Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 27 San Sebastian de La Gomera - Santa Cruz de Tenerife.
Rejsebrev 27San Sebastian de La Gomera 15/02/09 – Santa Cruz de Tenerife 11/03/09.
Det er – næsten - for varmt til rigtigt at bestille noget, men skipper har besluttet sig for, at dækket skal ordnes (fast arbejde!), så skipperinden er trukket ned for at skrive rejsebrev med en god sjat kølig rosé fra frokosten. Det er ellers svært at løsrive sig fra udsigten mod bjergene her fra marinaen i Santa Cruz. Der blevet lidt stille ombord, og vi savner Julies ”Hva’ det?”, når der kommer en flyvemaskine. Hun er et lille livstykke, og vi har nydt at lære hende bedre at kende. I det hele taget har tiden på Tenerife jo betydet ”Gæster ombord” – og det har været dejligt. Det er også rart at være os to alene, men det havde vi været, siden vi kom hertil midt i januar, så det er fint med noget afveksling.
Vi havde forventet at ligge på Tenerife, når Kirsten og John skulle komme, men vejret ville det anderledes. Og som vi havde regnet med – vi kender dem jo og har delt mange gode oplevelser gennem årene – tog de det som en ekstra bonus også at opleve La Gomera. For os betød det et herligt gensyn med nogle af de steder, vi særligt havde nydt, ligesom vi fik købt noget lokal vin på et meget lille sted og fik en del sjov ud af det, selvom vinen nu ikke lige faldt i vores smag.
Det er jo karnevalssæson på øerne i februar, så fredag aften købte vi billetter, for at kunne overvære kåringen af karnevalsdronningen på La Gomera. Selvom vi ikke forstod ret mange kuk af det, der blev sagt, morede vi os herligt, og det var også spændende at se, hvor meget alle går op i sagen. Det er virkelig et stykke kulturhistorie iklædt nutidens livsstil og aktuelle tendenser. Lørdag morgen kom med sol og let vind. Ud gik det af havnen, sejlene blev sat og vi havde en storslået udsigt til både La Gomera og Tenerife, med Teide stolt knejsende. Vinden lagde sig dog hurtigt, men skuffelsen var til at bære, for snart dukkede hvaler og delfiner op lige i nærheden af os.
Vi fik fortøjet i Marina del Sur i Las Galletas, hvor den kvindelige halvdel af besætningen fik købt aftensmad, mens – troede vi – mændene kunne slappe lidt af efter den hårde tur på Atlanten. De havde nu haft travlt med at flytte båden, men tog det pænt. Søndag var vi rundt og se lidt på byen og for at finde et sted, hvor vi kunne leje en bil, men det lod sig først gøre mandag. Altså måtte vi tage bussen til Santa Cruz, for vi ville gerne finde ud af, hvordan karnevallet skulle løbe af stablen, da det i denne by skulle være af en ganske særlig karat. Vi var heldige både at se en stor præsentation af forskellige genrer, hvor der konkurreres om at blive bedst først på aftenen, samt et af de store optog, da det var blevet mørkt. Det var utroligt flot, og hvor var der gjort meget ud af alle kostumerne. Det blev sent, før vi nåede tilbage til havnen, men sikke en dag!
Da vi havde fået lejet en bil, kørte vi igen til Santa Cruz for at skaffe et program for karnevallet. Det lod sig ikke lige gøre, men et par lokale fortalte os, at det største og flotteste optog ville finde sted tirsdag kl. 16. Godt så! På vejen havde vi været i Guimar og se pyramiderne og museet, som Thor Heyerdal har sat et kraftigt fingeraftryk på. Et imponerende sted, som nok kan give stof til eftertanke om Verdens gang og menneskers trang til soldyrkelse og mulige kontakt over lange afstande samt evnen til at indrette sig lige netop der, hvor man nu er havnet.
Vejret var fint tirsdag morgen, så vi kørte op til Teide. Det var der en masse andre, der også gjorde, så det med svævebanen kunne vi glemme alt om – bare at få parkeret var en opgave. Men vi kunne nyde den storslåede natur i hele området. Det var et meget specielt landskab at opholde sig i – og meget smukt. Udsigten forsvandt dog så snart, vi nåede om på den anden side af bjergkæden, og vi kørte i tåge og småregn, så de mange udsigtspunkter fristede ikke. Vi var lidt kede af det på karnevalsdeltagernes vegne, men lige da vi havde fået parkeret bilen, klarede det op, og det var fint vejr hele aftenen. Optoget var en opvisning med de flotteste og mest fantasifulde kostumer, men også et udtryk for livsglæde og løssluppenhed, som vi nordboere måske godt kunne tage lidt ved lære af. Det var i hvert fald festligt at overvære – og de letpåklædte damer (og enkelte herrer) tog det ikke så tungt, om der var lidt slaphed i mavemuskulaturen; den hoppede fint med i sambarytmerne…
Vi måtte lige et vend gennem Los Christianos og Las Americas, så John kunne se, hvordan de ”rigtige” turister har det. Vejret var dejligt, så en lille drink og et par bocadillos fik feriehumøret til at stige en ekstra tak.
Da vi havde vinket farvel i lufthavnen, kørte vi selv lidt rundt, bl.a. til en utroligt charmerende by, Candelaria, hvor vi så nogle flotte statuer af Tenerifes 9 konger stå langs havnepromenaden samt besøgte byens berømte kirke. Vi kørte også ud og så Los Gigantes, som var meget store og imponerende og kiggede lidt på lystbådehavnen, der ligger lige ved foden af klipperne.
Så havde vi 4 dage til at få gjort klar til næste ryk-ind, men vi havde også god tid til at se os omkring, så vi tog bussen til Los Christianos og gik og nød det på strandpromenaden, da vi fik stukket nogle lodsedler i hånden, hvoraf det fremgik, at skipperinden måske havde vundet en ganske pæn gevinst. Først skulle vi dog lige gennem en salgspræsentation for en ferieklub, og der var lige det problem, at man ikke havde nogen, der talte dansk i dag. Ville vi dog ikke godt komme igen i morgen? Xavier, som havde givet os lodderne, ville få to feriedage, hvis vi lavede en aftale… Vi var godt nok slet ikke målgruppen, men når vi nu havde vundet en stor præmie, skulle vi da have mulighed for at indløse den, så han ringede til ”manager” og fik grønt lys, selvom vi altså ikke boede på hotel eller var vant til at holde charterferie. Vi indvilgede i at komme næste dag kl. 10, så af sted igen med bussen – på skipperindens fødselsdag – og Xavier kørte os i sin egen, faldefærdige åbne bil hen til det sted, hvor vi både skulle interviewes og præsenteres for salgsfremstødet, samt have vores store gevinst! Vi skulle bare sige, vi var på øen i 14 dage og at vi boede på et hotel. Hvilket hotel var lige meget! Det første, vi blev spurgt om, var så, hvor vi boede, så skipper slyngede et navn ud, han havde set. Så kom danskeren, der skulle fortælle os om projektet. Han havde MEGET god tid, og snakken gik om alt og ingenting. Vi fik kaffe, så begyndte det at regne, og vi trak ind og fik en øl. Så skulle han vente på, at der blev ledigt i den lejlighed, han skulle vise os, men endelig kom vi da så vidt, at tallene kom på bordet. Det var nu ikke noget for os, men vi skulle da lige se, hvad der var i skipperindens lod. En ferieuge! Det lød jo godt, men ved nærmere gennemlæsning ikke noget, vi ville røre med en ildtang. Så vi tog hjem igen og gik ud om aftenen og fik en god middag på en af de lokale restauranter. Siden har vi via Jakob fået mulighed for at læse om et lignende meget tvivlsomt projekt, hvor en del danskere har mistet en masse penge…
Igen til lufthavnen – og hvor var det dejligt at få Julie i armene. Hun har taget opholdet flot, har spist og sovet fint og oplevet en hel masse, givet hundredvis af smil, pludret og leget på livet løs. Hendes forældre kundgjorde ret hurtigt, at deres primære ønske var at SLAPPE AF! De har begge rigeligt at se til på arbejde, og det har været lidt hårdt med forkølelser m.v. Vi fik dem dog overbevist om, at de skulle se lidt af denne smukke ø, nu de var her. Så leje bil igen, igen! Nu har skipper rutinen. Vi kørte op til Teide, som også denne gang var flot – lyset var et andet, men lige storslået var det at opleve. Maiken – og vi andre – ville (stadig) gerne se den smukke nordkyst, men igen skulle regnen drille, så det blev igen mange kilometer bjergkørsel i regntåge. Det gamle drageblodstræ i Icod de Vinos dryppede også lystigt i regnen, så der var ikke andet at gøre end at køre hjemad. Vejret bedredes, da vi kom sydpå, så vi fik heldigvis set lidt mere af Tenerifes smukke natur. Den lille familie nåede lige at snuse til strandlivet en enkelt dag. Rigtig varmt og flot blev det, da vi sejlede til Santa Cruz, og da var deres ferie jo ved at være slut. Men de synes heldigvis, de har haft nogle gode dage og har lovet at komme igen, så vi kunne vinke farvel med ro i sindet og selv mange gode oplevelser rigere, da vi satte dem på lufthavnsbussen.
I morgen går det hjemad for 12 dage. Den 24. tager vi herned igen sammen med Inger Lise og Ole fra Samsø, som sejler med den næste periode, hvor vi skal se mere til øerne samt opleve Marokko.
Tak for de mange hilsener, både i form af e-mails og sms’er – især var det dejligt til vore fødselsdage, for da mærker man, at man savner altså alle Jer derhjemme!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 11-03-2009 af Inge Lise Lykke Hansen