Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 47 Bastia - Stintino
Rejsebrev 47Bastia (Korsika) 16/05/11 – Stintino (Sardinien) 01/06/11
Det piber godt i riggen, vi har fået lange bukser på for første gang i en måned, og i aftes fik vi udkanten af en gevaldig tordenbyge – sikke en regnbue, der bagefter kom på himlen! Så indtil nu har Sardinien på alle måder været en kontrast til det solrige, livlige Korsika. Vi ligger i en lille by, hvor der mildest talt ikke er ret meget ”gang i den”, men vi har, hvad vi skal bruge og har godt af et par ”fridage”, mens det får blæst af.
Vi havde fået fortalt, at Korsika var usædvanlig dejlig, og efter at have set øen både til lands og til vands, er vi helt enige! Naturoplevelserne væltede ind over os - det ene sted smukkere end det andet. At komme til øen som sejler er lidt af en omvæltning fra Italien, hvor man altid bliver mødt og hjulpet af havneassistenterne. På Korsika – som i Sydfrankrig – må man klare sig selv, men så får man selvfølgelig også holdt sine kompetencer ved lige. Dog virkede det som en spand koldt vand i hovedet ved ankomsten til Calvi, hvor vi havde kontakt med havneassistenten via VHF, og han kom ud på broen for at vise os vores plads. 2 meter fra, hvor vi skulle ligge, vendte han om og gik!
Ellers er havnene fine. Vi har selvfølgelig også kun oplevet dem i godt vejr, og så kan alt jo lade sig gøre, men de steder, vi har besøgt, virker beskyttede og har de faciliteter, der er nødvendige.
På det nordlige Korsika var vi ude at trave i et område, hvor bjergene ikke var så høje, men skrånede blidt mod vandet. Mange små vige med helt klart vand og i stille vejr fine steder at ankre op. Da vi havde rundet Cap Corse – nordspidsen – begyndte bjergene for alvor at vise sig i al deres storhed. Ja, bjerge! Det er, hvad man først og fremmest forbinder med Korsika. Set fra havet ligger de nogle steder i rækker: tre, fire, fem bag hinanden – grønne og bølgende nederst og de højeste med sne og skarpe tinder. Et helt fantastisk syn med et utroligt farvespil mod den knaldblå himmel. Nogle steder er de grålige, runde og bløde. Andre steder rødlige og takkede med nogle helt utrolige formationer. Vi har jo kørt og gået (kravlet!) i bjergene og været rigtig højt oppe, især da vi var oppe ved bjergsøen Lac de Melo, 1711 m.o.h. (Det var lidt specielt at gå gennem sneen i sandaler!) Der fornemmer man virkelig den særlige stilhed - og at det her fuldstændig er naturen, der bestemmer. Luften er klar og skarp, farverne ligeså, vegetationen mangfoldig trods kølighed og skygge. Og når vi gjorde stop med bilen for at beundre en udsigt, kom sanseindtrykkene også med ”fuldt skrald”: Duftene fra den meget omtalte maki, der dækker så store dele af øen, og som består af tæt krat med masser af vilde krydderurter. Fuglene, både de små, der sang så lystigt og de store rovfugles elegante flugt. Kastanjetræerne, hvis løv var tæt, grønt og skyggefuldt og med stammer og rødder, der havde de sjoveste faconer og tydeligt bar præg af både en høj alder og specielle vækstbetingelser på stejle klipper nogle steder med tyndt jordlag.
Togturen fra Ajaccio til Corte (beliggende højt i bjergene og tidligere hovedstad) og hvor vi måtte med bus tilbage, gav et godt indtryk af bjergene, men især da vi selv kørte rundt, fornemmede vi meget, hvordan hele Korsika indretter sig på bjergenes betingelser. Det betyder jo lange afstande, forstået på den måde, at måske er afstanden i km ikke så overvældende, men det tager lang tid at køre, både pga. de mange, mange sving, og når en bus eller lastbil skal ind gennem en lillebitte bjergby, hvor gaderne er meget smalle, kurvede og stejle. Så må alle pænt vente, og det er man vant til, kunne vi se. Det er heller ikke udsædvanligt, at en bil holder sådan lidt midt i det hele og spærrer for alt. Ejeren er bare lige inde og aflevere/hente noget/nogen!
Efterhånden mener vi godt at kunne sige, vi har stor erfaring med bjergkørsel, for vi har vel nok taget mange hårnålesving i de år, vi har været af sted. De fleste steder har vejene været gode og rimeligt trygge, og selv skipperinden er ved at vænne sig til højderne. Men nogle af vejene på Korsika er – om ikke risikable – så i hvert fald veje, der kræver chaufførens fulde og hele koncentration: I selv de skarpeste sving på de smalleste steder er der ikke skyggen af et autoværn!
Byerne, vi har besøgt, enten i bil eller hvor vi har ligget i havnen, har været meget forskellige, men har også mange fællestræk. De større byer er præget af turismen med de mange restauranter og butikker, meget hyggelige og nydelige. Men vi har også været i bittesmå landsbyer i bjergene og langs kysten, hvor det virker, som om tiden står helt stille, og hvor der kun er en lille samling huse, som alligevel har byskilt og et navn på kortet. Næsten overalt kunne husene - efter nordisk standard i hvert fald – trænge til en meget kærlig hånd, ligesom der ligger adskillige huse, vi ville kalde et håndværkertilbud. Her hedder det vist patina, mener skipper, men klimaet gør jo også, at det ikke betyder så meget med en revne eller to eller en manglende rude – for ikke at tale om bundterne af ledninger eller rør, der hænger sådan lidt tilfældigt…
Der er befæstninger næsten overalt, enten i form af borge og bymure – flere steder et citadel, indenfor hvis mure folk boede i gammel tid. Museerne viser, at Korsika har haft en omtumlet tilværelse med mange herskere – endnu er der faktisk kræfter i gang, som arbejder på øens løsrivelse fra Frankrig mod selvstændighed. Og så er der jo hr. Napoleon! På Elba var vi inde og snuse lidt til hans tilværelse, mens han var guvernør der. Her på Korsika besøgte vi det hus i Ajaccio, hvor han er født, og derfor overdrog han værdigheden som hovedstad til denne by.. Det var interessant at lære lidt mere om ham og hans familie og livet i Ajaccio på den tid, og om ikke vi i en montre blev præsenteret for hele 3 udgaver af hans dødsmaske! Der var for øvrigt en af de bedste audio-guides, vi har oplevet, og det siger efterhånden ikke så lidt.
Bonifacio, som ligger sydligst ud mod strædet mellem Korsika og Sardinien, var i særlig grad præget af massive forsvarsværker på grund af den strategiske beliggenhed, men stedet var også specielt på grund af kridtklinterne med deres utrolige formationer, og så er det en havn, der med sin beliggenhed – i en såkaldt calanche – er meget speciel at sejle ind i. Smal, snoet, med små vige, høje klinter – bare flot! En lille by med fristende restauranter og butikker, små pladser, smukke udsigtspunkter – ikke til at stå for. Og når solen så skinner fra en blå, blå himmel, ja, så er alt jo særligt smukt.
Vi må huske at nævne maden og vinen på Korsika. Begge dele var en meget positiv oplevelse. Vi spiste bl.a. lokale specialiteter på en lille kro i en lille bjerglandsby – det var solidt og velsmagende. Dog var vi nok ikke så vilde med deres berømte brocciu-ost, som tilberedes på alle tænkelige og utænkelige måder, men deres charcuterivarer og solide gryderetter primært lavet på vildsvin er virkelig guf. Vi havde planer om at køre ud og se nogle af de store vindistrikter, men det nåede vi ikke, så vi har nøjedes med at købe noget af den lokale vin, enten i forretning eller når vi har spist på restaurant. I Saint Florent nød vi de lokale muslinger med husets lokale hvidvin – det var herligt!
Vores sejlads rundt om Korsika har været præget af, at vi har haft virkelig godt vejr. Især vestkysten, der kan være barsk, har vi hørt mange grufulde beretninger om, men vi har både sejlet i havblik og også haft luft nok til at kunne sejle for sejl. Ingen tvivl om, at her ikke er rart, når det blæser hårdt, men hvor er det en flot kyst. Desværre var der megen dis, så vi ikke helt kunne se bjergenes konturer, men det fik vi så med fra landsiden. Vi har også været så heldige at se en hval meget tæt på – det er altså et stort dyr, når det passerer lige forbi! Man bliver lidt stille – det er en speciel, men dejlig oplevelse.
Vi har al mulig grund til at sige mange tak til Korsika for nogle rigtig dejlige uger, og vi kan på det varmeste anbefale andre at besøge øen. Både sejlere og landkrabber, for der er alt, hvad hjertet kan begære. Især en fantastisk natur med mange muligheder for vandreture, og badeentusiasterne vil heller ikke mangle dejlige strande.
Nu gælder det så Sardinien, hvor vi starter med Nordvestkysten. Her ser også dejligt ud, men turistsæsonen er slet ikke begyndt, og det er der jo som bekendt både fordele og ulemper ved. Vi fandt ud af, at der også på Sardinien er et lokalt flag, og sådan et har vi fået fat i og hejst under det italienske under styrbords saling; så er det på plads! Vi er i gang med at repetere de italienske gloser og finde ud af, hvordan man gør her hvad angår at handle, køre i bus o.l. Og så nyder vi igen at have fået mobilt netværk, så vi nemmere kan skrive – og modtage – e-mails m.m. Tak for alle hilsener indtil nu; vi nyder det hver eneste gang! Vi ønsker alle en god Kr. Himmelfartsferie og Pinse!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 01-06-2011 af Inge Lise Lykke Hansen