« Tilbage til billeder

Sevilla - Porto Santo

Flydebroen uden for havnen i Gelves, hvor vi havde fået plads, mens vi så lidt på Sevilla og var hjemme en tur. Det var rigtig dejligt at ligge ude, hvor der var lidt luft, for det var temmelig varmt.
Det var lidt af en mudret flod, vi lå i. Når det var lavvande, kom flodbredderne til syne, og der var ikke meget vand inde i havnen. Der hvor vi lå, var der ingen problemer med vanddybden.
Den Kongelige Tobaksfabrik, der nu er en del af universitetet i Sevilla, er det næststørste fabrikskompleks i Spanien og bygget i 1728-71.
Museo Arqueológico, der ligger i Parque Maríe Luisa, en meget stor park, der dannede rammen om den spansk/amerikanske udstilling i 1929.
Det var med at holde udkik, da vi sejlede ned ad Guadalquivir floden fra Sevilla og ud til Chipiona. Det var temmelig store træstammer, der drev rundt i floden.
Der var hundredvis af storkereder i træerne langs Guadalquivir floden. Nogle var forladte, men der var stadig storke i mange af dem.
Der gik også mange storke inde på flodbredden og ledte efter føde. Områderne langs Guadalquivir floden er meget lavvandede og ideelle områder for storke.
Der er mange måder at fiske på. På Guadalquivir floden ligger fiskerbådene permanent for anker, og de sætter garnet ud og håber på, at strømmen fører fiskene ind i nettet.
Det var noget anderledes at besøge Chipiona her sidst i september. Sidst vi var her, var der fyldt med badegæster. Nu var der nærmest lukket helt ned og folk var gået i vinterhi.
Man kan altid se. om fiskerbådene har fanget noget. Hvis der er fangst, følger mågerne efter båden. Her ser det ud til, at der har været stor fangst. Det er Mazagon, man ser i baggrunden.
Ayamonte, som er den sidste spanske havn, faldt vi for. Det er en meget charmerende gammel by, der er bygget op ad klipperne, og havnen ligger midt inde i byen.
Der er mange små skønne pladser i Aymonte, og der er støbte bænke beklædt med kakler på næsten alle pladserne. Her pladsen foran rådhuset.
Ayamonte er en smuk gammel by, og de allerfleste huse er meget velholdte. Her et at de rigtig flotte.
Før vejbroen over Guadiana floden blev bygget i 1992 måtte alle, der ville fra Andalusien og over til Algarvekysten i Portugal, sejle fra Aymonte til Vila Real de Santo António.
Vilamoura set ude fra vandet. Hele kysten er bebygget med store hoteller og ferieboliger; det er et meget populært feriemål.
Marinaen i Vilamoura er enorm og de fleste både, der ligger her, er meget store motorbåde. Der er ikke så mange sejlbåde - en stor parkeringsplads for både.
Vi forlader her Vilamoura. Der er flotte forhold i marinaen; her ses ankomst-/afgangspontonen, hvor man melder sig.
Algarvekysten er rigtig flot. Den består af okkerfarvede sandstensklipper, hvor der i tidens løb er dannet store grotter ind i klipperne.
Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag/aften i Portimao, ombord på S/Y EOS, sammen med Elly og Peter. I midten ses vore nye gaster – Olga og Ole.
Fra Portimao cyklede vi over på den anden side af floden Arade til byen Ferragudo. Her ses det gamle torv, der nærmest er omdannet til én stor restaurant.
Udsigten oppe fra kirken i Ferragudo ud over floden Arade og med Portimao i baggrunden.
Vi er ved at være klar til turen fra Lagos og ud til Porto Santo, en tur på ca. 450 sm. Her fyldes tanken helt op i Lagos. Der var meldt forholdsvis roligt vejr. (Foto Ole)
På vej ud fra Lagos sejler vi langs nogle af de flotteste sandstensklipper på Algarvekysten.
Vi forlader nu Portugals fastland med kurs mod Porto Santo. Her forsvinder Ponta da Piedade bag os. En flot afsked med Portugal.
Vi havde en meget rolig sejlads det første døgn. Her nydes aftensmaden ude på Atlanterhavet. Der var ingen problem med at holde maden på tallerkenerne.
Vi havde flere rigtig flotte solnedgange på turen fra Lagos til Porto Santo. Her den første aften. Om natten lyste fuldmånen for os - et flot syn.
På turen fra Lagos til Porto Santo fik vi besøg af en lille fugl, der sejlede med længe. Vi gav den mad og vand, og den var nede i kahytten for at besøge de sovende. Det syntes de ikke om!
Vi havde også besøg af en stor flok delfiner, der fulgte os længe. Her nyder Ole og Olga synet af de legesyge dyr.
Endelig dukkede Porto Santo op over horisonten efter knap 3 døgns sejlads - et syn, vi havde glædet os til.
Porto Santo er en vulkanø, og det var helt specielt at sejle ind til havnen på Porto Santo langs klipperne.
Den første aften i Porto Santo var ganske særlig: For det første lå vi stille og var glade for den gode tur, og for det andet dukkede fuldmånen op over klipperne - den havde fulgt os hele vejen.