Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 56 Basimakopouloi Shipyard (Kilada) - Livadi (Serifos)
Rejsebrev 56Basimakopouloi Shipyard (Kilada) 30/08/2012 – Livadi (Serifos) 14/09/2012
Nu er det tid for sensommerens første rejsebrev, og det foregår på den første overskyede dag i lang tid. Helt sært, at solen ikke som vanligt brager ned – men ganske behageligt. Vi er i går kommet til ”vores” første Kykladeø, Serifos, og kan tydeligt fornemme, at her er ganske anderledes oplevelser i vente i forhold til, hvad vi tidligere har set.
Tilbage til vores ankomst til Nausikaa den 30. august. Vi var fremme ved båden, før det blev mørkt, så vi havde fra bussen kunnet se, hvor meget anderledes landskabet så ud nu, hvor der næsten ikke var en grøn plet tilbage. Solsvedet, støvet og tørt! Efter, hvad vi har fået oplyst, er det den varmeste sommer i Grækenland, mens man har udført registrerede målinger. Men vores bugt i Kilada var lige smuk, og lysene over byen og spredt i bjergene var et dejligt gensyn. Blødt, varmt mørke omkring os, mens vi indtog aftensmaden i tavernaen lige ved siden af værftet; det var nu dejligt at være tilbage...
Man skal lære at tage alle glæderne med, så renoveringen af badeværelserne var en dejlig overraskelse. Nu var det muligt at få koldt vand ud af hanerne, og vandet løb nu ud gennem risten og væk fra gulvet! Man lærer at sætte pris på et dejligt brusebad, når temperaturen er godt over de 30 gr. Og et ordentligt solsejl! Et sådant har vi fået syet hjemme, og det er herligt. Ligeledes har vi været nødt til at anskaffe os en landgangsbro. Skipper bestilte den på værftet, før vi tog hjem, og den lå klar til os. Skipperinden er ikke meget for at balancere på sådanne, så vores er både tyk og bred – skipper får holdt armmusklerne ved lige, når den skal monteres af og på. Det er utroligt, hvad vi efterhånden har anskaffet os af udstyr, men sejlads i disse solbeskinnede farvande kræver sit...
Båden var helt umanerligt beskidt – ikke mindst, fordi der var en fuglerede i toppen af masten med hvad det medfører af diverse ”dryp”. Men det blev ordnet, og vi fik at vide, at man fra værftets side gerne ville, om vi kunne blive klar til søsætning lørdag i stedet for som aftalt mandag morgen. Der skulle komme to fiskekuttere helt fra Kreta, og det kunne betyde, at det blev langt op ad mandagen, før vi kunne komme i vandet. Vi sagde hurtigt ja til søsætning lørdag ihukommende, hvor varmt det havde været at stå på land, før vi tog hjem. Det nødvendige blev ordnet, og vi lå i bassinnet, mens vi fik lavet lidt udbedringer på båden, handlet m.v. Vi måtte også lige hen og besøge vores favorittaverna – og så lå vi for anker og nød bugten og vejret hele søndagen, da det var blæsevejr ude til søs, og derfor ikke fristende at sejle ud.
Det var det mandag morgen, og det var fint at ankomme til Spetses forholdsvis tidligt, for vi kan godt mærke, at der stadig er højsæson her og derfor kamp om pladserne i de små havne. Vi troede, vi havde set mange charterbåde på De Ioniske Øer, men på De Saroniske Øer er de i hobetal! Og da der er noget mere vind her, er det tit lidt af en forestilling at overvære havnemanøvrerne med de oftest meget store både.
Vi fik en god plads, og faldt også for Spetses. Der er mange turister, og det bærer byen præg af, men da vi tog af sted øen rundt på vore cykler, kom vi ud, hvor vi rigtigt kunne nyde de mange fantastiske udsigter – og der var god plads. Det var varmt, og det var stejlt, men også godt at komme i gang med at røre benene igen. Spor efter skovbrande så vi mange steder, men vi så også en del flotte villaer, hvor der var sørget for vanding, og her var grønt og blomstrende.
Vi har lært, at det ikke kun er på øerne, der er gode oplevelser, så vi valgte at sejle til Ermonia, hvilket vi var glade for. Byen ligger i et meget smukt landskab, og så er den hyggelig og uspoleret. Vi var også glade for de supergode indkøbsmuligheder, vi fandt. Stort udvalg og billige priser. Og det var dejligt at kunne hente en hel masse drikkevand uden at skulle gå langt, for sikke dog en masse vand, vi drikker i denne hede...
Vi sejlede gennem strædet ved Poros på vej til Kilada, og vi glædede os til at opleve stedet, som i den grad ser malerisk ud. Vi vidste også, at det ville blæse hårdt de næste mange dage, så vi sejlede dertil tidligt for at kunne få en god plads. Havnen blev også hurtigt fyldt op alle steder – og det viste sig, vi havde valgt en forkert plads, selvom vi i første omgang syntes, der var noget så dejligt! Der var nemlig en meget ubehagelig kloakstank, især om natten! Og så har vi tit talt om, hvornår vi mon ville opleve ankerproblemer, som vi tit har set andre have – det blev så i Poros. Flere af bådene, vi sad og så på, fik fat i en gammel mooringkæde, som ligger på bunden, selvom den ikke er i brug, og det så ret besværligt ud. Da vi gerne ville af sted tidligt om morgenen, valgte vi at sejle ud og lægge os langskibs ved en flydebro allerede om eftermiddagen, for så ville vi kunne få assistance, hvis vi var i samme situation, som vi havde set de andre i. Og det var vi! Ankeret sad bare fast. Vores hollandske nabo, som vi havde haft lidt at gøre med, da han skulle have lidt ”el-hjælp”, tilbød at hoppe i baljen, og sandelig, om ikke det lykkedes ham at få det vrikket løs. Vi var henne med en god flaske vin som tak og fik en hyggelig snak med ham og hans kone. Rygtet vil vide, at kæden har været fjernet, men at den lokale dykker derved mistede en stor indtægt, så nu er den genanbragt.
Men det kan vi hverken bekræfte eller angive pålidelig kilde...
Poros er et herligt sted. Byen har alt, hvad vi har brug for, og der er en hyggelig stemning på barer og taverner, så dem måtte vi besøge nogle af. Prisniveauet er absolut rimeligt, der er noget at se på og opleve hele tiden, og så har vi mødt flere danskere der, hvor vi ellers gennem lang tid kun har mødt ganske få. Det er altid hyggeligt med en snak og udveksling af informationer og gode historier. Så det var et fint sted at vente på, at Melteminen, der blæser hårdt på Kykladerne i sommermånederne, stilner af. Det normale er, at den er kraftig til midten af september, men sidste år var den livskraftig langt hen i oktober.
Krisen i Grækenland er det svært at forholde sig til. Vi hører og læser om den høje arbejdsløshed på hele 24 % samtidig med, at vi oplever masser af grækere, der knokler og nogle viser sig at have flere jobs. Umiddelbart ser det heller ikke ud til, at den brede befolkning mangler noget, og vi har ikke set gabende tomme hylder indtil nu, men mange forretninger og kontorer er helt tydeligt lukket og har været det en tid. Der er masser af liv på cafeer, barer og taverner, hvor også de lokale kommer, mødes og ser ud til at have det godt. Men der er sikkert også mange, der har problemer.
Vi kan bare håbe, det ikke går helt galt – det er der ikke nogen, der har glæde af, heller ikke i de øvrige EU-lande.
Nu gælder det føreløbig Kykladerne. Vort første indtryk er absolut positivt, og hvis vejret arter sig, er vi klar til at indtage nogle af de spændende øer. Vi glæder os til at få familiebesøg i uge 41; det er endnu ikke endeligt besluttet hvor, men endnu er mulighederne mange.
Vi siger tak for hilsener af enhver art fra Jer derhjemme og håber, sensommeren ikke allerede er blevet permanent efterår, for vi synes, I har lidt til gode. Det har vi vist ikke, men vi nyder solen!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 14-09-2012 af Inge Lise Lykke Hansen