Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 26 Santa Cruz de La Palma - San Sebastian de La Gomera.
Rejsebrev 26Santa Cruz de La Palma 09/02/09 – San Sebastian de La Gomera 15/02/09.
Det blæser helt hen i vejret her på La Gomera. Så meget, at bedst, mens vi sad og snakkede om stikord til dette rejsebrev, røg skippers nyvaskede cowboybukser i vandet fra tørresnoren! Skipperinden troede dem tabt for altid, men skipper strøg af sted over til Ole på s/y Valkyrien og de to ”drenge” padlede ud i Oles gummibåd for at lede efter bukserne. De var sunket, men Ole ville da lige dykke ned og kigge ordentligt efter, så han iførte sig sit udstyr. Og sandelig, om ikke han bjergede dem i fineste stil! Så Ole er ”dagens mand i skysovs”!
Det blæste derimod ikke, da vi sagde farvel og måske på gensyn til La Gomera for næsten en uge siden, for at sejle til La Palma, også kaldet La Bonita, den smukke. Atlanterhavet var som silke, og det gav mulighed for at sejle tæt langs La Gomera’s NØ-kyst og kigge nærmere på Los Organos, nogle helt specielt udseende klipper, hvis sider har erosionsmønstre, der minder om orgelpiber. Det var også sjovt at se de steder, vi havde besøgt, fra søsiden, og mange af klippeformationerne kunne vi genkende. Der var fin sigt, så vi kunne se Teide rage op over skyerne på Tenerife, skimte El Hierro i det fjerne og La Palmas omrids blev hurtigt mere tydeligt. Vi så nogle bobler – troede vi - på havoverfladen, men da vi havde kigget nærmere på dem, kunne skipper genkende dem som de såkaldte Portugisiske Orlogsmænd. Det er en slags gopler, der bevæger sig ved hjælp af en lille trekant, der ligner et sejl lavet af net. De kan sågar krydse mod vinden - og er meget giftige.
Da vi nærmede os La Palma, kunne vi tydeligt se, at øen er meget høj med nogle enorme slugter. Santa Cruz, hovedbyen, var tydelig ved havnen, men der er meget spredt bebyggelse på bjergsiderne, så øen mindede os lidt om Madeira. Det skulle hurtigt vise sig, at ligheden holdt sig, for mage til frodighed, både den naturlige og den såkaldt kultiverede, skal man lede længe efter. Det var som at bevæge sig rundt i én stor farvestrålende have. Frugttræerne blomstrede – ikke mindst mandeltræerne lyste op overalt i landskabet, rigtigt til at blive i forårshumør af!
Vi havde lidt svært ved at spotte lystbådehavnen, selvom skipper godt var klar over beliggenheden – normalt kan vi jo se en hel masse master, men nej, ikke her. Da vi nåede frem, var der 4 gæstebåde og nogle lokale, så vi kunne vælge mellem 150 pladser! En venlig marinero viste os til rette. Vi skævede lidt til en fastligger, der havde hele siden polstret med fendere; vi havde fået at vide, at det var en meget urolig havn, og vi kunne også godt mærke lidt rigeligt med swell. Ikke noget, der bekymrede os, for vi har jo efterhånden prøvet lidt af hvert. Første nat gik også OK, men da vi kom hjem fra biltur den første dag, kunne vi dårligt gå på flydebroen! Vi håber, der kommer styr på det problem, for det er en flot havn, der er ved at blive bygget; byen er dejlig og fortjener en god marina.
Santa Cruz er en livlig og flot by med huse, der er gjort meget ud af i form af festlige farver og flotte træbalkoner. Masser af torve og små pladser, og vi så straks, at her ved man, hvad en god cigar er, og hvordan den fremstilles. Slægtskabet med Cuba fornægter sig ikke, og til ære for turisterne sad cigarrullerne på torvet. Ikke kvinder, der rullede dem på inderlåret, men ældre herrer! Turister, ja, egentlig er der ikke så mange af dem rundt på øen, men krydstogtskibe lægger til, fuldt forståeligt, så der var meget leben midt på dagen, og det var især tysk, der blev talt. Den venlige mand på turistkontoret gjorde også et stort nummer ud af at nævne karnevallet i München og ”lederhosen”, da vi spurgte ind til, hvordan man fejrede karnevallet på La Palma. Vi havde set, det vrimlede med hvidt tøj i butikkerne, og det er fordi, man har hvidt tøj på under karnevallet, og så strør man hvidt talkum over hinanden! Det må se sjovt ud.
Vi har efterhånden prøvet at leje bil mange steder - denne gang var det også lidt af en oplevelse. Bureauet lå lige ud til en kæmpe parkeringsplads, og da skipper fik nøglen, kaldte damen ham hen til vinduet, og så fik han ellers udpeget, hvor bilen holdt. Det var et værre cirkus at komme ud – og endnu værre, den aften, vi skulle aflevere den. Til sidst fik vi en plads, og så var det bare hen til vinduet og pege på, hvor bilen sådan cirka holdt. Der var ikke noget med at gå rundt om den før og efter for at se efter buler, nej, nej. Full insurance, og så bare kør! Men det virker, det er billigt, og i denne model kunne ubudne gæster ikke komme ind i bagagerummet…
Vi havde nogle fantastiske ture rundt på øen. Meget forskellige landskaber, men smukke og interessante hver på sin måde. Bjerge, så høje, at skyerne lå halvvejs oppe, så det var ligesom når man flyver og kommer over skyerne til solskinnet. Vi var heldige at have helt stille vejr og flot sol det meste af tiden, og uanset hvor, vi befandt os, kunne vi nyde en udsigt helt ubeskrivelig. Og vi var rigtigt i højderne; var inde og gå på kanten af vulkankrateret midt på øen med sne rundt om os. Næste dag tog vi krateret fra sydsiden, og det var en helt anden oplevelse: Træklædte, svimlende dybe slugter, også her bjergeveje med utallige sving samt nogle stigninger, der ville noget! Stilheden i bjergene var speciel – og overalt udsigt til den blå, blå himmel!
Det var en oplevelse at køre meget tæt forbi de store instrumenter på Det astrofysiske Center. De er kæmpestore, og man føler sig lidt hensat til en eller anden ”Space-verden”, fordi der også er en barsk natur og meget stille. La Palma er særdeles velegnet til observationer i rummet, fordi der her ikke er forstyrrende lys. Man har kun gade- og vejlys, der vender ned ad på øen, og det dæmpes ved midnat for ikke at forstyrre observatoriearbejdet.
Vi måtte også en tur ud i en vulkan, Teneguía; den er ”ung” – sidste udbrud i 1971. Vi kunne fornemme svovllugten, og området var helt dækket af den sorte lava og med særegne konturer på klipperne. Der er en del vinmarker på det ret øde sted – og så er der udsigt til de kæmpemæssige bananplantager, der særligt dominerer landskabet på øens sydlige del. Ved Fuencaliente helt sydpå var vi ude ved fyrtårnet og kunne kigge på et saltindvindingsområde.
Hyggelige små og lidt større byer med de smukkeste parkanlæg og gamle bygninger, men samtidig byer, hvor mennesker lever og arbejder, eller tager den med ro – ikke så meget turisthalløj her! Og det er en mærkbar forskel til f.eks. Gran Canaria.
Vi måtte til at gøre os klar til at sejle, for videre skulle vi jo, selvom vi sagtens kunne have brugt flere dage på La Palma. Vi trængte til en ordentlig nattesøvn, så vi besluttede at gense La Gomera, både fordi havnen er god, men det lokkede jo også, at vi har lært nogle søde mennesker at kende der, og det var temmelig langt, hvis vi skulle sejle til Tenerife i eet stræk. Vi var klar til at sejle kl. 8.30, men der kom ikke nogen havnefoged, vi kunne betale havnepenge til, så efter nogen venten ringede skipper efter ham. Vi kom ud af havnen kl. 9.30, og troede først, at der alligevel ikke kom den lovede vind, for det var helt stille det første stykke tid. Det varede ikke længe, så kunne vi slukke motoren og fortsætte for sejl på en fed halvvind styrke 7-9 m/sek. Det var noget, der passede Nausikaa og skipper, og i perioder måtte selv skipperinden passe på ikke at komme til at nyde det! Det var en meget flot afsked, vi fik med La Palma: Den lå i mange timer bag os med solen på bjergene – en ø, vi på det varmeste kan anbefale at besøge.
Vi kendte jo godt det med accelerationszonen, hvor vinden øger betragteligt, og det skete også her, da vi sejlede mod havnen på La Gomera. I stedet for at skulle starte motor på grund af vindstille (vinden løjede meget en overgang), fik vi de sidste par timer et ordentligt spark bagi og sejlede 8,5 kun for storsejl! Vi kom godt i havn og fik en fin plads – og siden har det blæst! Så det er rigtig dejligt at ligge godt fortøjet her i en rolig og tryg havn på en meget smuk og charmerende ø. Vi skal snart til at koncentrere os om Tenerife – hvor kan vi altså sagtens!
Som nogen nok har set, har skipper måttet til at rode med vores e-mailadresse, for pludselig var vi uden forbindelse til omverdenen, da den gamle var lukket. Det var først planen, at det skulle ske til sommer, men for en gangs skyld må TDC siges at have været hurtige! Vi håber, det kommer til at fungere godt, så vi kan modtage alle de hilsener, I er søde til at sende og som vi er så glade for!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 15-02-2009 af Inge Lise Lykke Hansen