« Tilbage til billeder

Canet-en-Roussillon – Martigues

Marinaen i Port-Vendres med fiskerihavnen og den gamle havnefront i baggrunden. Port-Vendres var vores første havn i Sydfrankrig.
Torvedag på Place de L’Obélisque i Port-Vendres. Det var et rigtig flot marked, folk kom kørende hertil i bus for at handle.
Der var lidt af hvert på markedet i Port-Vendres. Skipperinden var mest interesseret i alle de friske grøntsager, så der blev provianteret.
Vi var på en lille udflugt til Collioure, der ligger tæt på Port-Vendres. Her et billede fra den gamle havn og Èglise Notre Dame des Anges med det specielle klokketårn.
Château Royal i Collioure er bygget af Kongen af Mallorca i det 13. århundrede. Senere blev det ombygget af Vauban i 1642 og indgik i forsvaret mod maurerne.
Château Royal blev indrettet til fængsel i 1939. Nu er det et museum, hvor man benytter en stor del af rummene til kunstudstillinger og arrangementer.
Collioure er for de franske malere, hvad Skagen er for de danske. Vi har aldrig set så mange gallerier samlet på et sted. Her en af udstillingerne på Château Royal.
Udsigten fra Château Royal i Collioure ud over havnen. Der er ingen egentlig havn, det er nærmest en ankerbugt. Til venstre Église Notre Dame des Voile med det arabiske klokketårn.
Castillet i Perpignan bygget i 1368. Det ligger som en port mellem det gamle og nye Perpignan ved floden La Basse og Pont General de Laminat.
Palais des Rois de Majorque i Perpignan var et af de andre slotte, som kongen af Mallorca benyttede, når han rejste rundt i sit rige. Slottet er fra omkring 1280.
Vi havde lidt frisk vind fra SØ, også kaldet Marin, da vi lå i Canet-en-Roussillon. Vi lå godt beskyttet; men sandstranden lettede og faldt ned over os - det var ikke så rart.
Efter at det havde blæst i tre dage med en hård SØ-lig vind i Canet-en-Roussillon, og sandet var lettet fra stranden og blæst ind over havnen, var bådene møgbeskidte. Se nabobåden.
Katedralen i Narbonne set oppe fra toppen af tårnet på den gamle ærkebiskops bolig - nu rådhus – Donjon Gilles Aycelin.
Udsigten oppe fra tårnet på rådhuset ned over Via Domita med udgravningerne af den gamle romerske vej, der førte fra Rom til Nordspanien.
Via Domita, en vej fra Italien til Spanien, bygget i 118 BC gik gennem Narbonne. Her har man afdækket et stykke af den brolagte vej.
Et billede fra Horreum Romain i Narbonne, et større kompleks af underjordiske forrådskamre anlagt i 118 BC af romerne. Kamrene ligger 5 meter under jorden.
Musée Lapidaire i Narbonne er indrettet i kirken Notre Dame de Lamourguié. Museet er grundlagt i 1889 og indeholder over 2000 sten fra romertiden, fundet omkring Narbonne.
Le Cap d’Agde er en kæmpehavn, der er delt op i mange små havne. Mellem havnene sejler en vandtaxa, og man kan tage en turbåd rundt i havnen, så stor er den.
La Grande Motte set ude fra vandet. Det er en lidt speciel arkitektur, der er anvendt ved byggeriet af hoteller og ferielejligheder.
Place de la Comédie i Montpellier er stedet, hvor det sker. Her var marked, og der var indrettet en midlertidig strand, hvor de afviklede mesterskab i strandvolleybold.
L’Arc de Triomphe i Montpellier. Inde i triumfbuen skimtes rytterstatuen af Louis d. 14. og bagest Le Château d’Eau.
Le Château d’Eau (Vandslottet) i Montpellier. Bygningen ligger på Place Royal du Peyrou, hvor den store aquaduct, der forsynede byen med vand, kommer ind.
L’Aqueduc des Arceaux i Montpellier er fra 1754 og inspireret af Pont du Gard, der stammer fra romertiden. Den bragte drikkevand til byen fra Saint-Clément.
La Cathédrale Saint-Pierre i Montpellier. Katedralen er bygget sammen med en del af byens universitet, La Faculté de Médecine, der ses til venstre for katedralen.
Et billede fra den nye bydel Antigone i Montpellier. Det er et virkelig spændende byggeri, bygget i typisk fransk stil, hvor man kan se gennem ’triumfbuerne’.
Der var musikuge i La Grande Motte, da vi besøgte byen. Her et Jazz Big Band, der spillede nede på kajen. Vindstøj i mikrofonerne ødelagde en stor del af oplevelsen.
Grande Pyramide, nok den mest ’berømte’ bygning i La Grande Motte. Vi boede i La Grande Motte for 25 år siden, og den lignede sig selv; dog var der bygget en hel del nyt.
L’Église i Les-Saintes-Maries-de-la-Mer. En noget anderledes kirke end dem, vi tidligere har besøgt. Den er bygget som en fæstning - uden vinduer og meget dunkel.
L’Église i Les-Saintes-Maries-de-la-Mer er kendt for sin sorte madonnafigur. Det var svært at få øje på selve figuren på grund af alt det tøj, hun havde fået foræret.
Fra Les-Saintes-Maries-de-la-Mer tog vi en tur ud i Camargue med det lille turisttog. Vi gjorde bl.a. stop på en gård, hvor de havde en del grå heste, som er karakteristiske for Camargue området.
De gamle huse i Camargue området er tækket med rør fra området, og den ende, der vender mod NV (Mistralen), er afrundet.
Der var store flokke af tyre, som bliver brugt til tyrefægtning. Her i Camargue området er det tyren, der er helten, og den bliver ikke dræbt.
Martigues er delt i tre dele - L'Isle – øen i midten; Ferrières – nordsiden og Jonquières – sydsiden. Kirken i Jonquières ligger helt ud til Canal Galliffet.
Det er ikke uden grund, at Martigues bliver kaldt for Venise de Provence (Provence’s Venedig). De pastelfarvede huse ligger ud til kanalerne.
Husene langs Canal Saint Sebastien i Martigues. Det er en rigtig flot by - hvorfor er den ikke nævnt i rejsebøgerne?
Saint Pierre, havets skytshelgen, bliver båret i land gennem espalier dannet af byens roere, efter at have været ude og sejle en tur for at velsigne bådene. Efterfølgende blev der holdt en andagt.
Den gamle havn i Martigues, hvor vi lå, ligger i Canal Baussengue. Et aftenbillede taget fra båden.
Der var mesterskab i lansekamp; så vidt, vi kunne forstå, var det en konkurrence blandt de forskellige byer i Provence. De startede kl. 9 om morgenen og ’sloges’ til kl. 21, før de fandt mesteren.
Lansekamp i Martigues. Efter at de to kæmpere havde hilst på hinanden, sejlede de to både tæt forbi hinanden, og det gjaldt om at skubbe modstanderen i vandet med lansen.