Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 88 Marzamemi - Trapani
Rejsebrev 88Marzamemi 25/09/2016 – Trapani 10/10/2016
”It is definitely the end of summer!” Ja, sådan sagde sejleren, der kom ind i går, mens han skyndte sig at tage sejlene af sin båd. Og han nåede lige at få dem lagt sammen, før tordenvejret brød løs. Vi håber ikke, han får ret, for vi skal jo være her 3 uger endnu!
Også han havde hørt om den storm fra syd (28 m/sek.), der skulle komme senere på ugen. Vi har læst og hørt en del om sydlige storme i vinterhalvåret her på Sicilien, og nu er vi da spændte på, om vi kommer til at opleve en sådan, og hvordan det så bliver. Men lad os nu se. Det er ikke hver gang, vejrudsigterne har passet.
Lige nu har himlen samme udseende som i går på denne tid, så vi får nok en gang torden. Til gengæld har vi haft en meget flot dag med sol og varme, hvad vi ellers slet ikke var stillet i udsigt!
Tilbage til Marzamemi, hvor det i den grad også tordnede og regnede – og blæste. Da der blev meldt hård vind fra øst, var det med at komme væk, for så ville havnen ikke blive rar at opholde sig i, og der var heller ingen grund til at blive der, for vi kom der kun for at sove før turen til Malta.
Det er et fast morgenritual at kigge vejrudsigt før afgang, og denne morgen kunne vi konstatere, at vi nok ikke fik en stabil periode, tværtimod blev der meldt kuling ude til søs, så kursen blev i stedet sat mod Marina Ragusa; så måtte vi siden se, om vi kunne sejle til Malta. Det var med sommerfugle i maven, skipperinden gjorde klar til afgang – det ser altid voldsomt ud at gå fra en havn med pålandsvind – og det var også ret store bølger, vi kom ud i. Men da vi havde rundet pynten efter en god halv time, fik vi vinden agten for tværs, og vi fik den bedste sejlads for sejl i denne sæson! Efter 2½ herlige timer kunne vi ikke længere negligere den meget sorte himmel forude. Sejlene blev bjærget, og inden længe kom et gedigent tordenvejr. Regnen var så tæt, at der var meget ringe sigtbarhed. Det var heldigvis hurtigt overstået, og vi kunne lægge til i dejligt vejr.
Vi var spændte på at se marinaen, for mange har talt om den. Den er kæmpestor i areal. Så stor, at der ikke er nogen som helst hygge, og der er helt urimeligt langt til alle faciliteter, som i øvrigt er fine. En cykel er et must, hvis man skal overvintre der. Der var begyndt at komme både, som skulle på land eller hvor besætningen skulle være ombord for vinteren. Og vi blev også mødt med spørgsmålet om vinterplads, både i Marian Ragusa og senere Licata. Så det er jo nok ved at blive efterår…
Vi fandt ud af at tage bussen ind til Ragusa, og det var en helt speciel by. Flotte barokbygninger og kirker i massevis, men det, at byen ligger fordelt på 3 høje med dybe slugter imellem, giver et helt særligt miljø. Vi fik travet op og ned og virkelig kigget på en hel masse, og vi måtte derind to gange, før vi syntes, vi havde set nok. Første gang kom der nemlig voldsom regn og torden noget tidligere end varslet, så da tilbragte vi 1½ time på en cafe, mens det bare styrtede ned! Næste gang havde vi taget højde for vejrmeldingen (og dens fejlmargin), og da nåede vi tilbage til båden i tørvejr.
Ja, det ustadige vejr med torden og tidvis frisk vind fortsatte, så vi besluttede, at det ikke bliver i denne omgang, vi besøger Malta. Vi skulle være i Trapani den 16.10., hvor vi får gæster, så vi ville hellere tage den med ro op langs sydkysten end at risikere at skulle kæmpe os tilbage til Sicilien.
Vi sejlede videre til Licata, hvorfra vi ville tage ind og se en af de helt store seværdigheder på Sicilien: Villa Romana del Casale. Det er ruinerne af en kæmpevilla, hvor der er nogle meget velbevarede gulvmosaikker. Men det var weekend, det er ikke rigtigt længere sæson, så det ville blive en langsommelig affære at besøge stedet fra Licata. Da vi heller ikke var så vilde med havnen, valgte vi at sejle videre med henblik på at leje en bil, når vi kom til en by, hvor det var muligt.
Den lille havn San Leone tæt på Agrigento, hvor en anden stor seværdighed ligger, nemlig Templernes Dal, var rigtig hyggelig. Havnefogeden var noget så sød, vi fik vist hans eneste gæsteplads. Det var søndag eftermiddag, og masser af børnefamilier og unge mennesker gav liv i badebyen, hvor vejret var ganske dejligt. Men det var ikke en havn beregnet for frisk vind. Vi lå tæt på havnehullet, der var en del swell, så det var ikke svært at beslutte at sejle videre til Sciacca. En by, vi under alle omstændigheder ville besøge.
Her fik vi nogle gode dage, hvor vi lå godt ved sejlklubbens bro. Byen, der lå meget højt og med fantastisk udsigt ud over den meget store fiskerihavn, var spændende og hyggelig, og det var dejligt vejr. Gode indkøbsmuligheder og nemt at leje bil, så det var meget opmuntrende.
Vi kom af sted i bilen og kunne godt se, der ville være langt at køre til de ovenfor nævnte seværdigheder, men vi havde jo tiden. Første dag besøgte vi Templernes Dal i Agrigento – og vi siger jo, vi har set mange gamle sten, men også her var der noget særligt over stedet. Der var flere velbevarede tempelrester og katakomber, og så var beliggenheden som vanligt for den slags steder ganske unik.
På vej tilbage havde vi lyst til at se nærmere på de flotte kalkklinter, vi havde set fra vandet, men det var ikke sådan lige. Vi fik i den forbindelse besøgt endnu en ”ruinby”, Eraclea Minoa, hvor vi så et lille museum og resterne af et lille græsk teater. Flot og særpræget natur, klinterne med pinjeskove og fantastiske strande, som vi så ikke lige kunne komme ned til, ikke til fods i hvert fald. Vi kørte derned i bilen, men tiden var fremskreden, så vi valgte at køre hjem til båden, hvor vi nød aftensmaden i et lunt og stille cockpit.
Næste dag kom vi tidligt af sted, og på vej mod Kejserpaladset gjorde vi holdt i Caltagirone, Siciliens keramikby. Her er et utal af værksteder og butikker, hvor der sælges keramik i alle afskygninger. Flotte sager, men aldeles overpyntede efter vores smag. Det, der gjorde mest indtryk var den store trappe, der på alle sine 142 brede trin havde keramikkakler som dekoration på den lodrette del af trinene. Det var meget imponerende. Og det var Rådhuset også. Her var ligeledes nogle store flotte udsmykninger i keramik med fantastiske dekorationer, og her lod vi os friste af en cafe, hvor man kunne få pandekager med herligt fyld. (Rådhuspandekager?) Skipperinden legede luksusdyr og drak Prosecco, mens skipper drak vand til tjenerens undren! Det var da helt lige meget, om man havde fået en øl og så kørte bil bagefter. For øvrigt var byens ”syndicat” og alle de, der bestemte, ”crazy”!
Nu gjaldt det Kejservillaen! Da vi endelig kom derud, kunne vi konstatere, at mange andre havde fået samme ide – her mærker man ikke lavsæson. Til gengæld skulle her være næsten ufremkommeligt i højsæsonen. Det er et meget stort område. Mosaikkerne er dækket af tag, og man går så rundt på gangbroer og kan betragte de utroligt flotte og meget velbevarede mosaikker. Som i øvrigt, i lighed med mange andre af den slags steder, blev fundet ved en tilfældighed. Virkelig et besøg værd!
Vi kørte langt de to dage, og vejene er ikke de bedste, men vi havde lejlighed til at se noget af Siciliens mangfoldighed i form af meget forskellige og smukke landskaber. Golde bjergegne og frugtbare dalstrækninger, hvor man nærmest følte at køre gennem en stor køkkenhave. Citrustræer, mandeltræer, oliventræer, vinmarker, artiskokmarker, drivhuse med tomater og peberfrugter og mange flere spiselige produkter alle vegne. Der må ikke mangle vand på øen, for de steder, der lå brak, var totalt afsvedne.
Vi kom hjem tids nok til at kunne aflevere bilen om aftenen, og næste morgen betød vejrmeldingen igen, at vi måtte videre. Sciacca kunne ellers godt have fortjent lidt mere opmærksomhed, men nu skulle vi mod NV, og derfra ville vinden komme med pæn styrke om et par dage. Så vi kom igen til søs, passerede i roligt vejr endnu et fyrtårn og fik for første gang i lang tid en nordlig kurs. Målet var Mazaro del Vallo, en by, der huser Italiens største havn for trawlere. Det var også et meget stort havnebassin og flere hold moler, vi kom til, og vi fik en fin plads på Adinas bro. Sjovt nok havde vi kun været der ½ time, før endnu en dansk båd kom og lagde til. Det var S/Y Freya fra Horsens, og det var hyggeligt endelig igen at hilse på andre danskere. De skulle videre allerede næste dag mod Grækenland, men vi nåede da at udveksle visitkort og få en lille snak.
Byen Mazaro del Vallo var overraskende fin og hyggelig. Maurerne har sat deres præg på bygninger og gadestruktur, (centrum hedder Kasba), og restauranternes menukort rummede pludselig cous-cous. Det har vi ikke set siden Marokko, i hvert fald ikke som noget, man kunne få alle steder. Der var livlig aktivitet i byen, da der var en form for messe/Expo omhandlende produkter og bæredygtighed fra landene omkring Middelhavet. Der var udstillinger, smagsprøver, konferencer og masser af meget betydningsfulde folk! Vi var der i to dage, da det luftede ganske godt fra NV, men vi lå fint fortøjet.
Så kom den vejrmelding, der fik os til at skynde os at sejle her til Trapani. Sydlig storm senere på ugen, og i mellemtiden ustabilt vejr med regn og til tider frisk vind. Det var ikke svært at beslutte at tage de sidste 28 mil i et hug, selvom vi egentlig havde planlagt at besøge Marsala på vejen. Det var totalt havblik på meget af turen, og vandet lignede silke. Men der var nogle meget store dønninger, formentlig på grund af gårsdagens blæst, og strømmen må også have spillet ind. Så vi var i den grad ”en lille båd, der gynger”. Ellers en flot tur, hvor vi var tæt på De Egadiske Øer, som vi håber at kunne sejle ud til, når vi nu snart får besøg af Jakob & Co.
Vi fandt ind til Trapani Boat Service, hvor vi har bestilt plads for vinteren. Blev venligt modtaget, men marineassistenten måtte lige ringe til sin boss, som heldigvis kunne huske os, og ville tage formelt imod os mandag morgen. Så vi fik en god plads lige ved kajkanten. Det er helt inde i bunden af havnen, så vi kan ikke rigtigt forestille os, at vi vil få problemer, selv ved meget høje vindstyrker. Skipper har i dag fået lavet aftale med bossen, som har givet os lov til at ligge her, til vi skal løftes op den 27.10.
Vi har været inde og se den gamle bydel i dag, og det var positivt. Der er rigtig flot og hyggeligt, og det trængte vi til at se, for det første indtryk, vi fik af byen, var ærligt talt lidt trist. Men det var jo søndag, så meget var lukket i går. Nu var der liv overalt i gader og stræder. Et stort krydstogtskib gjorde sit i den retning! Vi har fået lokaliseret tog- og busstation, for vi har planer om at se os lidt om de næste dage. Skulle jo gerne smage Marsalavinen ved ”kilden”, bl.a.
Vi skal også gøre klar til at modtage gæster, have provianteret osv, samt måske lure lidt på et godt spisested, så vi skal nok få nogle gode dage her.
Vi håber, at vejret ikke for alvor vil slå om til ”vinter”, men under alle omstændigheder er det ganske anderledes temperaturer, vi har her end derhjemme. I skrivende stund er der 27 gr. her i kahytten! Skipper har lige reddet vores vasketøj, for nu begynder det at dryppe…
Foreløbig glæder vi os til besøg. Børnene har været vant til at komme her siden de blev født, og det er sjovt hvert år at se, hvor meget mere, de nu kan gøre på egen hånd, fordi de er blevet større. Vi håber, der bliver mulighed for at komme ud at bade og sejle i gummibåd, men hvis vejret ikke egner sig til det, er der heldigvis meget andet, vi kan foretage os.
Som vanligt har I været søde til at skrive til os, og det skal I have tak for, hvor I så end befinder jer.
Vi regner med, der bliver stof til endnu et rejsebrev, før vi tager hjem på vinterlandlov!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 10-10-2016 af Inge Lise Lykke Hansen