« Tilbage til billeder

Mandraki (Oinoussa) - Yat Lift (Bodrum)

Chios Marina. Stor og forholdsvis ny marina, som aldrig er blevet lavet færdig. De fleste vælger at ligge langskibs på indersiden af ydermolen.
Chios Marina. Broerne er etableret og benyttes af små lokale joller; de har lagt mooringlines ud, så det er svært for andre at benytte broerne. Der er stor risiko for at fange en line med ankeret.
Lige syd for Chios Marina på vejen ind til Chios by ligger disse fire flot restaurerede vindmøller.
Klosteret Nea Moni på Chios. Klosteret ligger rigtig flot og godt beskyttet i en bjergkløft inde midt på Chios. En stor skovbrand har ødelagt al bevoksning rundt om klosteret. Branden har været tæt på.
Nea Moni, et nonnekloster på Chios. Her en af de gamle bygninger, der bl.a. rummer museet.
Klosteret Nea Moni på Chios. I 1950’erne døde den sidste munk, og klosteret blev overtaget af nonner. Den enlige nonne med sutsko er i dag den sidste.
Nea Moni klosteret på Chios er fra 1100-tallet, men er i flere omgange blevet ødelagt af jordskælv og kun en lille del er genopbygget. I baggrunden ses kirken.
Kranier på Nea Moni klosteret på Chios. Under tyrkernes angreb i 1822 havde mange tusinde chioter søgt tilflugt i klosteret; de blev alle henrettet sammen med stedets 600 munke.
Kirken i Nea Moni klosteret. Her opbevares sølvikonet af Jomfru Maria, som to munke fandt og efter traditionen blev klosteret bygget, hvor der var sket et mirakel.
Kirken i Nea Moni klosteret er kendt for sine flotte guldmosaikker. Vi må indrømme, at vi havde læst det som gulvmosaikker og gik og kikkede på gulvet, men det var dækket at tykke tæpper, så…
Guldmosaikkerne i Nea Moni klosterkirke. Kirken er blevet ødelagt af flere jordskælv gennem tiden, og det ses tydeligt på mosaikkerne; men flot var det.
Munkenes/nonnernes spisebord i Nea Moni klosteret på Chios er belagt med mosaikker. De må have spist i hold, der var 600 munke på klosteret i 1822.
Spisesalen på klosteret Nea Moni på Chios er for nylig blevet restaureret. Hullerne i muren under bordet var til opbevaring af munkenes/nonnernes bestik.
Spøgelsesbyen Anavatos på Chios ligger på en 400 meter høj klippe, og de brune kampestenshuse falder næsten i et med klipperne. Byen er fra 1400-tallet.
Skipperinden på vej op til Anavatos på Chios. Byen blev forladt i 1822, hvor tyrkerne angreb byen. Flere hundrede mennesker kastede sig ud fra klipperne for at undgå tyrkisk fangenskab.
Et af de få huse, der er under restaurering i bjergbyen Anavatos på Chios. Det ligger oppe på toppen af klippen blandt hundreder af ruiner.
På det nordlige Chios ligger byen Agia Gala. Vi var kørt derop for bl.a. at se et lille kapel, der ligger oppe på klippesiden, men først blev vi ført ned i en stor drypstenshule.
Drypstenshulen i Agia Gala på Chios. Nogle af de flotte formationer, som vandet, der siver gennem klippen, har dannet gennem millioner af år.
Ifølge guiden i drypstenshulen i Agia Gala på Chios, har hulen været beboet af mennesker i urtiden, og derfor manglede mange af spidserne på stalaktitterne - de var blevet brugt til pilespidser.
Skipperinden fik udleveret nøglen til det lille kapel, der lå oppe midt på klippevæggen i byen Agia Gala på Chios.
Det lille kapel fra 1300-tallet i Agia Gala på Chios. Det var et meget specielt sted, og guiden fortalte om kapellets historie.
Inde bag det lille kapel i Agia Gala på Chios er der en bjerghule, hvor vandet siver ned gennem klipperne og bliver farvet hvidt af kemikalierne i klipperne. Det skulle være helbredende næsten for alt.
I en klippehule oven over det lille kapel i Agia Gala på Chios, var der indrettet et lille museum. Her betragter skipperinden flaget med ørnen med de to hoveder, som ortodokse benytter over det meste af verden.
Uden for hulerne i Agia Gala på Chios var der indrettet en udendørs restaurant. Det så meget primitivt ud, men de havde et imponerende menukort.
På udendørsrestauranten i Agia Gala på Chios fik man udleveret en tom kande til vand. Hvis man ville have vand, skulle man selv fylde den ved en kilde, der løb gennem restauranten.
Bjergene på det nordlige Chios er meget golde og fyldt med sten, et lidt specielt landskab at køre igennem. Det sydlige Chios er derimod grønt og frodigt.
Udsigten oppe fra Aepos bjerget ned over det østlige Chios. I midten ses Chios Marina hvor vi lå. Til højre skimtes havnen i Chios By. I baggrunden Tyrkiet.
Landsbyen Pirgi på det sydlige Chios er kendt for sine sort-hvide huse. De fleste huse i byen er dekoreret med de sort-hvide geometriske figurer.
Platiaen (torvet) i byen Pirgi på Chios er omdannet til cafeområde. Husene rundt om platiaen er dekoreret med de specielle geometriske figurer.
En af kirkerne i byen Pirgi på Chios. Selv kirkerne er dekoreret med de sort-hvide geometriske figurer.
En af de smalle gader i byen Pirgi på Chios. Det ser flot ud; men ærlig talt synes jeg, at de er gået lidt over ’stregen’.
De geometriske figurer på bygningerne i Pirgi på Chios er fremstillet ved, at man først pudser huset med cement blandet med vulkansk aske, så pudser man og hvidkalker og skraber det hvide af.
En anden ting Pirgi på Chios er kendt for, er de små tomater, som er trukket på snore og hængt op på de sort-hvide husmure.
Tyggegummiet på Chios hedder Elma og er fremstillet af mastiks. Mastiks er en form for harpiks, som kommer fra nogle stedsegrønne træer, der vokser i stort tal på det sydlige Chios.
Mastiks fremstilles ved, at man ridser i stammerne på mastikstræerne; man samler så ’harpikstårerne’ sammen og forarbejder dem. De hvide dråber, som ses på stammen, er mastiks.
Byen Mesta på det sydlige Chios er bygget som en fæstning. Husene er bygget i samme højde og med ’broer’ mellem husene så man kan flygte over tagene ved et evt. overfald.
Gaderne er meget smalle og snor sig i fæstningsbyen Mesta på Chios. Det er svært at undgå at fare vild i de smalle gader - det gælder også for evt. røvere.
Platiaen – torvet – i byen Mesta på Chios. Et rigtig hyggeligt sted, hvor vi spiste frokost på tavernen Meseonas, et rigtig godt spisested.
Porta Maggiore - indgangen til Kastro - den gamle fæstning i Chios by. Under osmannerne var husene i Kastro forbeholdt muslimerne og jøderne.
Den muslimske kirkegård inden for murene i Kastro på Chios. Her ligger Admiral Kara Ali begravet; han var ansvarlig for massakren på chioterne i 1822, men blev dræbt lige uden for havnen i 1822.
En af de smalle gader i Kastro på Chios. I dag er Kastro beboet af efterkommere efter de græske flygtninge fra Tyrkiet, der blev tvangsflyttet i 1923.
Bairakli Moskeen i Kastro – Chios By. Moskeen har set bedre dage, den er ved at forfalde totalt.
Den imponerende nyrestaurerede ruin af et haman, et tyrkisk badehus i Kastro på Chios. Der var desværre lukket, så vi kunne ikke komme ind og se den.
Et af de gamle tårne i Kastro på Chios. Tårnet er bygget af genbrugsmaterialer.
Samos Marina, som vi lå i, ligger i nærheden af Pythagorio på Samos. Det er en forholdsvis ny marina, men en del af faciliteterne er lukket ned på grund af den økonomiske krise.
Klosteret Moni Spilianis, der ligger på en bjergskråning lige nord for Pythagorio på Samos i 125 meters højde.
Attraktionen på klosteret Moni Spilianis på Samos er et lille ydmygt kapel, som ligger inde i en mørk grotte bag klosteret.
Der er en storslået udsigt ned over Pythagorio og ud over havet oppe fra klosteret Moni Spilianis på Samos.
Den 1 km. lange Eupalinos-tunnel, der gennem 1000 år har ført vand til Pythagorio. Et imponerende bygningsværk bygget i det 5. årh. f.Kr. Vandet løber nede under servicegangen, hvor vi gik.
Nedgangen til Eupalinos-tunellen lige nord for Pythagorio på Samos er snæver, kun 50 cm. bred. Når man kommer ned i selve tunnelen, er der lidt mere plads. Skipperinden på vej op.
Platia Pythagora i Samos By, hvor frihedsløven skuer ud over pladsen og havnen.
Udsigten ned over Posidonio bugten på det østlige Samos. Landet i baggrunden er Tyrkiet.
En af de hyggelige cafeer i Posidonio med udsigt ud over bugten med de mange ankerliggere og Tyrkiet i baggrunden.
Indgangen til den gamle fæstning i Kos By.
Parti fra den gamle fæstning, der ligger ved indsejlingen til havnen på Kos – Kos By. Det er en meget stor fæstning.
Fæstningen i Kos By er bygget som en dobbelt fæstning, en fæstning med en anden fæstning inde i den ydre fæstning.
Marinaen i den gamle havn i Kos By ligger lige op ad den gamle fæstning. Her udsigten oppe fra fæstningsmuren ned over marinaen. I baggrunden ses den kommunale kaj.
Kos Marina i den gamle havn i Kos By. Nausikaa ses midt i billedet, dækket af et stort solsejl. Temp. lå på ca. 35 grader, så det var nødvendigt med lidt beskyttelse mod solen.
De gamle markedshaller i Kos By. Her kan man købe de lokale produkter og meget andet. De havde et pænt udvalg til rimelige priser.
Odeon – et romersk amfiteater i Kos By. Teateret bliver stadig brugt til koncerter m.m.
Indgangen til den gamle borg i Bodrum – St. Peter Borgen, som indeholder Bodrum arkæologiske undersøiske museum.
Nogle af de mange tårne i den gamle borg i Bodrum. Selve borgkomplekset dækker et stor område, og der har levet mange mennesker inden for murene.
Man kan gå rundt på muren, der omkranser den gamle borg i Bodrum – St. Peter Borgen.
Borgen i Bodrum ligger ved indsejlingen til havnen i Bodrum. Her udsigten oppe fra borgen ud over havnen i Bodrum. I baggrunden ses Bodrum Marina.
Minareten ved moskeen inden i den gamle borg i Bodrum. Selve moskeen var indrettet til museum, hvor en model, en del af et gammelt skib, var udstillet.
English Tower, er en del af St. Peter Borgen i Bodrum.
Glasvragshallen, der er et af museerne på St. Peter Borgen i Bodrum. Museet viser en del af det gamle glas, der er fundet i de forskellige vrag. Glasset er udstillet på en lidt speciel måde.
Et andet af de museer, der findes på St. Peter Borgen i Bodrum. De har forsøgt at rekonstruere et gammelt skib af de dele, de har fundet.
Yat Lift værftet, der ligger lidt øst for Bodrum. Værftet har ingen marina; man sejler direkte ind i traveliften og bliver løftet på land.
Nausikaa på land hos Yat Lift i Bodrum. Vi er ved at gøre båden klar til at blive efterladt for sommeren. Vi fortsætter vor tur rundt i Tyrkiet i september måned.