Klik på tallene på kortet for at springe til nabo-rejsebrevet.
Rejsebrev 73 Evoiko Sea Center - Skala (Patmos)
Rejsebrev 73Evoiko Sea Center 09/09/2014 – Skala (Patmos) 23/09/2014
Det vipper noget her i havnen på Patmos, for vinden står ind i havnen; efter vejrmeldingen skulle den dreje til vest og nord inden så mange timer, og det bringer forhåbentlig lidt ro. Skipper er på fordækket, klar til at slække ankeret, hvis en af de mange afsejlende både, skulle få fat. Det er hver gang lige spændende….
I går morges fik vi f.eks. en lidt anderledes afsejling fra vores sidste Kykladeø, Amorgos, for da var det vores tur til at opleve, at vort anker var i karambolage med den afsejlende nabos. Så det blev et hurtigt farvel og tak til en af de smukkeste øer, vi har besøgt. Men det var en stille og smuk morgen, så vi kunne uden problemer nyde morgenkaffen til søs. Ja, sidste Kykladeø, for som det ser ud p.t. med vejrmeldingen, kommer turen til at gå direkte til Kreta i det tempo, Meltemien tillader. Vi indstiller os på at tilbringe nogle blæsende dage i havn og sejle, når det er en fornøjelse. Dermed har vi også droppet besøget på Santorini, i hvert fald på egen køl.
Tilbage til vores ankomst til Evoiko Seacenter: Efter en skøn sommer hjemme og en helt problemfri rejse tilbage til Chalkoutsi, blev vi modtaget på det hjerteligste af Dennis og hans forældre. Nausikaa havde haft det fint, og var hurtigt klar til søsætning, som foregik stille og roligt i fint vejr. Det er også nødvendigt, når man bliver skubbet ud i vandet af en traktor forbundet til en lang stang med et stativ for enden, hvor båden står i, og som man bakker ud af, når båden flyder. Før afrejsen nåede vi at være oppe og spise på Platanos, en meget lokal taverne, og det var med fagter og gebærder, vi fik bestilt vort udmærkede måltid. Ikke en by, hvor der kommer udenlandske turister udover de sejlere, der bor hos Dennis.
Første tur gik til byen Lavrion, der ligger centralt i forhold til Athen. Derfor er der også ganske mange charterbåde, der har base her, og det fik vi at mærke. Både i forhold til at finde en plads og at få handlet, for det skulle alle de nye besætninger jo også! Og både de, der skulle slutte deres ferie, og de, der skulle begynde, festede natten igennem, så det var disco m.m. den ganske nat!
Anderledes fredeligt var der i Loutra, den nordlige havn på Kythnos, hvor vi blev modtaget af havnefogeden. Her var det også godt, vi kom i god tid, for de gode pladser var hurtigt væk, men vi fik en af dem. Havnefogeden kunne også være behjælpelig med at leje en bil – og det uden NOGEN formaliteter OVERHOVEDET! Vi var rundt og se på den nu meget afsvedne ø, som uden tvivl er smuk og grøn om foråret. Det er en landbrugsø, men på denne årstid er det lidt svært at se, hvor køerne får deres mad fra. Geder og får er vi jo vant til at se gå og gnaske i vissent græs på klipperne. Vi så færgebyen Merichas, hvor der også var en fin havn, besøgte klosterkirken i Kánala og var ude og nyde en kop kaffe med udsigt over sandtangen med Kolóna strandene, hvor både lå for svaj i begge bugter med stævnen i hver sin retning. I Loutra var der også seværdigheder: Der var varme, helsebringende kilder – og varme er de! Så varme, at man ikke kan holde hænderne deri ret længe. De siges at have været brugt til at kurere forskellige sygdomme – et forfaldent ”spa-hotel” vidner om fordums storhedstid. Ligeledes står en rusten transportør til brug ved afskibning af jernmalm, men den aktivitet er også stoppet. Så det er nok godt for Kythnos, at turisterne også her er begyndt at bidrage til beboernes eksistensgrundlag. Vi nåede at indtage et måltid på en af de talrige restauranter, som nyder godt af de mange lystsejlere.
Planen var at besøge Sifnos, men varslet om hård vind gjorde, at vi besluttede at blæse inde i Naxos. Det har vi gode erfaringer med fra for to år siden. Det er en fin by med en god havn. Men da vi kom midt på eftermiddagen var de gode pladser besat – havnefogeden lovede os en bedre plads næste dag. Det løfte kunne han ikke indfri, for der kom masser af både, og vi lå da også tåleligt de 5 dage, der også denne gang gik, før vinden mistede pusten. Det virker som om, der er kommet mere gang i turismen igen; der er kunder i de mange eksklusive kunst- og smykkebutikker, som Naxos er kendt for, ligesom diskotekernes ”musik” drøner ud til den lyse morgen – så nogen må jo købe drinks! Træls at høre på, når man gerne vil sove, men det er (burde være?) godt for den betrængte økonomi i landet, som har så meget at byde på, men hvor det kan virke som om effektiviteten i hvert fald på det offentlige område, kunne øges gevaldigt… Denne gang nåede vi at besøge den katolske kirke, byens kulturcenter og arkæologiske museum. Sidstnævnte har især mange flotte krukker og vaser, som er meget velbevarede. Ellers må vi indrømme, at vores appetit på museer og ruiner er svær at finde efterhånden, for hvor har vi set meget interessant og imponerende gennem årene. Naturen og mødet med den lokale befolkning bliver man derimod ikke træt af – det er stadig lige givende.
Vi lærte Jim fra s/y Sir Toby at kende. Han er født i Skotland, bosat i Bergen, og så har han haft båd i Kolding nogle år i begyndelsen af firserne. Ham mødte vi igen på Amorgos, hvor svigersøn Erik var kommet til. Her skulle skipper skifte olie, så skipperinden tog imod invitationen til G&T, alt imens skipper svedte ved siden af. Men han tog revanche, da han var færdig, og det blev til nogle hyggelige stunder - dejligt at snakke med andre igen. For de gode samtaler kræver alt andet lige et nogenlunde fælles sprog.
Som nævnt har vi formentlig taget afsked med Kykladerne, og at det blev Amorgos, skyldes, at vi ikke kunne komme tidligt af sted fra Naxos. Vi lå jo bag andre både, og det var lidt af et cirkus, da de skulle af sted. Men sådan er sejlerlivet jo også. Afstanden til Patmos var derfor rigelig til en dagssejlads, men Amorgos er storslået og har sin helt egen profil: Ligger mægtig og stoisk i vandet, som om den byder velkommen med overbevisningen om eget værd. At den anløbes af store færger midt om natten med dertil hørende aktivitet og larm, må man så tage med.
Nu er vi så på Dodekaneserne, og på vejen til Kreta, hvor vi får besøg af Jakob & Co. den 14.10. vil vi se nærmere på de øer, vi ikke har oplevet endnu. Der er stadig mange charterbåde, så også her på Patmos var det godt, vi ikke kom for sent ind. Her skal vi se det berømte Johanneskloster, der ligger højt over Chora’en. Vejret er åbenbart anderledes i år end vanligt mange steder, og her i Ægæerhavet bliver den stærke nordenvind ved med at bestemme tempoet for os. Der kommer en ordentlig omgang igen om nogle dage, og mens det står på, regner vi med at kunne komme til at ligge trygt og godt på Leros. En ø, som vi har til gode, og hvor vi vil leje bil og tage på opdagelse.
Fordelen ved nordenvinden er, at den bringer kølig og tør luft med sig – lige nu sidder vi stille og sveder. Ja, det er klamt - i ordets bogstavelige betydning…
Tak til jer alle derhjemme for jeres hilsener! Vi håber, der er lidt mere sensommer til jer.
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa
skrevet d. 23-09-2014 af Inge Lise Lykke Hansen