Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 36 Sant Carles - Barcelona - Sant Carles
Rejsebrev 36Sant Carles 25/10/09 – Barcelona – Sant Carles 16/11/09.
Tænk, at årets sidste rejsebrev kan skrives med morgensolens stråler tittende ind gennem vinduerne og med en lun dag i sigte!
Tænk, at man kan få lov til at gå og klargøre Nausikaa til nogle måneder på land i sådan et vejr, hvor alt kan tørre, og hvor man kan stuve rundt og gøre ved og lægge tingene oppe og nede, som man har lyst til!
Tænk, at man kan se tilbage på en 10 måneder lang sommer, fyldt med spændende og gode oplevelser, besøg af dejlige mennesker ombord og ture hjem, hvor der også har været så utroligt meget godt at opleve!
Tænk, at man kan savne børnebørnene så meget! Og tænk, at man skal hjem til dem i morgen!
Ja, skipper sagde ganske vist forleden, at det næsten var for godt vejr til at holde op med at sejle, men vi har jo fået en lille smag på vinteren, så hårdt presset indrømmer han, at han også glæder sig til at komme hjem. Og så er det jo fantastisk at have sådan et dejligt sted at lægge båden på land som her i Sant Carles – et sted, vi kan glæde os til at komme tilbage til, når foråret melder sig. Her er alle ønskelige faciliteter, sødt og hjælpsomt personale, og så er her så smukt. Vi ligger med stævnen næsten ude i Ebro-deltaet, udløbet af Spaniens største flod, og her er et dyreliv uden lige. Vi har set flere forskellige fiskehejrer, men har ikke fået hilst på flamingoerne længere ude i deltaet; det gør vi til foråret. Og så er her en stilhed, der gør godt ovenpå de mange indtryk, der har hobet sig op. Både, når solen står op og går ned, (det gør den bag bjergene), får himlen de skønneste farver. Lyset varierer konstant, og det kan man bare ikke få nok af at se på.
Der dyrkes masser af ris i deltaet. Det er alt sammen høstet for i år; måske vi kan se de spæde planter til foråret, det kunne være helt sjovt. Vi har jo sejlet rundt om deltaet to gange, fordi vi tog tilbage hertil efter at have besøgt Barcelona – men vi har ikke fortrudt at have brugt tiden på det, for det bliver svært at finde et sted som dette at få båden på land, og naturoplevelsen er uovertruffen.
Barcelona, ja, det var da virkelig en oplevelse! Skipper havde i forvejen tabt sit hjerte til byen, så skipperinden havde høje forventninger, der ikke blev gjort til skamme. Der er jo alt: Et fantastisk folkeliv, ikke blot på Rambla’en, men overalt, arkitektur af både ny og gammel alder, der næsten tager vejret fra en, skønne parker, flotte butikker, dejlig mad og drikke, kunst og spændende museer. Så vi havde travlt – og skønt vi benyttede metroen, var det hårdt for bentøjet, for man kommer altid til at gå noget længere end tilsigtet, for så skal man lige se det, og lige det der, når vi nu er i nærheden. Sagrada Família kirken, som endnu er under opførelse, var en stor oplevelse; i det hele taget var det spændende at se og lære noget mere om den gode Gaudí, der om nogen har sat sit præg på Barcelona. Så kan man synes om hans stil eller lade være, men den gør indtryk. Katedralen var også utrolig, men hvad kirker angår (og dem er der mange af i Barcelona!) var det mest Santa Maria del Mar, der gjorde indtryk. Bogen Havets Katedral, som vore gæster havde med og opfordrede til at læse, har været spændende og meget nyttig i forhold til at forstå både kirkens historie, men også middelalderens Barcelona med al dens gru og dramatik – så tak for det, Helle!
Miró og Picasso, to herrer, man ikke kommer udenom på disse kanter. Deres kunst er altid spændende at se – i hvert fald det meste af den – men de bygninger, den er udstillet i, er også et helt kapitel for sig. Mirós værker, som også omfatter mange skulpturer, nød vi højt over byen på Montjuic-bjerget i et stort, arkitektonisk spændende byggeri og en køn park - og i det smukkest tænkelige lys. Picassos havde fået til huse i et kæmpestort, gammelt, smukt palads inde midt i Born-kvarteret, for øvrigt ikke langt fra Chokolademuseet, som vi også var inde at se. Det var utroligt, hvad kunstnerne havde kunnet fremstille af chokolade: Monumenter, personer, begivenheder, dyr, kendte tegneseriefigurer, alt muligt, og så lærte vi en masse om cacaobønnens oprindelse, hvordan den kom rundt i Verden, dens betydning for verdensøkonomien, og dermed for krig og fred.
Den guidede tur rundt i Barcelonas flotte operahus var også interessant – der er gjort meget for at genopbygge efter både jordskælv og brande mange steder i byen, og her var et godt eksempel på det. Det er nok altid en stor udfordring at genetablere den oprindelige stil og indlemme den moderne teknik, men det ser virkelig ud til at være noget, de er gode til her!
Vi var MEGET glade for, at det holdt godt vejr, mens vi havde besøg af Helle og Knud Erik, og vi var lige så glade for, at vi havde fået plads i marinaen, lige neden for Rambla’en, hvor Columbus står på sin 60 m høje søjle og skuer ud over havnen. Vi havde nogle intense, fornøjelige dage sammen, hvor vi fik travet og set en masse, hygget og snakket, spist og drukket godt. Vore gæster inviterede på fiskerestaurant i Barceloneta-kvarteret, hvor restauranterne ligger på række, og vi var heldige i vort valg, for vi fik både rigtig dejlig mad og god vin, og en særdeles gemytlig og god betjening. Og så var vi på Cava-bar! KE havde hjemmefra læst om stedet, som vi ikke fandt i første forsøg – det viste sig at have lukket om søndagen. Men mandag, kære venner! Vi gik efter lyden, folk stod ud på gaden, men ind møver man, frem kommer man til disken over bjerge af papir og alskens andet på cementgulvet, og endelig: Man får serveret en superlækker Brut Nature for 1,05 euro pr. glas! Lokalet havde en port ud til gaden – uden noget til at fortælle, hvad der gemte sig bag den, og selve lokalet lignede en gammel garage. Det var altså sjovt – man kunne også købe hele flasker, og rigtig god cava til meget lave priser. Men de flasker er altså lidt tunge i flyene, så vi måtte nøjes med at nyde det, mens vi var der! Da vi senere besøgte baren igen, blev vi bekendt med deres strikse regler: Kun 1 glas, ellers skal man spise til, og ikke salg af hele flasker efter kl. 17!
Alt godt får ende, og vi måtte vinke farvel til årets sidste hold gæster. Vi fik et par dage mere i byen og lærte et dansk ægtepar, Janne og Niels, at kende. De har købt bådplads i marinaen og vil lige være i Barcelona et stykke tid. Det var hyggeligt at få en god snak, for det er ikke mange danskere, vi har mødt på vor vej.
Men vi måtte jo syd på, og en smuk morgen lettede vi og sejlede til Tarragona. Her viste der sig at være en hel guldgrube af gamle oldtidsminder fra romertiden, så det gjorde ikke noget, at vi blæste inde her. Der kom masser af vind, og den var kold, så det var fint ikke at skulle være på vandet, men at kunne gå rundt og holde ferie og se på byen, ruinerne og museerne. En togtur til Barceona med besøg på den internationale bådudstilling, blev der også tid til. Efterhånden blev det jo sejlvejr, og efter en nat i Calafat, hvor det blæste, så vi nærmest ikke kunne ligge i køjerne, kunne vi op ad formiddagen og i det smukkeste vejr tage hul på årets sidste sejlads. Sommeren var nu vendt tilbage, og vi var lige ved at skulle have shorts og sandaler frem igen, men nu er det vasket og pakket væk – og de lokale går i vintertøj, så vi styrer os og nøjes med at nyde solen og de flotte efterårsfarver. Vi spiser frokost i cock-pittet med dejlig udsigt hele vejen rundt – og det er den 16. november!
I morgen tidlig lukker vi af, og siger farvel og på gensyn til Nausikaa. Hun står så godt, som det er muligt, så vi tager med god samvittighed hjem og nyder samværet med familie og venner i den danske vinter. Vi regner med at vende tilbage hertil midt i marts, hvor dagene er længere og foråret har holdt sit indtog.
Tusind tak til alle Jer, der har skrevet til os! Og til Jer, der har besøgt os ombord i løbet af året! Det er alt sammen med til, at vi fortsat føler, denne livsform lige er noget for os!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 16-11-2009 af Inge Lise Lykke Hansen