Rejsebrev 125 Kristiansand - Öckerö
Kristiansand 22/08/2023 – Öckerö 05(09/2023Så har vi igen en vind, der giver en høj tuden i riggen, men heldigvis er der læ her i Öckerö havn, så vi ligger roligt. Solen har været meget på himlen den sidste tid – og hvor har vi nydt det! Lige nu er der dog noget tåge og skyer, der gemmer den.
Tilbage til Kristiansand, hvor vi havde et dejligt ophold. Da vi skulle videre, var vejret blevet mere ”grumset”, og det gjorde den ellers smukke skærgårdssejlads til en lidt kølig og barsk oplevelse. En fordel var det dog, at der var vind nok til, at vi kunne sejle noget af turen for genua. Vi har været i Sørlandet for flere år siden, og vi ville godt besøge Arendal igen. Vi ankom til en kæmpestor havn med plads til 250 både, hvor der bare lå en håndfuld. Der var en restaurant, der var åben, men ellers var alt lukket – det kunne ikke engang lade sig gøre at betale havnepenge! Der kom en meget kraftig byge kort efter ankomst, og vi var glade for, vi havde fået fortøjet godt, for vinden var ret hidsig. Vi tog et bad ombord, og efterhånden blev det igen fint vejr, og vi kunne gå en god tur i den ellers hyggelige by. Det var ikke et sted, der lagde op til et længere ophold, så vi fortsatte næste morgen til Kragerø, og det var blevet et virkelig smukt vejr. Vi sejlede i sol og havblik de første par timer, og turen gennem skærgården var en fin oplevelse. Vi mødte enkelte både, men igen måtte vi konstatere, at sæsonen i Norge er kort.
Kragerø havn er meget beskyttet og ligger kønt. Også en rigtig fin by, og det gode vejr gjorde os helt ”høje”. Det var dog tydeligt ud fra vejrudsigten at dømme, at det ikke ville vare ved. Tværtimod ville der komme en periode med regn og blæst – igen! Vi snakkede lidt om, hvor det var bedst at blæse inde og endte med at beslutte at sejle til Sandefjord, hvorfra vi formentlig ville kunne sejle til Sverige, når vinden lagde sig igen efter weekenden. Afsted kom vi, de første mil gennem skærgården gik også fint. Da vi kom udenskærs, var vind og sø lige i mod og sejladsen ikke videre behagelig. Vi havde Langesund som alternativ, så der sejlede vi ind i den tro, vi her ville ligge godt i læ og ret beskyttet. Deri tog vi fejl, for dønningerne fulgte med ind, og flydebroerne blev derfor ”flyttet noget”. Vi fik dog fortøjet, så vi lå rimeligt, og det var faktisk et hyggeligt sted i flotte omgivelser, så vi besluttede at ”ride stormen af” her. Der var kun få både i havnen, da vi kom, hvor der ikke var nogen ombord. Det skulle ændre sig!
Sidst på eftermiddagen kom 5-6 motorbåde, så der blev fyldt godt op i den lille havn, og senere ankomne måtte lægge sig helt udenpå yderste bro, hvor hækbølger fra lodsbåde, slæbebåde og anden trafik var mere mærkbare, end hvor vi lå. Så vi var faktisk ret tilfredse med vores plads – synes, vi er hærdede efter mange urolige havne gennem årene.
Men motorbådsfolkene var kommet for at feste. De startede med høj – som i HØJ! – musik, kort efter, de kom, og det fortsatte gennem hele natten. Det var umuligt at sove, men det var de aldeles ligeglade med. Og dagen igennem larmede og turede de også. Næste nat rykkede de heldigvis et par både længere væk, så da lykkedes det os at få lidt søvn. Vi var glade, da det begyndte at regne, tænkte, at det nok ville få lagt en dæmper på det, men nej, det tog de ikke så tungt. Vi har aldrig oplevet noget lignende! Det er almindeligt, man sætter stole og borde ind på broerne og laver en fest, hvor der larmes og spilles højt, måske også helt til ved 2 tiden, men så plejer det at stoppe, og vi har ikke oplevet det flere dage og nætter i træk. Så det var en lettelse, da havnen igen blev tom søndag formiddag.
Vinden lagde sig som lovet, så vi stod tidligt op og gjorde klar til at sejle, men der var pludselig kommet en meget tæt tåge, der lagde sin klamme hånd på alt. Vi kunne ikke se øen på den anden side af det smalle sund! Det var bare en rigtig stor skuffelse at skulle sætte sig og vente, men heldigvis gik der kun en halv times tid, før vi syntes, det var forsvarligt at sejle ud. Det blev en flot tur med solskin og fredeligt vand mod Sverige. Der var naturligvis dønninger fra gårsdagens blæst, men ingen af os har tendens til søsyge, så det gik fint.
Det er altid en god oplevelse at skifte gæsteflag, og denne gang nok særligt, for vi har været i Norge længe, og nu vil vi gerne hjemad.
Strømstad tog imod på smukkeste vis med dejligt vejr og en fin havn, hvor der også var andre både. Selvom den havn i lighed med mange af de andre også er blevet udvidet til en meget stor havn, siden vi sidst var her, var det tydeligt, der var flere sejlere her end i Norge. Det skyldes nok, at farvandet her er meget mere beskyttet. I hvert fald var det rart at møde andre sejlere igen.
Vi blev i Strømstad en dag for lige at nyde byen og det gode vejr, ligesom det var rart at købe ind til mere almindelige priser – især på Systembolaget mærker man forskellen. Man kan købe vin næsten til danske priser, dvs mindre end halvdelen af prisen i Norge. Og eksempelvis agurker kostede nu kun en fjerdedel, for vi kunne få 2 agurker for det halve af, hvad vi havde givet for 1 i Norge.
Vi har ofte sejlet forbi Hunnebostrand, men aldrig lagt til, så det ville vi nu. En rigtig smuk tur indenskærs dertil, også her var der andre sejlere at hilse på. Vi gik en tur i byen og ud til skulpturparken, vi havde set fra båden. Der har været et stenbrud på stedet, og forskellige kunstnere har lavet flotte skulpturer af de forskellige granitarter, der findes lige her. Rigtig interessant, ligesom der flere steder i byen var lavet udstillinger, der viste og fortalte om granitten. Det var også det eneste, der var at kigge på, for de fleste cafeer og de små butikker var lukkede. Da vi skulle til at gå til ro, kom der et sært lys op over fjeldet. Det var månen! Den var helt specielt flot, og det var helt særligt at se den, for hvornår har vi overhovedet sidst set månen? Den var fuld og havde et særligt skær, så det var svært at løsrive sig fra. Næste dag læste skipper, der var tale om en ”blå måne” – sådan kan man være heldig….
Turen gennem Sotenkanalen har vi også taget mange gange, men aldrig som eneste båd. Det var en oplevelse at bryde det spejlblanke vand med vores bovbølge. Man kunne dårligt se, hvor himmel og jord skiltes, så blankt var vandet, og broråbningen foregik hurtigt og nemt, selvom det kun var for os.
Skärhamn ville vi gerne gense. Det er en god havn, der er et rigtig godt supermarked, og der var ved at være lavvande i proviantlageret. Vi var på vej på indkøb sidst på eftermiddagen, men himlen så ildevarslende ud, så vi vendte om tidsnok til at komme under cockpitteltet, før de første dråber og tordenbrag kom. Det blev voldsomt, så der blev ikke handlet før næste formiddag. Mens uvejret rasede, konsulterede skipper meteorologerne, og hvor vi før havde troet at kunne sejle til Læsø lørdag, var det nu en helt anden udsigt, vi skulle forholde os til. Der meldtes nogle dage med hård vind fra SV! ØV! Efterhånden har vi prøvet den situation rigeligt med gange på denne tur, men der er ikke andet for end at indrette sig. Vi kunne godt sejle til Skagen næste morgen og blæse inde der, det ville vinden sådan set være egnet til. Men hvor sjovt var det? Over en drink til at berolige den efterhånden hårdtprøvede skipperinde, blev det besluttet, det var sjovere at blæse inde her i Bohuslän og holde lidt ferie, for mellem øerne herinde i læ, kunne vi godt flytte os.
Derfor blev det Fotø næste dag, hvor vi havde den store fornøjelse at kunne tage en hel del af turen for sejl i dejligt solskinsvejr. Fotø har vi aldrig tidligere besøgt. Det er en lille ø, og havnen viste sig at være fin. Vi kom tidligt og fik en god plads, og da det var fredag, blev der hurtigt fyldt op. Lørdag morgen vågnede vi igen til sol og blå himmel – det kan virkelig blive en vane! Der var kun en lille kort tur til Öckerö, hvor vi vidste, havnen ville være behagelig at være i, når den hårde vind kom. Så her er vi nu, og vi har haft godt af nogle dage, hvor vi kunne slappe af og nyde vejret og omgivelserne.
Cyklerne er kommet frem, og det er både god motion og giver mulighed for at se og opleve noget mere, end når vi går. Vi har talt om at tage bussen til Gøteborg, men vi vil hellere være herude på de små øer, når vejret er godt, og vi har vist set museer nok.
Som det ser ud i skrivende stund, er vejret fint til at sejle til Vesterø på Læsø i morgen den 6. Og vi håber, det holder, for nu bliver det dejligt at komme hjem til familien, vennerne, huset og haven, hvor opgaverne selvfølgelig står i kø efter vort lange fravær. Vi har dog stadig lidt oplevelser til gode, så vi vil ikke jage, men alt afhænger som bekendt af vejret.
Som vanligt en stor tak for alle hilsener, som vi slet ikke kan undvære!Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 05-09-2023 af Inge Lise Lykke Hansen