Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 29 Marina Rubicón (Lanzarote) - Isla Graciosa.
Rejsebrev 29Marina Rubicón (Lanzarote) 19/04/09 – Isla Graciosa 01/05/09.
Der er en piben og tuden i masterne her i havnen, hvor vi ligger godt beskyttet og næsten stille. Nu har vi været på Isla Graciosa i 8 dage – og selvom vi er meget glade for, at der nu endelig loves godt sejlvejr til Marokko meget snart, ja, så er vi enige om, at det var godt, vi prioriterede besøget her og ikke stak over i et af de ”huller” der har været, hvor det kunne have ladet sig gøre. Måske det var meget godt, vi ikke vidste, hvor længe, vi skulle være her, da vi anløb. Skipperinden, det skal indrømmes, var lidt skeptisk ved udsigten til at skulle undvære strøm og vand på broerne. Og heldigvis var vi lykkeligt uvidende om de 996 m, der er fra båden til havnens toilet og den kolde bruser. Men man lærer hurtigt at indrette sig, og den smukke natur og byens specielle charme opvejer nemt ulemperne ved mangelen på bekvemmeligheder.
Det var lidt særligt for os at ankomme til øen. Vi tænkte på den morgen i begyndelsen af november, hvor vi kom fra Madeira og egentlig havde planlagt at tage herind. Da var det så mørkt, så mørkt, at vi blot kunne ane omridset af de dengang truende og dystre klipper, og vi sejlede derfor videre sydpå. Denne gang kunne vi nyde synet af nogle fantastiske klippeformationer – både på selve øen med dens vulkaner, men også den flotte nordkyst på Lanzarote. Havnen ligger ud mod det smalle stræde mellem de to øer, og hele horisonten rundt er der noget smukt at se på. Lyset skifter hele tiden, solen og skyerne kappes om at dominere himlen, så der er uafbrudt et enestående farvespil både på klipperne, vandet og sandet.
Der hersker ro og fred overalt. Byen består af nogle gader med helt hvide huse, og der er sand i gaderne – kun lidt asfalt/fliser lige der, hvor færgen lægger til. Der er nogle små cafeer, hvor man kan sidde og kigge lidt på livet. Et par steder i byen er der en bænk, der danner samlingspunkt for 5-6 ældre mænd, der ser ud til at få det meste af dagen til at gå med det og få en snak om det, de ser. Der er et posthus, en kirke, en bager, en slagter og 3 små supermarkeder, som har hver deres ”styrker”, så det er lidt af en udfordring at få købt ind til de daglige måltider, sammenlignet med de velassorterede forretninger vi længe har været vant til. Men det lærer man også, og når der så er kommet friske forsyninger, ja, så er det er helt eldorado! En internet-cafe er her skam også; den åbner lidt før middag til kl. 14 og igen fra 17 til 22. Så med den lille kilometer, der er til byen, er vi sikret vore 10.000 daglige skridt så rigeligt!
Ude på øen er det meget begrænset, hvad der sker. Man møder en del land-rovere, der rejser støvet. Landbrug findes stort set ikke; der er et par enkelte steder med ”kolonihaver”, lidt geder og et enkelt sted heste og æsler. Der er også en hønsegård ikke så langt væk, for hanen galer lystigt. Overalt er der katte og hunde, sidstnævnte i alle afskygninger: Bittesmå, arrige ”tæppetissere” og nogle store, der næsten minder om ulve. Der er et rigt fugleliv, floraen er overraskende farverig og mangfoldig trods de barske vilkår, og de mange sommerfugle er en fryd for øjet.
Turene, vi har travet rundt på øen, har naturligvis bidraget godt til motionen, men har vigtigst af alt givet os nogle helt unikke billeder på nethinden (og i fotografiapparatet). La Graciosa er meget rost og højt besunget af det sejlende folk - og med rette - så vi er glade for også at have haft muligheden for at lære dens specielle charme at kende. Den yder på smukkeste vis sit til vores skattekiste med særlige minder!
Det er altid sjovt at snakke med andre sejlere uanset, hvor man færdes, men også hvad dette angår, er her lidt specielt. Mange er som os på gennemfart, og man er enten på vej til Madeira eller Marokko, hvis man ikke kommer fra et af de steder og har De kanariske Øer med tilhørende oplevelser foran sig. Og så er der dem, der bare ikke kommer herfra igen. Af forskellige årsager, forstås! Det kan da godt lige give lidt at tænke over….
Men forhåbentlig gælder det nu Marokko. Vi får så ikke så megen tid der, som vi havde ventet, og det vil jo nok også blive mere varmt, end vi ønsker os det. Vore gæster Ole og Inger Lise får formentlig heller ikke sejladsen med gennem Gibraltar, og det er lidt ærgerligt. Men alt det tager de absolut med godt humør og har været glade for at opleve øerne så meget, som det har været tilfældet. Vi finder fint ud af det sammen, og da det jo er godt vejr set med en nordboers øjne, har Nausikaa heller ikke problemer med at rumme os. Det skal blive godt at komme hen, hvor der nok findes en vaskemaskine eller i hvert fald vand i vanlige mængder til lidt klatvask. Nu har vi ved fælles hjælp fået bunkret både vådt og tørt og er klar til et par døgn på det store vand.
Tak som sædvanlig for hilsener hjemmefra af enhver art – de er bare så velkomne og påskønnede!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 01-05-2009 af Inge Lise Lykke Hansen