« Tilbage til billeder

La Coruna - Combarro

Et farvel og tak til Hercules, La Corunas vartegn. Den gule farve er flot på klipperne.
Cabo Vilano nord for indsejlingen til Ria de Camarinas. Typisk for kysten her med vindmøller og barske klipper.
Den gamle havn i Camarinas – en fiskerlandsby, der giver navn til den smukke fjord.
Klipperne i nærbillede: Det er fantastisk med alle farverne og blomsterne i dette landskab - at det er muligt ved det barske Atlanterhav.
Vi nærmer os nu med ærefrygt Cabo Finisterre, og det er en imponerende klippe. Ikke mærkeligt, man i gamle dage troede, dette var Verdens Ende.
Vi havde læst, at syd for Finisterre var landskabet blidere og varmere. Det blev bekræftet her ved indsejlingen til Ria de Muros med klippernes gule farve og det bløde, varme solskin over den søvnige by.
Her passerer vi Isla Salvora ved indsejlingen til Ria de Arosa – Atlanterhavet er næsten silkeblødt at sejle i.
Her et typisk eksempel, hvor appelsintræerne anvendes som gadebeplantning. Det er fra middelalderbyen Noia i Ria de Muros e Noia.
San Martino-kirken i Noia, færdiggjort i 1434. Vi fik ikke set så meget, for selvom vi havde fået tilladelse af en venlig, ældre herre, blev vi af en anden bedt om at forlade kirken. Men flot var den.
En af de smalle gamle gader i Noia. Det var som at gå rundt i et museum, men alle husene var beboede, og der var de sjoveste forretningsfacader.
En flot ”horreos”, forrådskammer, i Cambados. Disse er typiske for Nordspanien – bygget på pæle og konstrueret, så rotter og andre dyr ikke kan komme op til afgrøderne, der skal holde vinteren igennem.
Havnen i Cambados. Her nøjedes vi med at betragte havnen fra land, for der var ikke vand nok til ved lavvande, at vi kunne anløbe den.
Og som det ses, blev der ret så lavvandet. Cambados er en smuk gammel by med mange romer- og middelalderminder og centrum for den berømte hvidvinsdrue, Albarino.
Ruinerne fra Santa Marinas kirken er fra romertiden i 1200 tallet. Det er specielt, at den tilhørende kirkegård stadig bruges. Bag ruinen var der bygget mange ”boliger” - klar til indflytning.
Her er vi i Pontevedra ved broen over Rio Lérez. Byen giver navn til den fjord, den ligger inde i og består af mange små pladser og gader med mange minder fra romertiden.
Plaza de Leña – med dens mange restauranter, typisk for Pontevedra. Vi smagte Empanadas con calamares, en specialitet i Galicien.
Havnepromenaden i Vilagarcia. Hver eneste by i Nordspanien har mange smukke, rekreative områder, hvor indbyggerne kan nyde enten at være sammen eller dyrke motion.
Pazo de Vista Alegre i Vilagarcia – bygget som herskabshjem i det 16. årh. Der er mange lignende flotte, gamle bygninger i Vilagarcia, der samtidig er en storby med puls og aktivitet.
Nausikaa fortøjet i Vilagarcias havn. Smukke omgivelser, og kranerne har jo deres mission. Vi så også lidt til pinsesolen, heldigvis!
Klipper med fantastiske formationer – og der var mange – fra et meget smukt område lige i Atlanterhavets vandkant ved Pedras Negras.
Der var anlagt en flere kilometer lang promenade/gangsti, hvor man sikkert kunne færdes lige ud til havet og gå på de mest fantastiske klipper. Der var masser af træer, blomster og dejlige planter.
Sæsonens første cykeltur bragte os til Isla Toja, hvor vi besøgte den charmerende lille kirke, der er helt dækket med kammuslingeskaller.