Rejsebrev 112 Thisted - Øster Hurup

Thisted 02/08/2020 – Øster Hurup 15/08/2020
Man kan dårligt forestille sig større kontrast end det, vi har oplevet, da vi sejlede ind i Limfjorden og ud igen! Fra Hals til Aalborg var det vådt og gråt, og da vi fortøjede i Aalborg, silede regnen ned, der kom kuling og kølige temperaturer. Hvor helt anderledes i dag at sejle gennem Aalborg i solskin, på blankt vand og med mulighed for at se, at også her er landskabet smukt og ikke kun store industribygninger med tilhørende skorstene!
Tilbage til Thisted, hvor vi havde nogle dejlige dage. Søndag var vi på besøg hos en god bekendt, rigtig hyggeligt. Og da det igen, igen begyndte at styrte ned, kunne vi da bare blive, for der var rødvin nok, og vi kunne ringe efter en pizza! Men vi fik opholdsvejr, så vi kom fint tilbage til båden og fik sat endnu en maskinfuld vasketøj over.
Næste formiddag var det bygevejr, men vi fik set den smukke kirke, var en tur rundt på Torvet og se de mange boder, fik en af de lokale øl på en hyggelig café, hvor det kun dryppede ganske lidt fra oven – en rigtig fin dag, hvor vi oplevede en livlig by. Der blev også provianteret, og vejret blev bedre og mere solrigt.
Næste mål var Nykøbing Mors, hvor vi ventede gæster til frokost onsdag. Vi havde en rigtig dejlig sejlads gennem Feggesund og ned langs østkysten af Mors. Der var fint plads til os i havnen, og vi gik en tur op og så lidt på byen, mens det endnu var tørvejr og faktisk også solskin! Vi var godt klar over, det ikke ville holde, og allerede om natten begyndte det at regne – det gjorde det så i et par dage...
Før vore frokostgæster ankom, nåede vi at gå op og se Morsø Støberimuseum. Det var en helt igennem god oplevelse, rigtig intereressant at høre, hvad den arbejdsplads har betydet for byen. Mange af deres produkter har vi kendt hele vort liv, og det var sjovt at se dem igen, men der var også mange ting, vi ikke anede, stammede fra støberiet. Et flot museum!
Vi nød at have besøg, og vore gæster tog med godt humør, at vejret var så vådt, så vådt. Det var heldigvis ikke koldt, så vi kunne fint sidde i cockpittet under teltet.
Vi skulle videre mod Skive, hvor vi også skulle have besøg. Turen dertil var på stille vand, ingen vind, kun få dryp, og efterhånden troede vi på, at den hedebølge, alle snakkede om, også ville nå os i Limfjorden. Vi fik fortøjet i Skive, og sommeren kom til os, da vi gik ind til byen, der ligger ca. 3 km fra marinaen. Der gik totalt feriestemning i den, da vi sad og nød en øl på en café efter at have været lidt rundt i byen. Ved den lejlighed så skipper på et skilt, at der ville være koncert med et af vore yndlingsjazzbands, Paul Harrison, lørdag på Torvet! Det ville vi have med...
Vore gæster kom ved 11- tiden, og vi havde nogle rigtig dejlige timer med en god frokost, en lille gåtur og en masse dejlig snak – den dag kom sommeren til Nausikaa! Vi sad i cockpittet om aftenen og kunne – som de øvrige mennesker i havnen – næsten ikke forstå, det kunne være så dejligt, og det var slet ikke til at finde i seng!
Lørdag formiddag gik vi ind til byen, så vi kunne være i god tid til koncerten. Der var masser af stole, bandet startede præcist kl. 10.30, og det var alle tiders! Der var 4 bryllupper på Rådhuset, og når det passede, fik det brudepar, som kom ud, lige Brudevalsen – rigtig fint. Efterhånden kom der flere folk; der var god mulighed for at holde afstand, men naturligvis var der en tendens til at sætte sig sammen, hvis man kendte hinanden. Politiet kom forbi, og der kom en henstilling om at sprede sig lidt mere. Så fik vi også den facet med – Coronaen spiller en rolle overalt. Men det forløb uden yderligere problemer, og efter en dejlig koncert nød vi en lækker frokost på en af de nærliggende restauranter (hvor der måske ikke helt var den afstand, der burde...)
Så gjaldt det Virksund, hvortil der knytter sig mange minder. Skipperinden har været der meget som barn, og vi har besøgt stedet i vores første båd Blue Star. Meget var ændret siden da, men skipper kunne kende det hus, hvor han og mekanikeren havde arbejdet med vores defekte motor i vor dengang helt nye båd. Vi var også en tur oppe og kigge på slusen ind til Hjarbæk Fjord, og vi fik en lille snak med slusevagten, der kunne berette om mangt og meget, ikke mindst oplevelser med urutinerede sejlere, som især i år har fyldt. De fleste, vi har talt med, har været udsat for nogle situationer med folk, der ikke anede, hvad de havde med at gøre. Ikke nogen god ferie tænker man.
Der var rigtig rart i Virksund, hyggeligt, med en meget gæstfri havnefoged og hjælpsomme lokale sejlere. Og så havde vi fået anbefalet at smage en Vebbestrup is, hvilket vi havde mulighed for netop der. Og det var lækkert – og billigt! Den stakkels kvinde, der stod for salget, var noget frustreret, for der var lang ventetid, og afstanden skulle holdes, hvilket ikke alle forstod. Så hun havde lige brug for at lette sit hjerte – forståeligt nok, når man tænker på, hvordan det måtte være at stå i den varme og arbejde, og så ovenikøbet få skældud!
Det var et sted med mange minder, men vi syntes heller ikke, vi havde behov for at være der i flere dage, så da den værste morgendis var lettet, lettede vi også og sejlede ud på Lovns Bredning. Det var endnu en utrolig smuk sejlads med kyststrækninger, der spejlede sig i det blikstille vand. Vi har set mange smukke steder de mange år, vi har sejlet i udlandet, men dette kan sagtens måle sig dermed.
Vi blev noget overraskede over vejret i Hvalpsund. Vinden var her pludselig frisket, vi fik fortøjet uden at tænke nærmere over det, men det blev faktisk så køligt, at vi rejste cockpitteltet igen. Og så kom vi i snak med nogle sejlere fra Nibe, der lå bag os, og hvor manden skulle sejle alene, og konen køre hjem i bil. De fortalte, at de havde måttet efterlade båden her i weekenden, fordi Aggersundbroen var gået i stykker! Nåda... De sagde også, at der blev åbnet 3 gange om dagen som nødåbning. De vidste ikke, hvor længe – der skulle være en chance for, den ville være repareret onsdag. Heldigvis var vi ikke i tidnød, men vi tænkte da lige lidt over det, før vi gik hen for at tage færgen over til Sundsøre, hvor vi havde hørt Brænderiet Limfjorden var et besøg værd. Skipper fandt ud af, at det desværre var lukket, så vi måtte nøjes med en tur i den lille by, hvor en genbrugsbutik og Dagli’Brugsen var nogenlunde, hvad der var at opleve. Udover en strand, en flot udsigt samt en dejlig natur.
Næste morgen var det igen meget diset, så vi benyttede tiden til at få vasket båden og gjort rent om læ, før vi sejlede det korte stykke til Fur. Vi var lidt spændte på, om vi kunne få en god plads, men der var masser af pladser. Vi fik travet en længere tur, og gjorde os dermed fortjent til en læskende fadøl på havnen før aftensmaden, som igen kunne indtages i dejligt solskin og efterfølgende en meget smuk solnedgang.
Vi havde fået planlagt, hvordan vi ville cykle rundt på øen dagen efter, og vi tog af sted i et perfekt vejr til den slags fysiske udfordringer. Let vind, så det ikke var alt for varmt. Det blev en rigtig dejlig dag med en masse oplevelser, både af den smukke natur, men også kulinarisk på Fur Bryghus, som vi havde fået at vide var et must. Maden var virkelig lækker, ligeså deres øl! Café På Herrens Mark var en overraskelse – vi skulle bare have lidt koldt at drikke, men hvor var der rart.
Vi cyklede, travede, kravlede hele dagen, men heldigvis tog vi os sammen til at se Fur Museum, før vi cyklede tilbage til båden. Det er et rigtigt fint museum, og vi burde nok have set lidt grundigere på de mange fine ting, men vi var lidt brugte. Så hjemme i cockpittet var det godt at få benene op, en god middag, et rart bad, og så i køjen!
Vi havde snakket om, vi burde se efter de mange stjerneskud, som er over os i denne tid, men det var for lyst, og vi var for trætte...
Så gjaldt det Livø, som vi aldrig har lykkedes med at komme til de andre gange, vi har været i Limfjorden. Det var en kort tur, så vi valgte at drive af sted for sejl, selvom det gik langsomt. Vi kom til en næsten tom havn, selvom vi har hørt, der kan være ganske proppet. Efter frokost travede vi en ordentlig tur rundt på øen, og det er et sted med megen atmosfære. Både en særlig natur, men øens historie kan også fornemmes. I mange år var den således”opbevaringssted” for åndssvage, kriminelle mænd og hørte under De Kellerske Institutioner, og først fra midt 70erne er øen blevet tilgængelig for offentligheden. Det var jo varmt, så også her lod vi os friste af en kold øl, som vi købte ved købmanden og nød i skyggen af et stort træ.
På Livø var der så mørkt, at stjernehimlen var rigtig flot, og vi kunne nok have set Perseiderne, og dermed de smukke stjerneskud, men vi havde ikke rigtigt energien...
Vi var som nævnt ikke ret mange både på Livø, men så kommer man nok lidt nemmere i snak, hvilket vi også havde fornøjelsen af her. Skipper ringede til brovagten på Aggersundbroen, hvor han fik at vide, at fra fredag ville der være normal drift, og da andre hørte det, gav det anledning til en god snak. Det er altid dejligt at møde andre sejlere og udveksle erfaringer, og vi må sige, at i Limfjorden er folk rigtig nemme at komme i snak med, ligesom hjælpsomheden og gæstfriheden er stor.
Da vi nu vidste, broen ikke kun havde de tre daglige nødåbninger, behøvede vi ikke sejle så tidligt fra Livø. Vi opgav hurtigt tanken om at sejle for sejl, for det var nærmest havblik, og det var et ganske anderledes vejr, end sidst, vi var her. At kigge ind på et solbeskinnet Løgstør og se de kønne kyster omkring byen, ja, det var da herligt og helt i modsætning til, hvad vi huskede.
Lige efter Løgstør mødte vi nogle sejlere, som var passeret gennem broen, kl. lidt over 9 – vi havde på afstand set, den åbnede. De sagde så, den første åbnede kl. 14! Jamen, vi vidste altså bedre, for vi havde talt med brovagten i går! Nå, der var kun at vente og se, hvordan det ville udvikle sig, og heldigvis gik alt, som vi kunne ønske det, og vi sejlede gennem den åbnede bro kl. 10 som planlagt. Vi havde aldrig besøgt Nibe, så det var dagens mål. Byen ligger lidt i en afkrog, der er ikke meget vand, men der er en velafmærket rende, så selvom dybden er beskeden, var der vand nok til os. Vi kom ind til en havn, hvor der var mange tomme pladser, så det var næsten svært at vælge. Vi var et vend oppe i byen, som var hurtigt overset, og så var det planen at smage nogle af de berømte hotdogs, man kunne få i Nibe Bryggeris restaurant Sidevognen. Vi havde fået dem anbefalet på det varmeste, så det måtte vi prøve. Vi var inde og spørge os for – belært af erfaring – men det var ikke nødvendigt at bestille bord, dog lukkede de allerede kl. 18 pga personalefest. OK, vi kunne godt spise tidligt, og vi fik bestilt en klassisk hotdog, alt hjemmelavet, og så naturligvis et stort, godt glas fadøl. Alt var godt – øllet var det bedste!
Lidt natmad måtte der så til senere på aftenen, og vi drøftede, om ikke vi skulle sejle helt til Øster Hurup i stedet for at stoppe i Mou som først planlagt. Og det gik rigtig fint hele vejen, på spejlblankt vand, og vi kom fint gennem broerne i Aalborg. Da vi var der sidst, var jernbanebroen permanent åben og under renovering, nu var den lukket. Men den åbnede, så vi kunne passere begge broer i sammenhæng kl. 10. Da vi kom ud af renden ved Hals og ud i Kattegat, satte vi sejl og kunne holde op til Øster Hurup. Dejligt at slukke for motoren og sejle stille og roligt af sted. Vi kom ind og fik en god plads samt en snak med sejlerne omkring os. En lille tur op i byen, hvor det vrimler med ferie-/weekendgæster både på stranden, i gaderne og på spisestederne. Godt, de sol- og varmehungrende danskere lige får denne weekend med!
Vi har nu sagt farvel og tak for denne gang til Limfjorden. De første uger var vejrmæssigt noget trælse, men den gæstfrihed og hjælpsomhed, vi har mødt, samt de fine forhold i havnene, gjorde det på trods af vejret til en god oplevelse at gæste Limfjorden.
De sidste dage har været solfyldte og varme, og vi har set Limfjorden fra sin smukkeste side. Et farvand, vi bestemt kan anbefale – ikke kun fordi, man ikke kan komme på langtur til udlandet.
Nu skal vi så småt hjemad, men der er mange dejlige steder på vejen. Endelig kom sommeren, og vi hhåber, der fortsat er mange gode stunder til os alle!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 15-08-2020 af Inge Lise Lykke Hansen