Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 45 Fiumicino - Salivoli
Rejsebrev 45Fiumicino 05/04/11 – Salivoli 30/04/11
Så er vi på farten igen efter en dejlig vinter i Danmark med mange gode stunder med familie og venner. Der var hektisk aktivitet lige til vores afrejse, både med selv at have gæster, være inviteret ud samt at få hus og have klar, så vi var møre, da vi landede i Rom i det skønneste solskinsvejr. Derfor var udsigten til at hvile godt ud rigtig behagelig, for vi kunne godt se, at det ikke lige blev i morgen, vi skulle i vandet, da vi kom ombord på Nausikaa. Hun så ellers fin ud og kunne hurtigt blive klar til søsætning. Men for første gang skulle vi opleve, at vi ikke var alene om at bestemme, hvornår vi kunne blive søsat – og det blev jo altså næsten påske, før vi igen fik vand under kølen. Det havde vi ikke lige kalkuleret med! Der var ikke andet at gøre end at forsøge at få det bedste ud af det, og vi blev enige om, at Rom jo heller ikke blev bygget – eller set – på en dag, og derfor ikke var det værste sted at blive ”fanget”.
Vi havde nogle steder, vi havde ”gemt” – og som vi nu fik set nærmere på. Ligesom vi stadig gerne ville op i kuplen i Peterskirken. Men også denne gang var der endnu flere, der ville det! Vi kunne hurtigt se, at der ville gå mange timer, før det blev vores tur, hvis vi stillede os i køen, så det var ikke svært at overtale hinanden til en slentretur og finde et lille sted at spise frokost i stedet for…
Pausen hjemme havde givet os lysten til museer, kirker, pladser og bygninger tilbage, så vi havde nogle skønne ture i byen og fik set og genset en masse – Rom er uudtømmelig! Og vi fik også ordnet meget ved båden, som vi ellers ikke ville have fået gjort nu, så humøret var højt, da vi endelig skærtorsdag kl. 07 kunne slippe gennem broerne og komme til søs. Det var blikstille og solskin, men der var meldt blæst fra nord næste dag, så vi besluttede at tage et ordentligt nap og lagde til i Porto Ercole på Monte Argentario ud på eftermiddagen. Der kom lidt blæst og regn om natten, og det var skyet næste dag, men ikke mere, end at vi fik lyst til at cykle til Porto San Stephano. Havnefogeden gjorde meget opmærksom på det bakkede terræn, og at der var langt på cykel, så vi var lidt spændte på, hvad vi mon havde gang i, men det blev en fin tur – begge byerne var hyggelige, og der var langt mellem turisterne. Halvøen Monte Argentario er en flot oplevelse naturmæssigt, både på land, men bestemt også at sejle rundt om, så vi nød, at det atter var blevet godt vejr, da vi sejlede derfra for at komme længere nordpå, så vi var i god tid til at tage mod vore gæster den 2. maj.
Vi havde planer om at gøre holdt på øen San Giglio, men igen var der en vejrmelding, der lovede en masse ubehageligheder dagen efter. Igen valgte vi det sikre, nemlig at sejle langt i godt vejr, og igen viste vejret sig at blive meget bedre end det varslede! Altså kunne vi sagtens have gjort stop både på øen og flere andre steder på vejen hertil. Nu skal man jo ikke ærgre sig over, at vejret ikke bliver så slemt, vel? Men denne første etape har været præget af meget ventetid – både på grund af søsætningen, der trak ud, men også at vi er i en ustabil vejrperiode. Vi plejer at planlægge efter vejrudsigten nogle dage frem, i hvert fald, når det er vigtigt for os at være et bestemt sted til en bestemt tid. Det viste sig, at marinaen i Salivoli er meget behagelig at opholde sig i, så vi valgte ret hurtigt at blive her, for herfra kan vi tage toget til Pisa og hente Jakob, Maiken, Julie og lille Kasper, selvom vi så ville få temmelig mange dage her.
Det gjorde ikke noget, tænkte vi, for her er rigtig meget at se på fra etruskernes tid. Så frem med bøgerne og udvælge det mest tillokkende. Her gjorde vi regning uden vært, for de fleste steder har slet ikke åbnet for turister endnu. Jo, i week-end’en, så da prøver vi! Og nu er det så lørdag eftermiddag – og det øsregner! Men i morgen skulle det blive tørvejr…
Byen Piombino er til gengæld bedre end sit rygte – synes vi i hvert fald. Mange gamle, smukke bygninger og pladser og nogle fantastiske udsigtspunkter over mod Elba, der kun ligger 10-15 mil herfra. Og selvom det har været ret skyet, og der er kommet nogle byger, har der været mange solskinstimer med muligheder for gode traveture – ikke mindst frem og tilbage til det store COOP, hvor vi har kunnet proviantere godt, rigeligt og anderledes end vanligt i anledning af den kommende udvidelse af besætningen - vi har bl.a. købt bleer…
Og så står hele byen i ”Giro d’ Italia’s” tegn! Alt er lyserødt – forretningernes udstillinger, restauranternes blomsterkasser, ja, selv nogle af busserne er blevet lyserøde! Vi var så heldige at komme ind og se en udstilling om Giro d’Italia, da vi var inde i en af kirkerne. Vi kunne se, at i klosteret lige ved siden af, var der racercykler m.m. udstillet, men udstillingen var kun åben om aftenen. Mens vi stod og kiggede, kom en venlig herre og inviterede os inden for, så vi fik en særrundvisning, og han var et stort smil, da vi også skrev pænt tak i gæstebogen. Og der er linet op til det helt store, når turens 5. etape starter her i byen den 11. maj – det kommer ikke til at gå stille af!
Vi snakker tit om, at man ikke kan få det hele: Vi synes, det er rart, at der er plads i havnene, og at det er til at betale. Vi betaler i april 25, fra 1. maj 40, og fra 1. juli 50 euros for at ligge her. Og vil man have de fordele, må man leve med, at der ikke er så meget liv. Skipper har flere gange inviteret på bar om aftenen, men når der ikke sidder et øje, er det ligesom ikke så charmerende, vel?
Men blomster og træer strutter af farver og liv på denne årstid, så vi nyder omgivelserne, maden og vinen. Og så glædede vi os over, at I i Danmark havde så dejligt påskevejr – vi andre har ikke noget til gode i den retning.
Noget andet at glæde sig over er, at skipper nu efter mange anstrengelser har fundet ud af, hvorfor oliefyret en gang imellem strejker – og det er første step til at kunne reparere det.
Så er der vist efterhånden ”kun” vindinstrumentet, der ikke virker – det er vist den såkaldte transducer, men skipperinden foretrækker, at skippers tur til mastetoppen venter, til vi får Jakob ombord. Der er hele tiden noget at gøre for at holde Nausikaa i drift; heldigvis er skipper meget selvhjulpen – og indtil videre har han ikke mistet humøret på trods af de mange ”udfordringer”.
Regnen trommer stadig – men denne gang passede forudsigelsen da. Dønningerne er igen begyndt at trække lidt rigeligt i fortøjningerne – vi har ellers haft nogle dejlige, stille nætter. Men det er ikke koldt, båden er fyldt med dejlig vin og mad, gode bøger og herlig musik, så vi skal nok finde ud af det. Og fra i overmorgen får vi masser af liv ombord!
De næste uger skulle vi gerne have vejr til at opleve Elba, Korsika og Sardinien – det bliver spændende. Og rart, at vi forhåbentlig kommer til at flytte os lidt mere end hidtil.
Vi siger tak for alle de hilsener, I er så søde at skrive til os. Det er dejligt at have fået det mobile bredbånd, så vi ikke skal jage rundt efter en internetcafé - og det er i hvert fald dejligt, når der så er nyt hjemmefra!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 30-04-2011 af Inge Lise Lykke Hansen