Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 76 Kreta
Rejsebrev 76Kreta 19/03/2015-15/04/2015
Der er ”siestastille” her efter frokost. En enkelt formastelig kan ikke dy sig for at anvende en larmende maskine, men vedkommende kan risikere at blive stoppet af havneassistenten – her skal nemlig være ro, så folk kan få deres frokost og middagssøvn i fred!
Men stille er her, lunt og godt – i modsætning til mange af de dage, vi har tilbragt her, siden vi ankom den 19.3. Vi har ikke i den tid, vi har sejlet, oplevet et vejr som i år, når vi er kommet tilbage for at klargøre båden om foråret.
Vi kom fint hertil, blev afhentet af Niels fra S/Y Thalassa i lufthavnen i Iraklion. Båden havde det godt, var ikke særligt snavset, og vi fik os hurtigt installeret. En tur rundt for at finde et sted at spise endte med, at vi købte en pizza med hjem – der var ret dødt rundt om i byen, som virkede helt fremmed. Om natten var det meget koldt, så godt, der var tæpper at lægge over dynerne. Vi fik vasket båden næste dag, men det var ikke muligt at lave ret meget andet, så der gik et par dage, hvor vi lige gik og ventede på bedre tider. En morgen kunne vi dårligt se ud af vinduerne. En kraftig sydlig vind begravede alt i et lag rødt støv, så vi havde ikke lyst til at montere mere, end vi allerede havde gjort. Så blev vejret for alvor ustadigt med regnbyger, blæst og kulde. Vi kunne se, det ville blive svært at blive færdige til søsætning som planlagt den 27., men det kunne heldigvis udsættes til 1.4. Med hiv og sving blev vi klar med det mest nødvendige, og søsætningen forløb glat – tilmed i et fantastisk smukt vejr. Det blev desværre en kort fornøjelse, men vi var opsatte på at bruge tiden til at komme rundt og se os omkring, så vi fik lejet en bil for 1 uge. Så måtte vi tage vejret, som det kom, og vi kunne jo forsøge at planlægge turene efter vejrmeldingen.
Første stop var Kretas hovedstad, Iraklion. En travl by, hvor vi gik lidt rundt i den gamle venetianske bydel, før vi besøgte det arkæologiske museum. Vi er ellers ved at have set nok af dem, men der var nogle ting fra udgravningerne her på Kreta, vi gerne ville se. Og museet var virkelig besøget værd, rigtig interessant og meget stort.
Næste dag gik turen langs sydkysten, en virkelig smuk tur. Planen var at køre til Faistos og Matala, men da vi havde kørt et par timer, fandt skipper ud af, at tegnebogen lå i båden, så vi vendte om, for uden en € på lommen, kommer man jo ikke langt. Nordkysten bød på bedre vejr næste dag, så da gjaldt det Milatosgrotten, en bjerghule, der samtidig er mindeplads for en massakre fra 1827 – dem er vi efterhånden også stødt på nogle stykker af. Ikke så hyggeligt, men grotten havde en meget smuk beliggenhed. Dernæst ville vi gerne gense Lasithisletten i forårsfarver, og skønt det var køligt og blæsende, var der huller i skyerne, og når det endelig behagede solen at skinne lidt, var det utroligt smukt.
Som nævnt var vejret absolut ikke stabilt, og en af dagene valgte vi at ”blive hjemme” og bruge bilen til nogle praktiske ting. Vi fik grundigt provianteret af tunge varer, ligesom vi lånte nogle dieseldunke og fik fyldt vores tank op ved at hente fra en af byens tankstationer. Vi kunne ikke rigtigt vide, hvordan forsyningssituationen ville arte sig på sigt, så det var rart at få klaret. (Nogle af vore bekendte måtte i går forlade havnen uden at kunne købe diesel – der blev meldt udsolgt…)
Så gjaldt det atter Faistos og Matala. Turen dertil slår alt, hvad vi har oplevet indtil nu naturmæssigt. Det var et fantastisk landskab at køre igennem, og Faistos Paladset – eller resterne af det – lå ubeskriveligt smukt med udsigt til sneklædte bjergtinder, grønne, opdyrkede dalstrøg og ikke at forglemme den farverige flora, der netop nu er allersmukkest. Matala med de sjove klippeformationer ved stranden lignede nøjagtigt, hvad vi har set på billederne i turistbøgerne, det var sjovt at se. Vi spiste frokost på en lille taverne i byen – i solskin! En helt igennem fin dag, hvor hjemturen dog blev lige lovlig spændende: Vi ville gerne benytte en vej, der skulle være særlig køn, men vi måtte vende om ad flere omgang på grund af store jordskred og underminerede asfaltbelægninger. Vi havde overset skiltet, der fortalte, at vejen var lukket. Det var helt rart at finde den store vej igen, som også byder på skønne udsigter.
Efter at have læst romanen Øen omhandlende spedalskhedskolonien Spinalonga, som ligger tæt på Agios Nikolaos, var det også målet at besøge den. Så med en tung grå himmel over os, kørte vi af sted mod Elounda og Plaka. Vejret indbød ikke til at lade sig friste af de mange fortovscafeer, og vi var faktisk ved at ville køre tilbage fra Plaka, da skipper fandt ud af, at vi kunne blive sejlet over til øen, hvis vi lige ventede ½ time. Så det gjorde vi, og vi havde en stor båd for os selv – og også næsten hele øen! Det var sært at gå rundt mellem ruinerne/bygningerne og forestille sig det liv – og den død – der beskrives i bogen. Man er ved at renovere derovre, og det er tiltrængt, for der er mange steder, man ikke må færdes. Der er mest fokus på, at øen har været brugt som fæstning – anlægget er bygget af venetianerne. Rollen som spedalskhedskoloni er mere upåagtet. Blomsterfloret, som også nævnes i bogen, var helt utroligt smukt – de vilde blomster voksede overalt uden trimning, flere af dem meterhøje! Da vi skulle tilbage til Plaka, var det blæst op med en kold vind, så vi havde været heldige endnu engang.
Vi ville gerne lige gense Sitia, så vi kørte hjemmefra i optimisme, for regnen skulle først komme ud på eftermiddagen. Men allerede ½ time før Sitia, begyndte det at regne, så vi parkerede bilen og fandt et sted, hvor vi kunne få en kop kaffe INDENDØRS – og så skyndte vi os hjem igen. Vi vidste godt, at det nu ville blive decideret møgvejr, så der var ingen grund til at beholde bilen den dag mere, vi egentlig havde lov til. Skipper gik op og afleverede nøglen i øsregn, men vi var enige om, at vi havde haft nogle gode ture.
Så nærmede påsken sig, og der var en sød hilsen fra havnen til alle gæstesejlere i form af en pose med lys, påskebrød og et kort. Men samtidig blev der meldt en hel masse vind, stormstyrke fra NV, og vi vidste fra tidligere, at det kunne være ret så modbydeligt, i hvert fald når man ligger i havnen! Og regn i rigelige mængder stod der også på udsigten, så vi rustede os det bedste, vi kunne. Vi fik ikke mere end ca. 20 m./sek. her, men det var mere end nok til at gøre det svært at færdes både på broen og på båden, for slet ikke at tale om at sove. Vi lånte nogle kraftige fjederfortøjninger og store kuglefendere, som blev bundet til broen, og så kunne vi mere roligt støde ind i dem med hækken, for der kunne ikke tottes så meget op foran, at vi helt kunne undgå at støde imod. Men nu var det lidt blidt... Det regnede også, lynede og tordnede tidvist, og der kom hagl så store som de grove ærter. Det var slet ikke rart, men vi kom da igennem, uden at hverken vi eller båden led overlast.
Påskelørdag lettede det lidt, regnen aftog, og vinden blev mere manerlig, så lidt før midnat kunne
vi gå op i byen og få tændt vort lys, se fyrværkeriet samt afbrændingen af en figur af Judas, som var placeret på en slags godt tøjret tømmerflåde ude i søen. De gejstlige messede, fyrværkeriet var flot, det blev et kæmpebål, og der var masser af folk og en fin stemning. Det lykkedes os bare ikke at holde lysene tændt, dertil var vinden for frisk. I modsætning til, hvad mange af de lokale gjorde, gik vi ned i seng for vi trængte til en ordentlig nattesøvn. Men der var mange, der startede døgnet med at spise en stor påskemenu – den fik vi dagen efter…
Påskedag var der nemlig arrangeret Easter-spit-roast ved klubhuset. Der blev tændt op tidligt om morgenen, og så blev to hold sat i gang med at dreje spiddet over hver sin grill. Det skiftedes mændene til, og imens lavede kvinderne tilbehøret, så kl. ca. 14 blev vi kaldt til fadene, og hvor var det lækkert! Påskelam og pattegris, masser af dejlige retter som tilbehør, drikkevarerne var medbragte - også dem var det sjovt at smage hos hinanden. Det blev nogle meget gode og festlige timer i dejligt vejr og moderat vind.
Og vejret er siden bare blevet bedre. Nu vågner vi til blå himmel og solskin, og vi har fuld gang i alt det, vi mangler for at båden kan kaldes klar; nu er det en fornøjelse at arbejde med. Vi har planer om endnu en biltur til den vestlige del af øen, men ellers skal vi se at blive helt færdige, for om godt en uge tager vi færgen til Santorini, hvor vi lige skal have en lille ferie, før vi tager hjem og fester med familie og venner hele maj måned. Sidst i maj påmønstrer vi atter, og så går turen stille og roligt mod Korfu, hvor vi får besøg de første to uger i juli.
Således en kold og våd start på sæsonen, så tak for alle de gode hilsener, vi har modtaget. De har varmet os i mere end en forstand.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 15-04-2015 af Inge Lise Lykke Hansen