Rejsebrev 120 Leirvik (Hyllestad) - Bodø

Leirvik (Hyllestad) 29/05/2023 – Bodø 17/06/2023
Når vi tænker tilbage på sidste rejsebrev, kan omgivelsernes karakter dårligt være mere forskellige.
I Leirvik lå vi med regnen trommende på ruffet, og indrømmet: Skipperinden var ikke i land den dag overhovedet! Her i Bodø står solen højt på himlen, og på kajen er der en summen af mange glade mennesker, der nyder det pragtfulde vejr. What’s not to like?
Turen hertil har været præget af transportsejlads, hvor vejret naturligvis har begrænset os, når der varsledes hård vind og megen regn, men hvor vi også har flyttet os, selvom det ikke var indbydende til søs. Derfor forekommer det lidt svært at skille den ene dag fra den anden. Men selvom der har været mange, rigtig mange, kolde og våde dage, har der også været glimt af, hvor skønt her kan være, når solen har bevilget os sin varme og givet landskaberne, vi har sejlet igennem, nogle farver og formationer, der har været ufatteligt smukke.
Vi kom af sted fra Leirvik i tørvejr, og det var godt at komme i gang igen efter et dejligt, varmt bad – og et forgæves forsøg på at tanke diesel. Dagens mål var Askvoll, stadig gråvejr, men en fin havn med mulighed for at bruge vaskemaskinerne som en del af havnepengene, og hvor vi kunne tanke. Vi kunne også gå en lille tur, og i en af de to store supermarkeder, fandt vi nogle flere af de gode uldsokker! Så var dagen faktisk reddet.
Videre gik det næste dag til Knutholmen, en lille færgeby, hvor der ikke på denne årstid sker ret meget, men vi fandt billig aftensmad i en meget velassorteret SPAR: En hel friskgrillet kylling til den beskedne sum af 40 norske kroner! Så var den dag også reddet!
Transportsejlads, ja! Hvor langt orker vi i kulden og vinden? Hvad er der af havne på strækningen? Det var rigtig godt at have Auroras besætning at snakke med, og vore daglige skippermøder bestod af to sessioner: Et, hvor skipperinderne deltog, og hvor vi fik en lille drink, og så et senere på aftenen, hvor de to skippere lige fik styr på ruten.
Vi nærmede os Stadt – det berygtede område, vi skulle runde udenskærs. Det er berygtet pga de særlige bundforhold og klippernes formationer, som med tilbageslag giver en uberegnelig og til tider farlig sø. Der er informationer om højden af bølger og dønning, så det var med at studere de dele samt vejrmeldingen, så vi kunne se, hvornår passage bedst lod sig gøre. Vi sejlede til den lille, bilfri ø Silda, hvor vi afventede udviklingen, og selvom det var en blæsende eftermiddag, fik vi lagt til i nogenlunde god ro og orden, og der var god plads. Vi sejlede gennem Måløysund, hvor man også kan ligge i venteposition, men Aurora havde tidligere været på Silda og havde gode minder derfra.
Det er også et fint, lille sted, hvor vejret artede sig, så vi kunne tage en rigtig god travetur ind på øen, endda i solskin.
Vejrudsigten holdt stik, og vi havde ingen problemer under sejladsen rundt om Stadt. Vi kunne godt mærke, der var særlige forhold, men ikke noget, der generede. Det var diset, grumset og småregnende, da vi anløb Ulsteinsvik. En fin havn, hvor vi blev venligt modtaget af en solosejler fra Bergen, der skulle til Tromsø, hvor hans kone så ville påmønstre. De er altså ikke pivede de norske sejlere! Der var gode butikker for proviantering, dejligt varmt bad, så vi var godt rustede til næste morgen at tage turen til Bud. Vi lå og hyggesejlede for sejl mellem nogle små øer, og pludselig fik vi virkeligheden at føle lige før Bud, hvor dønningerne fra Atlanterhavet fik os til at føle os som en lille ”prop”, der bare bliver kastet rundt. Heldigvis var vi ikke langt fra det store havnebassin, og vi fandt på plads langs den lange flydebro. Der kom en lokal og anbefalede os at trække længere ind, for når det blev højvande, kunne de yderste pladser være ret ubehagelige. Det gjorde vi, og det rykkede da også godt i fortøjningerne. Skipper fik monteret ”kødbenene”, men vi er vist blevet hærdede efter de mange år i Middelhavet, for vi syntes ikke, det var noget særligt. Bud er et specielt sted, som vi gerne vil gense, for det store museum i det tyske bunkersanlæg vil vi gerne se, og det var lukket, da vi var der.
Vi – Nausikaa - valgte at sejle under en af de mange broer på ”Atlanterhavsvejen” og helt indenskærs på den videre tur. Det var en meget smuk tur, og det var ikke så koldt herinde i læ mellem de høje fjelde. Vi så landbrugsland, skove og bjergtinder med sne på toppen. Solen viste sig ind imellem – en smuk tur.
Da vi kom til Kristiansund var det stadig smukt vejr, og vi fik en fin plads i havnen, hvor en hel flok motorbådssejlere havde sat hinanden stævne – det var gemytligt. Ligesom det var rigtig hyggeligt endelig at møde en havnefoged, som kom og spurgte, om vi havde det godt? Da han hørte, vi var på vej til Lofoten, rystede han på hovedet og sagde: ”Alle skal til Lofoten!” Kristiansund er en by, vi godt lige vil se nærmere på, for en søndag aften var der godt nok ikke meget liv, men en fin by, så der ud til.
Videre gik det – stadigvæk i ret pænt vejr – mod Brekstad. Vi havde læste om den norske flybase her, og vi blev da i den grad modtaget, da vi nærmede os. Et utal af F35 fly drønede over hovederne på os, igen og igen. Det viste sig, der var NATO-øvelse, for vi så en masse personel omkring hotellet i Brekstad. Nu var vejret igen, som vi kendte det: Regndis og derfor KOLDT! Det skulle blive værre de næste dage, og med hård vind, så vi besluttede at blive i havn og tage en hurtigfærge ind og kigge på Trondheim. Det var en god oplevelse at gå rundt i den gamle bydel, se kanalhusene og de forskellige værfter. Og Domkirken, naturligvis. Nidaroskatedralen, hvor kroningen af de norske konger i mange år foregik. En storslået og smuk kirke. Det var også rigtig hyggeligt at få en god, varm pizza på en cafe, hvor vi sad godt og kunne få både varmen og en god snak. Og ja, det begyndte at regne igen, så den sidste timestid sad vi i færgeterminalens ventesal, efter at have købt varme vanter!
Vi kæmpede os videre til Hongsand, der sikkert i sommervejr er yderst charmerende. Men her var ærligt talt lidt øde, og det regnede! Vi fik dog besøg af en havnefoged, der gerne ville have penge, da det en overgang var opholdsvejr. De fleste steder foregår betalingen on-line eller med kontanter i en konvolut, men her var der kun VIPPS, som udlændinge ikke kan bruge. Men det var da også helt rart at se et menneske, som man så kunne betale til. I forhold til faciliteterne tog man sig godt betalt her, men ellers må vi sige, at de fleste havne er billige og veludrustede med toilet, bad, el og vand m.m.
Mere liv var der i Rørvik, hvortil vi kom efter en sejlads med mange, meget smalle passager og også et stykke, hvor vi kunne sejle for sejl. Vi var heldige, at da vi kom, var der en, der sejlede, så vi fik gode pladser begge både. Ved samme bro som os lå en rejekutter, og her købte vi aftensmaden i form af pil-selv-rejer. Da solen også var så venlig at lade sig se, var det helt sommerligt, bare vi blev under cockpitteltet.
Så kom vi til Brønnøysund, hvor det var en udfordring at lægge til pga blæst, og at havnen var åben mod vindretningen. Som det har været tilfældet flere andre steder, var vi her i nærkontakt med Hurtigruten og et større krydstogtskib. Brønnøysund var rigtig fin, dejlige faciliteter og et flot havneanlæg – og vi havde fået godt vejr! Her kom også en af de øvrige både, der vil se Lofoten i år, nemlig Zig-Zag med Villy ombord. Rigtig hyggeligt lige at træffe ham og få sat ansigt på.
Idyllen blev brudt ved, at skipper fik et fiskeben fra en røget makrel til at sidde fast i halsen. Han kæmpede, men kunne ikke få det op. Han valgte at se det lidt an - man håber vel, der sker et mirakel, så det pludselig forsvinder?
Næste morgen stod vi op til det flotteste vejr, vi endnu havde haft. Blikstille og høj sol, målet var Sandnessjøen. Det var en stor oplevelse at se bjerglandskaberne i det vejr, og især da vi passerede De 7 Søstre, nogle bjergformationer, der er helt særlige. De skal ses, for det er svært at beskrive, men de blev fotograferet…
Johannes i Aurora havde fødselsdag, men skipper var så plaget af det fordømte fiskeben, at vi gik op til sygehuset, så snart vi havde fortøjet. Som det er fortalt i logbogen, gik alt heldigvis godt. Men den store fejring af Johannes blev det desværre ikke til. Vi vidste, der ville blive et par dage med rigtig ruskvejr, regn og kuling, så vi blev i Sandnessjøen, hvor vi lå ok, men det var begrænset, hvad vi kom uden for de dage.
Men det blev nogenlunde opholdsvejr, så vi var klar til at sejle videre tirsdag morgen, hvor vi skulle passere Viking, øen, hvor det med en globus er markeret, at her passerer vi Polarcirklen. Det er muligt at sejle ganske tæt på, hvilket vi også gjorde, og igen blev der taget billeder. Det var overskyet, men efterhånden klarede det op, og da vi lagde til på Vågaholmen, var det solskin. Køligt, men hvor man dog lærer at påskønne et lille glimt af solen! Bortset fra en butik, en cafe, som havde lukket, en færge og en gammel lastbåd – og en motorbåd, der kom fræsende og var ved at rydde bordet, hvilket fik Johannes til i skarpt trav til at gå hen og påtale det – var her absolut ikke meget liv, men et smukt beliggende og ellers meget fredeligt sted.
Nu gjaldt det Bodø! Vi kom lidt tæt på havet, og vi mødte her mange færger og store fiskefartøjer, så pludselig var der trafik, som man skulle tage sig i agt for. Da vi nærmede os Bodø, blev himlen venligere, og vi kom ind i havnen i pænt, stille vejr. Vi var lidt spændte på, hvordan vi kunne få plads, for vore henvendelser om at ligge her, mens vi skulle være væk fra båden, gav ikke et særligt positivt udkomme. Vi kunne bare lægge os, hvor der var plads, og prisen var den samme, om vi var ombord eller ej. Vi fik begge både en god plads, heldigvis, for gæstebroerne blev ret hurtigt fyldt. Der er flere udenlandske sejlere her, end vi tidligere har set, og det skyldes nok Lufthavnen, der gør det nemt at skifte besætning.
Auroras besætning har besluttet, at de ikke selv sejler til Lofoten, men tager færgen, lejer en bil og tager nogle overnatninger derovre. Forinden ville vi dog sammen ud og opleve Saltstraumen, som vi tog ud til med bus her fra byen. Det er Verdens kraftigste tidevandsstrøm, og selvom vi har set en del tidevandsstrømme efterhånden, var dette voldsomt og spektakulært. Vi stod oppe på en høj vejbro og så ned på det, og bagefter var vi nede ved bredden af fjorden og se det på tæt hold. Meget fascinerende! Cafeen, hvor vi havde tænkt at sidde og nyde en kop kaffe, mens vi ventede på bussen, havde lukket, så vi gik en tur, endte på en campingplads, hvor vi købte en is, og faktisk meget venligt blev tilbudt en kop gratis kaffe. Der er en stor mængde autocampere over alt i området her. Det er nemt at forstå, for her er smukt.
I går morges vinkede vi farvel til Jette og Johannes, som har fortalt, vi kan glæde os til Lofoten, for naturen der er fantastisk. Så det gør vi! Vi fik også i går set lidt mere på byen og ordnet en masse vasketøj, og i dag har vi været ude på Flymuseet, som er et stort, flot museum i byens udkant. Vi tog bussen derud, men travede hjem i det dejlige vejr.
Nu skal vi gøre os klar til at tage hjem til studentergilde og guldbryllup, og vi flyver i morgen ved middagstid. Det bliver dejligt at se familie og venner igen, og så håber vi, der vil være perioder med pænt vejr, når vi skal videre til Lofoten og hjemover. Vi vidste godt, at regn og kølighed er almindeligt her, men nu har vi set, hvor dejligt her også kan være, og så har vi jo lov at håbe. Vi kommer tilbage til båden den 26.6., hvor vi igen lader høre fra os.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 17-06-2023 af Inge Lise Lykke Hansen