Rejsebrev 128 Kolobrzeg - Barth

Kolobrzeg 11/07/2024 – Barth 30/07/2024
Det er altid skønnere at hilse på end at vinke farvel, men alt godt får som bekendt en ende, og i går vinkede vil farvel til Pax, der sejlede ind til Barhöft, og vi fortsatte til Barth. For nu skal de hjem og på arbejde og i skole.
Vi har haft næsten 3 dejlige uger sammen med masser af gode oplevelser. Det startede noget vådt, da de ankom den 11. juli til Kolobrzeg i en voldsom tordenbyge, men vi blev jo alle tørre igen, og næste dag var det Jakobs fødselsdag, hvor vejret var godt, så der kom flag over stag – rigtig festligt, og det gav anledning til hyggelige nik og bemærkninger fra de øvrige gæstesejlere. Om aftenen var vi inviteret på restaurant, hvor vi nød en virkelig lækker middag efter nogle gode drinks på Pax. Der var meldt regn og hård vind lørdag, og det begyndte at smådryppe, da vi gik hjem fra restauranten. Det styrtregnede og blæste i mange timer, men vi lå godt i læ. Da regnen endelig holdt op, myldrede alle folk ud. Vi også, for vi ville gerne proviantere – hvilket mange andre også skulle, så det var noget af et mareridt at finde rundt i mylderet i den tætpakkede butik og forholde sig til alle de polske betegnelser på varerne. Men det gik, og vi fik købt det, vi skulle bruge.
Næste dag var målet Ustka. Vi sprang over Darlowo i denne omgang pga skydning i det område, vi skulle passere, den efterfølgende dag. Vi fik en forsmag på de store dønninger/den gamle sø allerede mellem molehovederne, så vi hejste storsejlet for at stabilisere lidt – der var ingen vind. Da vi havde sejlet et par timer, gled storsejlet ned! Skipperinden havde svært ved at klare, at skipper måtte på dæk i de store dønninger, men det var nødvendigt at få sejlet fikseret, så godt det nu lod sig gøre. Vi kom ind til en næsten fuld havn i Ustka, men heldigvis fik begge både en plads ikke så langt fra hinanden. Skipper fandt ud af, at det var en splejsning/syning i storfaldet, der var gået i stykker. Den blev repareret, og så måtte skipper et par ture i masten, og her var det en stor hjælp, at Kasper og Jakob kunne hejse ham op og ned, Der kom en kraftig tordenbyge midt i det hele, så da måtte der holdes pause, hvor vi alle fik noget aftensmad. Heldigvis blev sagen klaret, og tak for hjælpen til de to raske mænd!
Næste morgen var det en stille og rolig Østersø, vi kom ud på, og turen til Leba gik fint. I havnehullet blev vi indhentet af et af de talrige ”piratskibe” alle byerne sejler turister en lille tur ud på havet i, og dette var en af de meget larmende med sang og musik så højlydt, at det kunne mærkes i brystkassen! Det er noget af det meget karakteristiske ved alle badebyerne, piratskibe i forskellig udformning og meget (over)dekorerede. I Leba var det sommervejr, og vi spiste sammen uden cockpittelt for en gangs skyld og havde den dejligste aften.
Så igen tidlig afgang mod Wladislawowo, for igen var der meldt voldsom torden og vind om eftermiddagen, også på mobiltelefonen med de Alert-beskeder, vi nu havde vænnet os til. Vi kom i havn i god tid, nåede lidt rundt i byen, men kunne godt mærke lummervarmen, og at det trak sammen. Og det kom! Hård vind, styrtregn og hagl – så er det godt at ligge trygt fortøjet!
Det holdt op i løbet af natten, og nu gjaldt det Gdansk, der jo var turens mål. Vejret var fint, vi kunne sejle for sejl ned langs den lange tange, hvor vi kiggede på de mange aktiviteter med fly, som badegæsterne kunne fordrive tiden med. Da vi rundede hjørnet ved Hel og skulle imod vinden, tog vi sejlene ned og sejlede de sidste par timer for motor. Der var meget at kigge på den lange vej ind til marinaen, men vi kom godt hele vejen ind, og for første gang kom vi til en havn, hvor det var lidt en udfordring at få en plads. Vi fandt dog ud af det, også en til Pax, så vi gik og var lidt nervøse for, om der nu nåede at komme en anden før dem. De lå nemlig og hyggede sig med at krydse, så de kom nogle timer senere, men havde haft en fin sejltur. Heldigvis kunne de bruge pladsen, og snart blev vi inviteret på bobler i Pax for at fejre gensynet med Gdansk. Vi nød at være kommet godt frem, og at det så også var blevet rigtigt sommervejr, ja, det var helt fantastisk.
Vi havde besluttet at bruge 2 hele dage i byen, hvor der er nok at se på. Bare at gå rundt og mærke stemningen, og her var masser af turister. Også mange dansktalende, men kun få andre danske både i marinaen, så de er kommet dertil på anden vis. Vi så to interessante museer, vi havde fået anbefalet, nemlig WW2- museet og museet Det europæiske center for solidaritet. Begge bygninger var i sig selv en oplevelse, og indholdet på museerne var absolut relevant og præsenteret meget informativt og tidssvarende. Det gav nogle kilometer i benene, så vi var alle godt trætte, men på den gode måde.
Den sidste aften skulle vi være nostalgiske og mindes turen for 25 år siden, hvor der af en grund, vi er fælles om at mindes, ofte gik lidt Bloody Mary i den. Jakob fandt et sted med den cocktail på kortet, og det var lige ved siden af en god restaurant, hvor vi så nemt kunne ”vælte ind” og få vores aftensmad. (Han havde været forudseende at bestille bord, de var gået forgæves aftenen før). Når man så slutter af med en godnatøl, ja, så har man ikke manglet noget, men vi var alle klar til at sejle næste morgen. Da skulle vi ikke så langt, (Hel), men der var en bro at tage hensyn til, og vi ville gerne tanke diesel. Det var der også en stor motorbåd, der ville, så vi ventede meget, meget længe, men sådan er det. Vejret var godt, der var god plads at svaje lidt rundt på, og rigtig meget at se på.
De minder, vi har om Hel for 25 år siden, var ikke af den gode slags. Havnen var dårlig, vi lå elendigt, og der var absolut ikke noget ved stedet, så vi forlod havnen midt om natten og var spændte på at se stedet igen. Det var næsten ikke til at kende! Der var lavet en stor marina, og der var masser af både. Vi fortøjede ved fingerpontoner, hvor der var plads til Pax også, der kom en havnefoged og viste til rette, der var el og vand, toiletter og bad, så der var rigtig sket noget. Byen var blevet en veritabel badeby med masser af gæster, og vi fandt et sted, hvor skipperinden fik den bedste is nogensinde. Et godt gensyn, hvor man kan glæde sig over, at et tidligere militærområde er omdannet til et sted, hvor folk kan holde en dejlig badeferie.
Leba var ikke rigtigt til at komme udenom på hjemvejen, men det er også en god marina, hvor vi godt kunne lide at være. Vi fik dog noget af et chok, da vi sejlede ind mellem molerne, for allerede derude kunne vi høre høj ”musik”! Det var så højt, at det var decideret stressende, og tanken om at skulle opholde sig i nærheden af det store telt, vi nu kunne se, var ubærlig. Det var heldigvis kun en lydprøve, og vi fik at vide, aftenens koncert ville foregå fra kl. 20-22, så det var til at leve med. Helt sådan gik det ikke, men vi gik ind og så lidt på byen, mens det var værst. Leba er som de andre byer langs kysten een stor souvenirbutik, caféer, isboder og alt, hvad der skal være sådan et sted – ikke noget, vi var så vilde med…
Så var turen kommet til Darlwowo, også et sted med mange 25 år gamle minder. Vejret var fint med solskin, men en frisk vestlig vind lurede, så vi vidste, der ville blive en overliggerdag. Og det trængte vi egentlig alle til. Vi fik en god plads i marinaen, som havde alt, hvad vi har brug for, bl.a. vaskemaskine og dejlige bademuligheder. Vi benyttede også muligheden til at spise sammen, og Kasper og skipperinden fik i fællesskab kreeret en udmærket middag, hvor hovedretten var spaghetti og kødsovs. Det var i den grad hyggeligt og rart at have en kompetent kok til assistance, og det blev en dejlig aften. Darlwowo har en fin promenade langs floden, og Julie fik lokket farmor med på en lille løbe-/lunte-/hyggetur – også tak for det!
Så måtte vi tilbage til Kolobrzeg, og denne gang var det lidt sværere at få plads i havnen, men vi kom begge til at ligge fint. Der var lovlig meget vestlig vind, men det ville blive kortvarigt, så vi ville snart kunne komme videre. Vi fandt en Lidl ikke så langt fra marinaen, og det var faktisk rigtig rart at gå rundt i en almindelig butik med almindelige varer og godt udvalg, og hvor det var til at komme både frem og tilbage. Så der blev købt godt og grundigt ind – igen…
Næste havn var Swinoujscie, og her ville vi tage afsked med Polen. Da vi kom ud af Kolobrzeg, var der let sydlig vind, ikke nok til Nausikaa, men Pax kunne holde fin fart i båden og kom til at sejle om kap med en Arcona 43 – og Pax vandt! Det er en stor marina at komme til, og det var lidt uoverskueligt, hvor vi egentlig kunne lægge os, men et sødt tysk ægtepar tog imod, og hun gik rundt på broen og så efter grønne skilte, så vi kunne modtage Pax. I Polen var det ikke tradition blandt sejlerne at tage imod, ej heller hilse. Kun, når vi hilste eller henvendte os, fik vi kontakt – og så var de bestemt flinke nok. Det kan skyldes, vi ikke kan tale polsk!
Vel fortøjede i marinaen, gik de to skippere op for at betale havnepenge. Vi var blevet varskoet om et regnvejr med meget kraftig vind sidst på eftermiddagen, men vi tog det ikke så tungt, for vi vidste, vi kunne nå i havn, før det kom. Så vi blev nok lidt overraskede – for det kom med brask og bram! Der var langt op til havnekontoret, hvor deres system til registrering for øvrigt ikke virkede, så de to skippere fandt heldigvis ind og købte en øl i ventetiden. Men til sidst måtte de jo ud i regnen, og de var gennemblødte, da de kom tilbage. Den kraftige vind var kortvarig, men den var vild, da den kom, og det bevirkede stor travlhed på mange af bådene, der ikke var færdige med at fortøje.
Swinoujcie gjorde vi sandt at sige ikke så meget ud af. Var lige ude og strække benene, da det blev tørvejr og fik købt lidt mad, og så var det i køjen, for vi skulle tilpasse turen gennem Peenestrom til to broåbninger. Det var gråt og stille både på himlen og vandet om morgenen, lidt fugtigt diset, så der var ikke meget at forlyste sig med på den tur. Vi fik næsten to timer i Wolgast ved broen, som vi egentlig godt ville bruge på at se lidt på byen, men det regnede for meget til, at vi gad.
Vi ville til Karlshagen, hvor vi godt vidste, vi ikke slap fra lige med det samme, for der skulle komme blæsevejr, og så kunne det være et rart sted at være et par dage. Der var mange ved broen, så pludselig fornemmede man, det gjaldt om at komme først til Karlshagen, og der blev også rift om pladserne. Vi blev hjulpet fint ind på en pæleplads, men Pax var for bred til det og måtte lægge sig ved en broende, men med vinden i snuden og de blæste ud fra broen, så alt var godt.
Den første aften og nat var der fuldstændig ro i havnen, men da den vestlige friske vind kom næste dag, fik roen en ende. Det var dog til at holde ud, og da det så også klarede op, skulle der jo ske noget. De unge foreslog, vi tog en udflugt til Raketmuseet i Peenemünde, så vi gik ind til byen og steg på toget. Et stort og interessant museum om tyskernes raketbyggerier under krigen, og med mange underbyggende informationer. Spændende besøg.
Mandag aften holdt vi afskedsparty som sammenskudsgilde, og vi fik sagt hinanden mange tak for nogle dejlige oplevelser. Vi var lidt trætte, da vi kl. 7 morgenen efter var klar til afsejling, så vi kunne nå broen i Stralsund til kl. 12.20. Vi havde heller ikke aftalt at sejle med, men vi var vågne, og så kunne vi lige så godt komme af sted. Det var helt stille og roligt på vandet, dejligt vejr, og da vi skulle nå broen, kunne ikke engang Pax sætte sejlene – der var en smule vind, men den var imod.
Det hele gik som planlagt, og Pax drejede af mod Barhöft, hvor de ville overnatte og så sejle tidligt mod Danmark onsdag, og de er kommet godt til Bogø. Vi fortsatte som nævnt til Barth, hvor vi er nu, og vi vil så i morgen sejle til Barhöft og krydse over til Hårbølle fredag, hvis vejrguderne bevarer humøret.
Det var rigtig sjovt at gense Polen, også lærerigt, for meget er jo forandret både der og i Europa, siden vi var der for 25 år siden. For slet ikke at tale om, vi selv er forandrede.
Sejladsmæssigt har det ikke været super, for enten har der været rigelig eller for lidt af vinden, østersøkysten er ensformig, og vi var lidt uheldige med Peenestrom, hvor der ikke rigtigt var noget at se. Men vi er alle enige om, vi har haft en dejlig tur. Vejret har været meget blandet, men vi tror, vi har haft mere godt vejr samlet set end i Danmark. Havnepengene og leveomkostningerne er forholdsvis billige, ligeledes at gå på restaurant, is og øl er også billigere, så ”what’s not to like?”, som man siger på nudansk.
For vi to gamle har det været en stor fornøjelse, at de unge gerne ville have os på slæb, og det er dejligt at mærke, hvor stor glæde de har af deres båd, og hvor dygtige de alle er til at gøre det, der hører sejlerlivet til.
Nu vil vi også hjemad, men vi vil ikke skynde os. Der er flere steder, det kunne være sjovt at se og gense i Smålandsfarvandet m.m.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 31-07-2024 af Inge Lise Lykke Hansen