« Tilbage til billeder

Kreta - Zakynthos

Man kan bestille en samlet tur til Samariakløften og retur. Vi valgte at arrangere vor egen tur og tog en bus fra Chania til Omalos. Der var andre morgenduelige, der skulle med samme bus.
Efter en flot bustur op gennem bjergene nåede vi Omalos med indgangen til Samariakløften. Skipper klar til dagens strabadser.
Omalos sletten, hvor Samariakløften starter, ligger i 1230 m. højde, og det går stejlt nedad lige fra begyndelsen.
Der er flere steder i Samariakløften, hvor vinterens regnskyl har skyllet stien væk. Her er rækværket dog stadig intakt - det var det ikke alle steder.
Skulle man nyde den storslåede udsigt ud over Samariakløften, måtte man stå stille. Stien var meget ujævn, og man skulle se sig godt for, hvor man satte fødderne.
Der var flere steder på turen gennem Samariakløften, hvor der var anlagt fine ’rastepladser’.
Hvis man kommer galt af sted på turen gennem Samariakløften, kan man ringe efter hjælp. Der var flere vagter placeret på ruten og nogle med et æsel til persontransport.
Det var langt fra alle steder, der var en anlagt sti. Her er skipperinden ved at passerer et vandløb. Der var placeret nogle store sten, som man kunne træde på.
Agios Nikolaos i Samariakløften. En bjerglandsby, der blev nedlagt, da Samariakløften blev nationalpark i 1962. Til venstre ses en af vagterne på ruten.
Der var mange steder, hvor stien i Samariakløften var temmelig ufremkommelig. Man skulle se sig godt for, hvor man satte foden.
Et enkelt sted på turen gennem Samariakløften, kunne man få en dukkert. Det var en frisk dukkert, vandet var koldt.
Der er mange passager i Samariakløften, her igennem et udtørret flodleje; men man var ikke i tvivl om hvilken vej, man skulle.
Her nærmer vi os den nedlagte bjergby – Samaria. Den største samlede bebyggelse i Samariakløften, før den blev nationalpark.
Der er lavet en rasteplads i den nedlagte bjergby Samaria, hvor man kunne få sine vandflasker fyldt op, og der var toilet. Vi spiste vor medbragte mad på dette sted.
Et parti fra den nedlagte bjerglandsby Samaria. Byen blev forladt i 1962, hvor Samariakløften blev nationalpark.
De indhegnede jordlodder fra den tid, hvor Samaria stadig var beboet og en aktiv bjerglandsby i Samariakløften.
Et af de bredeste steder på turen gennem Samariakløften. Stadig i en udtørret gren af floden.
Turen gennem Samariakløften er på 16 km. Det sidste stykke er forholdsvis fladt. Her begynder det at blive smalt.
Der var passager på turen gennem Samariakløften, hvor det var temmelig ufremkommeligt.
Vi er nu kommet ind på en af de grene af floden i Samariakløften, hvor der stadig løb vand. Der var lavet nogle meget primitive broer over vandløbet.
Vi nærmer os nu et af de smalleste steder i Samariakløften; det ligger ikke så mange kilometer fra udgangen og havet.
Et af de mest storslåede steder i Samariakløften. Synd, at man ikke kan fornemme højden på bjergene langs floden - de var meget høje.
Endnu en af de meget primitive broer over floden. Samariakløften åbner først for besøgende 1. maj. Før den tid er der for meget vand til, at man kan passere.
Endnu en rasteplads på turen gennem Samariakløften. Her kunne man også få fyldt vandflasken op. Man skal selv have al sin proviant med til turen - ikke mulighed for at købe noget.
Vi nærmer os nu det smalleste sted i Samariakløften – Jernporten. Det er kun 3-4 m. bredt.
Jernporten i Samariakløften. Der er lavet en gangbro, så man kan komme tørskoet igennem. Her er skipperinden sluppet igennem.
Der var trængsel ved færgen i Agios Roumeli, der ligger ved enden af Samariakløften.. Der er ingen veje over bjergene til Agios Roumeli; den eneste forbindelse med omverdenen er ad vandvejen.
Her forlader vi Agios Roumeli, der ligger rigtig flot ved enden af Samariakløften. Der var 2 færger, en øst og en vest; vi tog mod øst til Hora Stakion, hvorfra vi skulle med bus til Chania.
På sejlturen fra Agios Roumeli til Hora Stakion lagde færgen til i Loutro. En anden by på sydkysten af Kreta.
Den gamle venetianske havn i Chania med Kloutsouk Hasan Mosque, der nu er indrettet til bl.a havnekontor.
Nausikaa fortøjet ved gæstekajen i den gamle havn i Chania. I baggrunden en af de gamle fæstninger på ydermolen.
Til venstre skimtes Nausikaa med det danske flag. Til højre ligger 3 restauranter, der spillede meget høj musik om aftenen. Det var lidt svært at sove fra.
Morgenstemning i den gamle havn i Chania. Det er det gamle fyrtårn på ydermolen, som vi passerede på vej nord på til Kithira.
Udsigten ud over bugten ved Diakofti, færgehavnen på Kithira. Bemærk vraget af det store skib ude til højre. Vi så flere vrag rundt om i Grækenland, der bare fik lov til at ligge og ruste op.
Der var ret dejligt ved strandcafeen i Diakofti.
Bevoksningen på Kithira var noget anderledes end det, vi har set på de andre græske øer. Kithira er vist nr. 54 i rækken af græske øer, vi har besøgt.
Den gamle fæstning på toppen af klippen i Chora på Kithira.
Kirken inden for murene i fæstningen i Chora på Kithira. Det påstås, at Afrodite er født her.
Udsigten ned over havnen i Kapsali oppe fra den gamle fæstning i Chora på Kithira. Nausikaa ligger som den midterste båd ved molen ude til venstre.
Den gamle fæstning, med havnen i Kapsali i baggrunden, set oppe fra Chora på Kithira.
Den flotte og meget beskyttede ankerbugt Porto Kaylo. Den ligger midt imellem øen Kithira og byen Pilos på Peloponnes.