Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 78 Kreta - Zakynthos
Rejsebrev 78Kreta 30/05/2015 – Zakynthos 16/06/2015
8 dage og 338 tilbagelagte sømil siden vi forlod Agios Nikolaos – det er da helt pænt, ikke?
Nu er vi så kommet til Zakyntos, hvor vi fik en hjertelig og kompetent modtagelse af havnefogeden, hvilket vi var kommet helt ud af vane med. Her er varmt, meget varmt, (33 gr.) så turen rundt i byen efter reservedele til en pumpe til holdingtanken var lidt anstrengende. Desværre gik vi forgæves, så der resterer en udfordring! Men her virker bestemt ellers til at være rigtig dejligt.
Vi ankom som planlagt til Agios Nikolaos og gensynet med Nausikaa den 30.5., fyldt til randen med minder om gode og glade oplevelser fra alt det, vi havde nået hjemme i maj måned. Det skulle blive rart lige at slappe lidt af og så komme ud at sejle. Der var noget mere liv i byen nu, rigtig hyggeligt, og det var fint at komme rundt igen de velkendte steder. Men vi gik samtidig og håbede på snart at få en vejrmelding, der ikke lød på hård vind fra NV. Vi blev så klar med alting, som vi vist aldrig har været før, og endelig: Søndag den 7. juni kunne vi kaste los, mens solen stod op over bjergkammen. Vi ville gerne langt, så Rethymnon var målet, en tur, der på grund af modstrøm blev på 80 mil, så godt, vi havde besøgt byen tidligere, for vi orkede ikke gå derop om aftenen. Vi blev bekræftet i, at det var godt, vi havde ventet, for søerne var stadig store og sammen med strømmen var det lidt anstrengende at sejle i.
Chania kom vi til først på eftermiddagen midt i en vindfyldt og våd tordenbyge, og vi måtte selv klare at lægge til ved den høje kaj, men det gik jo også, og snart skinnede solen igen. Chania kan vi rigtig godt lide; det var herligt at gå op og få en god middag på en af de mange restauranter på havnefronten, efter at vi havde fundet ud af, hvordan og hvornår vi kunne komme til Samaria-kløften. Dette var et must for skipper - og godt for det, for det var en stor oplevelse! Vi skulle køre med bus i 1½ time, med start kl. 07.45. Sikke en tur! Vi har set mange af landskaberne på Kreta, men dette overgik nok alt, fordi vi kom så højt op. Kløften er en af Europas længste, 16 km, og man starter i 1200 m’s højde og går gennem kløften ned til havet. Det var utroligt flot, en fantastisk og storslået natur! Også lidt hårdt for fødder og ben, da stierne nogle steder var meget ujævne og med høje trin, men det gik fint. Da vi kom ned, hvor vandet løb, måtte vi krydse utallige gange på nogle ret ujævne overgange, men ingen af os fik våde fødder! Der var mange rastepladser, hvor man kunne fylde sin vanddunk med koldt og dejligt kildevand og ellers sidde og nyde dette fantastiske sted. Vi hilste også på et af de æsler, man bruger til persontransport, når der er en vandrer, der ikke kan klare mosten. En sådan passerede vi allerede mellem 1. og 2. kilometersten, men da var der allerede hjælp på vej til hende. Det var også fint at opleve kontrollen ved kløftens udgang, hvor det blev noteret via billetterne, at alle vandrere var kommet ud igen. Det var i den grad skønt at kunne sætte sig med et glas friskpresset appelsinjuice ved det brusende vandløb efter veludført tur og senere få en bid mad og en kold øl nede i havnebyen Agia Roumeli, før vi skulle med færgen til Chora Skafion. Der er ingen veje til eller fra kløftens slutning. Det var blæst voldsomt op, men det var heldigvis en stor færge, vi sejlede med langs Kretas barske sydkyst, som det var interessant at se fra søsiden. Her kommer man som regel ikke som sejler, i hvert fald ikke i egen båd.
Busturen hjem til Chania var også denne gang flot – dog var vi noget matte i sokkerne, så det drejede sig primært om at komme hjem i båden og få et bad og lidt at spise, før vi tørnede ind. Vi lå lige ved cafeer med musik og underholdning til langt ud på natten, men vi sov fra det hele uden problemer!
Næste dag var der behov for hvile! Især skipperindens ben var slemt medtagne, og der er faktisk gået en uge med ømhed i læggene, før det nu er helt ok igen. Så løbeturene har været sat på stand-by indtil nu. Skipper har ikke mærket noget – det siger han i hvert fald…
Så var det tid at sige farvel og tak til Kreta, som har været på alle måder fantastisk at besøge. Vi stod op med solen og sejlede på roligt vand til Kithira, hvor vi kom sidst på eftermiddagen til en næsten tom havn. Den lille by Kapsali var ren idyl, og vi nød den smukke udsigt i bugten og op til Chora. Næste dag lejede vi en bil, og det var en virkelig flot tur rundt på øen, som er meget forskellig fra, hvad vi tidligere har set. Især var vegetationen på bjergskråningerne flot – det var nogle gule, tornede planter, der ledte tankerne hen på Skotland.
Ligesom vi så tit har set, var havnen uden faciliteter eller opsynsmand. Der kunne være SÅ fint, og vi er sikre på, sejlerne med glæde ville betale havnepenge, hvis der havde været de almindelige ting til rådighed, for havnen ligger meget tilpas, når man sejler rundt om sydspidsen af Peloponnes eller til/fra Kreta. Men sådan er det mange steder. Ikke til at forstå, når nu Grækenland mangler penge!
Vi ville igen stå meget tidligt op og sejle 80 sømil, men vinden ville det anderledes, så vi blev nogle timer, til den var løjet noget. I stedet for at sejle helt til Pilos, gik vi ind i en dejlig ankerbugt 32 sømil fra Kithira. Der var herligt – og snart kom flere både til. Ved 16 tiden begyndte det at blæse fuldstændig vildt fra så godt som alle retninger, de såkaldte faldvinde. Skipperinden var ved at forberede sig på en nat uden at kunne sove, men skipper forsikrede, at ankeret nok skulle holde, og at han ville holde øje med jævne mellemrum. Så kl. 23 var der pludselig helt stille, hvilket det var hele natten. Sådan gør man sig nogle gange unødige bekymringer! Vi kunne spise morgenmad i det skønneste vejr, og så var det af sted igen. Let vind eller havblik - og meget varmt! Det skulle blive dejligt at komme til Pilos og få et bad! Det fik vi også, men det var vores egen vandtank, der måtte lægge vand til. I Pilos kom vi igen til en ikke færdiggjort marina/havn uden tilbud til gæstesejlere. Nogle andre gæstesejlere hjalp os med at fortøje udenpå er rustent vrag, og kun skipper var i land, for der var intet indbydende over stedet. Derfor var det meget passende, at vejrmeldingen tilsagde os at tage sidste etape mod Zakynthos allerede næste dag, hvilket vi så gjorde. Igen en lang dag, 65 sm, men i sol, let vind og fredeligt hav. Lige indtil den sidste lille time, hvor vi nærmede os Zakynthos by. Da kom den varslede vind, og det var til at mærke, hvad det tager af fart, når vind og sø er lige imod. Vi har godt været klar over og indstillede på, at vi skulle sejle i modvind – og dermed for motor - på etapen fra Kreta til Korfu. Vi synes, vi har været meget heldige, for der er nogle pynter, man skal runde, og som kan vise temmelig meget tænder ifølge Rod Heikel (og diverse beretninger fra folk, der har prøvet det). Men vi har ikke haft problemer, det er gået stille og roligt.
Nu er vi så vidt, at vi ikke behøver tage så lange stræk for at nå til Korfu, hvor vi får besøg af Morten & Co. den 30.6. Det glæder vi os meget til, og vi regner med at kunne vise dem meget her på de ioniske øer, da de har to ugers ferie hos os.
Indtil da vil vi nyde gensynet med området, som vi kom til i efteråret 2011. Måske vi er så heldige at møde andre sejlere, vi kender – det er altid rigtig hyggeligt.
Det er første gang i mange år, vi ikke skal hjem på ”sommerlandlov”. Vi er forberedt på, det bliver meget varmt ombord, og vi må nok også regne med mere trængsel på de populære steder, men vi håber det bedste.
Vi vil ønske jer alle en God Sommer, hvor den end skal foregå! Og som sædvanligt takker vi for de mange hilsener, I er så søde at sende os.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 16-06-2015 af Inge Lise Lykke Hansen