Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 79 Zakynthos - Korfu
Rejsebrev 79Zakynthos 16/06/2015-Korfu 15/07/2015
Endnu vajer det græske flag under styrbord saling, men det skal snart skiftes ud med det albanske.
I skrivende stund er kl. 8.15, vi har været undervejs siden kl. 5.45 fra Gouvia på Korfu. I dag har vi vores egen ”Grexit” fra samme sted, hvor vi for næsten 4 år siden sagde Goddag til Grækenland. Mange gode oplevelser har dette land givet os, og vi vil ikke lade den aktuelle politiske/økonomiske situation overskygge dem, men naturligvis har det også fyldt, især de sidste måneder.
Tilbage til Zakynthos, den af de større ioniske øer, vi ikke nåede i første omgang, og som vi glædede os til at opleve. Her mærkede vi for alvor, at turistsæsonen var i gang, men det er bestemt også en seværdig ø. Meget smuk og afvekslende natur. Vi var rundt på øen, og oplevede både Den blå Grotte og kiggede ned på Shipwreck Bay - ligesom de tusinder af andre…
Kalamos var en kontrast hertil. Næsten kun sejlere som turister, som modtages af tavernaejeren George, selvbestaltet havnefoged - tror vi nok. Han er rigtig sød og tager venligt imod og giver instrukser vedr. ankring. Skipper var nu ikke helt tilfreds, da der på et tidspunkt var 2-3 ankre på tværs af vort. Det mente George ikke, lovede en flaske vin, hvis det var korrekt. Han kom ombord og gav skipper ret, og kom straks med en herlig flaske kold hvidvin, som vi ellers havde sagt, vi gerne ville drikke på hans taverna. Der fik vi den skønneste White Snapper, og det kompenserede lidt for det bøvl vi – og andre – havde næste morgen, da vi forlod havnen.
Nu var vi i kendte farvande og havde et hyggeligt gensyn med Lefkas, hvor vi lagde os ved bykajen. Der var ellers ved at være trængsel; vi kan for alvor mærke, det er nu er feriesæson, og især flotillesejladserne fra de forskellige firmaer fylder godt op i havnene. Vi havde længe været på jagt efter en ny ventil til pumpe til holding-tanken, og det lykkedes endeligt i marinashoppen. Man er begyndt at opkræve havnepenge ved den kommunale kaj – fornuftigt, og sært, det ikke sker alle steder…
Med tanke på vore gæster, der skulle komme den 30.6., valgte vi at foretage lidt rekognoscering, og sejlede til Lakka på Paxos. Her var rigtig dejligt, og vi var sikre på, de ville kunne lide stedet.
Videre næste dag til Korfu, for vi ville være i god tid til at kunne modtage dem – der blev nemlig meldt lidt rigelig vind i nogle dage. Vi kom til at ligge godt og trygt hos Andreas i Mandraki havnen, men lidt uroligt, for der kom den lovede friske vind fra NV. Hyggeligt igen at gå på marked i Korfu by, og endnu mere hyggeligt at få kontakt med Ivan og Susanne fra s/y Tepee.
Så var det, at bankerne lukkede, og grækerne ikke kunne hæve penge i automaterne! Det virkede, som om det kom helt bag på dem, og der blev en noget ”ond” stemning i byen næste dag. Det varede nu ikke længe, før alt igen var normalt, bortset fra køerne ved automaterne, hvor grækerne nu igen kunne hæve deres 60 € om dagen. Og så konstaterede vi, at der var et massivt politiopbud ved bankerne. Vi har hele tiden kunnet bruge vort VISA-kort og har kunnet købe, hvad vi havde brug for – inkl. diesel, heldigvis.
Tiden var nu kommet til at modtage Morten & Co. Hvor dejligt igen at få et knus af dem alle! Vi havde alle glædet os til de to uger, vi skulle have dem ombord, og vi havde jo mange steder, vi gerne ville vise dem. Varmen havde vi ”advaret” imod – og den har også i perioder været hård ved os, især når luftfugtigheden har været meget høj. Nausikaa er jo en typisk nordisk båd, så den holder godt på varmen, og med 7 mennesker ombord, var der (for) varmt, når vi skulle sove. Men det er gået rigtig fint, selvom alles lunte nok er lidt kortere i varmen.
Lakka blev som ventet et hit, både hvad det dejlige badevand angår, men også det første af mange besøg på en græsk taverne. Feta i alle afskygninger og græsk salat flyttede næsten permanent ind i den daglige ernæring, og hvor vi (skipperparret) efterhånden var blevet trætte af maden, især på Kykladerne, må vi til gengæld rose maden her i det ioniske. Vi har nydt mange dejlige måltider på taverne de sidste to uger. Normalt vil skipperinden gerne lave mad, men i denne varme har det været rart at gå ofte på restaurant, så vore gæster har prøvet de fleste typiske mezes – og det med stort velbehag.
På vej sydpå gjorde vi holdt ved Antipaxi, og det tog ikke mange minutter, før der blev badet i det fantastiske vand – Verdens største pool, som Mads sagde. En fryd at se deres glæde over at boltre sig i vandet. Noget, skipperparret ikke dyrker, og det får vi jo nogle bemærkninger om, forståeligt nok. Vi valgte at gå ind og tage en overliggerdag i Lefkas marina, så vi kunne nyde byen og de faciliteter, en marina byder på. De bliver lidt vigtigere, når der er 7, der skal i bad og lige så mange, hvis ikke flere, elektroniske medier skal holdes kørende. Et besøg på det lokale destilleri var vellykket – Morten fik ligesom vi smag for den lokale Metaxa! Der blev også indkøbt dykkerbriller, snorkel og svømmefødder, og alt er blevet flittigt brugt af børnene. Mads på 7 er nu også en rigtig vandhund og smed faktisk flydevingerne efter nogle dage.
Herligt at kunne få fyldt dieseltanken i Lefkas marina, og så gik det til Nidri-bugten, hvor vi havde en utrolig smuk overnatning for anker. På vejen dertil blev der sejlet i gummibåd, og de store blev trukket efter den – lige noget for vandhundene! Vi ville også gerne vise dem Sivota, og Fiskardo på Keffalonia. Begge var en stor kontrast til den rolige og smukke Nidri-bugt, men også en sjov oplevelse – det minder om Skagen og Smögen med de mange turister. Så må man tage med, at nattelivet er larmende. Det har jo også sin charme at sidde og spise 3 meter fra båden!
Vi var heldige at kunne leje en bil, da vi ankom til Sami kl. 10 om formiddagen. Hurtigt var vi på vej rundt på den meget smukke ø. Bjergkørsel og udsigter – og ikke mindst ned på Mirtos-stranden, der lokkede med sit turkisblå vand langt under os. Det blev til en dejlig badetur for børnene, og eneste skuffelse var, at den is, som farfar havde lovet, ikke kunne købes på stranden! Det undrede os, at man ikke fik shinet strandbaren lidt op og solgte noget ud over chips og kolde drikke. Der kunne i den grad laves penge, for stranden er meget besøgt. Så vi måtte ind i nærheden af Argostóli, før vi endelig fik noget frokost og måtte lide den tort at få græsk salat uden feta! Man kan ikke vinde hver gang… Vi var på besøg på vingården, der fremstiller den fine Robola-hvidvin og fik da også købt nogle flasker med hjem. Retsinaen var ikke lige sagen for vore gæster, men Robola faldt i deres smag. Vi skyndte os lidt tilbage, for vi havde aftalt et besøg i Melissáni grotten, inden vi skulle aflevere bilen kl. 20. Nu havde vi næsten grotten for os selv i modsætning til om formiddagen, hvor vi opgav på grund af en meget lang kø. Det er uomtvisteligt en turistmaskine, men alligevel en fin oplevelse at blive roet rundt i den underjordiske sø i drypstenshulen, hvor noget af ”taget” er styrtet ned. Vandet er helt klart, og der er en smuk virkning af dagslys og skygge i grotten.
Efter Sami, som udmærker sig ved en venlig og kompetent havnefoged, fine badeværelser, vand tilgængelig fra cafeerne på strandpromenaden og kun de beskedne godt 6 € i havnepenge, fortsatte vi vort ø-hop til Ithaka. Der var lidt vind, så vi fik rullet sejlene ud – herligt. Glæden var kort, det blev hurtigt vindstille, men lidt har også ret. Til gengæld var der masser af vind i bugten ved Vathi, hvor vi havde aftalt at ankre, så der kunne bades (og larmes uden at skulle tage hensyn til naboer!).
Vinden, som var faldvinde fra bjergene holdt sig det meste af natten, og ankeret holdt fint. Så har gæsterne også prøvet det, og vinden gjorde faktisk temperaturen mere udholdelig. Den forsvandt ved solopgang, og turen til Meganissi var igen på blankt vand med et bade- og frokoststop i en af de meget smukke ankerbugter, før vi lagde til ved bykajen. Her stod luften stille, og der er kun et at gøre i den situation, har vi erfaret: Op og finde kolde fadøl, iskaffe og is!
Skipperparret syntes, det kunne være sjovt at gense Préveza, hvor Nausikaa overvintrede i vinteren 11/12, så det blev næste stop. Der er nu kommet mooring-lines i marinaen, og en ”autoriseret” adgang til el og vand. Byen virkede faktisk mere livlig og så bedre ud end sidst, vi var her. Der var godt gang i butikkerne og de utallige barer og taverner, som vi da også besøgte grundigt. Der var optræk til torden, lige da vi havde sat os og bestilt aftensmad, men Morten og Christian tog benene på nakken og løb ned og lukkede luger samt fjernede solsejl og håndklæder. De var noget våde, da de kom tilbage, men det var også af sved. Igen nød vi et herligt måltid til yderst rimelige penge.
Vi havde aftalt, at skipperparret ville stå op og sejle kl. 06, for at vi kunne komme til Gaios på Paxi, før den meldte eftermiddagsvind blev for frisk. Desværre var der nogle kraftige dønninger, så det med at sove længe for de andres vedkommende blev ikke til noget. Men alle klarede det uden at skulle ofre til Poseidon, som han hedder i disse farvande, og et besøg af delfiner var med til at gøre turen god . Vel i læ ved Antipaxi skulle det forsøges at gentage badesucces’en, men der var en del dønning, så det blev ikke så længe denne gang. Vi ville også godt ind til byen, mens der var chance for en plads ved kajen. Kommer man senere end godt middag, kan det som regel ikke lade sig gøre. Vi fik en fin plads og hyggede os i byen sammen med de mange andre turister. Der var et vrimmel, og naturligvis igen et larmende natteliv lige ovenfor vores luge. Men det er et charmerende sted, og meget smukt, hvilket man efter vores mening bedre kan fornemme, når man besøger øen uden for højsæsonen. Vi er måske også ved at være lidt satte, for de unge synes jo godt om liv og glade dage samt shopping, og får man bare en is i tide – og utide – kan meget gå!
Alt godt får som bekendt en ende, og vi ville gerne have en hel dag i Korfu by, før det var farvel. Vi fik igen en plads i Mandraki efter en sejlads med stor dramatik: Peter Plys havde fået lov at komme med på dæk, og pludselig faldt han overbord til Mads’ store fortvivlelse. Heldigvis lykkedes det at få ham bjærget, men han var godt tung, da han kom op, så det var i sidste øjeblik. Han blev skyllet og tørret, fik lidt ekstra honning, og Mads måtte love, at sådan et vandpjaskeri skulle han ikke udsættes for igen!
Der blev mulighed for hygge og indkøb i Korfu by, og vi sluttede med et besøg på en taverne, vi havde fået anbefalet. Det tog lidt tid at få bestilt maden, for det var efter et helt anderledes, men fint system, når man først havde fundet ud af det. Børnene var trætte, det var vi alle, men maden var dejlig, og der var plads hos nogle til en is på vejen hjem. Vi kan godt forstå det med at holde siesta og være ude til efter midnat – det giver god mening i dette klima.
For at vi kunne få købt ind og tanket diesel til vores videre transportsejlads mod Split, hvor vi får næste hold på besøg den 25.7., sejlede vi til Gouvia marina. Der er svømmepøl, hvilket tiltalte børnene, og så skulle der pakkes, for en dejlig ferie var ved at være slut.
Vi har jo forsøgt at følge med i udviklingen vedr. Grækenlands ageren i forhold til EU, og efterhånden som situationen tilspidsedes, var vi noget spændte på, om noget ville forhindre flyafgangen for Morten & Co. tirsdag aften. De grækere, vi har forsøgt at komme i kontakt med, har ikke været villige til at diskutere, men hos en frisør fik skipper en snak, der viste, at alle bestemt ikke var enige i Tsipras’ håndtering af krisen. Frisøren mente dog ikke, der var risiko for strejke, men at der ville komme mange demonstrationer, især i de store byer. Snart erfarede vi dog, at der var bebudet strejke onsdag blandt de offentligt ansatte, så det var med stor lettelse, vi sendte Morten & Co. af sted i taxi til lufthavnen, og dejligt via sms at erfare, de var godt hjemme.
Vi gik i gang med en tiltrængt rengøring, så de værste spor af den nødvendige solcreme kom væk, og efter et dejligt bad i de flotte, renoverede badeværelser, var det godt at kunne sætte sig stille og roligt til aftensmaden med tanken om de dejlige dage, vi havde haft sammen. Der bliver altid så stille og lidt tomt, når børnene tager hjem, men det var også rart lige at puste lidt ud, før næste hold kommer.
Vi er som nævnt nu på vej til Albanien, gæsteflaget er skiftet, og vi glæder os til og er spændte på at skulle lære et andet land at kende. Vi bliver ikke så længe, det tillader tiden ikke, men vi håber, vi kan danne os et indtryk alligevel.
Farvel og tak til Grækenland - held og lykke! Ja, det bliver svært for grækerne, men det er på høje tid, at de mange meget velhavende grækere bidrager til, at der kan bygges et stabilt og velfungerende samfund op, hvor ingen bør lide nød, men heller ingen bør leve i så vild luksus, som tilfældet tilsyneladende er, uden at betale skat. Vi har mødt mange arbejdsomme, meget venlige og hjælpsomme mennesker, som vi ønsker alt godt for og siger tak for en herlig tid.
Også tak til jer hjemme og ude for hilsener af enhver art. Uden dem gik det bare slet ikke!
Og så håber vi, sommeren når at komme til DK; vi kan jo desværre ikke sende nogle af varmegraderne hjem, selvom det ville passe fint at mødes på halvvejen temperaturmæssigt.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 15-07-2015 af Inge Lise Lykke Hansen