Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 53 Lefkas - Messolongi
Lefkas 21/05/2012 - Messolongi 03/06/2012
Lad det være sagt med det samme: Skipperinden gruer altid lidt for havnemanøvrerne med anker, men her i Messolongi Marina, hvor man modtages og får hjælp til de såkaldte "lazy lines", hvor der er landstrøm og vand på broen samt alle bekvemmeligheder i øvrigt - ja, her er altså ret kedeligt! Man savner udsigten til de grønne bjerge og/eller aftenstemningen fra alle tavernerne, de stille morgener, hvor solen titter frem over bjergkammen...
Vi har nu sagt farvel - og heldigvis på gensyn - til de Ioniske Øer, som var langt mere, end vi havde forventet: Grønne og frodige med en blomsterpragt uden lige. Storslåede bjerglandskaber med fantastiske højder og slugter, badestrande og små vige med turkist vand og kridhvidt ral. Hyggelige landsbyer i pastelfarver (de hvide huse med blå skodder kommer jo senere!), tavernerne og cafeerne i vandkanten (og her manglede de blå og hvide farver ikke!), søde og hjælpsomme mennesker overalt. Ja, I kan nok høre, vi har tabt vort hjerte til øerne, og så har vi endda Zakynthos til gode til hjemturen. Det har været fint at leje bil og således også komme ind i landet.
Lefkas med højderne, landsbyerne og den hyggelige hovedby, som vi efterånden har lært godt at kende. Keffalonia, som bød på mange kontraster i form af bjergformationer og bugter, der næsten tog vejret fra en, og hvor vi var heldige at få lidt åndelig føde i klosterkirken og den tilhørende smukke og fredfyldte have med alle roserne, før vi tog til vingården og smagte - og købte - den skønne hvidvin, Robola, som Keffalonia med rette er berømt for og stolt af. Man kan absolut smage forskel på den og så de flasker, vi har fundet ud af at drikke til daglig - og med velbehag - som købes lokalt i 1½ liters flasker og koster omkring 2½ €...
Forbi Skorpios, hvor man da godt kan forestille sig, Onassis med fruer kunne hygge sig. Meganissi - den var et gensyn fra sidste år, og denne gang nåede vi ud på en gedigen travetur i skønt vejr og med den ene betagende udsigt efter den anden. Og at kunne nyde en velfortjent, kold øl i så dejlige omgivelser, ja, som Svend Erik siger: "Det er ikke så ringe at være pensionist!"
Ithaka, her mærkes historiens vingesus. Det kunne læses i WA fornylig, at en italiener mener at kunne dokumentere, at Odysseus slog sine folder i de nordiske farvande, men skønt det må indrømmes, at Homérs digtning ikke står lysende klart, ja, så MÅ det være på Ithaka, Penelope ventede på ham. Og Nausikaa befinder sig såre vel i disse farvande, slår lidt med halen en gang imellem som tegn på, hun føler sig hjemme... Og grækerne undrer sig slet ikke over navnet!
Det var også på Ithaka, vi for alvor blev introduceret til, hvor mange slags ouzo, der produceres i Grækenland. Ulla og Svend Erik insisterede på at give en ouzo på Cafe Poseidon, og vi måtte medgive værten, at den, han serverede var særligt god. Så den måtte vi da også lige have et par flasker af. Vi var for øvrigt på lokalt destilleri i Lefkas. Peter, fra s/y Johanne Marie, viste os stedet, hvor vi købte deres egen lokalt producerede ouzo og metaxa, begge i 1½ liters vandflasker, velsmagende og billige. Der var smagsprøver, og det blev ganske festligt. Vi forstod ikke en stavelse af det, damerne forklarede, men vi fik handlet ved hjælp af fagter og gebærder, blyant og papir! En ouzo på torvet med tilhørende mezes fuldendte oplevelsen, mens solen bagte og gav liv på gader og stræder.
De Ioniske Øer har for os været mere natur end kultur! Det er et fantastisk farvand at sejle i: Små, beskyttede naturhavne, hvor der er læ og hygge. Når man runder en pynt, ser man ofte et lille kapel eller en lillebitte kirke ligge næsten i vandkanten, og man kan så spekulere på, om man kun kan sejle dertil? Men som regel er der en "gedesti", hvor man skal holde tungen lige i munden for ikke at falde i dybet. Smukt er det!
Til kultur hører også madoplevelserne. Vi har smagt en masse græske specialiteter, og indtil videre har vi ikke mødt noget, vi ikke syntes om. Det er en solid kost, man bliver dejligt mæt, og vi har kun mødt venlig betjening. Og man kan gå ud og spise uden at få tegnebogen lænset - som regel kan vi spise og drikke godt for under 15 € pr. person.
Det har været tankevækkende at gå rundt i områder, der har været så ødelagte af jordskælv. Bjergene virker voldsomme og lidt i uhyggelige, når man tænker den dimension med. Især skælvet i 1953 gik hårdt ud over øerne, og det kan naturligvis ses på de nybyggede huse. Det gør jo, at gaderne ikke har den samme gamle charme som f.eks. Korfu By har. Men der er gjort meget for at bygge op, og de fleste steder er der også rent og pænt. Vi nordboere bør nok lige huske på, når vi bliver lidt forargede over "roderiet", at man mange steder har haft meget andet og mere at kæmpe imod, end vi har på vore breddegrader...
Det leder tanken hen på, hvordan det mon vil gå Grækenland i fremtiden? Vi forsøger at følge den politiske situation og er spændte på, hvad nyvalget vil ende med. Det er grækerne også. Alle ved jo, at på denne måde kan det ikke fortsætte, men der er mange synspunkter og hensyn at tage.Og det er menneskealdres traditioner, man er oppe imod, når ændringerne skal søges gennemført. Det ved man jo godt, tager tid...
Nu er vi så på det græske fastland og glæder os til at opleve oldtidsminderne, som byder sig til overalt. Vi må bl.a. se, om oraklet i Delfi kan bibringe os nogle varsler?
På turen gennem Korinth-kanalen får vi igen besøg hjemmefra, som vi har nævnt i logbogen. Det er dejligt og hyggeligt, at familie og venner har lyst til at sejle med.
I disse dage, hvor vi som nævnt har vand og strøm til rådighed, er der forskelligt, vi skal have gjort, men vi skal nu også lige ind og slentre lidt rundt i Messolongi By, som ser hyggelig ud. Vi få ikke skrevet helt så mange mails, som vi plejer, for vi holder lidt igen med strømforbruget, når vi ligger i havnene - som er gratis eller i hvert fald meget billige, og hvor der naturligvis så ikke er den slags nymodens faciliteter.
Dog, det er nu ikke kun på grund af det med landstrøm, at vi ikke får skrevet så mange mails, for i modsætning til tidligere, er vi begyndt at møde mange danskere. Det er dejligt at snakke med landsmænd, som regel over en lille drink eller to, og det går der meget god tid med.
Klokken er 11, og vi har kun 26 gr. i kahytten. Det er med at få gjort det nødvendige om morgenen, for midt på dagen bliver her varmt, rigtigt varmt. Vi kunne godt unde Jer derhjemme nogle af vore varmegrader, for det ser ud til, at sommeren faldt i pinsen?! Vejret her - når det ellers er stabilt som nu - følger et bestemt mønster: Stille om formiddagen, over middag frisker vinden, som så lægger sig igen ud på aftenen. Der har været mange dage med fint sejlvejr om eftermiddagen, men som I nok har forstået, er det ikke så rart - i hvert fald ikke efter skipperindens mening - at lægge til i kraftig vind, når det foregår med anker og hækken mod kajen! Havnene er beskyttede mod sø fra havet, ja, men der er nogle steder nogle meget kraftige faldvinde ned ad bjergsiderne. Det giver jo god underholdning at se andre bøvle, for det kan virkelig drille, ligesom det ikke er rart at få flere end sit eget anker med op, når man skal afsted. Så vi sejler mest om morgenen, hvor det er meget nemmere, og så er chancen for at få en god plads også meget større, når man ikke kommer sent ind.
Vi vil slutte med at ønske en God Grundlovsdag og Fars Dag, og så håbe, at sommeren også vil komme til Danmark! Tak for hilsener af enhver art - de er altid mere end velkomne!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 03-06-2012 af Inge Lise Lykke Hansen