Rejsebrev 105 Hjemme igen forår/sommer 2019
Siden vi i august sidste år sejlede Nausikaa til Falsled, har hun gennemgået en grundig renovering.Der er lagt nyt teakdæk, monteret nye instrumenter, installeret nyt oliefyr, nyt ankerspil, ny bovpropel. Der er sat nyt storssejl på, og mange meter skøder og andet tovværk er skiftet. ”+ alt det løse”! Så hun er blevet rigtig fin. Nede om læ har vi besluttet at vente til næste vinter, så her ligner alt sig selv.
Ovenstående har taget megen tid og mange kræfter (for slet ikke at tale om penge..) Så stor var forventningens glæde, da vi den 8. maj endelig kunne få Nausikaa søsat. Desværre blev det en kort fornøjelse, hun kom end ikke ud af kranens stropper. Og godt for det, for der trængte vand ind ved den nymonterede bovpropel. Det viste sig, røret var mørt, så bådebygger Jens tog den resolutte beslutning, at Nausikaa måtte tilbage til hans hal. Han var en travl mand på det tidspunkt, men endelig den 23. maj kunne vi sejle hjem. Så kom masten på, og hvert ledigt minut arbejdede skipper på at blive færdig. Vi har også i vinterens løb arbejdet med at skifte tag på huset, så meget har skullet passes ind.
Første tur gik til Rosenvold (familiefødselsdag på campingpladsen) med overnatning i Fredericia. Det var lidt specielt igen at skulle finde ud af, hvordan man gør i Danmark. Alt foregår i en automat, og man ser ikke meget til havnefogeder, som vi er vant til fra de andre lande, vi har besøgt. Heldigvis har vi ikke glemt at klare os selv, hvad fortøjning m.v angår, og det fik vi brug for i den lille havn i Rosenvold, hvor vi skulle lægge til i stiv sidevind på pælepladser, der alle var for smalle, og hvor der også var smalt mellem pælerækkerne.
Sjovt at komme hjem, hvor der er mange flere både af vores størrelse, og mindre, for vi har været vant til at være blandt ”de små”.
Båden blev gjort næsten klar til pinsen, hvor vi sammen med et par gode venner havde besluttet at deltage i Najadklubbens pinsetræf i Ballen på Samsø. Det er 15 år siden, vi sidst har været med, og det var rigtig hyggeligt og meget overvældende med den velkomst, vi fik. Det var koldt og blæsende, så den danske sommer var, som vi husker den, men vi havde det jo fint alligevel og havde det sjovt med de mange aktiviteter og fine kulinariske oplevelser. Hjemturen bød på regn og køligt vejr, modstrøm i Lillebælt. Alt var, som vi huskede det!
Igen havde vi mulighed for at kombinere en frokostinvitation i Brejning og en fest i anledning af vort ældste barnebarns hjemkomst fra Peru/18 års fødselsdag, hvor vi fortsatte til Juelsminde – luksus at blive hentet og bragt fra havnene! Ovenikøbet havde vi den glæde at få gaster/gæster med fra Brejning, idet Julie og Kaspers forældre skulle nå en firmafest. Denne gang var vejret os lidt blidere stemt, og den friske og smukke danske forsommer gav glade forventninger om mere.
Vinteren igennem havde især skipper sat næsen op efter at kunne deltage i FTLF’s flotillesejlads til St. Petersborg, gennem Rusland til Kirkenes og hjem via Norges vestkyst. Skipperinden gik lidt modstræbende med på at tage med. Men flere forhold betød, at vi måtte opgive det projekt. Vores søn Jakob sagde i løbet af vinteren, at vi da kunne tage med ham og familien til Bornholm som et alternativ til Rusland. Og det blev så planen, hvor vi udvidede den med at ville besøge Rügen m.m., når de unge skulle sejle hjem for at gå i skole og på arbejde.
Først skulle vi til Tunøfestivalen, som vi var hyppige gæster på, før vi tog afsted på langtur. Vi ville gerne igen opleve festiavlen i selskab med skipperindens søster og svoger samt deres venner fra Thorsø. Afsejlingen blev fremskudt på grund af varsel om hård vind senere på ugen, så allerede søndag den 30. juni blev vi klar til at tage af sted. En noget stressende start på ferien, men det skulle vise sig at være en god beslutning, for det var kun den søndag, det var varmt og godt i denne omgang. Vi havde gæster med, vore ældste børnebørn Marie-Louise og Christian, og det var rigtig hyggeligt. Vejret blev koldt og blæsende allerede fra mandag, så det var ikke meget, de fik set af den dejlige ø, men sådan er jo vilkårene. Vi sendte dem med færgen hjem onsdag middag, og med næste færge kom Thorsøfolkene, som vi havde nogle dejlige dage sammen med, mens vi nød musikken. Som ikke er, hvad den tidligere var, men tingene ændrer sig jo, og alligevel var der mange gode oplevelser.
Alt godt får en ende, og søndag sluttede festiavlen i hæderligt vejr. For første gang havde vi mulighed for at at få det hele med, og det var rigtig fint, både musikalsk og med de traditioner, der var omkring afslutningen. De andre år har vi jo altid skullet hjem og på arbejde, så da var det afgang senest ved middagstid. I år kunne vi i fred og ro nyde roen sænke sig over øen og glæde os over, at vejrmeldingen lovede bedre vejr. Ganske vist masser af vind, men fra vest, så vi ville få medvind mod Bornholm, herligt!
Jakob & Co. havde også ventet på, at vinden skulle lægge sig lidt, så de tog også fra Egå mandag morgen. Vi havde pænt med vind, læns, og søerne var stadig store efter den megen blæst, så skipper havde nok at se til, men vi kunne sejle for sejl hele vejen til Hundested, som vi havde besluttet os for som første havn. Begge både fik en hæderlig plads, og vi nød et aftensmåltid sammen på en af restauranterne på havnen – det var koldt! Trætte efter en lang sejlads blev der tidligt ro ombord.
De unge ville opleve Hven, mens vi gamle besluttede at finde en havn på Øresundskysten, hvor vi kunne finde et svensk gæsteflag. Posen med de gæsteflag, vi ikke har brugt i mange år, har ganske forputtet sig, og man må nødvendigvis ankomme standsmæssigt til Sverige! Turen var lidt blidere, da søerne havde lagt sig, og med stadig godt vind, var det fint sejlvejr. Dejligt at se Kronborg til styrbord – ja, nu var vi da hjemme!
Vi endte i Rungsted, hvor det lykkedes skipper at købe et flag 5 minutter i lukketid. Der er en speciel atmosfære i den havn, og vi mærkede den, mens vi sad og nød en gedigen isvaffel med udsigt over bådene. Der er alle slags, lige fra de kæmpestore motorbåde til de mindre, hyggelige sejlbåde, og det er altid sjovt at iagttage menneskers adfærd. Ligeså sjovt i Rungsted som i Palermo!
Planen var at mødes med Pax i Trelleborg. Vi lå og smølede lidt langs Øresundskysten i sol og svag vind, men det var simpelthen så dejligt at sejle for sejl, så vi nænnede ikke at starte motoren. Det kom vi dog til ved 17-tiden, hvor Jakob, der var gået gennem Falsterbokanalen, ringede og meddelte, at der ikke var mulighed for at være i Trelleborg, som henviste til Gislevs Läge, hvor der ifølge hans informationer ikke var vand nok til ham. Derfor blev enden, at vi fortsatte helt til Ystad, og for ikke at komme alt for sent, startede vi motoren og havde en fin tur langs den svenske kyst. Vi kom i læ for søen, så det var muligt at forberede noget af maden, før vi kom i havn. Det blev sent, før vi fik den aftalte aftensmad sammen her i Nausikaa, men alle tog det med godt humør.
Der var en fin vejrmelding til næste dags tur til Bornholm, hvor Hasle var målet. Så det var en træt, men tilfreds besætning, der forberedte sig på den nødvendige forhalen næste morgen. Sådan er det, når man kommer til at ligge uden på en del andre både.
Solen skinnede, vi fik forhalet til kaj, fik leveret frisk morgenbrød af en morgen- og løbetursfrisk Jakob, så feriestemningen var for alvor ved at få overtaget. Vi ville godt lige have et bad før afgang, og da det var klaret, sejlede vi ud på det blide hav og glædede os til gensynet med Bornholm.
Mange sejlere, der har sejlet i Middelhavet, siger, at de ikke får sejlet, når de kommer hjem. Det har vi tænkt os at bevise godt kan lade sig gøre, så vi ser frem til gode oplevelser.
Vi ønsker jer alle en dejlig sommer og håber på vanlig kontakt. Tak for alle de hilsener, vi allerede har fået!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 11-07-2019 af Inge Lise Lykke Hansen