« Tilbage til billeder

Salivoli - Bastia

Vi var en tur i Pisa for at møde Maiken, Julie, Kasper og Jakob (fotografen). De skulle sejle med os de næste 10 dage. Første stop på vej fra banegården og ud til Det Skæve Tårn. (Foto Jakob)
Jakob og Maiken foran Det Skæve Tårn i Pisa. Tårnet blev påbegyndt i 1173; men allerede i 1185 begyndte det at hælde, og arbejdet blev midlertidig stoppet. Det stod færdigt i 1350.
Alle bygninger på Campo dei Miracoli i Pisa er skæve; men det mest skæve er tårnet, der hælder godt 5 m. Det Skæve Tårn har tidligere været lukket på grund af fare for sammenstyrtning.
Dåbskapellet på Campo dei Miracoli i Pisa. Kapellet ligger frit, er opført i marmor i 1152 – 1284.
Vi har tidligere besøgt Campo dei Miracoli, men det var første gang, vi var inde i dåbskapellet. Her udsigten oppe fra øvre galleri. Et lidt anderledes dåbskapel end dem vi tidligere har besøgt.
Udsigten oppe fra Det Skæve Tårn i Pisa ned over Campo dei Miracoli med katedralen, dåbskapellet og yderst til højre klosteret – Composanto. (Foto Jakob)
Composanto på Campo dei Miracoli i Pisa. Klosteret blev bombet under 2. verdenskrig, og taget styrtede sammen. Mange af freskerne gik tabt, men man er i gang med restaurering.
Vi tog vore gæster (Jakob, Maiken, Julie og Kasper) ombord i Salivoli i nærheden af Piombino. Julie skulle lige se båden an - det er et år siden, hun sidst var ombord. (Foto Jakob)
Fra Salivoli på fastlandet gik turen til Elba. Den første havn vi anløb, var Porto Azzurro på sydsiden af Elba, en rigtig flot og godt beskyttet havn, en rigtig perle. (Foto Jakob)
Skipperinden hygger sig med Julie på fordækket af Nausikaa. Julie syntes, det var spændende at være ombord igen. (Foto Jakob)
I Porto Azzurro på Elba er der et lille minemuseum – ”La Piccola Miniera”. Man bliver kørt rundt med et lille tog i minegangene, dog kun ca. 250 m.
”La Piccola Miniera” i Porto Azzurro. Det lille minetog stopper for hver 10-15 m, hvor der så er lavet en udstilling, der beskriver arbejdet i de mange miner, der fandtes på Elba.
I det lille minemuseum i Porto Azzurro var der udstillet nogle af de mange mineraler, der findes i Elba’s undergrund. Her er det nogle flotte ametyster.
Porto Azzurro på Elba. En fin havn, der ligger midt i den gamle by. Selve byen var rigtig hyggelig med masser af små pladser fyldt med restauranter. Flot havnepromenade.
Marciana Marina var en rigtig hyggelig gammel by med mange flotte bygninger. Her et parti fra strandpromenaden og en af de mange restauranter. Der var for øvrigt en flot badestrand.
En af de største seværdigheder på Elba er svævebanen op til Monte Capanne. Man står ude i det fri i noget, der ligner et papegøjebur. Her hopper Julie og Jakob på i farten.
Turen op til Monte Capanne på Elba med svævebanen tager ca. 20 min. Det var en fantastisk oplevelse at stå ude i det fri; det var helt stille, og man kunne høre fuglene.
Her bliver skipper og skipperinden hjulpet ud af buret på svævebanen oppe på toppen af Monte Capanne. Vi var meget heldige med vejret. (Foto Jakob)
Jakob og skipper klatrede det sidste stykke op til toppen af Monte Capanne, hvorfra man kan se det meste af Elba. Maiken valgte at blive nede med lille Kasper på ½ år.
Et kik ned på baren, der ligger ved svævebanens endestation. Til højre for bjergtoppen ses Marciana Marina, hvor vi lå med båden. Vi tog en bus op til svævebanen. (Foto Jakob)
Inden vi tog svævebanen tilbage, blev der tid til en forfriskning. Sikke en udsigt, der var oppe fra baren. Man kan gå ned, hvis man har lyst - vi tog nu svævebanen. (Foto Jakob)
Der var en flot udsigt fra svævebanen, der var ikke nogle snavsede ruder til at forstyrre. Her den lille bjergby Poggio. (Foto Jakob)
Udsigten fra svævebanen op til Monte Capanne. Der var udsigt ned til Marciana Marina, hvor vi lå med båden. Til højre bjergbyen Poggio.
Skipperinden og skipper på vej ned med svævebanen fra toppen af Monte Capanne, der ligger i en højde af 1019 m. Endestationen i Marciana Alta ligger i en højde af 375 m. (Foto Jakob)
Inden vi tog bussen tilbage til Marciana Marina, blev der tid til at se lidt nærmere på den lille bjergby Marciana Alta - en fin gammel by med nogle meget smalle gader og stejle trapper.
Der var regatta i Marciana Marina, den weekend vi var der. Det var nogle halvvoksne både, der deltog i kapsejladsen. Synd, at der ikke var mere vind. (Foto Jakob)
På turen fra Marciana Marina til Portoferraio havde vi fået ny styrmand på Nausikaa. Julie kunne lige nå rattet, når hun sad på fars knæ; men det var så som så med udsynet.
Vi kom til Portoferraio en søndag middag og var spændt på, om havnen var fyldt op med weekendsejlere; men nej – der var mere end god plads. Der lå kun ganske få både ved kajen.
Der var rigtig mange hyggelige restauranter i Portoferraio. Her prøver besætningen en at de små restauranter inde i den gamle bydel. De havde en fantastisk risotto med skaldyr.
Når først man var kommet op på toppen af klipperne rundt om Portoferraio, er der en flot udsigt ned over byen og havnen. Til venstre ses Fort Stella, der ligger ved indsejlingen. (Foto Jakob)
Det var planen, at Julie skulle have været ud og sejle med en turbåd med glasbund; men på grund af hårdt vejr var sejladsen indstillet. Det blev i stedet en tur med det lille turisttog.
Gaderne i Portoferraio er meget stejle, og de fleste steder er der store trapper. Her er Maiken med Kasper på ryggen og Julie på vej op mod toppen. (Foto Jakob)
Tiden fløj af sted, og inden vi så os for, skulle vore gæster hjem. Her forlader de Portoferraio med færgen til Piombino. Legetøjsfærgen, som Julie kaldte den.
Napoleon blev jo mere eller mindre forvist til Elba, hvor han blev guvernør. Her ses hans bolig, Palazzina Napoleoncia eller Villetta dei Mulini, som nu er indrettet som museum.
Et af de mange rum i Napoleons guvernørbolig i Portoferraio. Man har forsøgt at møblere rummene med de originale møbler eller tilsvarende.
Biblioteket i Napoleons guvernørbolig. Mange af bøgerne er de oprindelige bøger. Han var i eksil på Elba omkring 1814; men efter 9 måneder stak han af og led nederlaget ved Waterloo.
Palazzina Napoleoncia eller Villetta dei Mulini ligger højt hævet over Portoferraio og med en flot udsigt ud over vandet. Der var direkte adgang fra boligen til Fort Stella.
Næste havn på vor tur rundt om Elba blev Marciana Marina. Her fotograferet oppe fra en bjergvej på en biltur vi kørte på et senere tidspunkt.
Vi lejede en bil i Portoferraio og kørte Elba rundt. Her et parti fra turen langs den nordlige kyst. Elba er en meget kuperet ø, og da vi var der, var alt grønt og frodigt.
På vor køretur rundt på Elba besøgte vi en af de havne, som vi ikke havde besøgt i båden – Marina di Campo, på sydsiden af øen. En fin gammel by.
Sydkysten af Elba er knap så stejl som resten af kysten rundt; men alligevel flot. Vi var nogenlunde heldige med vejret og havde god sigt.
Napoleon havde to boliger på Elba: Hans hus i Portoferraio og landstedet (sommerboligen) Villa San Martino. Den så nu lidt anderledes ud, da Napoleon boede der.
Den flotte facade foran Villa San Martino (Napoleons sommerbolig) er bygget til i 1814 af den russiske emigrant fyrst Demidoff. Selve sommerboligen ligger bag ved.
Villa San Martino, som var Napoleons sommerbolig, mens han var i eksil på Elba i 1814.
Et af rummene i Villa San Martino på Elba. Freskerne på væggene er malet i 1814 i egyptisk stil, et minde om Napoleons Nil-felttog i 1798-99.
Udsigten fra Napoleons sommerbolig – Villa San Martino. Han kunne se hjem til sin anden bolig Villetta dei Mulini i Portoferraio. Det er Portoferraio der ses over hustaget.
Det blev tid til at komme videre mod Korsika. Her forlader vi den gamle havn i Portoferraio på Elba. I forgrunden ses Torre del Martello o di Passanante.
Uden for havnen i Portoferraio lå der en stor hval; vi fik et ordentligt blåst til farvel.