« Tilbage til billeder

Piræus - Basimakopouloi Shipyard (Kilada)

Korinterkanalen set oppe fra den gamle vejbro. Kanalen er næsten ligeså imponerende oppe fra, som når man selv sejler igennem den.
Indgangen til det Antikke Mykene med den imponerende Løveport, der har fået sit navn på grund af det store sandstensrelief af to hovedløse løver.
Det Antikke Mykene, der er anlagt 3.000 f.Kr. Den mykenske kultur er den første store civilisation på det græske fastland og er navngivet efter byen. Flot udgravning.
Museet i forbindelse med Antikke Mykene har en rigtig flot samling af de fund, der er gjort under udgravningerne. Det er nok de bedst bevarede ting, vi har set indtil nu.
Den berømte dødsmaske af guld, som blev fundet under udgravningerne af den såkaldte Gravcirkel A i Antikke Mykene; en kongegrav, der har været anvendt over flere generationer.
Atreus’ skatkammer er udformet som en kæmpe bikube med en diameter på godt 14 meter. Akustikken inde i gravkammeret er som i en domkirke på grund af formen.
En 36 meter lang og 6 meter bred vej fører hen til Atreus’ gravkammers høje indgangsportal. Gravkammeret ligger lige syd for Antikke Mykene.
Antikke Epidauros med det enorme amfiteater. Fra række 55, den øverste, er der 60 meter ned til scenen. Akustikken er fantastisk; selv på den afstand kan man tydeligt høre, hvad der siges.
Der er også et lille museum i Antikke Epidauros, som rummer nogle af de fund, der er blevet gjort under udgravningerne af området.
Tholos i Antikke Epidauros. De er ved at restaurere bygningen. Det er ikke meget, der er tilbage af det oprindelige.
Apollo templet i Epidauros. Man har rekonstrueret det ene hjørne for at vise, hvor stort det oprindeligt har været.
Parti fra Nafplio, der var Grækenlands første hovedstad fra 1828 til 1834. På toppen af bjerget i baggrunden ses borgen Palamidi. 1000 trin fører op til borgen, som er opført i 1711-13.
Byen Dimitsana, der ligger ved indgangen til Lousios-slugten. Under frihedskampene lå der 15 krudtfabrikker i denne lille bjergby.
Et parti fra Dimitsana, hvor vi spiste frokost på en lille lokal taverne med en fantastisk udsigt.
Inden aftensmaden i Olympia blev der tid til en lille forfriskning på byens torv. Skipperinden og skipper til venstre, og til højre vore gæster Svend Erik og Ulla.
Antikke Olympia er meget anderledes end de andre arkæologiske udgravninger, vi har besøgt. Stedet har aldrig været en fæstning og ligger derfor ikke oppe på en bjergskråning.
Der er, som der også har været oprindeligt, en masse træer og planter på Antikke Olympia. Træer, hvor man kan gå i skygge.
I Olympia dyrkede man overguden Zeus. Her resterne af det tempel, som er rejst til ære for ham. Hele området blev ødelagt af et jordskælv i 500-tallet.
Buegangen ind til stadion i Antikke Olympia. Der var plads til 30.000 tilskuere, udelukkende mænd. Kvinder og slaver var henvist til skråningerne ved Kronosbjerget.
Løbebanen på det Antikke Olympia. Banen var 600 antikke fod (192,27 meter) lang.
På pladsen mellem de fire pæle i forgrunden tændes den olympiske fakkel ved hjælp af solens stråler og transporteres rundt i verden, når De Olympiske Lege afholdes.
Ruinerne af Philippeion i Olympia. Bygningen er påbegyndt af Philip II, konge af Makedonien, efter slaget ved Chaironeia (338 BC) og bygget færdigt af hans søn Alexander den Store.
Fra museet i Olympia. Det centrale rum er helliget Zeus’ tempel. Her resterne af gavludsmykningen på templet.
Hermes med Dionysosbarnet er en af perlerne i det arkæologiske museum i Olympia; men der var mange andre flotte statuer og ting fundet ved udgravningen af området.
Mens vi udforskede Peloponnes, havde vi båden liggende i Zea Marina i Piræus, hvor det var let at leje bil, og det lå centralt med god forbindelse til lufthavnen, når vore gæster skulle hjem.
Zea Marina er en meget stor marina, der ligger som en lomme inde midt i Piræus, meget centralt. De små hvide telte rundt om marinaen skyldes en bogmesse.
Havnefronten i Egina. Der findes et utal af taverner og andre restauranter langs havnefronten; men der er også blevet plads til en enkelt kirke. Der var for øvrigt flere store kirker i den lille by.
Gammel bygning i byen Egina, på øen af samme navn
Havnefronten i byen Egina på øen af samme navn. En fin beskyttet havn; men hurtigfærgerne, der sejler i pendulfart ind til Piræus, skaber en del uro i havnebassinet. Om natten var der roligt.
Lidt øst for Egina by ligger kirken Agiou Nektariou, en meget stor kirke med tårne, kupler og søjlegange. Efter sigende skulle den kunne rumme det meste af øens befolkning.
Kirken Agiou Nektariou med de flotte søjlegange ligger på Egina; den er en af Grækenlands største kirker og helt nybygget.
Klosteret, der ligger i forbindelse med Agiou Nektariou på Egina. Her levede munken Anastasios Kefalas, der er fadder til kirken. Han var kendt for at kunne helbrede syge.
For at komme ind på klosteret Agiou Nektariou på Egina, skal man være tækkeligt klædt. Bemærk, at kvinder i bukser ikke har adgang til klosteret.
Parti inde fra klostergården på klosteret Agiou Nektariou på Egina.
Afaia Templet på Egina. Templet er opført omkring 500 f.Kr. og er meget velbevaret, 23 af de oprindelige 32 søjler står endnu.
Afaia Templet på Egina blev opført til ære for den lokale gudinde Afaia, som var en af Zeus’ mange udenomsægteskabelige døtre.
Agia Marina er en fin lille turistby med tavernerne liggende langs stranden, nogle helt ude i vandkanten. Der var mange hoteller og ferielejligheder i byen.
En typisk gade i en græsk ferieby, her Agia Marina. Souvenirforretninger, cafeer, taverner og tøjforretninger ligger side om side.
Egina er kendt for at dyrke pistacienødder. Efter sigende skulle der være ca. 130.000 pistacietræer på øen. Her ses klaser af de umodne nødder på træerne.
Perdika, som ligger på den sydlige del af Egina, har nogle rigtig dejlige fiskerestauranter. Hele havnefronten var fyldt med disse restauranter.
Solen var ved at stå op over bjergene, da vi en tidlig morgen forlod Egina. Her ses det hvide kapel yderst på molen.
Havnen på Hydra. Der er kun få steder, lystbådene må ligge, og der klumper de sig sammen. Vi ligger inde ved molen med 3-4 rækker uden på os.
Et kik ind over Hydra by set oppe fra en af de øverste gader/gyder på vestsiden af havnen.
Der er ingen biler på Hydra (undtagen skraldebilen), så man kan roligt sætte varerne ud på gaden, og det samme gælder bordene fra tavernen.
Person- og varetransport på Hydra foregår på ryggen af et muldyr eller en hest. Her kommer ’taxachaufføren’ med to af slagsen, der er beregnet til persontransport.
’Taxa’ holdepladsen på Hydra. I vandet ligger taxabådene, og oppe på kajen står muldyrene og venter på folk, der skal transporteres til deres hjem eller hotel.
Aftenstemning i havnen på Hydra. Byen ligger ’klistret’ op ad bjergsiderne rundt om havnen.
Morgenstemning i bugten uden for Basimakopouloi Shipyard. Det er Kilada med den store kirke i baggrunden.
Nausikaa hænger i traveliften på Basimakopouloi Shipyard og venter på at blive sat ned i stativet og kørt ind på pladsen, hvor den skal stå, til vi kommer herned igen d. 30. august.
Da rejsebrevet skulle skrives, flygtede skipperinden fra bådens varme og fandt et skyggefuldt sted, hvor der var lidt vind til at køle lidt.