« Tilbage til billeder

Katapola (Amorgos) - Gavrion (Andros)

Katapola, havnebyen på Amorgos, set fra vejen op til Chora. Katapola ligger godt i læ inde i bunden af en fjord. Det var desværre meget diset den dag.
Panagia Chozoviotissa klosteret, der er klistret op ad klippevæggen 260 meter over havet. Klosteret er i 8 etager og går kun 5 meter ud fra klippen.
Efter rundvisningen på klosteret Panagia Chozoviotissa på Amorgos blev vi budt på loukoumi, vand og klosterlikør. Her smager skipperinden på klosterlikøren.
Chora, hovedbyen på Amorgos, set fra vejen ud til den nordlige del af øen. På toppen af bjerget bag byen ses resterne af ni gamle vindmøller.
Chora på Amorgos er en rigtig kykladeby med kubiske huse, kuplede kirker og små torve. Alle husene er hvide, og gaderne/stræderne er meget smalle og ujævne.
Et af de små hyggelige torve i Chora på Amorgos. Der var flere hyggelige pladser rundt om i byen, nogle med skyggefulde træer.
En af de mange hvidmalede kirker i Chora på Amorgos. Byen er bygget op ad bjergsiden med en gammel venetiansk borg som centrum.
En af de gamle vindmøller på molen i havnebyen Aegiali, der ligger oppe på det nordlige Amorgos.
Påsken blev i år fejret meget sent i Grækenland, fem uger efter vor påske. Her er de ved at gøre klar til processionen langfredag aften. De strør krydderurter ud på vejen, hvor den skal passere.
Vi var heldige at opleve påskehøjtiden i Katapola på Amorgos. Vejen op til kirken og hele bugten rundt var oplyst af olielamper (konservesdåser med dieselolie og en tot twist som væge).
Vi venter på, at processionen skal forlade kirken. ”Olielamperne” stank af dieselolie, og der lå en tyk os over hele området; men det så hyggeligt ud.
Processionen i Katapola på Amorgos, i forbindelse med langfredag, gik hele bugten rundt inden den kom over, hvor vi lå. Øens fiskerbåde fulgte processionen, og mange havde tændt røde nødblus.
På vej rundt med øens madonna stoppede processionen ved øens færge og velsignede den. Her er de nået ud, hvor vi lå. Det er port police, der hjælper med at bære.
Blæksprutter hængt til tørre uden for en af restauranterne på havnen i Naousa på Paros. Det er helt almindeligt, og når folk bestiller blæksprutter, henter kokken dem ude på snoren.
Naousa på Paros er en af de flotteste kykladebyer, vi har besøgt. Gaderne/stræderne er meget smalle, og der er blomster mange steder. Læg mærke til den flotte brolægning.
En af de smalle stræder i Naousa på Paros. Alle husene er med flade tage og malet hvide. Palmebladene, som danner en slags port, er pynt i anledning af påsken.
Vi ville have været til messe i kirken i Naousa på Paros påskedag ved midnat, men kom for sent. Gaderne op til kirken var helt fyldt med ventende mennesker, så vi kom ikke ind.
Ved midnat påskedag, efter påskemessen i kirken, kom præsterne ud af kirken, ud på et podie, der var rejst uden for kirken og tændte de lys, som folk havde medbragt.
Påskenat i Naousa på Paros. De lys, som præsten havde tændt oppe ved kirken, tændte dem, der stod bagved, og sådan bredte det sig til alle, og folk gik hjem, eller ud for at spise, med de tændte lys.
I Grækenland affyrer man kanonslag i forbindelse med påskehøjtiden. Vi troede, at det var overstået efter nattens festligheder; men 2. påskedag om formiddagen startede de igen, og det larmede.
De kanonslag, de affyrer i forbindelse med påsken i Grækenland, er ikke de små kanonslag, vi kender fra nytår. Nej - det er seglgarnsbomber. Her er resterne af ”kanonslagene”.
Den gamle havn i Naousa på Paros, hvor der er restauranter og cafeer hele vejen rundt og helt ud til kanten af kajen. Her var rigtig hyggeligt og masser af liv.
Naousa på Paros, som er en flot by. Her den gamle havn med alle restauranterne og i baggrunden den store kirke, som ligger højt hævet over byen.
Vi var en tur rundt på Paros, her er vi i en lille park i byen Lefkes inde midt på øen. Der stod en stor kurv fyldt med påskeæg (malede sten) og med teksten ”God Påske”.
På turen rundt på Paros besøgte vi bl.a. den lille havneby Aliki på sydsiden af øen. Her kan ankerliggerne sejle i deres gummibåd helt ind til restauranten.
En taverna/restaurant i byen Aliki på Paros. Man skal passe på ikke at trække stolen for meget bagud, når man rejser sig.
Katapoliani også kaldet ”De 100 Døres Kirke” i Parikia, hovedbyen på Paros. En rigtig flot kirke, ikke overpyntet, som mange af de andre græskortodokse kirker.
Marinaen på Mykonos. Den er anlagt inden for den lange kaj, der er bygget til krydstogtskibene. Marinaen er aldrig blevet lavet færdig, så der er hverken el, vand eller andre faciliteter.
Fra Mykonos tog vi en udflugtsbåd til Delos, et af Grækenlands vigtigste arkæologiske områder. Her er vi på besøg i Dionysos´ hus.
Indgangen til Kleopatras hus på Delos. Delos dækker et meget stort område, og ca. 250-100 f.Kr. boede der 30.000 mennesker i byen.
Det romerske teater på Delos. Her har været plads til flere tusinde mennesker.
De originale løver fra Delos. De er nu placeret, beskyttet for vind og sol, i det museum, der er bygget på Delos.
Ude på løveterrassen på Delos står kopier af de originale løver på de pladser, hvor de originale har stået. Man er i tvivl om, hvor mange der har været.
Templet for Hera, der ligger højt hævet over Delos by.
Panagia Paraportiani i Mykonos by, øens mest berømte kirke fra 1500-tallet. Den består af fem hvide kapeller flettet ind i hinanden. Vi kunne desværre ikke komme ind og se den.
”Little Venice”, Mykonos by. Det var oprindelig et område, hvor kunstnere holdt til; nu er der indrettet restauranter i flere af bygningerne.
“Little Venice” i Mykonos by, ligger helt ude i vandkanten, og der skulle være en flot solnedgang; men det var desværre overskyet, da vi besøgte byen.
De flotte vindmøller, der ligger lige bag Mykonos by.
Et parti fra den hvide kykladeby på Mykonos. Stræderne er meget smalle og anlagt, så det er svært at finde rundt. Det var et forsvarsvåben mod pirater.
Mykonos’ maskot Petros II, er en pelikan, der vandrer frit rundt i Mykonos by. Den oprindelige maskot – Petros, døde for nogle år siden; men de har fået en ny.
Maskotten Petros II fra Mykonos lader sig gerne fotografere. Så snart den ser, at man tager kameraet for at tage et billede, stiller den sig op og spreder vingerne ud.
Tinos – Pilgrimsøen. Bebudelseskirken Panagia Evangelistria, som hvert år d. 15. august besøges af flere tusinde pilgrimme.
Bebudelseskirken Panagia Evangelistria i Tinos by med den røde løber, som pilgrimmene kravler op ad på deres knæ. Der er lagt en rød løber ned i asfalten helt nede fra havnen og op til kirken.
Der var nogle fantastisk flotte grøftekanter og marker fyldt med blomster, da vi besøgte Tinos i maj måned. Kommer man i efteråret, er alt tørret ud og svedet af.
Et af de flotte huse i bjerglandsbyen Falatados på Tinos. Byen er kendt for de flotte udsmykninger over døre og vinduer, udført i marmor.
En af de meget smalle gader/stræder i bjergbyen Falatados på Tinos.
Tinos by set oppe fra vejen, der fører nord på. Havnen til højre er beskyttet af en meget lang mole.
Tinos er kendt for sine duetårne - peresteriones. Der er over 600 venetianske dueslag, bygget i 1600-tallet. Her nogle af dem ved Tarampados, hvor der findes et større antal.
Et af de venetianske duetårne på Tinos. Tårnene er flot udsmykket, og der er stadig duer i de fleste af tårnene.
Bjergbyen Pirgos på det nordlige Tinos. Byen er kendt for sit marmor, der findes billedhuggerskoler, museer, gallerier og værksteder rundt om i byen.
Et billede fra Marmormuseet i Pirgos. Et nyt og rigtig flot og informativt museum, der viser, hvordan man har brudt marmor og tilvirket det.
Marmormuseet i Pirgos viser ting fremstillet af marmor, og hvordan man har bygget de forskellige ting op. Et rigtig flot museum.
Skipperinden under det 145 år gamle platantræ på platia i Pirgos. Her var dejlig skygge og svalt.