Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 39 Sant Carles (Spanien) - Canet-de-Roussillon (Frankrig)
Rejsebrev 39Sant Carles 17/05/10 – Canet-de-Roussillon 06/06/10.
Så småt er vi ved at få tungen stillet til at sige ”Bon jour!” og ”Merci!” i stedet for ”Buen dias” og ”Gracias!” Det var faktisk vemodigt at forlade Spanien, som vi har lært godt at kende, og som har givet os så utroligt mange gode oplevelser. Så, mange tak, Spanien!
Og kom så bare an, Frankrig! Vi skal nok komme fint ud af det. Vi kender jo lidt til landet, både fra sejladserne i det nordlige og fra bilturene til rivieraen for mange år siden.
Tilbage til Sant Carles den 17. maj, hvor vi fandt Nausikaa ventende på os i dejligt solskinsvejr – lige, hvad vi trængte til. For selvom det var dejligt at være hjemme, var det altså en kold omgang.
Vi blev hurtigt sejlklar, så af sted mod Cambrils, hvor fiskerne som et af efterhånden få steder fisker om natten med store lamper. Det er et herligt feriested, men vi ville videre og valgte et gensyn med Vilanova i Geltru for herfra at tage bussen til Sitges. Det var en køn, gammel by med masser af atmosfære. Skipper syntes, han var ved at kende strækningen mellem Sant Carles og Barcelona lovlig godt – snakkede noget om, at det var næsten som 100 gange i Lillebælt! Har man hørt magen? Han måtte dog også indrømme, at alle gode gange tre med Barcelona var herligt. Både at se Janne og Niels, der var den vigtigste grund til besøget – men så fik vi Font Magica med i købet. Det er det fantastiske springvand ved Plaza Espanya, som man sætter i gang med lys og musik nogle aftener om ugen. Det var virkelig en meget stor og flot oplevelse.
Pinsesolen dansede, da vi søndag morgen sagde farvel og sejlede nordpå, hvor vi rigtigt kunne se, hvor kæmpestor Barcelona er. Skipperinden ville gerne til Mataró, men den var i den grad pinselukket, så næste morgen var det videre til Blanes – en anderledes livlig by, og her starter Costa Brava. Herfra tog vi bussen til Girona og blev glædeligt overraskede over, så meget den by har at byde på. En flot gammel bydel, hvor vi selvfølgelig så den imponerende katedral og gik rundt på bymuren og i fæstningen – men det jødiske kvarter og det museum, der beskriver jødernes liv i og senere fordrivelse fra Spanien, gjorde mest indtryk, var meget lærerigt og gav stof til eftertanke.
I Blanes besøgte vi også den botaniske have, hvis planter er interessante og mangfoldige, men det bedste var beliggenheden lige ud til havet, hvor man havde forstået at bruge klippernes former til at give planter og træer den helt rigtige præsentation. Det var en sand oase at færdes i, så fyldt med farver, lyde og dufte!
Videre til Palamós, som vi blev bekræftet i var en dyr havn – vi faldt ikke for stedet, men havde en sjov oplevelse, da vi sejlede ud om morgenen lidt før kl. 7. Der lå 30-35 fiskekuttere næsten på line, og præcis kl. 06.55 satte de fuld skrue på og fordelte sig i alle retninger til fiskepladserne. Det var noget af et syn og en sjov oplevelse af få med.
Vi kom til Port Roses i regnvejr, så skipper nød servicen at blive fragtet til capitaneriet i bil, mens skipperinden lavede en god frokost, som lagde op til en lille lur. Vi havde besluttet, at Port Roses blev den sidste havn i Spanien, og vi havde nogle oplevelser i kikkerten, så derfor lejede vi en bil. Sidst, vi gjorde det, havde vi bil i en uge for ca. 75 euros – nu skulle vi give 157 for 3 dage! Men vi kan vist lige så godt vænne os til et anderledes prisniveau, vi kan også godt mærke det på havnepengene. Så vi glæder os over den tid, hvor vi synes, vi har haft det billigt.
Roses by havde meget at byde på. En hyggelig atmosfære, kønne omgivelser og et imponerende fæstningsværk med et rigtigt interessant museum, hvor vi kunne læse, at grækerne havde været her før romerne og se en del effekter fra den tid samt følge stedets udvikling op gennem tiderne og de forskellige herredømmer. Man skulle nok have hørt lidt bedre efter i historietimerne, men det er jo heldigvis aldrig for sent at lære…
Og så kom vi til fest for giganterne! Det var altså sjovt! Vi har jo erfaret, at spanierne er gode til at lave en fiesta, og man må sandelig sige, at denne her også var flot og gennemført. Flere af de omkringliggende byer stillede op med hver deres giganter og kæmpehoveder, som de bar dansende gennem gaderne efter en flot fremstilling foran fæstningen. Der blev fyret krudt af fra gamle geværer oppe fra fæstningens mure, der blev spillet højt på trommer, sækkepiber og fløjter, og der var et leben! Rigtigt festligt – vi oplevede ikke kåringen af vinderne, for vi måtte simpelthen ud i båden for at pleje en truende tinnitus!
Vi ville ind i baglandet og opleve naturen og landskabet i Pyrenæerne samt de små middelalderlandsbyer, og forventningerne blev bestemt indfriet. Der er meget smukt, og byerne emmer af historie og speciel atmosfære – nogle steder synes man næsten, man kan mærke, hvordan der var i middelalderen, på godt og ondt. Vi besøgte Ripoll og var ude at trave i et område med udslukte vulkaner – og talte om, at når man har set de store på canarieøerne, var dette lidt svært at falde i svime over, men naturen var dejlig. Der var stille, frodigt og mange fugle. Den lille by Pals, var slet ikke til at stå for, det var ren idyl og en udsigt, som dårligt kan beskrives.
Og så skulle vi jo lære om Salvador Dalí! Vi tog det hele: Museet i Figueres, (det var der også 100.000 andre, der gjorde den dag), vi kørte til Puból og så det slot, han indrettede til sin kone Gala, og vi var i Port Llegat og så det hus, hvor han levede det meste af sit liv. En stor og lærerig oplevelse, og et eksempel på en kunstner med en skaberkraft og iderigdom, der gør indtryk. Så kan man lide hans værker eller ikke, men indtryk gør det at se på hans forskellige fremstillinger, forsøge at forstå, hvad man ser og fornemme og forestille sig ham som person. Særligt hans hus gav et godt indblik i hans liv.
Vi vidste jo, vi skulle sejle uden om det flotte Cap Creus, som hverken er en tange eller en halvø, men på søkortet ligner en knyttet hånd med bugter og vige og på en måde afslutter den spanske kyststrækning, men nu havde vi også lejlighed til at komme ud og trave lidt i området ved fyret samt ikke mindst gå en tur i Cadaques. En helt bedårende lille by og fiskerleje, hvor vi godt kunne have nydt at ligge for anker i en fin bugt/naturhavn – men det må blive en anden gang. Det er ikke alle kirker i alle landsbyer, vi orker at se, men helt tilfældigt var kirken her åben, og der var en imponerende altertavle og et meget smukt lys i kirken – hvor har vi tit været heldige at få noget med, vi ikke lige havde planlagt!
Vi nåede også at besøge benediktinerklosteret Sant Pere de Rodes, der ligger helt unikt højt oppe på den nordlige side af Cap Creus. Det var enormt – og ret underligt at gå rundt i det store, gamle bygningsværk, der fremstår som restaureret ruin – og ligger langt fra alfarvej.
Vi har snakket om den store forskel, der faktisk er mellem Costa Azahar, Costa Dourada og Costa Brava; de er smukke på hver deres måde, men den sidste del af den spanske kyst, hvor Pyrenæerne hæver sig med sne på tinderne og de ”vilde” klipper står i havkanten, er utroligt imponerende og bærer navnet med rette.
Nu er vi så kommet til Frankrig, og som sædvanligt kan man med det samme mærke forskel, når man kommer til et andet land. Vi har positive indtryk af Spanien – marinaer og havne har været veludstyrede og velfungerende, infrastrukturen ligeledes og spanierne er hjælpsomme og venlige. Maden og vinen har vi nydt i fulde drag – og så er der jo det herlige, solrige klima. I dette sidste hjørne af Spaniens middelhavskyst stiftede vi jo bekendtskab med Tramuntana’en, som ikke er at spøge med, men den blæser heldigvis ikke hele tiden. Vi er nu i et område, der præges af kraftig vind, men vi må jo disponere efter det, og det er en luksus ikke at skulle tage ud i vejr, man ikke har lyst til.
Tak for søde og hyggelige hilsener hjemmefra, de er som altid meget velkomne. Om ca. 3 uger vender vi atter næsen hjemad, og vi glæder os til at holde sommer sammen med familie og venner!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 08-06-2010 af Inge Lise Lykke Hansen