« Tilbage til billeder

Gouvia Marina (Korfu) - Cleopatra Marina (Preveza)

På Korfu lå vi i Gouvia Marina, lidt uden for byen. Der var fine busforbindelser ind til Korfu by. Her den nye fæstning, som de kalder den, inde i Korfu by. Den ligger nede ved havnen.
Havnen i Korfu by. Man skal være mere end heldig, hvis man skal finde en plads her. Der var et par lystbåde, der havde fået møvet sig ind ude på ydermolen; men de lå ikke særlig godt.
Korfu by. Der er nogle rejsebøger, der beskriver byen som Grækenlands pæneste by. Det vil jeg ikke skrive under på, men det var en nydelig by med mange turister fra bl.a. krydstogtskibe.
En af de store artikler til turisterne i Korfu by er alverdens ting skåret ud i oliventræ. Håndværkerne sidder inde i forretningerne og laver tingene.
Vi havde megen torden, da vi lå i Gouvia Marina, og himlen så stadig noget truende ud nord for os, da vi forlod marinaen. Men vi skulle mod syd, hvor der var skyfrit, og solen skinnede.
På vej fra Gouvia Marina til Preveza passerede vi Korfu by. Her ses den østlige del af byen med den gamle bydel.
Cape Sidero øst for Korfu by med den gamle fæstning. Man kan lige skimte en lystbådehavn neden for fæstningen; den skulle efter sigende være udmærket at ligge i.
Vi havde ikke sejlet ret længe, før solen forsvandt, og det trak sammen rundt om os. Det endte med et meget kraftigt tordenvejr, inden vi nåede Preveza.
Havnepromenaden i Preveza. Sejlsæsonen er ved at være slut, der lå kun få både, og de havde fortøjet langskibs. Om sommeren er kajen være fyldt op af både.
Indsejlingen til kanalen ind til Lefkas. Der ligger en kæmpe sandbanke, der fylder næsten hele indsejlingen; der er kun en meget smal rende i den SØ-lige del af indsejlingen.
Der er en bro tværs over kanalen ind til Lefkas, d.v.s. det er nærmest en færge, der ligger tværs over kanalen, og når bådene skal igennem, løfter den broklappen i hver ende og sejler ind til siden.
Lefkas by er rigtig hyggelig og rundt om byen er lavet en kaj, hvor man kan fortøje til. Oppe på kajen har tavernerne, der ligger på den anden side af vejen, indrettet spisesteder.
Lefkas ligger i et område med mange jordskælv. De har åbenbart haft problemer med kirketårnene, for dem har de jordskælvssikret ved at bygge dem i jern.
De fleste huse i Lefkas by er bygget med en ’tung’ (cement eller mursten) underetage og en ’let’ (træ og plader) 1. sal på grund af faren for jordskælv. Ole og Inger Lise samt skipperinden.
En flot bro i Lefkas, broen er lavet i lamineret træ. Den fører ikke rigtig nogen steder hen, kun over til en smal tange, hvor nogle lokale har deres små både liggende.
Fiskardo på Kefallónia. Her ligger bådene næsten inde i tavernen, der er i hvert fald ikke langt at gå, hvis man vil spise ude. Det kan opleves mange andre steder på de græske øer.
Havnen i Fiskardo på øen Kefallónia, som vi besøgte sammen med Ole og Inger Lise. På grund af manglende vanddybde har de udlagt en flydebro lidt uden for den gamle kaj.
Travlhed i pantryet på Nausikaa. Ole og Inger Lise fra Samsø samt skipperinden.
Vi havde gæster, Ole og Inger Lise fra Samsø, mens vi lå i Lefkas. Her er vi på en af de små lokale taverner, et rigtig hyggeligt sted med udmærket mad.
Selv om vi skrev d. 17. oktober, kunne vi nemt sidde uden for og spise frokost, endda uden overtøj, om aftenen krævede det en trøje. Her ved havnen i Vassiliki på Lefkas.
De Ioniske Øer, her Lefkas, er meget høje og grønne øer. Det minder lidt om skærgården i Vestnorge; men afstanden mellem øerne er meget større her nede.
En skulptur på havnen i Vathi på Ithaka. Man kan lige skimte Nausikaa, der ligger som anden båd ovre ved den modsatte kaj.
Udsigten fra cockpittet og ind over byen Vathi på Ithaka. Det er en forholdsvis stor by, med flere supermarkeder og forretninger, hvor man kan købe næsten alt.
Vathi på Ithaka ligger rigtig flot inde i en bugt omgivet af høje bjerge. Det er et af de steder, der rangerer højt på listen over naturskønne områder.
Vi travede en tur op til en landsby lidt syd for Vathi på Ithaka, hvorfra der var en storslået udsigt ud over Vathi og indsejlingen til havnen. Øen i baggrunden er Lefkas.
Et lille kapel ved indsejlingen til Vathi på Ithaka. Der er mange havne på de græske øer, der hedder Vathi, som betyder dyb, så det er den dybeste havn på øen.
Vi besøgte også Sivota på sydsiden af Lefkas. Et rigtig hyggeligt sted, som ligger godt beskyttet inde i en lille bugt med en forholdsvis smal indsejling.
Sivota på Lefkas. Der er ikke ret meget andet end taverner i Sivota; men dem er der til gengæld nok af. Der så rigtig hyggeligt ud.
Sivota på Lefkas er base for flere charterbåde, og når de vender hjem, er der leben. Her en flok fra firmaet Nelson, dem mødte vi i flere havne.
På øen Meganissi findes der flere grotter. Her den største, Papanikolis’ Hule. Navnet skyldes, at en ubådskaptajn gemte sin ubåd ved navn Papanikolis i hulen under 2. verdenskrig.
Papanikolis’ Hule på Meganissi. Jeg tvivler meget på, at der kan sejle en ubåd ind i den hule, som man fortæller; men det er da en meget god historie.
Det græske alfabet er lidt svært for os nybegyndere. Det er godt, de sommetider skriver det med ’normale’ bogstaver og oversætter det. Det er f.eks. umuligt at tyde en bon fra et supermarked.
Vi besøgte også Vathi på Meganissi. Der er ikke megen by nede ved havnen - det er der til gengæld et par kilometer oppe ad bjerget. Det er her, folk bor.
På turen tilbage til Lefkas passerede vi øen Skorpio, der er ejet af skibsreder Onassis’ familie. Her et af husene på øen.
Havnekontoret i Lefkas Marina. Vi brugte Lefkas Marina som base, da vi sejlede rundt i efteråret 2011. Når de meldte kuling og torden, satte vi kurs mod marinaen, et rigtig dejligt sted.
Det gamle fort, der ligger ved indsejlingen til kanalen ind til Lefkas, når man kommer fra nord. Desværre var der lukket, da vi ville besøge det.
Grækenland er bl.a. kendt for sine oliventræer og selvfølgelig olivenolie. Her nogle ældre af slagsen.
Vejkanterne oppe i bjergene var fyldt med alpevioler i miniature udgave, et flot syn.
Lidt uden for Lefkas oppe i bjergene ligger Moni Faneromeni klosteret grundlagt i 1634 og stadig i brug. Det er brændt flere gange, men hver gang er det blevet genopført.
Ved indgangen til klosteret Moni Faneromeni hænger der nogle kitler, som kan benyttes, hvis man ikke er tækkeligt klædt. Læg mærke til skiltet: ”The robes are ONLY for the women”.
Munkene i Moni Faneromeni på Lefkas bor rigtig hyggeligt. Her deres pejsestue. Der var ikke adgang til fløjen med deres værelser, men de må have haft en fantastisk udsigt.
Man kan godt se, at Moni Faneromeni på Lefkas ikke er så gammelt. Bygningerne ser forholdsvis nye ud. Der var rigtig hyggeligt i klostergården.
Klosterkirken i Moni Faneromeni på Lefkas er i græsk ortodoks stil, noget anderledes end vore landsbykirker.
Cleopatra Marina, der ligger lige over for Preveza, er en meget stor oplagsplads for både. Der ligger 3 marinaer ved siden af hinanden, og der ligger flere tusinde både på land.
Preveza Marina set ovre fra havnepromenaden. Efter sigende er marinaen solgt, og de skal til at bygge faciliteter m.m.. Men lad os nu se, tingene går ikke så hurtigt her nede.
Vi oplevede Ochi (Nej) dagen i Preveza. Den 28. oktober, den dag hvor grækerne sagde nej til Mossolinis ultimatum 1944. Der var en anden demonstration, der blandede sig i festlighederne.
Optoget i forbindelse med Ochi (Nej) dagen i Preveza, startede med, at byens musikkorps marcherede forbi scenen, hvor byens honoratiores havde taget opstilling.
I forbindelse med Ochi (Nej) dagen i Preveza, marcherede alle skolebørnene forbi, hver skole og klasse havde deres egen fane og var klædt i blåt og hvidt, et festligt syn.
Optoget i Preveza, i forbindelse med Ochi (Nej) dagen, sluttede med at de forskellige redningsgrupper marcherede forbi iført deres udstyr.
Nausikaa er løftet op og er ved at blive gjort ren i bunden i Cleopatra Marina. Bunden så rigtig flot ud; ingen begroning selv om det er to år siden, at den sidst er blevet bundmalet.
I Cleopatra Marina bliver man transporteret hen til sin plads på en specielbygget vogn, efter man er blevet løftet op af travelliften. Stederne, hvor bændlerne fra travelliften har løftet båden, spules.
På vejen hjem fra Preveza gjorde vi holdt i Athen nogle dage og fik set en del af den flotte by. Her Parthenon templet på Akropolis.
Udsigten oppe fra Akropolis ud over Athen var storslået. Vi var heldige med vejret, sol fra en skyfri himmel og forholdsvis klart.
Vi oplevede også vagtskiftet ved den ukendte soldats grav, et monument der er rejst foran parlamentsbygningen i Athen. De står vagt 24 timer i døgnet.
Æresvagten ved den ukendte soldats grav foran parlamentet i Athen skiftes ud hver time, hvor man kan opleve dette skue. Vagten her er i den hvide søndagsuniform.
I Ancient Agora området, det gamle Athens handelscentrum, ligger Hefaistostemplet, rejst for smedenes gud Hefaistos i 440 f. Kr. Altså ca. 2.500 år og stadig imponerende.
Æresvagten ved den ukendte soldats grav foran parlamentet i Athen har 3 forskellige uniformer. En hvid til søndagen, her den mørkeblå til hverdagen og en brun om vinteren.