Rejsebrev 115 Visby - Tallinn
Visby 20./06/2021 – Tallinn 06/07/2021I skrivende stund har det dryppet en anelse her i Tallinn – det er første regn efter Stubbekøbing, så det føles helt sært, men det er tiltrængt med en god byge til at klare luften, der er meget lummer.
Vi startede fra Visby søndag morgen, og selvom vi var friske trods lørdagens komsammen, kunne vi ikke komme af sted, før vi havde fået tanket diesel kl. 9.
Vi sejlede ud på et stille vand, og det varede noget, før vi fik lidt vind at sejle på. Men da vi lå ud for Fårøsund, drejede og friskede vinden, så vi strøg pludselig af sted, og den øgede til ret frisk vind. Heldigvis var der god plads i Lauterhorn lille, hyggelige havn, der var aftalt som næste stop, og der var også hænder til at hjælpe med fortøjningen, da Bibs var kommet først. Efterhånden kom flere af de andre både, som havde haft op til 14 m/sek., da de skulle bjærge sejl. Men alle kom godt på plads, og vi nød freden på det dejlige sted.
Vi fik cyklerne frem næste dag og kørte en tur, så vi var klar til den fælles tur næste dag, som skipper havde arrangeret. Vi var ude at se den gamle havn og så også de rauker, vi kunne se fra båden på den anden side af vigen. Det blev en længere tur, da vi kom fra den store vej lidt for tidligt, men bortset fra, det var lidt hårdt at trække cyklerne i strandkanten, var det en flot tur. Også meget varm, så den kolde øl på cafeen gjorde godt! Hjemme igen havde vi en dejlig grillaften oppe i læ af de gamle fiskerhuse.
Tirsdag kl. 9.30 var alle klar til fælles cykeltur. Mange havde cykler med selv, men nogle skulle lige op og leje ved den lokale cykeludlejer. Vi kørte langs kysten ved det største raukeområde, som jo virkelig er værd at kigge på med de mange sjove faconer. Så også en samling gamle fiskerhuse, hvor det var beskrevet, hvordan man havde fanget, landet og forarbejdet fiskene for mange år siden.
Vi var ikke lige velkomne alle steder: En flok terner gik decideret til angreb på os, og vi var glade for vores cyklehjelme, for de hakkede gevaldigt – flere af de øvrige blev også angrebet, og fik de vrede terners næb at føle. De må have haft unger tæt på vejen.
Frokost på cafeen i Bergman-centret, hvor de, der havde lyst kunne besøge museet. Tilbage gennem det varme landskab, så det var en flok trætte cyklister, der kom hjem til bådene. Vi fik lidt længere tid at hvile ud i, for vejrmeldingen var ændret, og med risiko for torden mellem Gotland og Estland om natten, hvor vi skulle passere, havde ingen lyst til at sejle ud.
Næste formiddag var der afsejling, og vi sejlede op til nordspidsen for motor. Der var nogle kraftige dønninger, men vi tænkte, det ville blive mindre, når vi kom væk fra Gotland. De forblev nu meget store, ikke rart at sejle i, når der næsten ikke var vind. Det var overskyet, men månen kom i et par glimt gennem skylaget. Det var Sct. Hans, men det eneste ”bål”, vi fik, var morgenhimlens farve, som var som luende ild. Vi valgte at gå ind til Montu, en havn, der var helt tom, da vi kom. Da vi havde hjulpet den næste båd med at fortøje, gik vi ned for at få en lille lur, og ingen af os registrerede de to efterfølgende både, så vi har trængt til at sove!
Montu var ude på landet, men der var, hvad vi alle havde brug for: El, vand, ro og et godt badeværelse, så det var dejligt lige at slappe lidt af og få indhentet søvnunderskuddet og hygge med de øvrige flotilledeltagere, der havde valgt samme havn.
Så gjaldt det Kuressaare, en noget større by med en fin borg. Turen dertil var stille og rolig. Vi blev hjerteligt og med lidt drilleri modtaget i marinaen, for vi var kommet til at sejle lidt for langt til en anden marina, så der faldt selvfølgelig nogle kommentarer. Selvom der ikke var aftalt noget fælles her, var der mange af bådene, der dukkede op, og der er også meget at opleve i byen og dens omegn. Borgen indeholdt et stort og interessant museum, og byen var hyggelig at færdes i. Vi lejede bil sammen med Myrna og Leo og kørte Saaremaa rundt, var også en tur på Muhu. Afstandene er ikke så store, og man kører i skov meget af tiden. De vigtigste seværdigheder nåede vi på en dag: Meteorkrateret, som var beliggende meget naturskønt, vi besøgte møllerne i Angla, hvor der var en form for friluftsmuseum og mulighed for en solid og meget lækker frokost, nåede også ud til et af de berømte udflugtsmål, hvis attraktion var de store klinter, der er dannet på samme måde som raukerne. En dejlig tur.
Det var tid at komme videre, og valget var Kuivasto, som vi havde set, da vi var der i bilen. Der er færgeoverfarten til fastlandet, en marina og intet andet. Men vi skulle også kun sove, og det var fint. Vi fik et par dryp på turen til Kuivasto, men kunne ikke se den sky, vandet kom fra! Nogle af de andre havde dog oplevet en regulær byge.
Vi kunne se på vejrmeldingen, at en frisk østenvind snart kom, så vi måtte hellere komme mod Tallinn. Det kom nu til at gå noget hurtigere end beregnet. På Nausikaa havde vi først planer om at gense Haapsalu, som vi besøgte i 1992, men så ville vi få meget langt næste dag. Så vi besluttede at sejle videre, for det var det flotteste sejlvejr. Lidt for lidt vind til os, når vi skulle langt, men solskin og roligt vand. Da vi ville sejle ind til Dirhami, erfarede vi via de både, der var før os, at der ikke var til at være på grund af larm! Der var så 28 sm til Lohusalu, og her endte vi så efter en meget lang dag. Men et skønt, fredeligt sted ude på landet med meget flotte faciliteter. Vi kunne så sove længe og tage det med ro, for nu var vi kommet tæt på Tallinn. Vi sejlede for sejl meget af turen dertil, og før vi sejlede ind i marinaen, tankede vi diesel. I Tallinn fik vi en fin plads, og som i de andre havne er der en havnefoged, der tager imod og anviser plads. Det er vi jo ikke vant til fra hverken Danmark eller Sverige. Besætningerne fra de både, der er kommet først, står også klar til at hjælpe og lige få en snak om turens forløb – rigtig hyggeligt.
Vi har altså været her i marinaen en uge – næsten som da vi selv sejlede på vores langtur og lå længe der, hvor der var meget at opleve. Vi har set mange museer og nydt den smukke gamle bydel. Er blevet klogere på Estlands historie, hvor jo også Danmark har spillet en rolle, og det har slået os, hvor meget det at have været under forskellige herredømmer påvirker et folk. Man forstå godt, at det har stor betydning at blive et selvstændigt land (igen), og at der er følelser over for de tidligere herskere, der ikke bare forsvinder i løbet af en generation eller to. Vi har bemærket, at megen formidling om krig, magthavere og grusomheder gøres med ironi, humor og sarkasme. Igen bliver man mindet om, at frihed ikke er en selvfølge, og at vi som danskere har meget at være taknemmelige for!
Vi har mødt en del finske både i de sidste havne, og det er altid spændende lige at komme lidt i snak og få nogle gode tips til at besøge Finland, hvortil vi agter os nu. Der er et meget stort og velforsynet supermarked her tæt på marinaen, og da vi havde talt med vore finske naboer, måtte vi lige derop en ekstra gang. Vi så, de havde provianteret øl, vin og spiritus i meget store mængder, og da de fortalte, priserne var mere end det dobbelte i Finland, lod vi os friste. Almindelige forbrugsvarer er nok på niveau med hjemme, i hvert fald ikke dyrere, så der er blevet provianteret for good. Også fordi de næste havne nok bliver skærgårdshavne, før vi om et par dage skal udklarere og sejle mod Saimaa-kanalen, der gennem russisk territorium fører os til Saimaa-søen. Kanalen er åben, og vi burde ikke få problemer med turen, for vi har efter skippers bedste overbevisning dokumenterne i orden. Og dem er der mange af – selvom det kun er transit gennem Rusland.
I aftes havde vi en aftalt fællesspisning og i formiddag var vi på fælles byvandring med guide – begge dele virkelig vellykkede arrangementer. Nu er der ”fri leg” indtil den 15.7., hvor vi mødes der, hvor vi skulle have nydt operaforestillingen, som jo blev aflyst. Det er så også eneste aflysning indtil nu, så trods Corona lader det til, vi kan gennemføre turen som planlagt. Der var en overgang,
hvor vi tvivlede lidt på det, så vi føler os heldige.
Vejret har i den grad været med os, og hvis alt bliver som lovet, får vi også fint vejr til den lidt længere tur til Finland i morgen.
Som sædvanligt: Tak for alle hilsener hjemmefra, de er meget værdsatte!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 06-07-2021 af Inge Lise Lykke Hansen