Rejsebrev 123 Molde - Strusshamn

Molde 25/07/2023 – Strusshamn 08/08/2023
Det er bestemt ikke første gang, vi skriver rejsebrev i regnvejr, og det bliver nok heller ikke sidste! Regnen formeligt vælter ned, vinden er kraftig, men generer os ikke, for vi ligger godt i læ. Det er da ikke det sjoveste, men når vi ser, hvad dette uvejr har forårsaget andre steder, hvor folk har mistet hus og hjem, sågar livet, må vi ikke beklage os.
Tilbage til smukke Molde, hvor vi kom ud for noget, vi ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os: At blive lukket inde i havnen af et krydstogtskib! Men det var, hvad der skete, så hvor vi havde regnet med at sejle kl. 8 om morgenen, måtte vi vente hele dagen til kl. 18. Da det store skib sejlede, blev himlen bag det synlig, og det var ikke et behageligt syn. Meget mørke, ildevarslende skyer! Da vi så vejrmeldingen, kunne den bekræfte, der var et massivt tordenvejr inde over land. Heldigvis ikke lige den retning, vi skulle, men ville det følge os? Normalt ville vi nok være blevet i havn, men vi havde en aftale om serviceeftersyn på motoren i Ålesund næste morgen kl. 9, så vi var nødt til at sejle. Da vi kom ud, var der frisk vind lige i næsen og pænt med bølger, så det gik ikke så hurtigt. Dog slap vi for andet end et enkelt tordenbrag, og uvejret blev bag os. For øvrigt det uvejr, der forårsagede de slemme jordskred. Vi kunne ikke nå helt til Ålesund, så vi stoppede i Brattvåg, var heldige, der var en enkelt plads. Tågen hang lavt over bjergene, og det begyndte at regne kraftigt. Vi stod op og sejlede kl. 6 – det var lidt surt! Men regnen var hørt op, og vi nåede Ålesund i fin tid. Man var klar til os på Volvo Penta værkstedet, og efter 1,5 time kunne vi sejle om i byhavnen, hvor vi var rigtig heldige igen at få en virkelig god plads. Der bliver hurtigt rift om de forholdsvis få gæstepladser nu, hvor også nordmændene har ferie. Omvendt er det også rart med lidt liv i havnene.
Det klarede op i løbet af dagen, så vi fik set lidt på den fine by. Næste dag gik vi på museum og lærte en masse om Jugendstilen/Nouveau Art, som man valgte at genopbygge byen i efter en voldsom brand. Det var helt interessant, for det var arkitektur/byggestil, indretning, kunst, brugsgenstande m.v. Og en god og tiltrængt modsætning til de mange krigsmuseer og fiskerimuseer. Om eftermiddagen kravlede vi de 418 trin ”plus det løse” op på toppen midt i byen og nød den fantastisk smukke udsigt. Om aftenen fik vi uventet og hyggeligt besøg af Henrik fra s/y Nirvana.
Så var det tiden at begive sig af sted mod Geirangerfjorden. Vi tankede diesel, var klar til afgang kl. 8 og sejlede hele den lange tur i rigtig smukt og dejligt vejr. Flotte klipper med vandfald, og især det sidste stykke ind ad den smalle fjord, var storslået. Da vi kom ind, lå der et stort krydstogtskib og spærrede næsten for udsynet til byen, men vi fandt ind i havnen og kom til at ligge fint. Vi gik en tur rundt i den sene eftermiddagssol og kiggede på de mange boder, cafeer, restauranter, gallerier, hoteller, souvenirshops, aktivitetstilbud af enhver slags, og blev noget paffe over den mængde af turister, der åbenbart var normen her. Krydstogtskibet sejlede om aftenen, næste morgen var et nyt klar, som lå for anker lidt ude, og hvor så en hel kæderække af chalupper sejlede passagererne ind. Det var nu overskyet med lavt hængende skyer, så turene til de forskellige udsigtstoppe var aflyst. Vi gik op til UNESCO’S besøgscenter langs den imponerende fos, og vi var vist heldige at komme af sted tidligt, for der var rigtig mange på trappen, da vi skulle ned. Et godt og lærerigt besøg, hvor man kunne blive klogere på livet som sæterbonde i bjergene. Læse om og se, hvor mange slags lav, der findes, de forskellige former for stenarter, flora og fauna – rigtig fint. Også blive klar over farerne ved at leve i bjergene. Der var en fremstilling af de voldsomme laviner, som havde begravet flere bygder gennem tiden og kostet mange menneskeliv. Enten ved at lavinen dækkede byen, eller flodbølgens ødelæggelser, når de store snemængder styrtede i vandet. Stof til eftertanke.
Vi ville gerne nå et godt stykke af vejen til Sandshamn, hvorfra vi skulle sejle uden om Stad, så vi tog af sted straks, vi kom tilbage fra besøgscentret. Det var ikke rart vejr længere, men inde i fjordene mærkede vi ikke, hvor trælst vejret var udenfor. Det blev vi dog snart klar over: frisk vind og regn! Vi kunne se, det ville blive værre og med torden, så det var ikke svært at beslutte at søge ind i Stordal havn, hvor der var dejligt læ. Næste morgen var det stille og tørt, kun en enkelt lille byge og ellers en fin tur på næsten blankt vand. Vi nåede Sandshamn midt på eftermiddagen, fik en god plads og blev forbavsede over den fine, nye havn med gode faciliteter og broer. En god travetur rundt på øen og så klar til at runde Stad næste dag. Henrik fra s/y Nirvana ville runde samme dag, og det var rart at have følgeskab. Han lå i en nærliggende havn, så vi mødtes og havde hinanden inden for synsvidde på turen. Det blev en værre gang vippen, meget mere end på turen op, men det vidste vi heldigvis ikke, det ville blive. Og så er det rart, det kun varede ca. 1,5 time, da det var værst. Den øvrige del af turen var stille og rolig.
Det var rigtig godt at have overstået, og vi slappede lige lidt af, da vi havde fået fortøjet i Måløy, som vi havde regnet med at være i et par dage. Det gik hurtigt op for os, at vi lå uroligt i havnen, og en tur på Turistinformationen gav ikke grund til at blive længe. Vi gik op og så museet omhandlende Måløyraidet, hvor de allierede så godt som sønderbombede Måløy for at ødelægge de store tyske stillinger og aktiviteter netop der. Det var som sædvanligt hjertegribende at se de realistiske billeder og film, læse beskrivelserne og høre lydoptagelserne fra de virkelige hændelser. Selvom vi som nævnt ikke skulle se flere krigsmuseer, er det godt, vi fik dette med.
Florø var næste mål, en by vi glædede os til at opleve. Der var et nyt blæsevejr fra NV på vej, så vi regnede med at skulle fortsætte til en mere beskyttet havn ret hurtigt, men da vi fik mulighed for at ligge inderst og godt i læ, valgte vi at blive, og vi lå fint, mens blæsten huserede. Igen kom Henrik, som skulle skifte besætning i Florø, og det var hyggeligt at kunne spise en middag i godt selskab. I Florø var der fine faciliteter, så der blev vasket tøj i lange baner, vi nød den hyggelige by og en god travetur til et af udsigtspunkterne. Men alt godt får en ende, for vi kunne se, at et uvejr nærmede sig, så vi skulle videre, mens det var muligt. Og der var to gode dage at løbe på, hvor vi har haft nogle dejlige sejladser. Vi forsøgte at gå ind i Eivindsvik, et lille idyllisk sted, men da var den normale eftermiddagsvind på sit højeste, og en lidt faldefærdig bro og ingen mole var ikke tiltalende, så vi tog en time mere og fik fortøjet i Skjerjehamn. Vi har nu oplevet, der godt kan være fyldt i de små gæstehavne, men også her var vi heldige. Skjerjehamn ligger smukt, er et historisk spændende sted, så det var et fint besøg. Og heldigvis lagde vinden sig, så vi fik en rolig nat.
Vi kendte jo Strusshamn og tænkte, det ville være velegnet at opholde sig her, mens det voldsomme uvejr raser. Vi nåede at nyde en eftermiddag i fint solskin, men nu er vi vist midt i ”stormen” og forsøger at få det bedste ud af det. Det har ikke fristet at tage ind til Bergen, men vi ser, om det skulle lette lidt i morgen, så vi synes, det er umagen værd at tage af sted.
Forleden dag, hvor vi havde fået en lille byge med finregn, kom der en meget smuk regnbue, der stod lavt med bjerget bag sig. Et meget smukt syn, som vi ikke tidligere har set på den måde. Naturen giver mange gaver!
Tak til jer alle for hilsener! Nu skal vi snart runde det sydlige Norge, og så ser vi, hvornår vi igen lader høre fra os.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 08-08-2023 af Inge Lise Lykke Hansen