Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 98 Lyon - Maxilly-sur-Saône (Saône)
Lyon 11/05/2018 – Maxilly-sur-Saône 22/05/2018 Det lyner, buldrer og brager omkring os, og de første tunge regndråber med hagl har ramt os. Så kan vi nok få skyllet myggeligene af sprayhooden… Det er faktisk også hele fem dage siden, vi har fået regn, og hvor har vi nydt det skønne vejr. Det var dog så varmt i sluserne i dag, at det frisker godt med sådan en gang torden. Vi ligger godt fortøjet ved et overnatningssted lige efter 2. sluse på Canal entre Champagne et Bourgogne.
Men tilbage til Lyon, og dermed vort goddag til Saône. Vi ankom i fint vejr, og nød en ”velkommen til Lyon” drink på Nausikaa sammen med besætningerne fra Buena Vista og Papillon V. Vi vidste, der var dårligt vejr i vente, så det var med at benytte lørdagens gode vejr til at se lidt af byen. Vi var på Turistkontoret, og besluttede hurtigt at tage op til Fourvière for at se den flotte katedral samt den storslåede udsigt over Lyon. Det var flot! På vejen passerede vi et dejligt marked med de skønneste varer, men vi kunne jo ikke slæbe rundt med indkøb, så vi modstod fristelserne og handlede i et stort Carrefour, lige før vi var tilbage i marinaen. Forinden havde vi dog gået rundt i byen, også nydt en dejlig frokost (pandekager med en pot rosèvin til). En pot er 4,6 cl., flasken er med høj bund. Det regnedes før i tiden for et passende kvantum for en tørstig havnearbejder…
Lyon er en dejlig by, helt sin egen atmosfære og dermed forskellig fra alt, hvad vi før har oplevet. Sikkert betyder de to store floder meget for byens historie og den måde, menneskene har tjent til deres udkomme på i mange generationer.
Marinaen i Lyon lå centralt placeret og er helt ny med alle faciliteter. Dog var vandet i bruseren koldere end lunkent, og da det satte ind med det varslede og meget kraftige regnvejr, var der oversvømmelse i baderum og på toiletter. Men det væltede også ned! Vi sov lidt længe søndag, slappede af, skrev og læste, men over middag lettede det en anelse, så bevæbnet med regnjakker og paraplyer vovede vi os af sted til Mùsee de Confluences. Bygningen havde vakt vor opmærksomhed (sammen med flere andre), da vi sejlede ind. En helt unik bygning, som også indvendig var spændende at gå rundt i. Museet var en god blanding af videnskabs-, natur-, kulturhistorisk, og der var nogle interessante særudstillinger. En skam, man bliver så træt efter nogle timer – vi kunne have brugt flere dage der. På grund af vejret havde mange andre end vi fået ideen om at gå på museum, men franskmænd er høflige og venlige folk, så vi kunne alle være der. For første gang har vi set en smart anordning til våde paraplyer: en plastik-wrap, som man lige stikker sin paraply ind i, så man ikke går og drypper!
Ikke nok med, det regnede. Det var også hundekoldt, så vi priste os lykkelige for at ligge i læ for den barske nordenvind. Mandag blev det en anelse mindre vådt i perioder, så over middag tog vi metroen for at komme op og se gavlmalerier og et museum for silkearbejderne og deres virke, som Lyon også er meget kendt for. Det endte dog med, vi fik en gedigen travetur, da metroen ved et skift kom ud for tekniske problemer Da vi ikke kunne få at vide, hvor lang tid, det ville tage, valgte vi at gå. Vi fik set både det lille, men interessante museum samt de imponerende murmalerier. Lignende har vi siden set i mindre format i de øvrige byer, men de var virkelig flotte og store i Lyon.
Igen frekventerede vi det nærliggende Carrefour, så vi kunne være klar til afgang fra Lyon næste morgen. Det er ikke så hyggeligt at handle der som på markederne, men uendelig meget mere praktisk, når man er sejler og skal have tingene stuvet i køleboks og andre steder ombord.
Næste morgen var igen grå og meget kold. Vi hilste af med vore danske sejlervenner og begav os ud på Saône. Vi kunne straks mærke, at det var en helt anderledes flod en Rhône. Den var endnu mere grøn, mere stille og snoet – stadig meget fugleliv. Den megen regn bevirkede dog, at der var en hel del modstrøm (det skulle blive værre!). Sluserne gav mere arbejde end på Rhône, da pullerterne ikke fulgte med op af sig selv, men vi kunne stadig nøjes med en fortøjning midtskibs, så det var ikke så slemt.
Dagens mål var Macon, som vi jo relaterede til vin. Vinden var dog så bidende kold, himlen blygrå og lysten til at gå i land og kigge efter vin var minimal. Marinaen var fin, vi fik en god plads og bestemte lige at tage en overliggerdag og hvile lidt ud og se byen. Næste morgen blev det hæderligt vejr, vi fik et dejligt bad og ordnet forskelligt, før vi over middag gik ind til byen (3 km) for at finde VNF´s kontor, så vi forhåbentlig kunne få nogle informationer om Canal du Centre, som vi gerne ville sejle ad til Paris. Det var småt med informationer, men vi fik en del kort og et telefonnummer, vi kunne ringe til. Macon levede ikke helt op til forventningerne, men hvor er der rart i gråvejr og kulde?
På vejen hjem skulle vi igen ind og handle (utroligt, hvad man slæber ombord af proviant!) Det begyndte at regne kraftigt, men mens vi var i supermarkedet, klarede det op, og vi gik hjem i dejligt vejr. Vi fik igen selskab af Buena Vista og Papillon V, og den drink, vi blev inviteret på hos sidstnævnte, nød vi i det herligste solskin. Inden vi havde spist, blev det dog igen regnvejr – men knap så koldt som de sidste dage.
Vi stod op til endnu en overskyet og kold dag for at sejle til Chalon-sur-Saône. Både fordi, den ligger tilpas for en dagsmarch, var værd at se nærmere på, og fordi kanalen, vi ville sejle på til Paris, går fra lige nord for byen. Vi kom ud på noget af en sejltur. Vinden var bidende kold, og strømmen var på det meste af turen lige så kraftig, som vi havde oplevet den på Rhône. Flodbredden var ikke synlig, mange træer stod ude i vandet til højt op på stammerne. Den megen regn havde hævet vandstanden, og i den sidste sluse, hvor man normalt hæves 2,5, sejlede vi bare ind, portene blev lukket bag os, så blev de åbnet foran os – vi blev ikke løftet overhovedet. Gradvist blev skydækket tyndere, og da vi nåede Chalon-sur- Saône sidst på eftermiddagen, havde solen fået overtaget. Vi fik lagt til med god hjælp af en havneassistent, for sikke en strøm, der var langs gæstebroen! Det flød med træstammer og store grene. Men vi lå skønt i læ, sol i cockpittet, og vi spiste aftensmad i dejlig varme. Det skønner man på, når det så længe har været koldt og vådt.
En fin havn i en charmerende by, hvor der var nok at se på. Vi brugte fredagen til at få ordnet vasketøj i marinaens vaskemaskine og tørretumbler (nu, hvor vi ikke kan tørre så meget ombord), og der blev gjort godt rent, for det er skønnest, når lugerne kan stå åbne. Også her var der et meget stort supermarked tæt på, men markedet oppe i byen vandt denne gang, hvor vi købte nye kartofler, asparges, fisk samt mange andre lækkerier. Midt på eftermiddagen fik vi igen selskab af de to danske både, rigtig hyggeligt! De sejlede videre pinselørdag, da de skulle have en del af besætningen med tog til Paris og videre med fly derfra.
Vi tog en byvandring, med indlagte pauser i form af et lille glas på torvet og en frokost ombord, der nødvendiggjorde en lille en på øjet. (Det var jo pinse!) Der var mange fine seværdige bygninger i byen, og om aftenen gik vi op og så et museum, der rummer en stor udstilling om fotografiets historie gennem tiderne samt forskelligt fotoudstyr. Der var også musikarrangement – rigtig fin aften.
Den morgen, vi var oppe og vinke farvel til Buena Vista og Papillon V var himlen fyldt af luftballoner i alverdens farver. Sikke et syn! Der var stævne hele pinsen, så de var på himlen om morgenen og om aftenen hele pinsen. Det var så imponerende, der var ca. 50, og det fik tankerne tilbage til vores egen ballontur i Tyrkiet for nogle år siden.
Skipper havde forsøgt flere gange at få nogle præcise informationer om Canal du Centre, som han havde udset sig som vores vej til Paris. Det er den kanal, der er mest idyllisk og med flest muligheder for at lægge til. Men det, vi endte med at vide var: Den første af kanalens sluser er under reparation, og ingen ved rigtigt, hvornår den kan være færdig. Nu er det jo pinse, og tirsdag har arbejderne meddelt, de strejker. Den kan så måske være færdig torsdag, men hvis den så ikke bliver det, bliver det måske fredag, eller i næste uge!? Nærmere kunne vi ikke komme det, så det endte med en beslutning om i stedet at sejle til Paris ad Canal entre Champagne et Bourgogne. Det er også et meget smukkere navn, men den anden kanal havde nok været mere charmerende. Men sådan er det!
Vi valgte at sejle videre 2. Pinsedag efter at have tanket dieselolie og fyldt vandtanken.
Det betød så lidt flere km på Saône; rolig og smuk, uden nævneværdig strøm, masser af grønt, spejlblankt vand, fugleliv og lystfiskere en masse - og dejligt vejr. Målet var Auxonne, hvor vi vidste fra Buena Vista og Papillon V, at der var gode anlægsmuligheder. Der er flere steder på vejen, hvor det kunne være sjovt at komme ind og se byerne, men der er ikke vand nok til kølbåde af vores størrelse. Atter fik vi hilst på de andre to besætninger, men nu skilles vore veje definitivt, da de ikke sejler til Paris.
Det blev en rolig nat ved flodbredden, og solen skinnede fint, da vi stod op. Formiddagen gik med at få provianteret til mange, mange dage, for nu skulle vi ud på kanalen, hvor mulighederne for den slags er noget mindre. Det var også problemfrit med flere supermarkeder, og Intermarché havde alt, hvad vi behøvede. Byen var lidt trist at se på, så vi var ikke stemte for at blive længere.
Efter frokost sejlede vi af sted. Har nu stiftet bekendtskab med de såkaldt automatiserede sluser. De ser ud til at virke ok; men der er en del at lære. Vi kunne ikke forstå, vi ikke kunne komme ud af den første sluse på kanalen, så skipper ringede efter hjælp. Der blev en fjernbetjening droppet til os, og manden, han talte med, talte kun fransk – og det var ikke skolefransk! Heldigvis kom der en rar mand og hjalp os, og vi har også indtryk af, at det handlede om, at vi skulle registreres, så det var slet ikke meningen, vi bare skulle kunne sejle ud af slusen!
Nu ligger vi så fortøjet lige efter slusen, og vi har sagt, vi fortsætter i morgen kl. 9. Så må vi se, hvor mange sluser, vi får klaret i dagens løb. Og det gør faktisk ikke noget, om det bliver lidt køligere! Ja, vi er ikke nemme at gøre tilpas. Det er et meget smukt område, vi sejler i. Meget grønt og frodigt. Køerne går og slår med halen langs flodbredderne, fiskehejrer og storke stavrer rundt, svaner og ænder i massevis, virkelig dejligt. Nu må vi se, hvor meget vi får tid til at se på i kanalen her, for sluserne ligger tæt …
Det har glædet os, at I derhjemme har haft så flot vejr i pinsen. Det fik vi så også – og det ser ud til, varmen fortsætter.
Tak for hilsener! Vort næste længerevarende stop bliver forhåbentlig Paris – det bliver spændende!
Og vi trænger helt sikkert til en lang ”ferie” efter slusearbejdet!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 22-05-2018 af Inge Lise Lykke Hansen