Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.

Rejsebrev 101 Paris - Châlon-en-Champagne

Paris 06/06/2018 – Châlons-en-Champagne 26/06/2018
Det var egentlig ikke meningen, vi ville besøge Chalon-en-Champagne igen, men sådan blev det. Vi blev i dag endnu en gang bekræftet i, at der er meget andet, der bestemmer farten, end os! Vi startede tidligt fra Mareul-sur-Ay og kom fint igennem de første sluser - det gik bare som smurt. Men... Vi indhentede en stor flodpram, der sejlede meget langsomt. Det med at overhale var ikke rigtigt meningsfuldt, for han havde alligevel ret til at sluse før os. Senere mødte vi hele to store pramme, som vi passerede uden problemer, men det var en lang tur og få km, vi nåede. Vi havde nogle ærinder, vi havde besluttet at få ordnet her i byen og så sejle videre. Men nu bliver vi her - og her er fint! Vi er også blevet bekræftet i, at man skal have god tid til kanal- og flodsejlads, ellers kan man nemt blive stresset! Som sagt har vi ikke manglet selskab på kanalen i dag, men ellers synes vi, det er påfaldende, så få vi møder, hvilket også andre har bemærket. En overgang var det måske det kedelige vejr, og måske har Fodbold VM også en betydning?
Paris var en virkelig dejlig oplevelse. Skipper har nok opholdt sig i byen sammenlagt et halvt år, men det er 30-35 år siden, så meget var forandret, syntes han. Men de vigtigste seværdigheder lå jo, som de altid har ligget, og vi fik set meget mere end skipperinden i sin vildeste fantasi havde drømt om. Skipper fortalte, at der ikke var nær så mange turister, da han var her. Vi måtte ofte stå i kø, men det må man tage som en oplevelse, selvom det nogle gange var vældig koldt og blæsende at stå der. Vi havde en hel del regnvejr, men slap for at blive våde for alvor. Og regnvejr er fint museumsvejr!
Det, vi ikke gjorde så meget, som vi havde regnet med, var at gå ud og spise om aftenen, og det var på grund af kulden og regnen. De gange, vi så gjorde det, var det rigtig herligt. Specielt var det sjovt at være inde på den restaurant, Frøen, som skipper har gode minder fra. Og dem fik vi bestemt endnu flere af i fællesskab.
Vi lå jo lige ved Bastillepladsen i Port de Arsenal de Paris, og det var en speciel oplevelse. Det er en stor havn, men det er bestemt ikke gæstesejlere, der fylder. Derimod bor der mange i store husbåde, og da vi var der så længe, kom vi på nik med mange af dem. De fulgte børnene i skole, gik på arbejde og kom hjem og levede et helt almindelgt familieliv på havnen. Hyggeligt!
Vi var heldige at have selskab af andre danskere, nemlig Jens fra Bogense. Hans besætning fik ikke så lang tid i byernes by, men vi havde da lige et par hyggelige timer sammen, og Jens havde vi ovre til aftensmad, før han også sejlede videre. Det er altid rart at snakke med andre sejlere, og især på modersmålet!
I forhold til mange andre storbyer, vi har været i, er Paris meget behagelig at færdes i. Der bliver passet godt på os, naturligvis, efter de grimme terroranslag, men det bliver gjort på en høflig og venlig måde. I metroen er folk også mere høflige end mange andre steder, og hvad tyveknægte angår er vi sluppet, heldigvis. Den første dag på vej til Eiffeltårnet, blev vi passet op af en mand, der gik op på siden af os, bøjede sig ned og ‘fandt’ en ‘guldring’. Lucky!, sagde han. Og så prøvede han den ellers på sine fingre, den passede jo ikke, og ville forære den til os. Vi nølede lidt, men skipper tog imod, hvorefter manden selvfølgelig bad om penge til en sandwich for sin gave. Han fik den retur, og vi oplevede samme seance igen senere, så det er vist på mode lige nu.
Den dag, vi forlod Paris, var den smukkeste rent vejrmæssigt på hele vores tur her i forsommeren. Men vi havde fået nok af storbyen, og nu skulle vi hjemad. Første dag kom vi nu ikke så langt, for vi måtte pænt lade erhvervstrafikken komme først til i sluserne, og vi kunne ikke være der samtidig. Derfor blev det til et gensyn med Lagny, selvom skipper helst vil se noget nyt hele tiden. Bedre blev det ikke næste dag, hvor vi også endte et kendt og rigtig dejligt sted. Men her var alt optaget. Vi blev inviteret til at ligge uden på en anden sejler, naturligvis en hollænder. Det er ikke noget, man bruger så meget her, men han var sød og hjalp med fortøjningen. Han spurgte, om det var i orden for os at sejle kl. 7.40 næste morgen, og selvfølgelig var det det. De var to både, der fulgtes ad, så vi stævnede ud alle 3, og lidt efter kom en tysk båd, vi havde set i Paris. Der var lidt problemer med en sluseport, men det blev hurtigt løst, og vi fik alle fire plads i slusen. Det gik lidt voldsomt for sig, så næste gang holdt tyskeren sig tilbage. 2. gang fulgtes vi 3 ad, men så var det slut, da opbygningen af slusen ændrede sig, og der var så kun plads til to både. Fint nok, det er også bedre at sluse alene. På turen havde vi dejlig trompetmusik, da vor hollandske ven øvede sig. Han havde fortalt os, at han havde været i København med sit jazzband og at han for øvrigt godt ville have nogle tips af os, da han agtede sig til København næste år. Skulle han sejle i sejlbåd eller mototbåd? Desværre nåede vi ikke at snakke mere med ham og hans kone, som virkelig var søde mennesker.
Vi ville alle til Chateau-Thierry, som vi var sejlet igennem og var besluttede på at besøge på tilbagevejen. Fik en god plads, desværre lige ved et kæmpestort Tivoli med alt indenfor rutchebaner, skydetelte, luftgynger, radiobiler, you name it! De larmede selvfølgelig forfærdeligt, men vi valgte at give det en chance, og sov sødeligt hele natten. De andre ville skynde sig væk!
Byen havde rigtig meget at byde på. Fabulisten Jean de la Fontaine er født i byen, og der er også champagnehuse at besøge. Nu var vi jo kommet til Champagne igen og har sejlet i Marne med udsigt til de uendelige vinmarker, så nu skulle vi smage på sagerne. Vi fik bestilt en rundtur og en smagning hos Pannier, en fin oplevelse. Kravlede op til den gamle borg og nød udsigten, aflagde også et besøg i museet, som Jean de la Fontaines hus er omdannet til, oplevede en teaterforestilling i haven, og vi fik en længere forklaring om ham af en af museets ansatte, som behandlede os helt fantastisk. I det hele taget mødte vi en masse søde mennesker i byen. Nogle af dem var 4 franskmænd, der kom i en stor motorbåd og ville lægge til. De så ikke ud til at være så let til bens, så naturligvis fik de en hånd med fortøjningerne, ligesom skipper hjalp dem med at købe el. Vi blev inviteret på drinks og snacks om aftenen - og selvom der var sprogbarrierer, var det helt utroligt hyggeligt. De boede lidt nord for Paris, tilbød os at låne deres bil, ja, der var ikke det, de ikke ville gøre for os!
Byen festede for sit bysbarn 3 dage i træk, og lørdag aften var der en masse forskellige arrangementer på torvet. Det var helt klart og køligt, men lige vejr til at sende de 100 lanterner med levende lys til vejrs. Det var et helt unikt syn at se dem på den mørke himmel. Der var også et gegantisk lysshow på byens rådhus, så vi følte virkelig, vi havde fået nogle oplevelser af den sjældne art. Sankt Hans aften, tilfældigvis!
Vi fik taget fint afsked med den smukke flod Marne og kom ind på kanalen, som vi kender fra sidst.
Nu skulle vi smage noget mere champagne! Eparney er champagnens Mekka, men der kan vi ikke komme ind, fordi Nausikaa stikker for meget til, at vi kan være i havnen. Vi havde set et rart sted på udturen, og her fik vi en fin plads. Næste dag blev cyklerne fundet frem, og vi cyklede langs kanalen de 8 km til Eparney. På Turistkontoret blev vi godt vejledt, så efter en frokost var det en tur ned ad Avenue de Champagne. Vi besøgte Castellane og Mercier. Det er svært at vide, hvad der er bedst, for der er simpethen så mange at vælge imellem, men vi var heldige, at det var to meget forskellige oplevelser, både i forhold til den guidede tur, de fysiske rammer samt personalet. Og de gyldne dråber fejlede bestemt ikke noget!
Sluserne på Marne og her i kanalen har fungeret rimeligt stabilt og har også været nemme at betjene. Nu skal vi igen skifte kanal, nemlig til Canal Marne au Rhin. Der er 97 sluser fordelt på 131 km, så vi håber, det også vil være en behagelig kanal at være på. Der er en næsten 5 km lang tunnel på toppen, hvorefter det går nedad mod Mosel. Vi har hørt så meget om, hvor smuk Mosel er, så det ser vi frem til også at opleve. Vi har fået dejligt vejr - det har ikke regnet i 5 dage, det er solskin uden at være alt for varmt, så der er intet at klage over på den front. Der er kanaler, der er lukket, men heldigvis ingen, der berører os. Vi erfarede det af de hollændere, vi mødte, så skipper følger godt med på den dertil indrettede hjemmeside.
Flere spørger os, hvornår vi forventer at være hjemme, og det kan vi altså ikke svare på. Der er stadig oplevelser, vi vil have med, og vi vil have tid til at se os omkring uden at jage. Men der udover er der som nævnt så mange andre faktorer, der bestemmer farten for os.
Vi glæder os over, at sommeren er kommet tilbage til Danmark, ligesom det er rigtig rart, vi også kan sige, at vi nu har godt vejr.
Tak for hilsener, og rigtig god ferie og sommer til jer alle!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 26-06-2018 af Inge Lise Lykke Hansen