Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 20 Sines - Sevilla
Rejsebrev 20Sines 16/08/08 – Sevilla 10/09/08
Det er godt nok meget hyggeligere at sidde i Nausikaa’s kahyt og skrive rejsebrev, men igen har vi nogle timer i Gatwick, og da det nok bliver nogle travle dage hjemme, er det måske meget rart at få skrevet lidt nu. Og der er i hvert fald nok at skrive om!
Tilbage til dejlige Sines, som vi forlod søndag morgen tidligt. Knap havde vi sagt pænt god morgen til den flotte måne, før tågen kom rullende. Og den blev hos os de næste mange timer, så det var dejligt med en radar! Derfor var det også en uventet gave, at det klarede op netop som vi rundede Cabo de São Vicente, som vi så i al dens storslåede skønhed. Det var en meget flot kyst, vi lige pludselig lå og sejlede ved. Røde, høje klipper, dejlig sol og en frisk, men lun vind, så det blev med skum for boven, vi nåede Lagos – herligt!
Det var på alle måder en fin by; dog var det allerbedste, at vi fik besøg af Magrethe og Hans, der lige var friske at køre fra Lissabon i en lejet bil ned til os. Ud over at se lidt på byen sejlede vi ud til nogle grotter tæt ved havnen, kastede anker og tog gummibåden ind for at se nærmere på dette spændende sted. Det var der også en hel masse små turbåde, der gjorde, så det var lidt svært at ”komme til”. Nå, vores frokost kunne de ikke tage fra os – det var en særdeles flot udsigt, vi havde, mens vi spiste.
Vore gæster havde den venlighed at invitere os med på tur, så der blev lagt en slagplan for Alentejo.
Fra bilens behagelige air-conditionerede klima kunne vi betragte de kæmpemæssige vinmarker, olivenplantager, korkegene samt de vidtstrakte – nu tørre og afsvedne – hvedemarker. Overraskende var der et ”søhøjland” og vi kom til det ene pragtfulde sted efter det andet. Der var heller ikke nær så mange turister, som vi efterhånden har vænnet os til. Vi havde en herlig oplevelse med overnatning i næsten private omgivelser i en lille fredelig by med utroligt søde og hjælpsomme mennesker. Hvor oplever man f.eks., at værtinden ringer efter sin mand, så han lige kan køre med om og hente bilen? Ellers havde det vist også været umuligt at finde tilbage til huset. Vi var også ude på nogle meget smalle og stejle gader i de små byer virkelig langt ude på landet, men Hans var en uforfærdet og habil chauffør!
Alt godt får en ende, og vi tog bussen tilbage til båden lørdag aften. Gjorde klar til at sejle videre, for nu varede det jo heldigvis ikke så længe, før næste hold gæster skulle ankomme til Faro. Varme og sol vænner man sig hurtigt til, og det var ren luksus at sejle langs Algarvekysten. Sikke mange mennesker, der var overalt – både på strandene og i byerne. Det var faktisk rigtig dejligt, at vi blev tvunget til at ligge for anker en nat, da der ikke var plads i Olhão, for sikken en ro og fred og dejlige omgivelser! Det betød så, at vi måtte ud på noget af en togtur, da vi skulle hente Morten & Co. i Faro, men så fik vi alle sammen det med. Virkelig et ”bumletog” i god, gammeldags forstand! Det var skønt at se dem alle igen – og de var friske og tog togturen som en oplevelse.
Nu skulle der altså bare hygges og holdes ferie. Det var da også lidt spændende, at vi både skulle være i Portugal og Spanien. Så kunne de to landes flag studeres og forskellige ord på de to sprog læres. Og dejligt vejr - godt, der var en solid solfaktor-creme til ungerne! De nød at komme til stranden og tumle – og tog det flot, at der jo altså ikke er så meget plads at boltre sig på, når man er ombord. Der blev tegnet, fortalt, spillet kort og det var superdejligt! Turen op ad floden til Sevilla blev jo en lang affære, især fordi vi ikke kunne blive sluset, da vi havde forventet det, så det blev meget sent, før sengen var klar den aften. Alligevel var alle friske til at komme ind og se nærmere på Sevilla, og det var en ekstra oplevelse at se både katedralen og Alcázar i fællesskab. Det gjorde indtryk på de små, og der faldt nogle guldkorn undervejs. Det var også meget imponerende og egentlig for meget på én dag, men det var jo hjemrejsedag næste dag. At påfuglene og en lille tam spurvefugl næsten var det, der gjorde mest lykke hos Marie-Louise og Christian, ja, det er da værd at tænke over…Mads tog det hele med ophøjet ro, selvom det var træls at være forkølet i varmen! Det var som sædvanligt skønnere at sige goddag end farvel, men: That’s life!
Alene igen – nu ville vi gerne flytte os om til en nærliggende marina, så vi var uafhængige af slusetider. Det var en hurtig lille tur om til Gelves, som er et fint sted. Vi har fået vasket og ryddet op – og så har vi fået set meget mere til Sevilla. Det er en helt igennem spændende by med rigtig mange seværdigheder. Man kan tydeligt se maurernes ”efterladenskaber” i en nærmest overdådig bygningsmasse, det ene palads flottere end det andet. Store, frodige parker med alskens planter og blomster, og så tyrefægterarenaen, en af de flotteste i verden! En stor skuffelse for skipper, at der ikke lige var tyrefægtning, mens vi var i byen! Der var gjort rigtig meget ud af arenaen og alle de tilstødende lokaler. Et kapel, hvor tyrefægterne kunne bede en bøn – og få den sidste olie – var der skam også. Det var da tankevækkende. Og så lærte vi en del om alle ritualerne og beundrede de flotte dragter, tyrefægterne bærer. Meget fremmedartet, men spændende at lære lidt om.
Det store kunstmuseum er bestemt også værd at nævne. Ingen af os vidste ret meget om spanske guldaldermalere – og vi fandt de fleste af malerierne temmelig dystre med mange uhyggelige, religiøse motiver. Men det er jo altid godt at lære noget nyt, og derudover var det nogle fantastiske bygninger at gå rundt i.
Vi fik købt en CD med spansk guitarmusik, fik spist og drukket lidt lokalt på hyggelige, små steder, men varmen lagde i bogstaveligste forstand sin klamme hånd på os, så vi har nok ikke ydet Sevilla den opmærksomhed, den fortjener. Bl.a. har vi ikke kunnet finde ham barbereren, og vi orker ikke at lede mere!
Nu vil vi hjem til det kølige Danmark og se til familie og venner. Også denne etape har været præget af, at der ikke har været så mange tilgængelige trådløse netværk, men tak til alle for hilsener på e-mails og sms’er. Det er altid utroligt dejligt at vide, I tænker på os!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 10-09-2008 af Inge Lise Lykke Hansen