Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 46 Salivoli - Bastia
Rejsebrev 46Salivoli 30/04/11 - Bastia (Korsika) 16/05/11
Den MEGET friske nordenvind har blæst dis og skyer bort, så nu har himlen igen den farve, en himmel skal have: Knaldblå – og nu med en god sigt, så vi fra citadellet her i Bastia kunne se den dejlige ø, Elba, som egentlig var lidt svær at give slip på. Vi havde hørt, der er dejligt; men det må betragtes som århundredets underdrivelse!
Tilbage til Salivoli, hvor vi i den grad var klar til at tage toget til Pisa for at mødes med Maiken, Jakob, Julie og lille Kasper. De kom helt som planlagt mandag den 2. maj, og det var herligt igen at få fat i de små. Julie var nem at overtale til at smage den gode, italienske is, og hendes far lagde heller ikke skjul på, at et sted, hvor man både solgte is og øl skulle være første stop på turen mod Det skæve Tårn! Vi ”gamle” nød gensynet med Pisa, og vi var glade for, at turen i tårnet også faldt i de unges smag – det er en meget speciel oplevelse. Julie var for lille til at komme med, så hun og farmor var henne og købe Pinocchio-dukker. Der var tusindvis af dem, men hun spottede lynhurtigt den, hun ville have samt en til fætter Mads. Sidst, vi var i Pisa, kunne vi ikke komme ind i klosteret, katedralen eller dåbskapellet. Det fik vi rådet bod på denne gang, og vist er det storslået, men kunne efter vores mening slet ikke måle sig med mange af de andre steder, vi har set.
Så fulgte togturen til Campiglia, derpå bus til Piombino og så en bybus til marinaen. Især bybussen kørte en lang omvej, så det var en ret utilfreds Kasper, der fra klapvognen højlydt gav udtryk for, at nu ville han se MAD. Det er faktisk også kun, når han er sulten, at han for alvor brokker sig.
Vi nåede lige at få 5 minutters regnvejr, da vi steg ud af bussen ved marinaen. Vi havde rejst cock-pitteltet, før vi tog fra båden om morgenen, for der var meldt regnvejr, men bortset fra det havde vi sommervejr alle de dage, vi havde besøg. Vi sejlede til Elba onsdag morgen, og Porto Azzuro var lige som taget fra et postkort. Utroligt hyggelig og i meget smukke omgivelser – og det gælder alle de byer/havne, vi har besøgt på Elba. Torvet lokkede med et væld af restauranter, pizzaerne og den lokale vin var, som vi kunne ønske os. Men farfar mente, at der også skulle opleves noget, så en tur til Den lille Mine, som indbefattede en togtur ind i minen, måtte vi have. Elba rummer mange mineraler, og øen har haft en stor minedrift. Det var også fint; dog kunne man fornemme, at det var et sted, hvor turisterne rigtigt skulle forføres, så man kunne stille spørgsmål ved autenciteten, men skidt pyt…
Ikke langt fra havnen ligger Capoliveri, der har prædikatet Elbas smukkeste landsby, og den skulle vi da se. En bustur med to små og en klapvogn – det er nemt nok, men rart at have ekstra hænder. Det var en idyllisk og smuk lille by, hvor udsigten igen var ubeskrivelig.
Videre gik det, for vi ville gerne om på øens nordside på grund af et blæsevejr, der kunne forventes om et par dage. Sejladsen langs Elbas kyst var en naturmæssig oplevelse af rang. Vi havde lidt modvind de første mil, men da vi kom i læ, var der ikke nok at sejle på – dog stod der lidt dønning, så det var dejligt, at Julie og Kasper sov, næsten til vi nåede frem til Marciana Marina – endnu en fin havn og et fantastisk opland i form af den lille by og de små landsbyer op ad bjergsiden. At der så viste sig at være regatta, og den ene kæmpestore sejlbåd kom ind efter den anden, ja, det var jo god underholdning for den mandlige del af besætningen, mens den kolde øl blev nydt.
Det aktuelle projekt her var at komme en tur med en svævebane, der går til toppen af Monte Capanne, så vi tog bussen til Marciana Alta, og mens Maiken og Kasper blev ”på jorden”, sprang vi andre på i farten ind i de små papegøjebure, man fuldt berettiget kalder det ”apparat”, man bliver hejst op i. Der er plads til to i hvert bur, så vi kunne vinke og fotografere hinanden. Vejret var perfekt til turen, og det var slående, hvor stille, der var. Og duftene fra planter og blomster – en enkelt kukker gav sit besyv med. Og vi kom højt op: 1019 m – og sikke en udsigt! Det var i bogstavelig forstand bjergtagende. Julie syntes godt om både turen og udsigten – og tog det pænt, da der ikke kunne købes is i baren på toppen.
Man kan jo ikke komme hjem fra sommerferie uden at have været ude at bade, så det måtte også lige klares – der skulle bygges sandslotte m.v., så der var travlhed. Men alt blev nået, og vi blev klar til at sejle til Portoferraio, hvorfra færgerne går, hvis det på grund af vejret blev nødvendigt at sende familien af sted med en færge i stedet for selv at sejle dem til Piombino.
Portoferraio var om muligt endnu skønnere, end vi havde forventet. En fin havn i en meget smuk bugt – og så lå vi med stævnen på fortovet med alle de små, hyggelige restauranter. Den friske vind kom, vi lå fint i læ, solen skinnede, så der var i den grad feriestemning. En tur med glasbundsfærgen måtte aflyses på grund af blæsten, men så tog Julie, farfar og farmor en tur med det lille tog i stedet. Endnu et par besøg på restauranter og gelaterier og lidt rundt for at nyde byen, men så var det også tiden at beslutte: Færge eller ikke færge? Vi valgte færgen, for der stod stadig lidt sø, så onsdag ved middagstid vinkede vi farvel. Det er altid skønnere, når vore gæster kommer, end når de tager af sted, men det var også dejligt at kunne se tilbage på så mange gode oplevelser sammen.
Vi fik hurtigt klaret det praktiske i båden, så torsdag morgen gik vi hen og hentede den bil, vi havde bestilt. Der var ingen formaliteter. Bare kør! - selvom der ikke var kaskoforsikring. Men det plejer jo at gå godt, så vi vovede os af sted. At se mere til Elba fra landsiden var absolut herligt – vi var øen rundt og ude i de små afkroge, og alt stod friskt og frodigt rundt omkring i de dejligste farver. Sæsonen er slet ikke for alvor i gang – det har både fordele og ulemper, men rart, der er plads på vejene og parkeringspladserne!
Vi har jo lært lidt mere om Europas store mænd på vores tur – her på egnen er det jo Napoleon, der er aktuel. Vi fik set hans palads i Portoferraio samt hans ”sommerhus” i San Martino. Havde han kunnet styre sin magtsyge, kunne han have endt sine dage i fred og ro et af de smukkest tænkelige steder…
Der var ret frisk vind på nordsiden af Elba, så vi frydede os over at ligge lunt og godt i Portoferraio. Skipper gik hen for at aflevere bilen, mens skipperinden stuvede de indkøb, vi havde gjort, og meget hurtigt vendte han tilbage. ”Bil-mutter” syntes da lige, hun ville køre ham hjem – flinke dame! Selvom skipper var træt, syntes han, vi skulle op og spise risotto med muslinger og andet guf om aftenen - herligt!
Så var det afgang fredag morgen. En virkelig smuk tur langs Elbas nordkyst på spejlblankt vand, og da vi kom fri af kysten, blev det ved at være totalt havblik. Vi kunne først skimte Korsika, da vi var ca. 10 sm væk, og bjergtoppene var dækket af skyer. Vi fik kontakt med en marinero i Bastias gamle havn, som viste os, hvor vi kunne lægge os. Vi måtte klare os selv – og det var heller ikke noget problem. Havnekontoret var meget lukket, og vi kunne ikke rigtigt finde ud af, om der ville komme en havnefoged. Han kom næste morgen, så vi fik betalt og kunne gå lidt på opdagelse.
Her virker rigtig rart, og at dømme efter diverse brochurer er Korsika også en naturperle. Det glæder vi os til at opleve. Vi skal lige vænne os til ikke at have mobilt netværk ombord, mens vi er i Frankrig, så nu er vi på den igen: Hvor er der mon en net-café eller en café med wi-fi?
Det er dejligt at erfare, at der har været masser af godt vejr også i Danmark. Vi ønsker alle en god St. Bededagsferie – og vi siger som sædvanligt mange, mange tak for alle Jeres hilsener!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 16-05-2011 af Inge Lise Lykke Hansen