Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 10 La Rochelle - Saint Jean de Luz
La Rochelle 16/08/07 - Saint Jean de Luz 03/09/07
De bjergtoppe, vi her fra havnen kunne sidde og kigge op på i aftes, er her til morgen gemt bag nogle tunge skyer - men der er ved at komme blå huller i himlen, så mon ikke bjergtoppene snart dukker op igen? Nu kan vi nemlig se til Spanien! Så dette rejsebrev skal omhandle "Sidste franske etapes højdepunkter" - et par af disse helt bogstaveligt.
Og vi HAR næsten haft vores egen Tour-de-France, for hvor har vi cyklet meget på nogle pragtfulde cykelstier - det har der været så godt som hvert eneste sted, vi har besøgt siden La Rochelle.
Tilbage dertil - for vi valgte jo at se det store aquarium - og godt for det, for det var en helt usædvanlig oplevelse. Ikke bare var der en utrolig mængde af havdyr fra alle verdensdele, men den måde, det hele var arrangeret på, var meget imponerende - sikke en masse vi lærte om ting, vi aldrig havde anet noget om.
Der var endnu et par øer på programmet. En lille fin tur en morgenstund fra La Rochelle over til Ile d'Oleron, hvor havnen St. Denis var et rigtigt lille smørhul. Dejlig havn, alle faciliteter - og en masse at se fra både cykel og "Apostlenes heste". Saltindvinding, østers, badestrande - som gælder hele området her, men hver egn har alligevel sit eget særpræg. Det var også herfra vi tog en lille færge over til Ile d'Aix, da der var for megen blæst til, at vi selv ville binde an med at ligge for svaj derovre. Vi sejlede forbi fortet Boyard, som ligger ude i vandet og ser lidt skræmmende ud - og på selve øen tog vi en guided tur rundt på et andet stort fæstningsværk, Liédot. Den berømte bygherre Vaubin har været overalt, - han havde speciale i forter og fæstningsanlæg. Der var mange ting, der skulle tænkes ind i konstruktionen af sådanne bygninger, hvor mange funktioner skulle tilgodeses og kravene til dem og vilkårene at bygge dem under var vidt forskellige.
På Ile d'Aix så vi også for første gang de specielle "carrelets", firkantede fiskenet, der fra små huse som står på pæle i vandet, hejses ned i floden. Det er især i området ved Gironde, disse net bruges. Vi var heldige at have tørvejr, mens vi travede øen rundt - da vi skulle spise frokost, fik vi travlt med at komme indendøre. Det blev også til kaffe efter muslingerne ( med den lokale hvidvin) - og det betød, vi fik set nærmere på museet omhandlende Napoleon, indrettet i det hus, hvor han tilbragte nogle nætter før sin afrejse til St. Helena. Ligeledes så vi det såkaldte "afrikanske museum", som viste sig at være ganske interessant med en mængde udstoppede dyr, håndlavede redskaber, tæpper, smykker o.m.m. Så vi var noget brugte, da vi nåede tilbage til Nausikaa.
Det blev endelig meldt godt sejlvejr - vi havde nogle lange ture foran os. Vi kunne komme over sill'en ved middagstid, og da smudsregnede det, men der gik kun et par timer, så skinnede solen og det blev varmt! Fraset nogle få dage har det gode vejr absolut præget denne sidste periode - og det har jo betydet, vi har kunnet opleve en masse. Vi anløb Port Medoc ved 21-tiden, en helt ny marina, der har den fordel at kunne anløbes døgnet rundt, men ellers er lidt kedelig. Så næste formiddag inviterede skipper på sight-seeing, da han havde fundet ud af, at der sejlede turfærger på den anden bred af La Gironde for at man kunne se nærmere på et gammelt kloster og nogle spændende klippehuler. Det kunne vi så gøre i egen båd i forbindelse med, at vi sejlede over til byen Royan på den nordlige flodbred, der havde en hel del mere at byde på oplevelses- og miljømæssigt. Det var en rigtig god ide, og det gav lyst til at se nærmere på grotterne og de museer, der er indrettet, så cyklerne kom frem. Grotterne har helt op til 1920-erne været beboet af troglodytter - huleboere. Mange af hulerne er nu omdannet til eksklusive boliger. Men allerførst skulle vi finde ud af, hvordan vi kunne komme ud og se fyrtårnet Cordouan - det var et af skippers ønsker hjemmefra.
Søndag morgen kl. 7.30 stod vi sammen med en flok andre halvsøvnige klar til at gå ombord i en færge, der skulle sejle os ud på sandbanken, hvor fyrtårnet er bygget. Vi var blevet informeret om, at vi skulle sættes i land via gummibåd og ville skulle gå i vand til knæene. Det småregnede, men var stille, og det var en fantastisk oplevelse at gå rundt på sandbanken og ligeledes at se fyrtårnet. Nogle af sejlerne har måske besøgt den udstilling, der er i fyret på Bågø og som handler om Cordouan? Og tænk, guiden, der viste rundt, havde faktisk været i Bågø fyrtårn!
Næste stop var Arcachon. Vi lå og kunne alligevel ikke sove, så kl. 4.45 slap vi fortøjningerne og sejlede ud i den lune, mørke nat. Månen lyste flot for os de første mil, men forsvandt så bag et skydække. Stjernerne stod over os stadigvæk - og i løbet af et par timer lysnede det. Solen stod op inde over land, ildrød og i al sin pragt - og det tegnede til at blive endnu en smuk dag. De fleste sejler udenom Arcachon, fordi der er en berygtet indsejling - og så er der nogle store skydeområder både nord og syd for indsejlingen. Men skipper sætter sig jo ind i tingene - og der var intet til hinder for at anløbe Arcachon - herfra havde vi så muligheden for at tage toget til Bordeaux. Det er også eneste havn mellem Port Medoc og "hjørnet" hernede, hvor der til gengæld er mange at vælge imellem.
Vi havde fint vejr til endnu et langt stræk langs sandstrand og klitter - og uden at møde andet end nogle måger og en fisker eller to. Da vi nærmede os anduvningen til Arcachon, skal jeg love for, der blev noget at se på: Sandklitten La Pyla, som er Europas største. Den var enorm - og det var meget specielt at sejle mellem den og en sandbanke i havet. Man kan godt forestille sig, at det ikke er et sjovt sted at sejle i blæsevejr, men vi havde let vind og højt solskin, så det var en herlig tur, også de 11 mil ind til Arcachon, hvor man sejler i en slags "indhav" med masser af små havne og ankervige - og her var der til gengæld et væld af både på vandet. Der var også en kæmpemarina, men den eneste plads, vi kunne få var en urolig plads for enden af en ponton uden på en anden og der kom også hurtigt en uden på os. Men selve byen og oplandet er noget af det flotteste, vi endnu har set. At man så skal betale 300 kr. for ikke at kunne sove, ja, det hører jo med til sejlerlivet. Der var kun ganske få gæstepladser - på trods af, at der var 2600 pladser, skulle man stå på venteliste i 26 år for at få en plads. Vi har meget at være glade for i Danmark...
Bordeaux var nu på programmet - vi tog toget, desværre i regnvejr og tordenbyger, så vi så ikke det til byen, den fortjente. Der var utroligt mange smukke bygninger, parker, boulevarder, skulpturer, udstillinger - og særdeles eksklusive steder, hvor bordeaux-vinene kunne smages og købes. På en eller anden måde havnede vi i det lille turist-tog, som alle byer hernede har. Det lynede og buldrede og styrtede ned, men det var faktisk også en oplevelse - og vi blev da mindre våde, end hvis vi skulle have spadseret! Der var også en udmærket introduktion til byen og de bygninger, vi passerede.
Næste dag gjaldt det cykelturen ud til vandrekliltten, så vi kunne komme op og få udsigten fra toppen. Det var meget flot - og ikke så anstrengende, som vi ellers var forberedt på via beskrivelserne. Ligesom fra Cordouan er der en fantastisk udsigt fra klitten - og den er bare så kæmpestor! Området er smukt og særpræget - stadig med uendelige sandstrande og pinjetræer samt en masse blomster og planter, både på offentlige steder samt i haverne.
Så var der een lang tur tilbage. Vi tog af sted med tidevandet kl. 7.30 og sejlede igen ud på et roligt og smukt hav. Da vi havde ca 25 mil tilbage til Anglet, kom der så meget vind, at vi kunne holde en rimelig fart og det var dejligt at sejle "rigtigt". Da vi nærmede os Anglet, dukkede bjergene i Spanien op i disen ligesom vi nu kunne se de øvrige byer ned langs kysten. Der kom også andre både på vandet - vi havde ellers sejlet mutters alene - men det er vist slut nu, for havnene ligger som perler på en snor i dette område. Vi fik fortøjet i en fin havn ved 20-tiden, og selvom det var på modtageponton'en lige ud til indsejlingen, var det et roligt sted sammenlignt med Arcachon. Vi fik sovet godt ud og var klar til at indtage området - og byen Bayonne. Der skulle også lige købes lidt ind, og ordnes nogle praktiske ting. ( Det kan vi jo ikke bare gøre, når vi "kommer hjem"!) Bayonne er områdets hovedby, endnu en utrolig smuk by at vandre rundt i, bygget omkring floden Adour, som vi cyklede langs med endnu engang på flotte cykelstier. Byen er fra romertiden, så igen var det som at gå rundt i et levende museum.
En lille smuttur på 12 mil bragte os så her til St. Jean de Luz. Vi fik på en måde sagt farvel til Frankrig med manér, for i går - søndag eftermiddag - løb vi ind i "Fete de la Mer". Vi kunne ikke helt forstå, at alle de mennesker ( ikke iført badetøj) stimlede sammen langs strandkanten. Det viste sig, at som en del af festlighederne skulle der kl. 16 være "Patrouille v. df France". Det så vi på et opslag på turistkontoret. Da vi hørte i højttalerne, at samtlige badende skulle komme op af vandet under patroullien og samtidig så et krigsskib ude ved molen, var vi overbevist om, at det var flåden, der skulle give opvisning. Men pludselig kom 8 jagere og lavede en særdeles flot opvisning, herunder en masse "røg-udslip" i tricolorens farver. Da det var overstået fortsatte badelivet...
Sammenfattende har det for os været meget positivt at lære Frankrig lidt bedre at kende. Vi har mødt venlighed og imødekommenhed over alt. Set i massevis af turistkontorer - og kan godt forstå, turismen udgør så stor en del af landets BNP - der gøres virkelig meget ved den sag.
I havnene har der for langt den overvejende del været flot styr på tingene. Man bliver budt velkommen, får anvist en plads og bliver hjulpet til rette på alle tænkelige måder. Ofte står havneassistenten eller havnefogeden klar og hjælper med fortøjningen. Her sydpå er der ikke mange, der kan tale engelsk, men ved fælles hjælp løses tingene. Vi har fået rigtig mange "Bon jour", "Bonne appetite" af forbipasserende, mange smil og nik, så vi har følt os velkomne. Ikke alle har styr på, hvor vi kommer fra - SÅ kendt er Dannebrog altså heller ikke, men så er det da herligt, at de spørger!
Det har været lidt af et job for skipper at finde internet-cafeer, så vi kunne opdatere hjemmesiden, for det trådløse netværk har vi ikke rigtigt kunnet anvende. Men igen:Tak for indlæg i gæstebogen og alle e-mails. det er virkelig dejligt at få hilsener fra Jer derhjemme. Ellers har vi ikke manglet noget. Mad og drikke ER jo unægteligt herligt her i det franske - vi har i hvert fald lært mange måder at servere salat på rundt på caféerne, og vinen fra Loire har forskønnet mange måltider for os her i varmen!
Det har på nogle punkter været lidt "ensomt". På de lange stræk langs kysten har vi stort set ikke set andre sejlere. Vi har i havnene mødt nogle få andre ægtepar, der også gerne ville have lidt selskab, men så har det ikke rigtigt passet med, at vi kunne følges ad. Måske vi møder nogle af dem igen, når vi kommer til Spanien?
Og så er vi blevet bekræftet i, at det er godt, vi er kommet af sted, mens vi - i hvert fald i egen opfattelse - er rimeligt kvikke. Turen til fyrtårnet og klitten eksempelvis, samt alle cykel- og traveturene, der har udgjort en stor og vigtig del af vore udfoldelser, kræver, at der ikke er særlige problemer med kroppens funktioner.
Lige nu glæder vi os til besøg af Maiken og Jakob, der kommer til San Sebastian på lørdag - det skal blive skønt at se dem og høre nyt hjemmefra.
Vi kunne forstå på fransk nyheds-TV i aftes, at der åbenbart igen er ballade i København....
Bjergtoppene er stadig gemt, men solen varmer efterhånden og himlen er blå ude over havet, så det skal nok blive endnu en dejlig dag. Næste gang, vi laver rejsebrev, bliver det forhåbentlig fra Spanien, som vi er spændte på at møde.
Merci et Au Revoir, France!
Buenos dias, España! Aquí venimos!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 03-09-2007 af Inge Lise Lykke Hansen