Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.

Rejsebrev 94 Gaeta - Rom

Gaeta 20/06/2017 – Rom 05/07/2017
Så ligger vi – igen – godt fortøjet ved Fulvios rustne bolværk. Ikke meget har ændret sig siden 2011, hvor vi sidst var her. Men her er kun få både, der er ikke meget liv omkring os, og så er Fulvios to hunde, som vi lærte at kende og holde af, begge døde. De få både skyldes nok, at der lige indtil nu har været problemer med vejbroen, man skal passere for at komme hertil. Men den er nu igen i funktion og er flot renoveret.
Siden sidste rejsebrev har vi genset Nettuno, som ligger lige tilpas for en overnatning eller to, når man kommer sejlende sydfra. På vejen dertil fra Gaeta blev vi standset af en militærmand i RIB, som sagde til os, at vi var ved at sejle ind i militært område. Vi fik valget mellem at blive liggende en time eller sejle 3 sømil til søs kurs 200, hvorefter vi kunne sætte kurs mod Nettuno. Vi valgte at sejle, men de 3 mil var ikke nok for en anden vagthavende, der lige bad os tage endnu 1 sømil. Mens vi var undervejs, kunne vi høre over VHF’en, at de sagde farvel og tak for i dag, så vi lagde kursen mod Nettuno, og det gik uden problemer. Der havde ikke været informationer om skydningen hverken på Navtex eller søkort.
Vel fremme i den kæmpestore marina kom vi i snak med en tysk sejler, og på havnekontoret overværede skipper, hvordan denne både blev hjulpet med at reservere plads på øen Ponza og forhandle prisen ned til 80 € i stedet for de normale 135, for damen på kontoret mente, Ponza var noget så vidunderlig. Skipper fortrød, han ikke fulgte tyskerens eksempel, men det var også sin sag at begynde at sejle mod syd igen, når vi havde en aftale i Ostia. Nå, man kan ikke se det hele…
Nettuno blev kun brugt til god proviantering og en lille drink, hvor vi nød at sidde i skyggen se livet udfolde sig på gaderne. Vi havde set den store amerikanske militærkirkegård fra WW2 i 2011.
I Ostias Porto di Roma fik vi en udmærket plads tæt på faciliteterne. Men derfor også tæt på cafeerne og forretningerne – og deraf følgende høje støjniveau. ”Hundedamerne”, som vi døbte de 4 kvinder, der hver morgen (nogle gange allerede kl. 06!) kom med hver sin hund og satte sig få meter fra os, talte meget højt – måske for at kunne høre hinanden, fordi deres hunde uophørligt gøede!
Fejemaskinen kom også meget tidligt, så det med at sove lidt længe kunne vi glemme alt om! Men vi lå tæt ved en bygning, der gav os dejlig skygge for eftermiddagssolen, så vi valgte at holde ud, og vi vænnede os nogenlunde til støjen. De mange fly larmede i varierende grad, ligesom det er tilfældet her hos Fulvio. Vi kan mærke, vi besøger en metropol…
Vi skulle forberede os til at modtage vore gæster, så vi skulle finde ud af mulighederne for proviantering samt transporten til Rom. Indkøbene blev foretaget i et supermarked tæt ved metrostationen, hvor vi stod på bybussen – det var eneste tilfredsstillende mulighed. Ikke et eneste lillebitte minimarked var der på den store marina, mens tøjbutikker, restauranter og cafeer var næsten utallige. Vi har nu ikke manglet hverken vådt eller tørt, og naturligvis indtog vi nogle af vore måltider i Rom, når vi nu alligevel var derinde. Take-away pizza var også aldeles udmærket, og vore gæster inviterede på en af marinaens mange fiskerrestauranter, hvilket var meget vellykket, både hvad maden, betjeningen og lokalerne angår.
Vi tog ind for at hilse på Rom om søndagen, for vi skulle undersøge, hvordan vi kom ud til Ciampino lufthavnen og hente vore gæster tirsdag aften sent. Der var endnu flere turister end i 2011, og så har vi aldrig oplevet at se så meget politi og militær. Ved alle de store seværdigheder med mange mennesker patruljerede bevæbnede vagter, og mange steder var tungt militært materiel placeret på gaden, så busserne måtte sænke farten betragteligt og zig-zagge igennem. Der bliver passet meget godt på alle steder!
Vore gæster, Gerda og Jørgen, der er gode venner gennem mange år, landede før tiden, så vi fik ikke engang taget imod med det sædvanlige papir, hvor bådens og gæsternes navne står på, for vi var lusket udenfor i den lune aften i stedet for at vente i den kedelige ankomsthal. Men vi fandt hinanden, og så begyndte skippers indsats for at få taxaprisen ned. Han kunne ikke forstå, det skulle koste 80 € til Ostia, når det kun kostede 60 € til Fiumicino. Ostia var jo tættere på? Men der var ikke noget at gøre, så vi steg ind og kom godt til Ostia, hvor vi havde forberedt lidt natmad, som vi sad i det lune cockpit og nød, før vi tørnede ind.
Vi havde jo advaret om de høje temperaturer, vi havde haft den sidste måned, men vi vågnede op til overskyet himmel og blæst, og mens vi sad og drøftede, hvornår vi skulle tage ind til Rom, begyndte det at tordne i det fjerne. Ret snart havde vi et gedigent tordenvejr over os med kraftig regn. Det var vi ikke lige forberedt på, men det er før sket, vejret ikke har læst vejrmeldingen. Vi fik lidt frokost, og så klarede det heldigvis op, så vi kunne tage af sted. Det tager 1½ time hver vej, så der går megen tid med transport, hvorfor man også lige skal vurdere, om det kan betale sig. Metroen i Rom fungerer fint og er nem at færdes i, og så er det billigt at tage tog og bus. Det ideelle ville jo være at bo inde i byen, når man vil se Rom; så kan man nemmere opleve byen om aftenen. Men er man sejler, vil man gerne bo i sin båd, der er vort hjem, når vi er på tur. Og så er det hyggeligt at være ombord og få tid og ro til en god snak med sine gæster.
Vi havde fortalt, at risikoen for at møde lommetyve var stor, og de fik hurtigt syn for sagn! Allerede ved 1. skift af metro, blev skipper antastet af 3 unge romapiger, men han opdagede, hvad de havde gang i, og hende, der havde haft hånden på hans lomme (med lynlås) fik et hårdhændet håndtryk af skipper, og så ville de alligevel ikke med toget… Ja, denne gang gik det godt, men lommetyvene er alle vegne, og de er lynhurtige og effektive.
Tiggere er der også mange af, og de kan være ganske insisterende og svære at komme udenom. Vi har set et par gadesælgere, der tog benene på nakken, da politiet dukkede op. De forsvandt som dug for solen, og efter et par minutter var de i gang igen.
Vi nåede nogle af de store seværdigheder allerede første eftermiddag, og det er altid dejligt at gå rundt i Rom på trods af det ovenfor beskrevne. Den spanske Trappe, Trevifontænen, Pantheon, Piazza Navona, Piazza del Popolo o.s.v. Vatikanmuseet havde lukket den dag, vi havde sat af til Peterskirken, formentlig på grund af helligdag i Rom. Og da vi kom om på pladsen, var der fuldt af mennesker, men ikke den sædvanlige kø, så kirken var også lukket, men til gengæld var der sat storskærme op, og foran kirken ovenfor den store, brede trappe, var paven i gang med at uddele ”gaver” til et stort antal gejstlige, alt imens der blev spillet og et kor sang. Det var meget stemningsfuldt og en stor oplevelse. Kirken ville åbne kl. 13, så vi fandt et sted og fik en dejlig frokost, før vi gik tilbage og var heldige, at der ikke var nogen særlig lang kø. Peterskirken gør altid indtryk, selvom vi har set den mange gange efterhånden.
Forum Romanum, Palatinerhøjen, Colloseom, Det store monument for Vittorio Emmanuele II samt en hel del mere fik vi også med; alligevel blev der tid til at nyde en Spritz eller et godt måltid, for det er jo altid en del af charmen at få en pause og nyde atmosfæren.
Det er sjældent, vi møder danske sejlere i Italien, så det var heldigt, vi var hjemme, da Jan fra den danske båd s/y La Tifre, kom og hilste på. De var lige ankommet til marinaen, så vi fik hurtigt aftalt, de skulle kigge over, når vi alle var tilbage fra Rom. Sjovt at møde sejlere, der oven i købet er fra Kolding, og som vi kender godt. Det var svært hyggeligt, og mange oplevelser og gode tips blev udvekslet over en Spritz.
Så var der brug for en ”Rom-fri dag”, for efter 4 dage med mange indtryk og mange skridt, var vi alle møre. Ekstra herligt så at blive inviteret ud at spise…
Vi havde aftalt med Fulvio, at vi skulle igennem broen kl. 05 mandag morgen. Men vejrudsigten indbød ikke til natlig ankomst; den meldte rigeligt med vind, som ville løje sidst på formiddagen og øge igen først på eftermiddagen. Så skipper kontaktede Fulvio med henblik på at ændre tidspunktet til onsdag morgen. Det viste sig så, at åbningstiderne var ændret, og nu var om aftenen kl. 19. Fint nok – vi afsejlede i svag vind, men store dønninger og nåede godt frem til kanalen, hvor vi valgte at gå ind i Darsena Traiano for at vente. Vi fik der at vide, at åbningen var kl. 20. Skipper gik hen og snakkede med Fulvio, som viste ham et officielt papir, hvor der stod, at åbningen var kl. 19. Vi havde kun den ene mulighed, for næste broåbning ville først være torsdag, hvor vi regner med at sidde i flyet på vej hjem. Så vi valgte at lægge os ud i kanalen, hvor der var kraftig vind og en del sø, og så håbe, at tidspunktet for åbning var kl. 19. Men det var det ikke, og den næste time blev lidt lang, især for skipper, der måtte være agtpågivende styrmand. Skipperinden forberedte aftensmaden imens, og vi gled fint under kl. 20. Fulvio havde sagt, han ville tage imod os, men vi måtte selv finde ud af at lægge til, hvilket ikke var nemt på grund af den kraftige strøm. Men måske er det meget godt at holde færdighederne lidt ved lige? Normalt er der jo en og ofte to marineassistenter til at gøre arbejdet for os. Vi kendte jo stedet, så skipper fik hurtigt sat el til, og vi fik snart aftensmaden klar. Vore gæster tog det hele med godt humør, undgik at blive søsyge, og syntes det var fint også at se den side af sejlerlivet.
Alt godt får en ende, og vi skulle sige farvel. Vore gæster ville gerne tage en taxa, men skipper fastholdt, at vi hellere måtte tage med ind og sende dem af sted med lufthavnsbussen fra Termini.
Vi skal selv samme tur i morgen, så det var en slags generalprøve. Alt klappede, og det var fint at modtage en sms, at de var godt hjemme.
Nu er vi selv snart klar. Båden bliver efterladt i vandet, så det er ikke det helt store arbejde denne gang. Her er et ganske anderledes miljø end i Porto di Roma, og vi var også ved at trænge til det. Her er ingen forretninger, fejemaskiner eller gøende hunde, og vi er et stykke væk fra vejbroen. Flyene larmer som sædvanligt, men ikke om natten. I aftes havde odderen taget fruen med på aftentur, og måger, blishøns og ænder snakker i munden på hinanden. Der er sparsom trafik af mindre både forbi os; så man kan nyde en rolig stund med udsigt til broen og aftenhimlen mod vest.
Vi glæder os til at komme hjem, også selvom vi skal hjem til en temperatur, der kun er ca. halvdelen af den, vi har nu. Når vi kommer tilbage omkring 1. september starter vi mod Rhone flodens udmunding, der er målet for eftersommeren. Efter planen skal båden på land hos Navy Service for vinteren, og til foråret skal Nausikaa så omdannes til flod- og kanalbåd.
Nu vil vi ønske alle både ude og hjemme en rigtig god sommer og sige tak for de mange hilsener vi har fået og møder, vi har haft her i foråret.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 05-07-2017 af Inge Lise Lykke Hansen