« Tilbage til billeder

Marrakech - Ceuta

Djemaa el Fna pladsen i Marrakech. Det var en lidt anden oplevelse her under ramadanen. Sidst vi var her, var der mange flere mennesker og meget mere liv.
Nogle af slangerne og slangetæmmerne på plads Djemaa el Fna. Slangetæmmerne måtte daske til slangerne for at få dem til at rejse sig - de gad ikke i den varme. (De fastede måske også?)
Ruinerne af El Badi. Et palads bygget af Ahmed el Mansour i 1500 tallet. Det tog 25 år at bygge, og det tog blot Moulay Ismail 12 år at ødelægge det mindre end 100 år senere.
Udsigten fra muren rundt om palads El Badi. Læg mærke til alle storkerederne på murene. Hvis man vil opleve storkene, skal man komme tidligt; de søger andre steder hen om eftermiddagen.
Souken i Marrakech. Det er en meget stor souk delt op i afdelinger alt efter, hvad der fabrikeres og handles med. Her er det stoffer, der sælges.
Farvernes afdeling i Marrakech - Souk des Teinturiers, hvor der farves uld og silke. Det er et af de sidste steder, hvor der farves efter de gamle metoder, efter at den i Fés er lukket.
Vi besøgte en berbisk krydderihandler, som også sælger helseprodukter. De demonstrerede både deres viden og kunnen, bl. a. deres massageolie. Her får Launy en tur, og han nød det.
Frokosten blev indtaget på en restaurant i Riad Dar Timtam, der er indrettet i en rigtig flot gammel bygning.
Om aftenen spiste vi middag i restaurant Dar Essalam, hvor der var optræden. Kvinden her dansede rundt med en bakke med levende lys; det gjorde hun rigtig flot. (Foto Launy)
På Dar Essalam, hvor vi spiste aftensmad, var der også mavedans. Det var ikke, som vi forventer; her var ikke noget, der slaskede. Hun var dygtig og meget yndig.
Mynteteen efter middagen på restaurant Dar Essalam blev serveret med manér. Myntete serverer de næsten altid med lang stråle i Marokko. (Foto Launy)
Familien Jørgensen på indkøb i Souken i Salé. Der var trængsel og ikke særlig rent. Fiskehandleren, slagteren, grønthandleren og hvad der nu fandtes, er åbne boder ud til souken (30 grader).
Der bliver serveret myntete og lokalt bagværk på café Maure i Kasbah des Oudaía i Rabat. Der var en flot udsigt ud over floden Bouregreg fra caféen.
En af gaderne i Kasbah des Oudaía i Rabat. Næsten alle huse er malet blå forneden og kasbah’en er kendt for sine flotte døre.
Volubilis, en romersk ruinby nord for Meknes. Ruinbyen ´dækker et stort område og ligger højt med en flot udsigt. Her ruinerne af Basilikaen.
Triumfbuen er centrum i Volubilis. Det har været en imponerende, ceremoniel bygning uden nogen egentlig funktion. Den ligger for enden af den flotte, brede hovedgade.
I Volubilis findes der ruiner af mange romerske villaer. Et af kendetegnene for disse villaer er deres mosaikgulve, der forestiller kendte figurer.
En af de fine romerske villaer i den romerske ruinby Volubilis. Mange af gulvene er dekoreret med mosaikker, der danner flotte billeder.
Under den ubarmhjertige tyran – Sultan Moulay Ismail, blev der anlagt kæmpe underjordiske fængsler, hvor fangerne, der arbejde med at bygge paladser i Meknes, blev drevet ned om natten.
For at komme ud og se de seværdigheder, der lå i udkanten af Meknes, tog vi en tur med en hestevogn. Kusken, en knægt, havde ikke rigtigt styr på hesten. (Foto Launy).
Bab el Khemis, en af de meget flotte porte, der fører ind til medinaen i Meknes.
Heri el Souani i Meknes, nogle højt hvælvede kamre, som blev brugt til kornlagre og opbevaringsrum. Kamrene er enorme, Moulay Ismail var altid klar til en belejring eller tørke.
I forbindelse med Heri el Souani i Meknes findes der nogle enorme stalde til heste. Staldene kunne rumme flere tusinde heste og deres ryttere.