Rejsebrev 119 Kolding - Leirvik (Hyllestad)

Kolding 14/05/2023 – Leirvik (Hyllestad)29/05/2023
Det er af og til, vore rejsebreve er begyndt med at berette om regnens trommen på ruffet – og således også denne gang! Det er ikke uventet – vi vidste godt, at det er normalen her i Vestnorge.
Vi er nu ca. en tredjedel af vejen mod målet, Lofoten. Vi kom endelig af sted søndag den 14. maj efter forskellige årsager til forsinkelse. Men alt taget i betragtning var det nok passende, for det var koldt – også i Danmark – de første uger i maj.
Vi forlod Kolding i dejligt solskinsvejr, men blev ud for Juelsminde mindet om, at det ikke var sommer endnu. Nogle gevaldige tordenbyger med hagl fik os til at kigge på hinanden og spørge, hvornår vi sidst havde haft det SÅ koldt? Lykkeligt uvidende om, hvad der ventede os. Men på Tunø, (hvor der var meget god plads), var der pragtfuldt, og vi nød aftensmaden i solskin UDEN cockpittelt!
Næste stop var Øster Hurup, hvortil vi havde en fredelig motorsejlads i dejligt solskin. Knap havde vi fået fortøjet, før der kom lidt regn, blæst og kulde. Det skulle der komme meget mere af den følgende dag, i hvert fald vind, hvorfor vi stod tidligt op og sejlede til Sæby. Overskyet, men en herlig tur for sejl, som vi bar, lige til vi skulle ændre kurs for at komme ind i havnen. Her var masser af pladser, så vi lagde os med næsen mod den kuling, vi ventede, og som også kom. Til gengæld var der solskin, så vi fik travet godt rundt, både på sightseeing (alt er lukket på denne årstid!), og skipper fik sig en noget strabadserende tur efter campinggas, idet han måtte gå helt fra campingpladsen nord for byen. En flink lokal satte ham af der, da han alligevel skulle til Frederikshavn. Skipper havde forud for det været rundt mange steder at spørge efter gas. Det kan man ikke få i Norge, så vi ville gerne være helt tanket op. Så han fik dagens motion så rigeligt.
Næste mål var Skagen, hvorfra vi ville krydse Skagerak. Vi kunne bære sejl til Hirsholmene, og kom ind til et næsten fyldt havnebassin. Der var liv og glade dage, Kr. Himmelfartsdag. Masser af nordmænd og svenskere i ret højt humør lå for anker i de smalle bassiner, og da vi ønskede at starte kl. 04 fredag morgen mod Norge, var det ikke attraktivt at lægge sig der. Vi var heldige at få en plads i Skagen Lystbådehavn, blev venligt hjulpet på plads af havnefogeden.
Efter frokost og lur skulle vi da lige opleve Skagen og startede med at overvære Skagen Pigegarde sende et krydstogtskib af sted. Vældigt festligt! Gaderne, barerne og restauranterne var pænt fyldte på trods af den bidende, kolde blæst, for solen skinnede, og hvor der var læ, var der skønt. Høj musik og mylder, og, ja, det var ikke lige noget, der fristede, så vi luskede tilbage og fik vores øl i Nausikaa. Om vi er blevet for gamle eller for nærige, er det vist ikke umagen at dvæle ved…
Vi gjorde klar til morgendagens afsejling kl. 04. Vejrmeldingen var god, og det ville den ikke være i ret mange dage, så det var med at komme afsted. Vi har ofte stået op og bare sejlet, og så kunne vi få morgenmad senere, når vi havde lidt appetit. Vi har nu erfaret, at det er knap så enkelt, når der kun er ca. 4 gr. Det lysnede, og fiskerne skulle også ud. Det var koldt, men det blev meget værre, da vi kom godt til havs. For i stedet for den meldte sydlige vind, kom vinden fra vest, var pænt kraftig, og hvinende kold. Vi måtte have huer, vanter og pakkede os ind i tæpper, så gik det. Det var ingen fornøjelse de sidste timer pga nogle uregerlige søer, men heldigvis klarede det op, og vi fik lidt sol, der gjorde det lettere at holde varmen. Den nye motor tyggede fint igennem det hele. Vi snakkede om at krydse, for at slippe for de trælse søer, men med krydstillæg ville vi komme meget sent til Kristiansand. Så vi holdt ud og kunne ved 21 tiden fortøje. Skipper gik op for at betale havnepenge, men der skulle betales med det norske VIPPS, som man ikke som dansker kan blive registreret i. Han forsøgte igen om morgenen, men der var ingen på kontoret, og de lokale, han spurgte, sagde, at så måtte vi bare lade det være.
Selvom vi var trætte, betød vejrmeldingen, at vi skulle videre, for hvis vi skulle nå op i læ før det næste blæsevejr, skulle det være nu. Vi spiste morgenmad i et solfyldt cockpit og glædede os til en flot tur, men desværre blev det meget tåget det meste af vejen til Lista. Så det var godt at have radar og kortplotter. Da vi nærmede os Lista, som vi havde som mål, var tågen meget tæt, men vi kunne dog uden problemer finde ind i den gode havn, hvor vi lå fint. Der var ret øde, og en gåtur i det ellers smukke område blev ikke så lang. (Vi havde endnu ikke lært at tage tøj nok på!) Også her var der VIPPS, man kunne også betale kontant og lægge en konvolut med penge i en boks. Kontanter gik vi over og forsøgte at få i et supermarked, men ingen af vore kort blev accepteret. Endnu en gang var der en lokal, der trak på skuldrene og sagde, vi bare måtte blive liggende.
Endnu en lang tur til Tananger næste dag for at udnytte vejrvinduet. Til vores lettelse og overraskelse var det klar vejr, og vi fik en smuk sejlads langs kysten med kun få tågebanker. Vi var ved at komme i bund i dieseltanken, og især skipperinden kan ikke lide ”det røde felt”. Normalt har skipper fuldstændig styr på forbruget af diesel, men måske den nye motor brugte mere? Og oliefyret havde jo kørt rigtig mange timer? For en sikkerheds skyld blev der hældt 10 liter fra reservedunken på, for der var endnu ca. 3 timer til Tananger, hvor vi skulle tanke. (Der var også en lille smule vind, som vi ville kunne sejle på, hvis altså…) Det var skipperindens tanker, for skipper var overbevist om, der var diesel nok! Nå, vi kom også fint til Tananger og fik en god plads. Vi kunne ikke lige lokalisere en dieseltank på havnen, så vi spurgte en lokal sejler, der var i færd med at bundbehandle sin båd. Jo, der havde været en, men den var blevet nedlagt, fordi den lå for tæt på hotellet, der var bygget af træ! Så var der kun at gå op i byen og hente på tankstationen der. Vi spurgte os frem til, hvor den lå og gik tilbage til båden for at hente vore to 10 liters dunke. Det så ham, vi havde talt med, og han tilbød at køre os. Det var sødt af ham, så vi nød turen i hans store Tesla. Han kørte os også tilbage, og vi var ham meget taknemlige. De to dunke blev hældt på, og vi kunne næste dag med ro i sjælen fortsætte til Skudeneshavn, hvor vi vidste, der var læ for den hårde NV, der igen skulle komme. Det var samme type som i Sæby: Hård, kold vind, men sol. Så vi fik set byen – hvor der heller ikke var åbnet seværdigheder – og fik lokaliseret, hvordan vi kunne få fyldt dieseltanken op.
Da det havde fået blæst af, sejlede vi videre og kom sidst på eftermiddagen til Sagvåg. En meget idyllisk plet, godt beskyttet og smukt beliggende. Vi var i det lokale supermarked. Ikke fordi vi manglede noget særligt, men heldigt alligevel, for vi fandt nogle uldsokker af norsk uld, som ikke var tykkere, end at de er til at have i skoene i modsætning til de medbragte. Tre par til hver, og hvor er de lækre!
Næste morgen forsøgte vi os et par timer for sejl, men vinden har det jo med at følge bjergene, så snart var den meget imod og ret kraftig, ligesom strømmen. Igen blev motoren sat til, og vi nåede Strusshamn lidt uden for Bergen efter en trods alt behagelig sejlads inde i læ mellem øerne.
Vi havde jævnligt været i kontakt med besætningen på s/y Aurora, som vi glædede os til at gense, og de ville næste dag komme til Strusshamn.
Fredag formiddag tog vi bussen ind til Bergen. Både for at se lidt på byen, men også for at frekventere Vinmonopolet, for vi besluttede hjemmefra at overholde alle toldregler, så det kvantum måtte vi supplere. Det var en velassorteret butik lige ved busstationen, så det var nemt klaret. Og ikke så dyrt, som vi havde frygtet.
Det regnede for meget til, at vi orkede gå rundt i byen, så vi tog hurtigt bussen hjem igen og var klar til at modtage Jette og Johannes. Det var et dejligt gensyn og rart at få følgeskab.
Lørdag øsregnede det hele dagen, så det blev pinsedag, før vi atter vovede os ud for at komme længere nordpå. Vi havde lovning på opklaring senere, og selvom der var nogle byger, hvor det blev hundekoldt, havde vi også perioder med sol, som straks varmer og pynter på de smukke landskaber. Vi sejlede de små 60 mil og er nu her i Leirvik, hvor der igen her 2. pinsedag er dagsregn, stille og rolig regn. Ikke et særligt spændende sted, men vi ligger godt og mangler ikke noget. I morgen skulle vi kunne komme videre igen, og da der alligevel går nogle dage, før vi, som det ser ud nu, skal uden om Stadt, har vi ikke travlt. Stadt er et af de kritiske steder på strækningen til Lofoten, hvor man kun skal vove sig ud i en passende vejrmelding. Hvis vejrmeldingen holder, skulle vi få lidt lunere vejr og tørvejr de næste dage, og hvor ville det dog være skønt!
I mange af havnene kan man betale havnepenge og tilhørende faciliteter med en app, Go Marine, og den har skipper fået styr på, ligesom det også lykkedes os at få hævet kontanter i banken i Skudeneshavn, så nu sejler vi helt ”lovligt”. Havnepengene er på ingen måde ublu, dieselen er også billigere her end i Danmark, fødevarerne lidt dyrere, men bestemt ikke alle slags. At køre med bus i Bergen var rørende billigt, så hvis det kun er alkohol, der koster kassen, så er der ikke noget at klage over.
Endnu har vores sejlads karakter af transportsejlads, og vi kan mærke, vi er tidligt på sæsonen, da meget endnu er stengt. Når vi af hensyn til vejret må ligge over, vil vi jo gerne i land og opleve, hvilket også nok skal komme, når vejret bliver lidt lunere og mere tørt. Det er planen at komme til Lofoten så hurtigt som muligt, og så slappe mere af på hjemvejen med ophold forskellige steder. Vi skal også tage højde for, at omkring Sct. Hans skal vi hjem for at være med til studentergilde og guldbryllup. Endnu har vi ikke bestilt fly, for vi er ikke klar over, hvor det bliver fra, da det også skal være et sted, vi kan efterlade båden en uges tid.
Indtil videre går det godt, og vejret er jo, som vi godt vidste, det nok ville være. Her er meget smukt, havnene er gode, og nordmændene er generelt noget så søde og meget hjælpsomme.
Tak for hilsener og interessen for vores færd!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 29-05-2023 af Inge Lise Lykke Hansen