Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 18 Lexiões (Porto) – Oeiras (Lissabon)
Rejsebrev 18Lexiões (Porto) 28/06/08 – Oeiras (Lissabon) 17/07/08
Denne gang er det alt det, der hører til i en lufthavn, (Gatwick), der danner ”miljøet” omkring vores rejsebrev. Men lufthavne er jo også blevet en stor del af vores nye liv, så hvorfor ikke? Vi har stadig indtrykkene fra en flot togtur fra havnen til Lissabon og en lige så fin bustur gennem byen på nethinden, så vi ved, vi kan glæde os til at opleve Lissabon. Temperaturen er faldet betragteligt fra 30 gr. i Portugal og til 19 her i London. Nu glæder vi os til at komme hjem og nyde samværet med familie og venner, indtil vi igen flyver ned til Nausikaa, som jo bliver godt passet på af Anne Lis og Launy.
Dem har vi haft nogle dejlige og oplevelsesrige dage sammen med. Vejret har været helt utroligt skønt, og vi fik ”gjort Porto”. Besøgte flere portvinshuse og så byen – og da vi syntes, der skulle ske noget særligt, havde vi før de kom, bestilt en tur på Douro-floden, hvor vi kørte med tog ind til vinmarkerne og sejlede tilbage. Det var meget smukt og fornøjeligt. Maden og vinen var god og rigelig og udover den flotte naturoplevelse, oplevede vi at blive sluset i – efter sigende - Europas højeste sluse.
Det var helt trist at tage afsked med Porto, men heldigvis var Aveiro også en god oplevelse. Det var ganske charmerende at kunne nyde et glas vinho verde til 1.50 euro på byens torv med smukke huse og glade mennesker. Nazaré gjorde også stort indtryk; det er altid svært at sige, når noget er ”flottest”, men udsigten fra Sitio, hvortil vi kom med kabelbane, var helt fantastisk! Bilturene i den lejede bil var mere fredelige end sidst, vi var ude at køre. Det var som om, trafikken ikke var helt så hektisk – og også denne gang var det interessant at komme lidt væk fra vandet og se naturen og landskabet inde i landet.
Når vi er på udflugt, spiser vi som regel på restaurant eller café, når vi bliver sultne ved frokosttid. Vi har prøvet meget forskelligt (skipper og hans –inde har nu også med fornøjelse spist klipfisk!), og når vi har bestilt varm mad, er vi blevet overraskede over, hvor rigelig den er. Der er ikke noget med små, fine portioner her. Nej, maden er enkel og rigelig, men veltillavet – og udenfor de meget ”turistede” steder, også billig.
Vi har set et væld af helt unikke kirker, klostre og paladser og kravlet på toppen af en ruin fra en gammel borg fra 700 tallet – for slet ikke at tale om universitetet i Coimbra. Turen ned i drypstensgrotten i Aire-området var også en storslået oplevelse. Klosterkirken i Alcobaca, Stilhedens Kloster i streng romansk stil, gjorde et særligt indtryk på skipperinden. Det kunne stærkt fornemmes, at dette sted var velegnet til meditation og et liv i enkelhed. At stilheden – og dermed stemningen - så blev ødelagt af den klassiske flok skræppende turister, som bare vadede igennem snakkende og pjattende, det måtte vi jo tage med. Vi kan tydeligt mærke, det er højsæson og at vi har besøgt de mest anbefalede seværdigheder i Portugal. Og det er alt sammen både interessant og også med mulighed for at nyde en natur, der er storslået og yndefuld på en gang.
Efterhånden som vi er kommet sydpå, er både temperaturen og priserne steget. Cascais skulle vi lige se, og det var rart at ligge i en god beskyttet marina i det første blæsevejr, vi har haft længe. Det var anderledes mondænt end byerne nordpå. Flot, og med storslået natur og kultur, som gav anledning til besøg i Sintra, hvor de nævnte paladser og den gamle borg var højdepunktet. Men også mere præget af turismeindustrien og ikke helt med den charme og hjertelighed, vi har mødt længere nordpå, hvor tingene er mere primitive.
Vi måtte lige et smut ind og se Estoril fra landsiden – da vi sejlede forbi, kunne vi godt se, der var ret så flot, og det blev vi absolut bekræftede i ved at besøge stedet. Kasinoet og hotellerne der omkring ligefrem osede af penge – men der var masser af frisk luft at hente på den flotte og kilometerlange strand, hvor der rigtigt var gang i badelivet. Det er også en stor fryd at se de mange blomster, som står med deres farvepragt mod den blå himmel alle vegne. Både i parker, på promenader, i rabatter og i private haver er der en frodighed, der er ganske overvældende.
Oeiras marina, hvor Anne Lis og Launy nu holder ferie på Nausikaa, er et dejligt sted med mulighed for mange gode traveture og dukkerter både i Atlanterhavet og de store badelande, der ligger tæt ved havnen. Et rigtigt feriested, og det virker som om, det altid er dejligt vejr!
Det indtryk, vi fik af Lissabon, da vi kørte med bussen til lufthavnen, var meget positivt, så vi glæder os allerede til at lære byen at kende og vil bruge nogle dage der, før vi sætter kursen mod det sydlige Portugal.
Men nu gælder det sidste del af hjemturen. Som sædvanligt siger vi tak for hilsener af alle slags; vi håber, I har/har haft en god sommerferie. Vi har taget lidt mere tøj på, og er klar til den danske sommer.
Vi melder os igen fra det solrige Lissabon sidst på måneden!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 17-07-2008 af Inge Lise Lykke Hansen