« Tilbage til billeder

Stintino - Fiumicino

Portu Minori i Stintino med alle de fine små joller med latinersejl. Det var et flot syn, når de havde kapsejlads uden for havnen.
De havde rejst en boksering på kajen i Stintino, hvor der blev afviklet boksekampe mellem boksere fra Sardinien og deres venskabsby i Rusland. Man kunne sidde i bådene og overvære kampene.
Strædet ved Capo Falcone nord for Stintino med det gamle vagttårn på øen Pelosa. I baggrunden ses den noget større ø Asinara.
Vi sejlede gennem Passaggio dei Fornelli og syd på forbi Capo Falcone, som ses på billedet, og ned til Alghero.
Kalkstensklipperne ved Capo Caccia med øen Foradada til venstre. Et naturreservat, der ligger ca. 5 sm. fra Alghero. Der findes flere grotter under den høje klippe.
Torre di Sant’Erasmo på fæstningsmuren, der omkranser den gamle bydel i Alghero. Lige neden for lå de forskellige marinaer.
Bastioni Marco Polo, fæstningsværket ud mod syd, i den gamle bydel i Alghero. Der var lavet kopier af de gamle ’kastemaskiner’.
’Kastemaskinen’ på Bastioni Marco Polo i Alghero. Den var beregnet til at kaste brændende fakler ud på skibe, der ville angribe fæstningen
Aftenstemning på Bastioni Marco Polo i Alghero. Hele promenaden var fyldt med restauranter, hvorfra der var en flot udsigt ud over vandet.
Via Roma i Alghero med Porta Terra for enden af gaden. Der var en stor udstilling omhandlende Gaudi. Udstillingen var fordelt over 6 museer/tårne, et af dem var Porta Terra.
Der var også elementer fra Gaudi udstillingen i Museo Diocesano, et kirkeligt museum i Alghero. Her en kopi af kirkeskibet i La Sagrada Familia i Barcelona.
Alghero på Sardiniens vestkyst, den mest spanske by på øen; de flager sågar med det catalanske flag. Byen er grundlagt i 1100-tallet.
Vi undrede os lidt over det ’mærkelige’ flag, der var hejst på de fleste offentlige bygninger på Sardinien. Det viste sig at være Sardiniens officielle flag fra 1952 (ændret i 1999).
Endnu et af de gamle vagttårne, her ved den lavvandede og klippefyldte kyst ud for Portoscuso. Tårnet var indrettet som en del af et hotel.
Carloforte på Isola di San Pietro. I forgrunden kanalen, der leder vand ind til Saline di Carloforte, i baggrunden Piazza Pegli med monumentet Al Caduti.
Saline di Carloforte på Isola di San Pietro. Store flokke af flamingoer gik og ledte efter føde i de lavvandede bassiner, hvor man udvinder salt.
Via Solferino i Carloforte med trappen op til Via G. Marconi. Det er typisk for de små gamle byer, hvor man forbinder gaderne, der ligger i flere niveauer, med lange trapper.
Via Cavour i Carloforte, en rigtig flot havnepromenade med mange fine gamle bygninger. Vi lå i Marine Sifredi, der ligger lige op ad promenaden.
Det blev en meget rolig tur rundt om sydspidsen af Sardinien fra Carloforte til hovedbyen Cagliari. Der var blankt vand på det meste af turen.
Udsigten oppe fra Bastione San Remy i Castello-kvarteret i Cagliari. Til højre i billedet ses marinaen, vi lå i.
Porten ind til Cittadella dei Musei, et moderne kompleks, hvor man finder byens største museer. Det er indrettet i det gamle savoyiske arsenal.
Torre di San Pancrazio er et af de markante og høje tårne, der findes i bymuren rundt om Castello i Cagliari. Tårnet er bygget i 1305.
Et andet af de store tårne, der er bygget i muren ind til Castello-kvarteret i Cagliari, er Torre dell’Elefante. Tårnet har fået navn efter den figur, der sidder i muren på tårnet.
Under de elegante bygninger langs Via Roma i Cagliari er der en flot buegang med alverdens forretninger.
Mens vi lå i Cagliari, blev der afholdt race med speedbåde - sikke en larm! Det meste af havnebassinet var afspærret af politiet.
Enten er der mange Ferrari’er på Sardinien, eller også havde de aftalt at mødes på havnen i Cagliari. Her nogle af dem. Jeg kunne ikke have dem alle med på et billede.
Vi valgte Marine del Sole i Cagliari, en marina drevet af far og søn. Det var en billig marina, men standarden var derefter. Man skulle se, hvor man gik, for ikke at træde igennem broen.
Bastione San Remy, den sydlige indgang til Castello i Cagliari. De gamle spanske forsvarsmure blev bygget om til det nuværende Bastione San Remy i det tidlige 1900-tal.
Gaderne/stræderne inde i Castello-kvarteret, den ældste del af Cagliari, er meget smalle. Det er ikke alle bygninger, der er lige velholdte, men det har også sin charme.
Amfiteatro Romano er fra romertiden – fra det 2. årh. e.Kr. og hugget ud ind i klipperne ligesom de græske teatre. De har bygget nye stolerækker over de gamle stensæder, og teateret benyttes stadigt.
Vi havde lejet bil nogle dage for at se det indre af Sardinien. Vort første stop var Su Nuraxi, den største nuraghe-fæstning der er udgravet; der findes ca. 8000 af slagsen på Sardinien.
Udsigten oppe fra borgtårnet på Su Nuraxi ud over den omliggende bebyggelse. Nuraghe-fæstningerne er fra 1500-tallet f.Kr. og var beboet i ca. 2000 år.
Kysten mellem Fontanamare og Masua med øen Pan di Zucchero, der ligger ud for Porto Flavia og rager stejlt op ad havet.
Det blev også til et besøg i byen Iglesias. Her de smalle gader og flotte huse i nærheden af centrum. Læg mærke til de flotte smedejernsbalkoner.
Vi var en tur ude langs østkysten af Sardinien, et rigtig flot område med høje bjerge i modsætning til det flade land inde midt på øen.
Bjergbyen Jerzu med de høje spidse klippesøjler (lokalt kaldet tacchi – høje hæle) i baggrunden. Jerzu er mest kendt for sin gode rødvin Cannonau DOC.
Gairo, i forgrunden ses den gamle by, der måtte evakueres i 1951 på grund af voldsom regn, der havde forårsaget flere jordskred. Det eneste, der er tilbage, er de tomme skaller uden døre og vinduer.
Boulevard Via Roma med de flotte bygninger. Via Roma ligger langs havnefronten og er centrum for busser, sporvogne og turistfærger.
Piazza Eleonora D’Arborea i Oristano. Midt på pladsen står en statue af Eleonora, og huset i baggrunden er rådhuset, Palazzo Comunale.
Katedralen i Oristano med den ottekantede campanile. Katedralen er viet til Jomfru Maria og bygget i 1228.
San Francesco kirken i Oristano. Inde i kirken findes en af de mest interessante statuer på Sardinien: Et krucifiks udført af en ukendt kunstner.
Det berømte krucifiks i San Francesco kirken i Oristano. Det er fra 1300-tallet og udført af en ukendt kunstner.
Torre di Mariano på Piazza Roma i Oristano. Det er bygget op på samme måde som tårnene i Cagliari af kalksandsten og med en åben side ind mod byen. Det er fra 1291.
Torre di Flumentorgiu på kysten syd for Oristano, lige syd for de store Piscinas sandklitter.
Det blev også til et besøg i Grotta di Su Mannau, nogle rigtig flotte drypstenshuler i nærheden af Fluminimaggiore på Sardinien.
Vi har set flere drypstenshuler på vores tur; men Grotta di Su Mannau er nok den flotteste. Der er brugt meget neutralt lys til oplysning af formationerne; ikke kulørte lamper, som vi har set andre steder.
Parti fra Grotta di Su Mannau på Sardinien. Vi fik en rigtig fin guidet tur; den var på italiensk, men hun var meget omhyggelig med udtalen, så vi forstod det meste.
Su Mannau drypstenshulen bliver stadig udvidet, det nyeste er Pozzo Podriguez, hvor man går ca. 30 meter ned i en meget stor hule.
Porto Corallo er en ny flot marina med masser af ledige pladser. Den ligger meget centralt, når man skal op/ned langs østkysten; men den er tilsyneladende ikke ’opdaget’.
Det spanske tårn i Porto Corallo i nærheden af Muravera. Tårnet er indrettet som turistkontor, et af de mere specielle turistkontorer, vi har set.
Nerium stod i fuldt flor, da vi besøgte Sardinien. Her nogle pænt store eksemplarer på torvet i Arbatax. De blev brugt som vejplanter langs landevejene, et flot syn.
Olbia. Der er flere muligheder for havneplads i Olbia. En af dem er den gratis Molo B. Brin. Det var en høj granitmole, hvor det var meget svært at komme i land - og lidt uroligt.
Piazza Civitas i Olbia med San Paolo kirken. Olbia er en forholdsvis stor by med en lille, gammel bymidte.
Costa Smeralda på det NØ-lig Sardinien er en flot klippekyst, lidt skærgårdsagtig. Det er et meget begrænset område, hvor der er flere ankerpladser. Et meget populært og dyrt område.
Costa Smeralda med de flotte rødbrune klippeformationer. Her området omkring Isola Nibani lige syd for Porto Cervo.
Den gamle havn i Porto Cervo, en rigtig flot havn. Der var god plads, men det skyldes nok prisen; vi skulle af med 144,00 € for en nat uden for højsæsonen.
Poltu Quatu eller Marina Dell’Orso, som den også kaldes. En flot marina, der ligger inde i en bjergslugt. Der er høje bjerge på begge sider af den smalle havn.
Inde i bunden af Poltu Quatu er der bygget et rigtig flot feriecenter, lidt i den dyre ende. Der holdt flere Ferrarier parkeret uden for ferielejlighederne. Hotellet var 5 stjernet.
Udsigten inde fra feriecenteret i Poltu Quatu ud mod marinaen. I baggrunden kan man lige skimte Isola La Maddalena.
Et af skærene på Smeralda kysten. De ser flotte ud; men der er bare det, at det hele er udlagt til naturreservat, og det kræver tilladelse, hvis man vil gå i land eller blot ankre op.
Vi var atter en tur i Rom, da vi kom tilbage til Fiumicino. Vi ’mangler’ stadig at komme op i kuplen på Peters Kirken; men med sådan en kø, der går det meste af vejen rundt om pladsen, opgav vi.
Vi har fundet et lille pizzeria – Pizzeria Trattoria - i nærheden af Piazza Navona inde i centrum af Rom. Vi har spist der før og synes, at de laver en rigtig god pizza.
Kokken i Pizzeria Trattoria. Her bliver alt lavet fra bunden og bagt i en rigtig stenovn - lige det, vi forstår ved en rigtig italiensk pizza.
Vi lå i Fiumicino ikke langt fra Ostia, så vi fik ikke bedre muligheder for at besøge Ostia Antica. Det har været en meget stor by – over 100.000 indbyggere, grundlagt i det 7. årh. f.Kr.
Bebyggelsen i Ostia Antica har været i flere etager; men kun den nederste etage, der har været begravet under sand, er bevaret.
Thermopolium of Via di Diana, hvor bardisken og nogle af de gamle vægmalerier er bevaret. Der var mange af husene, der havde flotte gulvmosaikker.
Ostia Antica er mange gange større end Forum Romanum og meget mere velbevaret. Byen dækker et meget stort område.
Lige ved Forum i Ostia Antica ligger Capitolium. Ostia Antica var i mange år havneby for Rom, det var bl.a. her al import af korn fra Afrika blev losset.
Horrea Epagathiana og Epaphroditiana i Ostia Antica. Ostia Antica har været totalt begravet under sand i flere århundreder. Under Pius VII gik man i gang med udgravningerne.
Domus of Amor and Psyche – Ostia Antica.
Porta Marina, her har porten ud til havnen i Ostia Antica ligget. Det var her, alle varer fra skibene skulle igennem.
I det gamle Ostia Antica var de forskellige faggrupper organiseret og havde deres tilholdssteder. Her den bar, hvor fiskerne holdt til.
Selv for flere tusinde år siden havde man rindende vand og opvarmning af badstuer. Man havde også toiletter. Her et fælles toilet i Ostia Antica, hvor der kunne sidde ca. 25 personer.
Teateret i Ostia Antica. Et kæmpestort teater opført i den sædvanlige romerske stil.
Mens vi lå i Fiumicino, var vi en tur oppe på Monte Argentario for at besøge Kund-Erik og Helle, der havde lejet et stort pragtfuldt sommerhus. Der var flere terrasser, her opholdsterrassen, hvor man spiste.
Le Buffe på Monte Argentario. Lidt længere nede ad bjergvæggen var der en terrasse med en flot swimmingpool. ’Stranden’ neden for huset var ikke børnevenlig.
Le Buffe, sommerhuset som Knud-Erik og Helle havde lejet til deres familiesommerferie, lå helt ud til havet. En stejl trappe førte ned til vandet. Her nyder Knud-Erik den kølige brise ude fra havet.