Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 89 Trapani
Rejsebrev 89Trapani 10/10/2016-28/10/2016
Så er det tid for årets sidste rejsebrev. I nat regnede og blæste det voldsomt, så bortset fra temperaturen, føltes det som dansk efterår. Men i løbet af formiddagen klarede det op, solen skinner nu fra en letskyet himmel, og man får det hurtigt varmt, når der skal bestilles noget. Og det skal der jo, her sidste dag før afrejse! Vi står godt på land. Har vænnet os til rykkene, som vinden giver i båden; de føles næsten værre, end da vi lå i vandet…
Vi var jo lidt spændte på, hvordan vi ville mærke den varslede storm, som var grunden til, vi kom så tidligt hertil, men vi kunne nøjes med at måle 22 m/sek., lå fint i læ, så det var kun, når vi skulle uden for cockpitteltet, det var ubehageligt. I gaderne fløj tingene rundt, og man fik sand i mund og øjne. Men alt faldt jo til ro igen, og vi fik nogle gode dage, hvor vi kunne lege turister.
Vi tog toget til Marsala. Både for at se den fine gamle by og for at se et af de store vinhuse. Florio havde ikke rundvisninger den dag, vi var der, men vi travede ud til Pellegrino, som vi blev anbefalet af Turistkontoret, og det var også meget sjovt. Er dog enige om, at Marsala ikke kan konkurrere med portvin! En uventet, meget god, oplevelse var et besøg på et lille museum, hvor vi så nogle helt fantastiske gobeliner, 8 i alt og meget store, der beskrev forskellige situationer fra Vespasians og Titus’ liv. En virkelig lækker Spaghetti Scoglio med den lokale hvidvin til fortjener også at blive nævnt – måltidet og betjeningen var udover, hvad vi som regel oplever!
Så var det tid at modtage vore gæster, som kom helt planmæssigt i lejet bil fra lufthavnen i Palermo. De fik sig hurtigt indrettet efter en let frokost, og da der var blevet slappet lidt af (de var taget hjemme fra kl. 2 om natten!) kunne vi gå ind og smage på isen i Trapani – det var en succes!
Tidligt til ro, og vi var enige om, at vejret overordnet bestemte, hvad vi skulle foretage os og hvornår. Heldigvis fik vi udsigt til to skønne dage med sol og stille vejr, så vi besluttede at sejle ud til Favignana, en af De Egadiske øer. Fik fortøjet i den lille havn, og efter frokost skulle Zeus’en i vandet! Der blev sejlet og badet, for det er jo noget af det, der hører en sejlerferie til, og heldigvis artede vejret sig til det. Derefter nød vi at trave rundt i den hyggelige by. De mange caféer fristede, så ”dagens is”, og hvad man ellers havde lyst til, blev nydt i herligt solskin. Vi havde lovet børnene pizza til aften, og det blev noget af en opgave, for restauranternes menukort var mere til fisk. Heldigvis blev aftenen reddet ved, at vi fandt et sted, hvor man kunne få pizza som take-away, og det blev en særdeles hyggelig aften ombord!
Næste formiddag var der løbetur på programmet, og derefter havde vi fortjent en is/øl. Efter frokost gled vi stille og roligt for genuaen mod Trapani, og det gav mulighed for endnu en badetur for Jakob og Maiken, mens Julie og Kasper sad på badebroen med fødderne i vand.
Vi fik ”vores” plads som lovet, og vejrudsigten blev studeret nøje. Det var et stort ønske for Maiken og Jakob at komme op på Etna, men vi vidste jo af erfaring, at de fleste dage kommer der skyer op ad formiddagen. Vi lejede endnu en bil, og onsdag morgen kørte vi af sted – havde bestilt hotelværelser på Rifugia Sapienza ved svævebanen, så kunne vi komme tidligt til tops torsdag morgen. På vejen dertil kørte ”de unge” til Kejserpaladset, mens vi selv fortsatte direkte til Etna og fik os indlogeret i udmærkede værelser. Der var køligt på bjerget, skyet og lidt tåget, men når solen kom frem i glimt, kunne vi se, hvor flotte farver træernes blade stod med.
Kl. 19.30 nåede Jakob & Co. frem, og efter en gedigen pizza i hotellets restaurant, gik vi alle til ro, så vi kunne være friske næste morgen. Stor var glæden, da vi stod op til klart vejr! Efter dejlig morgenmad checkede vi ud og var som nogle af de første klar ved svævebanen kl. 9. Det var en rigtig flot tur og en stor oplevelse for alle. Vi fortsatte til toppen i de dertil indrettede terrængående busser, og stadig var det flot vejr, om end de første skyer listede rundt. En guide ventede os, og vi gik med ham rundt om de kratre, publikum har adgang til. Han fortalte engageret om dannelsen af de forskellige kratre, om de forskellige udbrud i nyere tid og viste os billeder derfra. Vi kunne se helt til Siracusa langs havet, og ind over Sicilien var udsigten lige så storslået. På sidste del af rundvisningen øgede vinden, som var ret kold, og vore gæster fornemmede, hvor barskt det kan være, selvom det var meget fint vejr sammenlignet med vort første besøg. Vi var i den grad heldige, for vi var dårligt kommet ned med svævebanen, før skyerne lukkede sig over toppen!
Vi var enige om, at vi hellere stille og roligt ville køre tilbage til Nausikaa end vove os ud på flere oplevelser. Var inde og spise en dejlig frokost på vejen, og da vi kom hjem, var der meget at snakke om. Turen havde været lang, men vellykket, og på køreturen fik vi mulighed for at se endnu mere af Siciliens smukke, varierede landskab.
Fredag var det lidt blandet vejr, og så var der 10 års bryllupsdag ombord, som skulle have behørig opmærksomhed, så vi kom ikke så tidligt ud af døren. Regnen truede, men i Trapani er der nogle imponerende saltindvindingsanlæg med et museum tilknyttet, så der kørte vi ud. Det var også interessant, men det begyndte at regne, så det var museet, der fik mest energi. Mens vi havde bilen, valgte vi at få købt ind og få fyldt depoterne op, og da regnen tog til, blev det en hyggeeftermiddag med kortspil m.m. Noget, børnene nyder meget – og som de voksne også lader sig gribe af…
Lørdag morgen var perfekt vejr til at tage svævebanen til Erice, og heldigvis kunne vore gæster godt forstå, vi syntes, vi skulle opleve svævebaneturen og byen sammen. Der er helt specielt, og udsigten er bjergtagende – helt bogstaveligt! Og i Erice kunne man også købe is og store øl samt alt, hvad man kan forestille sig af souvenirs, hvilket vi da måtte benytte os af. Vi var inde og se borgruinen, der ligger helt fantastisk, og en let frokost med udsigt ud over De Egadiske Øer var også herligt.
Kasper er mesterkok in spe, så han og farmor havde planlagt en luksusmenu for at fejre bryllupsdagen (de unge mennesker var ude at spise alene på dagen). Så der blev købt ind og lavet god mad – ingen sag, når der er kvalificeret hjælp i pantryet. Det var rigtig hyggeligt. Børnene har fået lov at mærke, de er i ”Spaghetti- og Pizzaland”, så vi andre gamle glæder os efterhånden til en god dansk kartoffel og et stykke rugbrød!
Søndag begyndte vinden af friske, så det var tiden, hvis der skulle sejles mere i gummibåden. Det blev kun til en lille tur, for allerede i havnens yderbassin var bølgerne ubehagelige. Så blev Zeus’en vasket og pakket væk; noget Julie deltog i med stor entusiasme. Hun er også blevet god til at hænge fenderne ud og være med til at fortøje. Kasper er ved at være god til at styre Zeus’en – er dog lidt glad for fart, men man er vel dreng…
Søndag eftermiddag gik vore gæster ind til Trapani og nød feriens sidste is. Vinden lagde sig til aften, og skipper ville gerne have sejlene afmonteret, da der var melding om frisk vind alle de næste dage. Jakob tilbød sin hjælp, og det kunne de da lige klare inden aftensmaden. Troede vi! For et eller andet var helt galt med storsejlet, som vi ikke kunne trække ud. Jakob kom en tur i masten (så fik børnene også set det), og det viste sig, der var knækket en sejlpind. Han fik den lirket ud, og sejlet kunne så afmonteres. Det blev sen aftensmad, men det var dejligt, at vi ikke selv skulle have stået med det problem!
Mandag morgen var det så farvel, tak og på snarligt gensyn, og dejligt var det om aftenen at få en sms om, at de var godt hjemme.
Vi begyndte den sædvanlige oprydning og klargøring til optagningen. Det blev som varslet blæsende, kuling fra syd, og dermed temmelig varmt, så lidt anstrengende at arbejde i. Vi havde en aftale om at komme på land torsdag den 27.10. kl. 9.00, men allerede onsdag morgen lige efter morgenmaden, kom kranfolkene hen og sagde til os, at de var altså klar! Det var en misforståelse mellem chefen og medarbejderne, men i stedet for at begynde at diskutere med dem, skyndte vi os alt, hvad vi kunne, for det så ud til, at det ville regne og tordne torsdag, og så var det jo skønnere at komme på land onsdag i godt vejr. Der gik ikke mange minutter, før Nausikaa hang i kranens stropper, og kl. 10.45 kunne vi gå ombord. Vi har aldrig haft så flot en trappe – der er gelænder og et repos øverst, hvor man kan sætte ting fra sig. Luksus!
Det har været et vejrmæssigt noget anderledes år: Hundekoldt i Venezia i april, generelt meget blæsende og en hel del regn/torden både forår og sensommer, hvilket har betydet, vi har måttet ændre planer løbende, da der har været en del dage, hvor der var for meget vind at sejle i, og torden er heller ikke det bedste, vi ved. Det har givet længere ophold nogle steder og længere sejlture, men vi har fået set og oplevet en hel masse, og bortset fra Malta, har vi nået, hvad vi forventede. Der har været rigtig mange fine og varme solskinsdage; vejret har bare ikke været stabilt, som vi nok har vænnet os til det ellers plejer at være.
Vi mangler jo nordkysten, men ellers har turen rundt om Sicilien været fin med gode havne. Vi var spændte på, hvorvidt vi ville møde både med flygtninge langs sydkysten, men det har ikke været tilfældet. Vi har indtryk af, den italienske kystvagt er meget aktiv – vi har tit set dem patruljere. Over Navtexen har vi fået melding om et synkende skib – Mustafa – som formentlig var efterladt af flygtninge; det er det tætteste, vi har været på den slags, og godt for det!
Nu er vi ved at være klar til at hilse af for i år og sige på gensyn til foråret. Værftet her er fleksibelt i forhold til aftaler, så vi har kunnet nøjes med at fortælle, vi kommer tilbage i begyndelsen af april, da vi gerne vil opleve påsken her i Trapani. Det kunne ejeren af værftet bekræfte os i var en god ide, så det vil vi glæde os til!
Vi er nu klar til at pakke kufferten og gå over og tage lufthavnsbussen i morgen tidlig. Tak for de mange dejlige hilsener til jer alle, og på gensyn til foråret!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 28-10-2016 af Inge Lise Lykke Hansen