« Tilbage til billeder

Puerto Rico (Gran Canaria) - Las Palmas de Gran Canaria

Den hyggelige by/havn – Puerto de Mogán, der ligger tæt på Puerto Rico. Det er et af de steder, mange besøger, når de er på Gran Canaria.
En af de mange broer i lystbådehavnen i Las Palmas de Gran Canaria, 2 dage før starten på ARC 2008. Det var et festligt syn, og der var heftig aktivitet på bådene.
Der skal MEGET proviant til en tur over Atlanterhavet, der tager omkring 3 uger. Provianten kom med lastbil og blev leveret på broen. Her er det nogle deltagere i ARC 2008, der får en leverance.
Catedral de Santa Ana i Las Palmas de Gran Canaria. Katedralen er forholdsvis ny, den blev påbegyndt i 1781.
I forbindelse med Catedral de Santa Ana er der et gammelt kloster, der er indrettet som museum. Her et parti fra klosterhaven.
Puerto Rico – udsigten fra cockpittet ind over byen, der er bygget op ad bjergsiderne. Enkelte steder rager de flotte bjergtoppe op over hotellerne og ferielejlighederne.
Playa de Puerto Rico kl. 10 om formiddagen sidst i november. Folk er begyndt at indtage liggestolene. Overalt, hvor det er muligt at bygge, er der opført lejligheder eller hoteller.
Et billede fra papegøje-showet i Palmitos Park på Grand Canaria. Det var de utroligste ting, de kunne få papegøjerne til at lave. Her løber en papegøje på rulleskøjter.
Et kik ind i orkidéhuset i Palmitos Park. Det var fyldt med spændende arter, som vi ikke tidligere havde set.
Der var ikke kun fugle og andre dyr; der var også en imponerende samling af kaktus, palmer og andre planter. Det var arrangeret rigtig flot.
Et vue ud over Palmitos Park, der ligger nede i en slugt. Det er ret imponerende, at det er lykkedes at reetablere parken så hurtigt. Den blev ødelagt af en brand den 30. juli 2007.
Der var opvisning - ude i det fri - med eksotiske fugle. Fuglene fløj frit rundt, men adlød ordrer fra dyrepasserne. Flot show.
Der var også opvisning med rovfugle. De blev sluppet løs og fløj så højt op, at vi næsten ikke kunne se dem. De adlød også signalerne fra dyrepasserne – imponerende!
Foruden de mange papegøjearter, var der også en meget stor samling af andre fugle i Palmitos Park Der var også aber, krokodiller og andre dyr, samt et akvarium.
Vindmøllen i nærheden af Mogán,; en af de få vindmøller, der er tilbage på Gran Canaria.
De blå bjerge, som de kaldes, ligger på vejen mellem Mogán og San Nicolas de Tolentino. De havde nu alle mulige farver og var mere grønne end blå - efter vores mening.
Den sydvestlige del af Gran Canaria er meget tør og gold. Hele øen er dannet af vulkaner og ses tydeligt i landskabet.
Et kik sydpå fra Mirador de Balcón ned langs Gran Canarias vestkyst. Det er en meget stejl og barsk kyststrækning. Vejen var hugget ind i bjergene.
Nordkysten af Gran Canaria er noget lavere og mere flad. Her falder der mere regn end sydpå, og der kan dyrkes afgrøder på de dertil indrettede terrasser.
Cenobio de Valerón, et af de mange steder, hvor de oprindelige beboere – guanchaerne – havde opbevaret deres afgrøder.
Et kik ud over Mundo Aborigen, et frilandsmuseum, der er indrettet for at vise, hvordan guanchaerne boede og levede. Flot museum.
De forskellige huse i Mundo Aborigen var ’møblerede’ og der var lavet figurer i fuld størrelse, så man kunne få et indtryk af, hvordan guanchaerne havde levet.
Et hus/hytte i frilandsmuseet Mundo Aborigen. Det var kun ’overklassen’, der boede så fint og måtte gå med langt hår.
Et af de smalle stræder i bjergbyen Fataga. Hele byen var meget velholdt og lidt af en attraktion.
Et andet af de smalle stræder i Fataga, en af de små bjerglandsbyer inde i slugterne på Gran Canaria.
Inde i Barranco de Guayadeque har guanchaerne (de oprindelige beboere) boet i huler inde i bjergene. Det er blevet in at bo i disse huler, så mange af dem er beboet.
Kirken inde i Barranco de Guayadeque er lavet i en hule inde i bjerget. Der ligger restauranter og boliger i hulerne rundt om kirken.
Kirkerummet i Barranco de Guayadeque er ikke ret stort og alt (undtagen bænkene) er hugget ud i bjerget. Der var ikke ret højt til loftet.
Roque Nublo set fra vejen, der fører op til plateauet, hvor den 80 m høje klippe står. Der var meget frodigt - og koldt!
Der var 2,5 km fra P-pladsen og op til Roque Nublo, men det var anstrengelserne værd. Roque Nublo er Gran Canarias vartegn og verdens højeste (80 m) basaltmonolit.
Udsigten oppe fra Roque Nublo var imponerende. Det var overskyet og diset, da vi var på vej op; men det klarede op, da vi nåede toppen, og solen brød igennem.
Udsigten fra Roque Nublo, der er det næsthøjeste punkt på Gran Canaria. Klippen ligger midt på øen, og vi kunne skimte vandet ude mod vest.
En af de mange små byer på vejen mellem Roque Nublo og Tejeda. De ligger i læ nede i dalene; det er lidt besværligt at komme ned til dem.