Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 51 Gouvia Marina (Korfu) - Cleopatra Marina (Preveza)
Rejsebrev 51Gouvia Marina (Korfu) 08/10/11 – Cleopatra Marina (Preveza) 03/11/11
Det er faktisk for dejligt vejr til at sidde i kahytten her kl. 14, men nu skal årets sidste rejsebrev skrives. Vi er i gang med at pakke båden til for vinteren og skal bagefter pakke kufferter, så her ser lidt uoverskueligt ud. Men herligt, at det er stille og solskin, så er det hele meget nemmere. Vi står i et meget kønt område med dejlig udsigt horisonten rundt, så vi har allerede nået at nyde mange solskinstimer, efter vi kom på land i mandags.
Da vi sejlede fra Korfu, var vi ellers ved at tro, at efteråret allerede var kommet, ligesom vi jo havde kulde, blæst, regn og torden, mens vi havde gæster. Det gjorde også stort indtryk på os, at vi talte med flere sejlere, der havde oplevet tornadoen ved Nidri, en ellers rigtig dejlig og beskyttet bugt lige syd for Lefkas by. Det var helt forfærdeligt, hvad de kunne fortælle – og desværre gik der 2 eller 3 mennesker til. Flere både havde haft masten i vand, og alle havde stort set fået ødelagt en hel masse. De var virkeligt rystede. Det gav da noget at tænke over, at vejret kunne arte sig sådan her! Men de sidste uger har været rigtig fine med sol om dagen, forholdsvis let vind, især om natten, der som regel er temmelig kølig.
Korfu skal vi se mere til, når vi kommer tilbage til foråret, men vi syntes vi af hensyn til vore gæster hellere måtte komme syd på så hurtigt som muligt på grund af det ustabile vejr. Korfu by bød på mange seværdigheder, og Gouvia Marina lå i et virkelig smukt område. Vi kunne også se fra båden, da vi sejlede, at der er rigtig flot på øen. Vi tog af sted tidligt om morgenen i forventning om overskyet himmel, men solen skinnede, og vi var vældig optimistiske. Vi havde herligt vejr de første timer, men så kunne vi godt se, det trak sammen – der kom også en del vindbyger, men vi havde vinden med os. De smukke bjerge så pludselig truende og dystre ud, og da vi var en timestid fra Preveza, kom de første lyn. Det tog til, og regnen stod ned i tove – og lynene blev ret nærgående. Det var ikke så rart, at kortplotteren fik mere, end den kunne lide! Den ville ikke noget som helst, men heldigvis var det lyst, og vi kunne godt se den afmærkede rende ind til Preveza. Skipper fik dog hurtigt gang i det hele igen, men det var lidt tæt på…
Det var ikke sådan lige at finde en plads i havnen, men båden Scotia så indbydende ud til en fortøjning ”along-side”, og vi blev hjerteligt modtaget af et skotsk ægtepar. Det er sådan noget, der virkelig varmer: At blive mødt venligt, når man er træt, våd og også en lille smule forskrækket over elementernes rasen. Det, vi havde været ude for, var for intet at regne sammenlignet med, hvad Hugh kunne berette – de havde også været i Nidri-bugten, og han beskrev, hvor fuldstændig kaotisk og forfærdeligt, det havde været med alle de havarerede både. De kunne også fortælle, at der var meldt kuling fra NV næste dag, hvilket vi altså ikke havde hørt. ”No problem!” sagde han, selvom vi lå udenpå dem og ville presse dem ind mod broen. Det blev nu ikke kuling – men koldt og blæsende, så vi fik travet nogle ture i og omkring Preveza.
Tirsdag sejlede vi de få mil til Lefkas Marina; en anderledes tur, da vi skulle gennem en bro, som man faktisk ikke kan se på grund af en stor og høj sandtange, som udefra skjuler indsejlingen. Det ville være lettere for vore gæster at komme til Lefkas med bussen fra Athen, og det er også rarest at ligge i en marina med adgang til el, vand, toilet, bad og indkøbsmuligheder, indtil gæsterne lige har fået sig indrettet og hvilet ud. De kom først på natten, så dagen efter gik med at gå lidt rundt i Lefkas by, som er rigtig hyggelig – vi skulle lige smage ouzo’en, som den blev serveret på en af de utallige cafeer på byens torv. Ikke så ringe endda! Torsdag var det stadig rigtig flot vejr, så vi sejlede – for sejl! – til Fiskardhó på nordspidsen af Kefallónia, en rigtig lille perle af en by. Skipperinden satte stor pris på nogle ekstra hænder, da vi for første gang skulle smide anker og bakke ind til broen! Sådan gør man mange steder her i de små havne – det fungerer også fint. Det var noget af en omvæltning at komme her til og ligge gratis efter at have været i Italien, hvor det ofte var ret dyrt. Der er så heller ikke el og vand, men der er affaldscontainere, og havneanlæggene virker helt i orden. Og som regel muligheder for indkøb – og i hvert fald et dusin tavernaer!
Ak, ak! Der blev meldt endnu en omgang regn, torden og hård vind til week-end’en. Vi besluttede at returnere til Lefkas Marina – Inger Lise og Ole skulle rejse hjem allerede tirsdag morgen, så vi ville ikke risikere at blæse inde langt fra en ”Bus-by”. Det dårlige vejr kom som lovet, dog allerede fredag aften, så det var en god beslutning at sejle tilbage. Sejlere ved jo, hvad møgvejr kan bruges til: En god frokost med en lille en, derefter måske en lille en på øjet, så en lille en før middagen (som vi søndag aften indtog i en hyggelig taverna i byen), snak, hygge, læsning og musik. I perioder klarede det så meget op, at man godt kunne vove sig ud og se lidt på byen, og vore gæster var ihærdige og nåede en hel masse, mens vi sørgede for, der var lidt godt til dem, når de kom tilbage med dejlige, forblæste, røde kinder. Mandag valgte vi at tage en bustur rundt på Lefkas, for det var stadig koldt og blæsende, men klart og rigtigt flot lys. Der er meget smukt, og man kommer virkelig i højderne på den tur. Vi kunne se Paxi-øerne samt Korfu i det fjerne.
Tirsdag morgen var det farvel og tak til vore gæster for denne gang, og med en fin vejrmelding for de næste dage, var vi ikke længe om at komme ud af havnen. Det var lidt dystre udsigter, der var for week-end’en, men vi havde nogle flotte dage, hvor vi besøgte bl.a. Ithaca og Meganissi. Skønne øer, et fantastisk landskab! Vi mødte s/y Victoria fra Århus, og de var kommet til at købe for meget rugbrødsblanding, som vi fik foræret. Der blev bagt rugbrød ombord; det plejer vi ikke, men selvfølgelig skulle det da prøves – og det smagte rigtig godt!
Vi så nogle lyn og hørte lidt rummel i det fjerne allerede fredag aften, så vi sejlede tilbage til Lefkas lørdag, for der blev igen meldt en omgang, som vi efterhånden kendte lidt for godt. Men vi var heldige, det blev ikke så slemt. Skipperinden havde ikke rigtigt plads til flere oplevelser, (sejle andre steder hen) så vi tog det lidt med ro, fik lavet lidt praktisk, og legede turister i Lefkas by, hvor vi bl.a. vandrede ud/op til klosteret Moni Faneromeni. Der er den mest storslåede udsigt deroppe fra, og det var også en oplevelse at se den lille klosterkirke og parken, hvor klosteret er beliggende.
I Preveza by ligger man gratis, så i stedet for at betale 29 € i døgnet, sejlede vi tilbage til Preveza. Der var færre både denne gang, og vi fik ret hurtigt en fin plads ved kajen. Vi vidste, at den 28. oktober er helligdag i Grækenland; den såkaldte ”Nej-dag”. Man fejrer, at Grækenland i 1940 sagde Nej til Mussolinis ultimatum. Vi kunne se, der var optræk til et eller andet i byen, så vi gik op for at være med. Det viste sig, der var optog, hvor primært skolebørn gik med faner, og børnene var iført tøj i blå og hvide farver. Musik var der også ved byorkesteret, og på en tribune var der gjort plads til en enkelt gejstlig og så ellers, hvad vi regner med var byens vigtigste personer. Der var masser af folk på gaden, de allerfleste meget nydeligt klædt, (det gjaldt også de tjenstgørende betjente, der var i galla!). Vi fornemmede, at det også havde et islæt af noget ret aktuelt, da der kom en større gruppe demonstranter med stort banner – hvor vi godt kunne genkende ordet ”OCHI”, der betyder nej. Vi spurgte en af dem, vi stod sammen med, som kunne tale tysk, og han forklarede os, hvad der foregik. Det var, som vi havde forventet – alt dog i god stemning og uden ballade. Vi er ret spændte på udviklingen de næste par dage; det ville være lidt træls, hvis der igen kommer strejker, og vi ikke kan færdes rundt i Athen. Men vi kan kun vente og se – og så passe lidt på, hvis der bliver problemer. Vi har jo ingen indflydelse på den slags ting. De grækere, vi møder, passer deres arbejde og er søde og hjælpsomme. Her på Cleopatra Marina, hvor vi nu er på land, ser det ud til, at tingene fungerer udmærket. Der er ufatteligt mange både på land i området, som ud over Cleopatra også tæller Aktio Marina og Preveza Marina. Det ligger ret isoleret lige overfor Preveza by, hvortil der nu er en tunnel under vandet. Man kan blive kørt til byen i marinaens minibus for at handle. Hver dag kl. 10 kører bussen, og man har så to timer i byen til at få klaret, hvad man skal. Det er fint, men også nødvendigt, for her på stedet kan man ikke købe mad, og hvad der ellers skal til i en husholdning (”bådholdning?!) Til gengæld er her ro og fred og mulighed for at gå nogle dejlige ture i området, og der er både en restaurant og en taverna.
A pros pos taverna, så må vi indrømme, at det græske køkken – og de varer man kan købe – er noget, vi hurtigt har vænnet os til. Vi var ved at være lidt trætte af pasta og mozarella, så velkommen til lam i citronsauce med ris/chips og fisk i alle afskygninger. Mulighed for at købe yoghurt og agurker, så man kan lave en ”rigtig” tzatziki. Brød, der både fylder i maven og smager godt! Kød, der hakkes, mens man ser på. Ingen problemer her. Og vinen – der er selvfølgelig Retsina’en, som vi skulle smage, og den er ikke værst. Men der laves megen anden god vin, bl.a. Robola-hvidvinen fra Kefallonia. Vi har smagt meget forskelligt – og er ikke blevet skuffede. Og så gudedrikken Ouzo! Der var ved at blive krise ombord, da skipper meddelte, at den holder sine 45 %! Så slut med den daglige ouzo – nu kun ved særlige lejligheder!
Kun tiden kan vise, hvordan tingene vil udvikle sig her i Grækenland; forhåbentlig findes der en fornuftig løsning, som det græske folk og politikerne i Euro-samarbejdet kan acceptere. Og som stadig muliggør, at alle de sejlere, der er kommet til at holde af landet, kan fortsætte deres sejlads. Alt andet lige er dette også en indtjeningsmulighed, man ellers vil mangle. Der er mange private sejlere – men ingen steder overhovedet har vi set så mange charterbåde. Det beskæftiger rigtig mange mennesker, og der bliver lagt rigtig mange penge rundt i byerne.
Lige nu håber vi bare, at taxi’en kommer som aftalt i morgen tidlig, at bussen kører til Athen, (det tager ca. 6 timer), at vi kan færdes i byen og opleve en hel masse, og at SAS flyver os til Kastrup på tirsdag. Hvis så også DSB er os venligt stemt, ja, så skulle vi kunne være hjemme i Kolding ved 20.30 tiden.
Hermed slut for i år, vi melder os igen til foråret. Tak for gode møder og dejlige hilsener af enhver slags. Forhåbentlig er der til næste år både mulighed for at få besøg hjemmefra samt møde nogle af de sejlere, vi har lært at kende undervejs.
Vi ønsker alle en god vinter!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 03-11-2011 af Inge Lise Lykke Hansen