Rejsebrev 110 Forår og sommer 2020
Blæsten går frisk over Limfjordens vande! Å så er’et æ ængång løwn...Ja, men nu er det forårets sejladser, det gælder, så vi spoler lige tilbage til Nausikaas søsætning, der – heller ikke i år – gik efter planen. Men det er der ikke meget, der gør i Coronaens skygge. De fleste har nok oplevet at skulle ændre på mangt og meget. Således måtte vi også indse, at turen til GB og Irland ikke ville blive lige nu. Derfor sejler vi rundt i Danmark, ligesom rigtig mange andre.
Søsætningen var planlagt til 4. maj, lidt sent, men der måtte naturligvis kun være et begrænset antal mennesker i Jens Bådebyggers hal, og han var vist heller ikke helt så langt med udskiftningen af de dårlige teakstykker, som han havde regnet med at ville være. Skipper tog af sted tidlig morgen, men kort efter ringede Jens og sagde, at der blev ikke nogen søsætning, for de var kommet til at lave en skade på båden under transporten ud til kranen! Skipper fortsatte selvfølgelig for at se, hvor galt det var gået, og heldigvis var det ”kun” et ordentlig hak, men ikke hul, i stævnen under vandlinjen. Jens fik det hurtigt ordnet, og vognmanden sagde ja til at søsætte den 6., men om aftenen. Og da så masten skulle sættes på, var der ikke et par ekstra hænder at finde i hele Falsled Havn, så skipper måtte køre hjem med uforrettet sag. Vi fik så vores søn Morten til at køre os over samt levere de kræfter, der skulle til for at kunne sætte masten på tidligt næste morgen. Så kom vi endelig af sted, og det var dejligt sidst på eftermiddagen at fortøje i Kolding på vores nye plads. Nu kunne den øvrige klargøring begynde, men i konkurrence med alle projekterne på huset, der også er gang i.
Endelig, den 21. maj, var vi klar til at tage på Kr. Himmelfartsferie! Vi har talt om, at når nu planer har det med at skulle ændres, ja, så ville vi ikke lave så mange, så det var strømmen i Lillebælt, der afgjorde, at vi sejlede nord på. Talte om Snaptun, men så fik vi kontakt med vores søn Jakob, der var sejlet fra Egå og havde besluttet at opleve Horsens. Og da der blev inviteret på G&T kl. 17, var vi ikke svære at overtale. Vi havde et par dejlige dage i Horsens, inde i byhavnen, hvor vi lå udmærket. Vejret var ikke det mest spændende, så vi kunne lige så godt sejle hjem og få noget lavet, men da vi kom ud i Tragten, friskede vinden fra SV, ideel kurs til Bogense, hvor vi så valgte at sejle til i stedet, for vi har jo ikke travlt! Det blæste godt, det gjorde det også søndag, men vi tyggede igennem, som vi så ofte har gjort. Ja, vi er i den grad kommet hjem!
Pinseturen bød på anderledes dejligt vejr. Ikke megen vind, men sol, og vi sejlede til Assens fredag eftermiddag. Der var meget god plads i havnen – tydeligt, de tyske sejlere manglede. Vi skulle handle, hvorefter turen gik til Avernakø, hvor der ligeledes var masser af plads i havnen. Det var dejligt at gense øen, og vi nød en lang travetur før aftensmaden. Næste morgen var vinden frisket fra Ø, lige ind i cockpittet, så vi valgte at sejle ind i læ i Fåborg Havn. Her var varme og hygge. Nu, vi var her, gik vi lige på kirkegården, og stedmoderblomsterne på skippers forældres gravsted trængte til afløsere, så det fik vi ordnet. Vi var lidt ærgerlige over den mangel på påpasselighed, vi oplevede i forhold til smittefare overfor Corona; der var mange, der virkede helt ligeglade, så det var med at være opmærksom.
Næste morgen var der dejlig vind at sejle på, og målet var Birkholm, men det lykkedes os ikke at komme ind i den lille havn – der var for lidt vand til os i den smalle rende. Det blev Drejø i stedet, også her var der masser af plads i havnen. En rigtig skøn travetur rundt på øen, bekræftede os i, at også i Danmark er der meget at opleve, hvis man har øje for det.
Næste dag sejlede vi til Årøsund, som vi heller ikke havde set i mange år. Der var nu ikke sket så meget, men også her var det dejligt med en travetur, for vejret var skønt.
Vi kunne jo godt være blevet lidt til søs, men som tidligere nævnt har vi meget i gang i hus og have, så vi sejlede hjem til Kolding efter en rigtig dejlig pinsetur.
Det er et stort privilegium at tage det gode vejr, når det kommer, og vi syntes, vi havde fortjent en lille ferie, som endte med at gå til Haderslev. Nord for Årø mødte vi de første tyske sejlere. De må have ligget klar ved grænsen, for det var på den dato, hvor de fik lov at sejle her igen! Vi forsøgte at sejle for sejl, men der var så lidt vind, og da vi alligevel skulle sejle for motor, var Haderslev et godt bud. Turen ind gennem fjorden er lang, men smuk, og byen var rigtig hyggelig med sommerferiestemning i det flotte vejr. Vi var på Torvet og handle, før vi sejlede tilbage til Kolding.
Vi fik mulighed for at få ældste barnebarn Marie-Louise og hendes kæreste Andreas på besøg nogle dage, og da vejret var godt, var det oplagt med en sejltur. Vi startede fra Kolding den 23. juni om morgenen og satte kurs mod Ballen, Samsø. Der var ingen vind, men solen skinnede, og de unge slappede af på dækket og nød livet. Ballen Havn var godt fyldt op, også fordi Hov Maritime Efterskole havde stævne, men skipper fandt en pæleplads tæt på kajen, så det var fint. Vi ville da grille i det fine vejr, men det ville eleverne selvfølgelig også, så det blev en noget rodet og larmende oplevelse, men også ret hyggelig, for de var alle søde og manglede hele tiden tændstikker! Der var ikke skyggen af St. Hans bål nogle steder, også her havde Coronaen lagt sin klamme hånd. Vi har gode sejlervenner i Ballen, og deres båd var i havnen, så vi ville da lige se, om de var hjemme. På vejen derhen, så vi, de sad og spiste på en restaurant, så det blev et hjerteligt gensyn, og de kom senere ud på Nausikaa til en drink. Der tilbød de, vi kunne låne deres bil næste dag og på den måde få en tur rundt på Samsø. Det var super, og vi havde en rigtig fin dag, hvor vi bl.a. nød det smukke landskab i øens nordlige ende og fik en dejlig frokost på en cafe i det idylliske Nordby.
Fra Ballen sejlede vil til Sejerø, også på næsten blikstille vand. Havde vi været en let sejbåd med lette sejl, så måske, men nu er vi altså en lidt gumpetung, ældre dame, og da vi yderligere skulle udenom et større skydeområde, ja, så blev det motor igen.
Også her en dejlig travetur rundt på øen, mens de unge badede og fiskede. Da vi skulle til at nyde vores aperitif før grillmaden, kom nogle gode sejlervenner fra Nykøbing S. pludselig og lagde til, så stor var gensynsglæden, og en rigtig hyggelig aften ved grillen blev det til.
Alt godt får en ende, og vi arrangerede afmønstring for vore gæster i Kerteminde, hvor Andreas’ forældre ville hente dem. Det blev motor, igen, igen, men man kan som bekendt ikke få det hele.
Vi inviterede på aftensmad, mente godt, at med håndsprit m.m. kunne vi fint være 6 i cockpittet. Desværre måtte vi rejse teltet, for det trak med tordenbyger rundt om os – vi slap dog med et par dryp. Vi havde nogle gode timer, før vi tog afsked, og vi fik ryddet op og gjort klar til afgang søndag morgen.
Vi stod op til et ganske andet vejr: overskyet, let vind, som konstant skiftede i både retning og styrke. Vi havde drøftet, hvilken vej vi skulle tage om Fyn, og valget faldt på den kønneste, men også længste, nemlig syd om. Der var ikke noget tillokkende ved Svendborg, for det regnede og blæste, da vi kom ud af Svendborgsund. Vi aftalte Årøsund, for vi skulle hjemad, men da vi kom ud for Lyø, var det for fristende at gå ind der. Var heldige at få en god plads med vinden i stævnen, og det var dejligt at komme ind og slappe af.
Næste morgens vejrmelding var frisk vind, men fra SV, så vi havde en hurtig og fin sejltur til Kolding. Lige en vind, Nausikaa kan bruge. Vi rullede dog genoaen ind, da vi kom op til Løverodde, og i fjorden var vindstyrken oppe på 16 m/sek. Så er det jo godt, man bare skal lægge til på sin egen plads, som man kender, men der lå altså en båd! Nå, heldigvis var der en ledig plads tæt ved, og de, der lå på vores plads, gav en hånd. Vi blev liggende, til vinden efter et par dage var blevet manerlig.
Så kom der en periode, hvor vi havde diverse aftaler, og så begyndte vi at gøre klar til sommertogt. Vejrudsigten har ikke været opmuntrende, men vi kunne jo ikke blive ved at gå og vente på, at den blev bedre. På vejen hjem fra Lyø blev vi enige om, at vi i år ville sejle nord på, Limfjorden, evt. Mariager Fjord, kunne det være sjovt at gense efter mange år, og måske der ville være lidt bedre plads i havnene nordpå? Det har så vist sig ikke at være tilfældet, men derom senere.
Vi kom lidt sent af sted, men nu håber vi, at august i det mindste vil vise sig fra sin pæne side. Ofte har det jo været sådan efter en sløj juli, at når skoleferien startede, kom varmen!
I år kan vi være heldige at kunne besøge familie/venner, da vi ikke er så langt væk, som vi plejer, så det vil vi glæde os lidt til.
Vejret til trods vil vi ønske alle en God Sommer! Hvor der er læ og sol, er der rigtig rart, også her i det blæsende Ålborg!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 22-07-2020 af Inge Lise Lykke Hansen