« Tilbage til billeder

Rügen

Mødet med Rügen var imponerende. Hvide kalkklinter med skov på toppen så langt øjet rakte. Lige som på Møns klint.
Den gamle bydel i Sassnitz. Læg mærke til de fine udskæringer, der er rundt om altanerne.
En lille krigskirkegård for faldne i 2. verdenskrig. Den lå rigtig smukt i en lille skov uden for Sassnitz.
Det enorme feriecenter i Prora, som Hitler planlagde i mellemkrigsårene, men som aldrig blev bygget færdigt. Her en af de pænere dele af byggeriet.
I forbindelse med byggeriet i Prora var der indrettet et ’Dokumentations Zentrum’, der beskrev planerne, og hvad der skete under 2. verdenskrig. Et besøg værd.
De er i fuld gang med at renovere Hitlers feriecenter i Prora. Lidt af et projekt. Bygningerne bliver indrettet til hoteller og lejligheder. Det ligger rigtig skønt med udsigt ud over Østersøen.
Et udsnit af byggeriet i Prora. Det er et kæmpe byggeri, der er 4,7 km. fra den ene ende til den anden. Det ligger helt ud til Østersøen og med en planlagt havn midt på byggeriet, der aldrig blev bygget.
Fra Sassnitz og ud til Königsstuhl er der anlagt en flot cykelsti gennem Jasmund Nationalpark. Det var en rigtig fin tur.
Efter cykelturen fra Sassnitz og ud til Königsstuhl spiste vi vor medbragte madpakke på en legeplads, det eneste sted, vi kunne sidde ned. Det var børnene ikke helt tilfredse med. Inge Lise, Lene og Nils.
Der var indrettet et flot informationscenter ude i nærheden af Königsstuhl. Königsstuhl er en stor markant kalkklint. Området er optaget på UNESCOs Verdens Naturarvsliste.
Königsstuhl set fra Victoria Stuhl, en anden af de imponerende kalkklinter. Fra selve Königsstuhl kan man ikke se noget af klinten.
Den flotte gangbro, der fører fra havnen og op til centrum af Sassnitz.
Udsigten oppe fra gangbroen, der går nede fra havnen og op til byen. Havnen i Sassnitz var så stor, at der kunne dannes bølger inde i havnen. Det gav lidt uro.
Et parti fra Sassnitzer Fischerei- und Hafenmuseum. Et lille museum, der havde rigtig mange ting udstillet.
I Lauterbach Marina var en ene bro indrettet til feriehuse bygget på flydebroer. Lidt længere inde var der en række feriehuse bygget på pæle. Så kan man fortøje lige uden for sit hus.
I Putbus er næsten alle huse hvide, og uden for husene er der plantet opstammede roser. Det var noget, en fyrste gav ordre til engang i 1800-tallet, og det er holdt i hævd lige siden.
De flotte opstammede roser i Putbus. De må have en gartner til at passe dem. Ingen lus eller stråleplet, som vi andre kæmper med.
Vi skulle ud og køre med ’Rasender Roland’, en togstrækning mellem Lauterbach og Göhren, som bliver kørt med damplokomotiver. Det er en smalsporet bane – 90 cm. mellem skinnerne.
En af vognene på toget ’Rasender Roland’ er en åben vogn, som var meget populær. Især, når den holdt stille på stationen, men knap så populær, når røgen fra lokomotivet slog ned under kørslen.
Der var sort røg op af skorstenen på ’Rasender Roland’, når det gik lidt opad. I følge deres brochure, havde de 8 forskellige lokomotiver i drift.
Vi stod af ’Rasender Roland’ på stationen Jagdschloss og gik ca. 2 km. op til et slot, igennem en rigtig flot skov. Inge Lise, Lene og Nils.
Jagdschloss Granitz ligger ude midt i en skov. Det er fra midt i 1800-tallet.
Frokosten indtages ved en pølsevogn uden for Jagdschloss Granitz. Lene, Nils og Inge Lise.
En af de flotte stuer på Jagdschloss Granitz. Møbler og lysekroner er lavet af kastestænger, afkastede gevirer fra kronvildt.
Den flotte smedejernstrappe op til toppen af tårnet på Jagdschloss Garnitz.
Vi fortsatte med ’Rasender Roland’ ud til ferie- og badebyen Göhren, med der var ikke rigtig feriestemning. Det var overskyet, pålandsvind og det begyndte at regne.
Vi fik regnvejr på turen tilbage fra Göhren til Lauterbach med ’Rasender Roland’. Nogle enkelte trodsede regnen og satte sig i den åbne togvogn.
Turen med ’Rasender Roland’ fra Göhren til Lauterbach. Det tyndede ud i folkene i den åbne vogn, da toget begyndte at køre, og regn og røg slog ned i vognen.
Broåbning i Stralsund. Der er bygget en ny vejbro over sundet, men den gamle jernbanebro kan vi ikke komme under.
Den gamle hansestad Stralsund set ude fra sundet.
Det gamle rådhus i Stralsund. Stralsund er på UNESCOs liste over Verdenskulturarv.
Arkaden under det gamle rådhus i Stralsund. Det var ikke muligt at komme ind og se selve rådhuset.
Wulflamhaus over for rådhuset i Stralsund, regnes for et af de ældste huse i Stralsund. Der er nu indrettet restaurant i huset.
Man kan komme ind i Wulflamhaus i Stralsund og se, hvordan det er bygget. Det regnes for et af de ældste huse i byen.
Kniepertor fra ca. 1290 er en af de bevarede byporte i Stralsund.
Scheele Haus, nogle af de flotte gamle gavlhuse i Stralsund.
Den ældste havneknejpe i Stralsund.
Interiøret i den ældste havneknejpe i Stralsund.
Lodsstationen på havnen i Stralsund.
Den gamle bydel af Stralsund ligger ude på en ø. Kanalerne rundt om byen bliver brugt til havneplads for lokale sejlere. Det kræver speciel broåbning for at komme ud og ind.
Heiligengeistklosteret i Stralsund. Klosteret er første gang nævnt i 1258.
Sandstranden på vestkysten af Hiddensee lige over for Vitte. En rigtig flot sandstrand og den fortsatte så langt øjet rakte, så der var god plads til badegæsterne.
Nogle af de fine gamle stråtækte huse i byen Vitte på Hiddensee. Her er ingen biler, men rigtig mange cykler.
Asta Nielsen, den berømte danske stumfilmskuespillerindes sommerhus på Hiddensee. Huset hedder Karusel og er indrettet til museum.
Et blik ind i Asta Nielsens sommerhus Karusel nær Vitte på Hiddensee.
Fyrtårnet Dornbusch på nordspidsen af Hiddensee. Det ligger rigtig flot oppe på en bakketop.
Fyrtårnet Dornbusch på nordspidsen af Hiddensee. Der var en flot udsigt oppe fra toppen af fyret.
Udsigten oppe fra fyrtårnet Dornbusch på nordspidsen af Hiddensee. Her udsigten mod syd ned over Hiddensee.
2-3 km. før Arkona blev alle biler stoppet, og hvis man ville ud til fyret på Arkona, måtte man gå eller tage et turisttog eller en hestevogn. Vi var cyklende og måtte godt cykle derud.
De 2 fyrtårne ude på Kap Arkona. Det er kun det høje, der er i brug.
Udsigten mod øst oppe fra fyret på Kap Arkona.
Det var ikke meget, man kunne se oppe fra af de høje kalkklinter på Kap Arkona. Skulle man se dem rigtigt, skulle man ned på stranden.
Kalkklinterne på Kap Arkona set fra det lille fiskerleje Vitt.
Næsten alle husene i det lille fiskerleje Vitt er med stråtag, en hyggelig lille by.
Det er ikke megen havn, der er i det lille fiskerleje Vitt, der ligger lige syd for Kap Arkona. Alle joller trækkes op på land, når de ikke bruges.