Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 34 Benalmádena - Torrevieja
Rejsebrev 34Benalmádena 16/09/09 – Torrevieja 05/10/09.
Aftenhimlen her i Torrevieja kan altså ikke konkurrere med den i aftes i Cartagena, hvor månen stod fuld og glad op over de østlige bjerge, mens himlen over de vestlige bjerge stadig havde sin fantastiske glød. Vi ligger i det, skipper kalder en stor parkeringsplads for både – men en meget formildende omstændighed var det at blive budt velkommen af Poul og Kirsten fra Kolding; vi har i mange år har været ”næsten-naboer” på broen i Marina Nord. Vi ser frem til et par dages hyggeligt samvær med dem – de har lejlighed her i byen. Og månen er skam også flot her…
Tilbage til Málaga, hvor vi oplevede det store, at H.C.Andersen tog i mod os, da vi kom fra busstationen og skulle op i byen. Tænk, der sidder han på en bænk med sin rejsetaske, i bronze og fuld størrelse! Skipperinden måtte lige hen og holde i hånd og sige tak for de mange, dejlige eventyr. Hun hviskede ham i øret, at vi også godt kan lide Málaga. Katedralen, den flotte borg med den storslåede udsigt – og Picasso! Vi var på museet, hvor vi så en masse af hans kunst – han kunne også lave skulpturer og keramik. Hans billeder, ja, stilen kendte vi jo andre steder fra – vi er ikke kendere eller har særlig kunstforstand, men erfarede, at der er en utrolig kraft i hans udtryk, og uberørt er man ikke af hans værker. Der var nogle fotografier af ham i hans fødehjem, som vi senere besøgte, og han udstrålede en styrke og kraft, som han i den grad kunne omsætte i sin kunst. Det gav faktisk lyst til at sætte sig noget mere ind i hans frembringelser.
Men videre skulle vi jo. At være rejsende er jo hele tiden at sige goddag og farvel til både steder og mennesker – næste hold gæster kom jo lige om lidt til Alicante! Mens kysten fra Gibraltar til Málaga havde været lovlig meget hotelbyggeri, sejlede vi nu mod øst langs en meget smuk kyst: Bjergformationer med former og farver, der gjorde indtryk – og bortset fra palmerne og temperaturen, kunne vi lige så godt have ligget fortøjet ved en høj klippeknold i Norge, da vi nød aftensmaden i den lille havn Marina del Este. Næste dags sejlads mod Almerimar, hvor vi besluttede at tage imod vore gæster og leje bil og hente dem i Alicante, bød også på en flot kyst, men nu kom der igen masser af feriehuse samt hundreder, nej, nærmere tusinder af kvadratmeter drivhuse overdækket med plastik. Det var plastik og plastik, og da vi senere kom ind i landet, blev det bare ved! Der produceres massevis af grøntsager i dette område, mest til eksport. Det blev meget tydeligt i Almerimar, som for øvrigt var et dejligt sted, at alt for mange ferielejligheder står tomme – og ikke kun sæsonbetinget. Krisen kradser alvorligt her – der er investeret i meget mere, end der kan sælges. Marinaen er god og tryg, men nogle steder minder den om en spøgelsesby, da der ikke er liv i husene omkring bassinerne. Mange steder kan man mærke, at turisterne svigter,
Vi fik hentet vore gæster,(skipperindens søster og svoger) der heldigvis kom ned til dejligt vejr – vi havde godt set, de næste dage ville blive lidt ustabile med regn indimellem. Det var vi slet ikke vant til, men den kom i den grad! Vi var heldige at køre rundt en dag i Sierra Nevada i rimeligt godt vejr – var bl.a. ude at se på mandelhøsten og snakke med et ægtepar, der arbejdede ved træerne. Der var meget smukt i bjergene, et afvekslende landskab, meget frodigt og med et farvespil uden lige. Men søndag morgen! Det silede ned – og bare turen de få meter over til bilen, gennemblødte os næsten. Stor var derfor glæden, da det klarede op efterhånden, som vi ad et særdeles flot motorvejsanlæg nærmede os Granada – vi skulle nemlig besøge Alhambra! Og man bestemmer ikke selv hvornår. Skipper havde undersøgt sagen, og der skal bestilles plads i god tid – det var søndag eftermiddag, der var en mulighed, så den måtte vi tage. Sikke en oplevelse! Det dryppede stadig lidt, da vi stod i kø, men vejret blev rigtig godt og vi nød det storslåede sted – der er meget at se på over et kæmpestort område. Det er først og fremmest paladset med den mauriske byggestil, der imponerer, men hele anlægget med parker, haver, træer og blomster er en stor overdådighed. Byen Granada – som lå smukt udstrakt for vore øjne fra toppen af Alhambra omkranset af bjergene, var i sig selv en oplevelse at vandre rundt i. Vi havnede midt i et stort og stemningsfyldt religiøst optog, som havde kurs mod katedralen, som vi af samme grund fravalgte at besøge.
Hjem igen og aflevere bilen – det var ikke lige just sejlvejr, men en slapperdag med tid til snak og hygge var heller ikke værst. En bustur til Almería nåede vi, var oppe på den flotte borg og så katedralen. Det var også en fin by – der er rigtig mange af dem i Andalucien, som vi nu belavede os på at sige farvel og mange tak til. Vi har ikke nået at komme til tyrefægtning eller flamenco – det må vi gøre noget ved en anden gang. Til gengæld nåede damerne at smage gazpacho, ligesom vi ofte har nydt en paella, ganske vist af svingende kvalitet. Men i Valencia siger de jo også, at de er bedst til at lave paella!
Vi havde to dejlige dagsejladser langs en fantastisk smuk kyst, før vi måtte sige farvel til vore gæster efter en rigtig herlig uge med gode oplevelser. Vi sejlede selv videre næste morgen, 50 mil på et stille, solbeskinnet hav og kom til Cartagena, en by, vi havde hørt, var et besøg værd. Det er vi helt enige i, især da vi havde skiftet marina, så vi kunne sove uden at vippe ud af køjen. Vi følte virkelig historiens vingesus her – besøgte de udgravede og restaurerede rester af et romersk teater og det tilhørende museum samt byens højtliggende borg, også med en meget informativ udstilling om byens historie. Og vi blev klar over, at nu må vi hjem og bruge nogle vinteraftener på at læse noget historie op. Vi opholdt os i Carthago – men vel ikke den, I ved: ”For øvrigt mener jeg, Carthago bør ødelægges!” Den lå vel i nuværende Tunis? Vi er i Carthago Nova – det nye Carthago, kaldet Cartagena i dag. Men på diverse plancher stod der altså også om Hannibal og Scipio og de puniske krige, som vi kunne huske fra latinbogen, Esther! Vi må finde ud af, hvordan det hænger sammen – det er meget sjovere nu, hvor man har stået her og ”følt tiden” end det var, da man skulle læse det op til eksamen. Utroligt flot var udsigten helt oppe fra toppen af borgen udover byen og den store, strategisk velbeliggende havn – i dag er her både flådehavn, erhvervshavn, fiskerihavn, anløb af krydstogtskibe og store marinaer. Vi nåede også en rundtur på Cartagenas Rådhus. Ret meget engelsk kunne den utroligt søde guide altså ikke, men hvor var hun engageret i det, hun fortalte om! Her lærer børn meget om kunst og kultur – og det er tilgængeligt i rigt mål overalt. Det har altså også stor værdi – måske skulle vi i Danmark tage lidt ved lære og ikke fokusere så meget på ”nyttig” faktuel viden og boglige færdigheder, men også værdsætte den viden, der har med mere kreative elementer at gøre?
Af sted igen – Costa Blanca er en fornøjelse. Atter en stille dag på Middelhavet, solen bager, flyvefiskene letter, smukke bjerge og fred og ro indtil Torrevieja dukker op, og vi skal finde en plads. Dem er der ingenlunde mangel på. Aftensmad indtaget kl. 20 i cockpittet, mens månen står op, og der stadig er 28 gr. i kahytten. Rejsebrev og logbog runder dagen af, og vi glæder os til en rolig morgen og til at besøge Kirsten og Poul senere på dagen. Vi har kun ca. 25 mil til Alicante, hvor næste hold gæster påmønstrer om en uge, så de næste dage skulle give mulighed for både at lave noget praktisk samt nyde det helt fantastiske vejr!
Som altid tusind tak for de dejlige hilsener hjemmefra – vi føler med Jer, der skal døje med blæst og kulde, mens vi bare har sommer!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 05-10-2009 af Inge Lise Lykke Hansen