Rejsebrev 117 Lovisa - Motala

Lovisa 23/07/2021 – Motala 10/08/2021
Det kræver lige en indsats at spole tilbage til Lovisa i den finske skærgård, når vi kigger ud på himlen her i Motala. Den er grå, tung og truende – kan ikke være mere forskellig fra den morgen, hvor vi listede ud meget tidligt for at sejle mod Helsinki. Solen skinnede, og det var havblik den ganske dag hele vejen gennem den smukke skærgård med de mange øer, ankerbugter og sommerhuse spredt rundt, det ene mere charmerende end det andet. Vi skulle have træf i Helsinki, og ville se og opleve byen, nu, vi var der. Da vi nærmede os byen, kom der mere vind, men ikke en, vi syntes, vi kunne bruge. Som ved alle storbyer, var der også pludselig meget trafik af andre sejlere, store og små færger, joller, vandscootere osv., men vi fandt igennem, selvom færgerne er store, når man skal være så tæt på dem.
Da vi lagde til ved en af pladserne på den bro, flotillen havde fået stillet til rådighed, undrede det os lidt, at der ikke var en sjæl til at tage imod os. Det var jo efterhånden blevet en tradition, når man kom, men nej, vi måtte klare os selv. Men det skyldtes, at alle havde travlt med at forberede fejringen af fødselsdag for Søren fra Roxan, og vi var heldige at være kommet tidsnok til det store kageorgie. Rigtig hyggeligt også i den forbindelse at få hilst på de øvrige.
Søndag eftermiddag tog vi bussen ind for lige at snuse til Helsinki og planlægge de næste par dages sightseeing. Og det viste sig at være heldigt, for på grund af en kedelig vejrmelding blev det den eneste gang, vi kom ind til byen. Vi skulle have næste træf i Mariehamn på Ålandsøerne, og hvis turen dertil skulle have et nogenlunde mageligt forløb, nyttede det ikke at vente med at sejle, så allerede mandag morgen, efter indkøb og tankning af diesel, drog vi mod vest.
Søndag aften havde vi en rigtig hyggelig aften med fællesspisning, og formanden for sejlklubben, hvis lokaler vi så velvilligt havde fået stillet til rådighed, deltog i starten. Der blev holdt taler og udvekslet standere – rigtig festligt. Den søde finske sejler, som vi havde mødt i Tallinn, og som havde sørget for, vi kunne ligge i klubben, endda til reduceret pris, deltog også i aftenen.
Men som nævnt, mandag morgen var det af sted igen. Vi sejlede i sol og havblik og havde endnu en dag, hvor vi kunne nyde det smukke landskab, indtil vi lagde til i Hankö først på aftenen. Vi var trætte efter en lang, varm dag, så vi fandt hurtigt køjen efter aftensmaden.
Næste dag var himlen anderledes. Vi kunne se, der var ændring på vej. Vinden friskede fra øst, og vi kunne få nogle timer for sejl. Vi havde talt med Aurora, som ville sejle til Karlby, et lille fint sted på en af øerne i den ålandske skærgård. Det blev også en lang dag, men endelig fandt vi det mest hyggelige lille sted efter en meget lang og ”spændende” indsejling. Vi fik vist havnens sidste plads, der var snævert mellem sivene, men gæstfriheden manglede ikke. En kop aftenkaffe på Aurora, og så ellers i seng, selvom det var et skønt sted, for vi skulle tidligt afsted igen næste morgen.
Det var en våd morgen at stå op til, det regnede lige så stille. Da vi kom ud på åbent vand, stilnede regnen af, vinden friskede, og snart havde vi kurs mod den østlige marina i Mariehamn, for der var meldt op til kuling fra sydvest, og så mente vi at ligge bedst der. Vi kom hurtigt i læ, og de sidste sømil mod Mariehamn var på blankt vand med en tung himmel over os.
Vi fandt begge både en god plads, og nu kunne det bare regne og blæse! Hvilket det også kom til – gevaldige byger og vindstød fejede ind over os. Næste dag var en ”mellemdag” før næste frontpassage, og vi var ovre i vestmarinaen og se til de både fra flotillen, der havde valgt at sejle dertil. De lå også fint, men da vinden senere friskede fra sydvest, havde det været ret uroligt, så vi var glade for at ligge mod øst.
Endelig blev det magsvejr lørdag, og vi sejlede de 15 sømil (vi kunne gå derover på et kvarter) til vesthavnen, hvor vi skulle have vores fællesspisning, som blev det sidste træf for flotillen. Egentlig var det berammet til den 8. august i Stockholm, men efterhånden faldt så mange fra, at det ikke rigtigt gav mening at holde flere træf.
Søndag eftermiddag blev der arrangeret en dametur på Mariehamns Minimuseum efterfulgt af cafebesøg. Det var rigtig hyggeligt, og så var det kun at gå hjem og blive gjort i stand til aftenens festlige samvær. Der blev holdt en tale af flotillens koordinator, han fik overrakt et trofæ, som FTLF står for, og der var ved at brede sig en lidt højtidelig stemning nu, hvor vi skulle til at tage afsked. Det er jo som regel sjovere at sige goddag end farvel.
Vi måtte alle vente længe på vores mad, selvom bestillingerne var indgået til restauranten allerede dagen før. Og hvidvin til fisk og muslinger måtte ændres til champagne, for der var udsolgt af hvidvin! Det var naturligvis utilfredsstillende, men champagnen var god, maden ligeså, og vi havde en dejlig aften, som så blev et farvel for de flestes vedkommende. Her fra Nausikaa har vi stillet med en lejlighedssang til vore fællesspisninger, og også den aften blev det initiativ rigtig godt modtaget.
Flere af os ville alligevel sejle til Stockholm, nu vi var så forholdsvis tæt på. Vejrmeldingen var ikke rar, så vi startede kl. 5 i håb om at nå over, før der kom regn og torden. Det var nogle rigtig trælse søer at sejle i, da vi kom fri af Åland, men det blev bedre efter et par timer, og vi sejlede i sol og godt vejr de første timer i den stockholmske skærgård. Der er kun 20 sm, fra man forlader det sidste skær på Ålandsøerne, og til man møder det første skær ved indsejlingen til Stockholm, men turen i alt var på knap 77 sm. Da vi havde spist frokost, kunne vi godt se, regnen væltede ned længere inde, og det varede heller ikke længe, før vi mødte den. Da vi var kommet ind tæt på byen, kom der også torden, og regnen var kraftig, så det var svært at orientere sig mellem den tætte færgetrafik – ikke nogen afslappende tur! Vi fandt Wasahavnen i nogenlunde sigt, og Johannes fra Aurora stod og vinkede til os, han havde fundet den sidste plads, og selvom den var urolig, var vi heldige overhovedet at få en plads kl. 16 – vi havde ikke lige tænkt på at reservere.
Vi havde besætningen fra Aurora til en fortøjningsdrink, og derefter var det bare at få noget at spise og så at komme i køjen. Næste morgen var det dejligt vejr, mange både forlod havnen, og vi forhalede til en meget bedre plads.
Nu kunne vi så tage ind og nyde et gensyn med Gamla Stan i dejligt vejr. Dog kunne vi se, at byen var meget mere ”turistet” end da vi var her for godt 30 år siden, men det gælder nok alle byer.
Tilbage i havnen kunne vi kort hilse på Leo og Myrna fra Laguna, og så gjaldt det ellers planlægningen af næste dags sejlads. Vi skulle passere broen og slusen ind til Mälaren kl. 9.30, så der blev ikke tid til en snak med besætningen fra Jimbaran, som kom sejlende lige, da vi stak ud.
Vi kom fint ind på den smukke sø og havde nogle timer i sol og stille vejr. Ved slusen i Södertälje var det slut, da begyndte regnen. Det klarede efterhånden op, og vi fandt ind i Skansholmen, en rigtig fin havn i skærgården, godt beskyttet og meget hyggelig. Her kunne vi i modsætning til Södertälje tanke diesel, og da det var ordnet, blev vi inviteret på rødvin på en dansk båd, som viste sig at tilhøre nogle af Jette og Johannes’ gode bekendte. Det var superhyggeligt, og blev til mere end 1 glas!
Kl. 5.45 næste morgen så vi Aurora sejle ud i meget tæt tåge, og det havde vi ikke lyst til. Vi ventede til det blev solskin, og allerede kl. 7 var vi afsted. Endnu en smuk sejlads gennem skærgården, og da vi kom fri, kunne vi sætte sejl ned mod Vestervik. Det var en lang tur, så vi valgte at sejle ind til Akerøsund, et rigtigt dejligt sted med masser af feriestemning og hygge i havnen. Hyggen holdt dog ikke, for der stod lidt sø ind på broerne, så vi lå lidt uroligt, og så fandt skipper en vejrmelding, der betød, at vi måtte revidere vore planer ift hjemturen.
Vi havde tidligere talt om at sejle gennem Gøtakanalen, også for oplevelsens skyld, men det havde vi droppet igen og var indstillet på at sejle syd om Sverige. Der er meget langt hjem så, når vinden vil stå i syd i flere dage!
Vi lå lige ved indsejlingen til fjorden ind til Mem, hvor Gøtakanalen begynder, så vi besluttede at sejle ind og løse billet til kanalen. Vi havde en fin tur i frisk medvind og ankom til slusen sidst på formiddagen. Skipper fik hurtigt ordnet formaliteterne, og så var vi i gang. Tre sluser, og så lå vi i Söderköping. Der var dejligt, vejret var godt, og der var masser at se på. Vi blev enige om at blive der om lørdagen, for den så ud til at skulle blive våd. Regnen kom som lovet kl. 11, men da havde vi fået handlet og var klar med cockpitteltet rejst – endnu en gang! Dagen blev også brugt til at få vasket en masse tøj, og så kunne vi godt mærke, vi havde godt af en dag med mulighed for at slappe lidt af.
Søndag morgen var grå og fugtig, men nu måtte vi videre. Vi fortsatte hele dagen i nogenlunde vejr til slusetrappen med de 7 sluser, Carl Johan slusen, og vi kunne godt se, himlen så mere og mere ildevarslende ud. Da vi lå i det sidste slusekammer, kom uvejret piskende med lyn, torden, hagl, vind og styrtregn, så det var ikke så ligetil at lægge til i havnen oven for slusetrappen. Der var en ledig plads langskibs mellem to både, og skippers øjemål holdt – vi kunne lige være der. Det var dejligt at komme til at ligge stille og få det våde tøj af! Det blev en stille og smuk aften, og næste morgen lagde vi os over til ventebroen i håb om at kunne komme med første slusehold. Det lykkedes, og vi havde endnu en effektiv dag, hvor vi nåede helt til Motala. Turen over Boren søen fik vi i solskin, og det var næsten varmt at arbejde os op ad trappen med 5 sluser. Det begyndte at knibe med tiden, så da slusevagten spurgte, om vi kunne ligge ved Motala Verkstad, og vi nikkede, blev han glad. Der lå vi så i nat, et stille og meget hyggeligt sted med helt nye og meget flotte faciliteter.
Dagens sejlads løb op i hele 1,25 sm, passage af 4 broer og en sluse, så nu ligger vi i Motala gæsthavn, klar til at sejle ud i Vättern i morgen. Vi har været rundt og se på den fine by, handlet og er klar til den videre hjemtur. Fra i overmorgen skal vi følges med en konvoj, da det nu er lavsæson, men det ser ud til, den sejler, som de fleste ville have gjort alligevel.
Cockpitteltet er rejst – igen, igen – og det regner stille og roligt, men er heldigvis ikke koldt.
Så bliver det i Göteborg, vi skal ligge og vente på en passende vind, for det er vejret, der afgør turens forløb, men den tid, den glæde!
Mange tak for dejlige hilsener til jer alle, og på glædeligt gensyn!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 10-08-2021 af Inge Lise Lykke Hansen