Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 85 Vieste - Brindisi
Rejsebrev 85Vieste 11/05/2016 - Brindisi 01/06/2016
Sidst vi skrev rejsebrev, var det på stille vand på vej mod Vieste. Knap havde vi dog fået sat sidste punktum og spist frokost, før der kom lidt vind. Skipper gik ned for lige at lukke øjnene en stund, men der gik ikke lang tid, før han kom op og sagde: ”Hør, hvordan er det, du sejler?” Vinden var øget betragteligt, og ret hurtigt havde vi det, nordmændene kalder ”liten kuling” lige i næsen. Der var stadig langt til Vieste, men Nausikaa bjergede sig fint, så vi fortsatte mod søerne og vinden. Den sidste times tid løjede vinden, og vi kom ind til Vieste i god ro og orden og kun med godt 1 times ekstra sejltid. Her blev vi modtaget af en særdeles serviceminded havneassistent, som fortalte, at der skulle være fest i byen. Anledningen var, at byens skytshelgen skulle fejres – og vi har siden lært, at det sker i næsten hver by på egnen. Der ville være masser af lys samt et stort fyrværkeri ved midnat.
Det måtte vi op og opleve, og trods en noget kølig aften var der masser af liv alle vegne – og masser af lys sat op i store stativer, der lignede kæmpeguirlander, og det i alle centrums gader og på torvene. Det var kun skipper, der havde energi til at blive oppe og nyde fyrværkeriet, og han syntes, det var flot!
Vejret blev nu bedre, der kom sol og lune temperaturer, skønt det stadig regnede ind imellem. Blæsten ville i perioder fortsat være hård, så vi indstillede os på at blive i byen nogle dage. Det var en fin by med mange hyggelige kroge og søde mennesker. En af byens store attraktioner var en bådtur ud til nogle meget unikke grotter, og den meldte vi os til. Heldigvis – for det var i sandhed en meget stor og flot oplevelse. Båden var på ingen måde lille, og alligevel sejlede den ind i de forskellige grotter. Det var en helt speciel fornemmelse og ligner ikke noget af, hvad vi har prøvet før. Skipperinden var dog svært tilfreds, da vi satte kursen mod havnen igen, for da var det blæst op og himlen var fyldt af ubehagelige skyer.
I Vieste ligger et helt fantastisk museum, hvor alverdens skaldyr og konkylier er udstillet. Det var imponerende, lærerigt og meget flot. Hvem skulle ane, der fandtes så mange forskellige arter – og at de er så flotte? Og alt var fortalt og kategoriseret på en virkelig fin måde.
Så kom der endelig en vejrmelding, hvor vi havde lyst til at begive os af sted mod Trani. Sejlede hele turen på stille vand og under en tung himmel, men vi fik fortøjet i Trani, før regnen brød løs. Vi opgav at vente på tørvejr, tog regnjakker på og gik op for at se den store katedral, der ligger på havnefronten. Det var en virkelig flot katedral, enkel og harmonisk i sit udtryk i modsætning til de noget overpyntede, vi indtil nu har set. Mens vi var der, blev der spillet dejlig orgelmusik, så det var en stjernestund, hvor man næsten glemte vejret udenfor.
Vi kunne godt have brugt en dag mere i Trani, men et nyt blæsevejr truede, så vi sejlede til Bari, hvor vi valgte den nordlige havn, da der blev meldt sydlig hård vind. Fik en noget udsat plads, men fik lov til at komme om på indersiden af flydebroen, da det pludselig var hård nordlig vind, der blev meldt!
Her havde vi besluttet at blive nogle dage, da der var nogle steder, vi ville besøge, og det var herligt, at det efterhånden kun var meget vind og ikke ret meget regn, der prægede vejret. Vi tog bussen ind til byen, som også var fin med mange seværdigheder, bl.a. San Nicola, hvor man i krypten opbevarer San Nikolaos’ relikvier (de blev ”hentet” hjem fra Myra i Tyrkiet i en længst svunden tid, og nu er det den gode gamle julemand, vi taler om…) Ham bliver der også holdt en gevaldig fest for, men den kom vi for sent til. Oplevede, at man arbejdede med at tage de store lysstativer ned, og så en udstilling om festen og San Nikolaos. Det må være en hel industri med alle de stativer, der skal sættes op og tages ned og formentlig fragtes fra by til by alt efter, hvornår der skal holdes fest…
Vi tog toget til Andria og derfra bus til Castello del Monte. Et berømt slot bygget af Frederik den 2., og på Unescos kulturarvsliste. En speciel bygning beliggende et specielt sted midt ude på landet på en bakketop. Andria var også en fin by, men når kl. er 13.30, og man er sulten, er her ikke så fint. Alt var lukket, så konfektmuseet blev ikke besøgt, og det holdt hårdt at finde lidt frokost. Vi har efterhånden lært, at der ikke er noget ved byerne i siestaen, som mange steder varer 5 timer!
Så gjaldt det Grotte di Castellana, som vi havde læst om og gerne ville besøge. Her var der også tog ”lige til døren” fra Bari, så det var nemt. Det viste sig at være et tilløbsstykke, og med god grund. Vi fik booket en guided tur på engelsk, den lange 2 timers, og fik lidt kaffe og mad i maven før ”strabadserne”. De var nu ikke slemme, men der bliver nok altid advaret lidt mere, når man skal gennemføre den slags ture, end vi synes er nødvendigt. Det var nogle fantastiske grotter, og en meget kompetent guide, hvis engelsk for en gangs skyld var tydeligt, men hun havde travlt og var - sagt mildt – ikke nogen humørbombe. Der måtte ikke fotograferes, og det var ærgerligt, for der var nogle helt unikke steder. Men det var ikke til diskussion! Vi kunne ønske, der havde været lidt mere tid til at stå stille og nyde synet, men vi var nødt til at følge trop, og man skulle se sig for, hvor man gik.
Vel oppe fik vi nærmest et ”varmechok” efter de 15 gr. i grotterne. Og siden har vi haft herlige temperaturer, og der har heller ikke været nævneværdig regn. (Dog har det i skrivende stund dryppet lidt, men her er lunt og stille…)
Bitonto, en fin by i kort ”tog-afstand” fra Bari blev næste projekt. Hele den gamle bydel var som et stort museum – igen var det kirkerne, der var attraktionerne. Vi har efterhånden set nogle stykker, men de har jo hver deres særlige kvaliteter, og i området her er flere af de store katedraler bygget ovenpå tidligere kirker, hvor man kan besøge udstillinger indrettet i forbindelse med udgravningerne. Flere steder med unikke mosaikker og frescoer – utroligt, det alt sammen har kunnet bevares.
Det var i Bitonto, vi oplevede politieskorte til turistkontoret. Vi spurgte om vej, og da det ikke var muligt at forklare os den, gik de to kvindelige betjente simpelthen med os, og vi fik udvekslet lidt gloser på italiensk, for deres engelske ordforråd var mindre end vort italienske. Men sjovt var det!
Vi sejler langs en fin kyst for tiden med mange byer, men Adriaterhavet har levet op til sit rygte som et ”uroligt” hav de sidste mange uger. Der har ikke været stabile perioder, vindforholdene har været meget vekslende, til tider med frisk og hård vind på programmet. Derfor tog vi det lange stræk fra Bari til Brindisi i et hug. Vi havde besluttet, at det var her, vi ville lade båden ligge, mens vi skal hjem til sølvbryllup, for vi havde læst om marinaen, der har 5 gyldne ankre, så det måtte være ren luksus! Vi blev noget skuffede, for her er noget slidt, og vi synes ikke, faciliteterne lever op til beskrivelserne. Men det er Syditalien, og her er en anden kadence på mange ting. Nu har vi vænnet os til tingene, og da det er nemt at komme til lufthavnen, hvorfra vi har billetter, er det sådan, det bliver. Brindisi by er helt OK, en gammel charmerende bymidte og her er, hvad vi har brug for i form af butikker o.l.
Også herfra havde vi planlagt flere ture. Først gjaldt det byen Lecce, som kaldes Barokkens Venedig. Det var helt overvældende at se de mange udsmykninger på alle den gamle bydels bygninger, både kirkerne og de forskellige paladser. De er udhugget i den lokale porøse stenart tufo, som er meget nem at arbejde med i fugtig tilstand, men som holder faconen, når den hærder, efter at være blevet smurt med kærnemælk – efter sigende. Der er MEGET pynt, også mere end hvad vi synes om, men det er imponerende arbejder.
Og så er der trullierne, de helt specielle små huse, som kun er i området omkring Alberobello. Husene er med et rundt, spidst tag, som er dekoreret med symboler både på tagstenene og på toppen. Husene er blevet brugt til både beboelse og til depoter for forråd helt fra 1400 tallet. Nu er de en stor turistattraktion, og med rette. Der er rigeligt med souvenirbutikker, med rigeligt med ”skrammel”, men husene er unikke, og kirken var virkelig en stor oplevelse – den er også bygget som trullo, i to etager! Vi tog toget til Monopoli, som vi egentlig gerne havde besøgt med båden, men det valgte vi fra på grund af vejret. Nu fik vi mulighed for lige at se lidt på den, før vi skulle videre med bus til Alberobello. Det er billigt at køre med tog og bus her, og man får virkelig set en masse af landskabet på den måde. Og man ser også mere til lokalbefolkningen. Det tager noget længere tid, end hvis man kører rundt i lejet bil, men lige præcis tid har vi jo haft nok af.
Nu er vi ved at være klar til at tage hjem for en kort bemærkning. Vi har vist aldrig prøvet at tage af sted torsdag og komme tilbage tirsdag, men det er planen denne gang.
Tak for de mange dejlige hilsener og ønsker om bedre vejr – de hjalp til sidst!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 01-06-2016 af Inge Lise Lykke Hansen