Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 33 Ceuta - Benalmádena
Rejsebrev 33Ceuta 02/09/09 – Benalmádena 16/09/09
Med mange indtryk fra Málaga på nethinden – vi har lige været inde og snuse lidt til denne spændende by – og en frisk vestenvind, der tuder i riggen, skal der lige en indsats til for at spole tilbage til den yderst fredelige, månelyse og smukke natsejlads, der bragte os fra Rabat til Ceuta. Fiskegarn og fiskere i massevis, nogle med ”alternativ” lanterneføring, gav den vagthavende del af besætningen nok at se til, men så bliver man heller ikke så søvnig. Dagen gryede, da vi nærmede os Gibraltarstrædet, og med dagen kom der også noget vind, desværre stadig dis, så vi så ikke de flotte bjerge, men kunne ane konturerne. Rapt gik det i pænt store søer til Ceuta, den spanske enklave på sydsiden, tæt trafik af store coastere og færger, men der var fint plads og dejligt læ til at bjærge sejl og hænge fortøjninger og fendere ud, før vi kom ind i marinaen, hvor en flink havneassistent bød velkommen. Nu skulle vi en tur i land og se, hvor vi kunne købe ind, og supermarkeder og butikker var der nok af, men alt var lukket! Det viste sig, der var Fiesta - Dia del Ceuta – så øllene, ja, de fortonede sig. Stor var glæden, da baren på havnen åbnede kl. 17, og I kan tro, de kolde fadøl smagte!
Det var specielt at vandre rundt i Ceuta, et lille stykke Spanien omkranset af Marokko, der pludselig føltes meget langt væk, for her var meget spansk. Her var også meget nydeligt og velfriseret, en stor kontrast til de omgivelser, vi nu havde haft i mange uger. På en måde rigtigt rart, men vi savnede smilene, og at folk hilste på os! Byen er ét stort fæstningsanlæg, og der er meget at se på. Utroligt velholdte gader, strande og parker og en fantastisk udsigt til bjergene og Gibraltarstrædet, så det var fint med et lille hvil og nogle indkøb af specielt de våde varer her, før vi skulle krydse strædet og anduve Gibraltar. Den formiddag, vi afsejlede, blev vi lige mindet lidt om livets barske realiteter, da vi overværede myndighedernes travlhed i forbindelse med et hold bådflygtninges ankomst til Ceuta.
Det kan være svært at få plads i marinaerne i Gibraltar, så skipper havde via FTLF’s kontaktperson fået nogle telefonnumre og kontakter i marinaerne, og det gav bonus i Queensway Quay Marina, der havde en plads til os. Der var frisk vind og store strømsøer i strædet, så skipper fik sig et par ordentlige vaskere, mens den øvrige del af besætningen i rimeligt tørvejr kunne nyde synet af The Rock. Det var dejligt at kunne fortøje i læ og god varme, uvidende om, at en stærk østenvind de næste dage ville holde os inden for molerne. Men det gjorde ikke noget, for der var meget at foretage sig. Vi fik en utrolig stærk fornemmelse af, hvor britisk Gibraltar er, blot ved at vandre rundt i byens gader, nyde en pint eller et glas vin på en pub, hvor det føltes som at være i London, synet af de høflige bobbies og de engelske postkasser, telefonbokse og busser. Igen: hvor er det utroligt, at en lille enklave – omgivet af et stort og helt anderledes land – i den grad kan have et så lokalpatriotisk præg. Men hyggeligt var det – også at mødes med FTLF’s kontaktperson Jens Kærsgård og hans kone Hanne.
Vi var heldige at ramle ind i National Day, hvor der bare er fest i gaden og alle er klædt i rødt og hvidt. Det sørgede den kvindelige del af besætningen også for at være, da vi skulle op og deltage i festlighederne – og vi havde bare en superdag i disse rødhvide farver. Mødte en kvinde, der på en tur til Danmark havde købt en klaphat udelukkende til brug for National Day. Hvad gjorde det så, der stod Danmark i panden af hende? Et meget flot fyrværkeri fra ydermolen sluttede dagen.
Men ud over fest og ballade rummer Gibraltar mange helt konkrete minder fra flere krige; mest indtryk gjorde besøget i World War 2 tunnellerne, som var både interessant og lærerigt. Hele klippen er gamle borge og mure samt de utallige kilometer af tunneller fra flere belejringer og krige. En 100 ton kanon, kæmpestor og hvor min. 15 mand skulle arbejde 2 timer for at lade den, bastioner i kilometervis overalt. Turen i svævebanen op til toppen var vi heldige at få i solskin (tit hviler der en sky over toppen af klippen). Udsigten herfra var ubeskrivelig, og aberne var præcist så frække, som vi har hørt det fortalt.
Da vejrmeldingen lød på hård vind fra øst, besluttede vi at leje en bil for at se noget mere af oplandet. Vi ville gerne se Jeréz og sherryområdet, som vi ikke nåede sidste år og den gamle by Ronda. I Jeréz var vi så heldige, at de havde den årlige høstfest i gang, og vi var også på besøg med rundvisning og smagning hos Tio Pepe, dvs den berømte bodega Gonzales-Byass. Vi klarede også at lære om og se en masse til skole- og dressurridning, før turen igen gik hjem, hvor vi nåede at købe ind i det engelske Morrison’s. Det er altså sommetider bare en lettelse at kunne købe produkter, der er rimeligt velkendte og ikke kun at skulle klare sig ved at se på billederne – arabisk lærer vi vist aldrig!
På vejen til Ronda næste dag gjorde vi holdt på forskellige udsigtspunkter og besøgte en af de såkaldte Pueblos Blancos – hvide landsbyer – Jiména de la Frontera. Det var bare så smukt med bjergene, de romerske/mauriske borge på bjergtoppene, floderne og al den frodige vegetation i form af træer, buske og blomster – et fantastisk landskab. I Ronda besøgte vi tyrefægterarenaen, der er særligt berømt, for det er her, man har den fornemste tradition indenfor tyrefægtningen – og den var også flot. Lige før, vi skulle hen til bilen – vi havde brugt lidt tid på at kigge på den gamle bro over en fantastisk dyb slugt - blev det et gedigent tordenvejr, så vi måtte krybe lidt i ly. Det var lige akkurat, vi nåede at tanke bilen og aflevere den til tiden kl. 19, og så gik vi hjem til båden i Gibraltar og oplevede at skulle stå og vente på lov til at gå over flyvepladsen, for der kom et lille fly, der skulle lande. Det er altså ret pudsigt, men fungerer upåklageligt.
Vi sejlede søndag morgen, hvor vinden havde mistet pusten totalt. Middelhavet var spejlblankt, hvilket gav mulighed for rigtigt at studere klippen, og den er et fantastisk skue fra alle verdenshjørner. Vi havde solskin og delfinbesøg, vi så flyvefisk, og det var ren afslapning at nå frem til Marbella. Her fik vi også anvist en plads uden problemer, gik en tur op i byen uden hverken at møde Ferrari’er eller nogen berømtheder, men vi nød et glas på den berømte Plaza de los Naranjas, og der var sandelig også mange appelsintræer. Katedralen var absolut et besøg værd, men så var det sådan set også det. Næste morgen var der kommet vind, i starten beskedent, men vi endte med at gøre det meste af turen til Benalmádena for sejl i frisk medvind. Vore gæster havde flybillet hjem fra Málaga, så det var fint at komme noget tættere på lufthavnen der. Vi har fået dem sendt godt af sted efter 3 dejlige og begivenhedsrige uger sammen, så nu er vi igen på egen hånd. Vi har fået startet på de praktiske ting, der er nemmest at ordne, når man er alene ombord, men vi holder også ferie! Nyder det dejlige vejr med temperaturer, der er, som når en dansk sommer er bedst. Får set os lidt omkring og er igen i den situation, at vi vælger at tage os den tid, der skal til for at se det, vi gerne vil. Vi har i hvert fald konstateret, at Málaga, som vi har taget bussen til i dag, ikke kan gøres på 1 dag. Og byen her er heldigvis også mere end badestrande og barer. Så vi tager lige nogle dage her.
Igen skal I alle have tak for de mange søde e-mails og hilsener i gæstebogen. Det er i den grad med til, at vi bare synes, vi har det så godt!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 16-09-2009 af Inge Lise Lykke Hansen