« Tilbage til billeder

Bastia - Stintino

Aftenstemning i den gamle havn i Bastia. Hele havnepromenaden var fyldt med restauranter, så der var mange turister det meste af døgnet.
Place Saint-Nicolas, der er den centrale plads i Bastia. Det er her, man mødes, og der er masser af cafeer/ restauranter langs pladsen.
Vieux Port i Bastia set oppe fra Citadellet. Den gamle havn ligger inde midt i den gamle bydel, meget centralt. Selv med flere hold moler kunne der være lidt uroligt.
Bastia ligger i læ bag høje bjerge, og ofte var toppen af bjergene dækket af skyer. Sommetider kom skyerne rullende ned ad bjerget. Bjergene forstærkede også vestenvinden - faldvinde.
Bastia blev ved en misforståelse bombet under 2 verdenskrig af de allierede på dagen, hvor Korsika blev befriet. Det siges, at de endnu ikke er færdig med restaureringen – vi tror dem gerne.
Den flotte gamle byport, der fører ind til La Citadelle i Bastia. Citadellet er omkranset af høje, tykke mure.
Endnu en aftenstemning fra den gamle havn i Bastia. Fuldmånen forsøger at komme igennem det tynde skylag. Til højre ses La Citadelle, der var flot oplyst om aftenen.
Langs hele kysten rundt om Korsika er der bygget et stort antal vagttårne, mens Korsika var under italiensk herredømme og styret fra Genova frem til 1764.
Et noget forfaldent mindesmærke på det sted, hvor nationalhelten Pascal Paoli gik i land i 1790 efter flere års eksil i England. I baggrunden Macinaggio med en flot ny marina.
Île Finocchiarola, der ligger lige nord for Macinaggio, med ruinerne af et af de gamle vagttårne. Området mindede meget om Skotland, meget grønt og med mange ruiner af borge/tårne.
Île de la Giraglia, en lille ø, der ligger lige nord for Le Cap Corse, den nordligste del af Korsika.
Saint-Florent, en af de hyggeligste byer på den nordlige del af Korsika. Marinaen, der ligger lige op og ned af centrum i den gamle bydel, er godt beskyttet.
Citadelle XVème siècle i Saint-Florent. Det var den største seværdighed i byen, men det var noget forfaldent og lukket for publikum.
Det var en rigtig flot tur fra Saint-Florent til Calvi langs nordkysten af Korsika. Der var flere fine sandstrande og i baggrunden de høje bjerge med sne på toppen.
Vi har mødt rigtig mange krydstogtsskibe på vor tur - ”Club Med 2” var et af de lidt mere specielle. Her for anker uden for havnen i Calvi.
Havnefronten i Calvi med de flotte gamle huse og restauranterne, der ligger som perler på en snor langs havnepromenaden.
Havnen i Calvi ligger godt beskyttet inde bag klippen med det gamle Citadel. Calvi er et af de mest populære turistmål på Korsika, og det forstår vi godt. Her var rigtig dejligt.
Udsigten oppe fra Citadellet ud over havnen i Calvi. Der var rigtig mange, der lå for anker i bugten lige uden for havnen.
Sant-Jean Baptiste domkirken inde på Citadellet i Calvi. Det var lidt svært at få et ordentligt billede, da gaderne var meget smalle og husene forholdsvis høje.
Saint-Jean Baptiste er fra det 13. århundrede. Her afholdes koncerter med alt fra traditionel korsikansk musik til klassisk. Akustikken skulle være fantastisk.
Også her på Korsika slår de mønt på Christoffer Columbus. Der er rejst et mindesmærke for ham ved indgangen til citadellet i Calvi.
De påstår, at Columbus er født her inde på Citadellet i Calvi. Godt nok ved man, at Columbus er født i Genova; men da Korsika var under Genova, så…. Og det kan ikke bevises eller modbevises.
Havnepromenaden i Calvi. Her var rigtig hyggeligt og efter kl. 13:00 var der lukket af for biler og motorcykler, så man kunne sidde på restauranterne/barerne og nyde udsigten uden trafikstøj.
Aftenstemning i Calvi. Citadellet var flot belyst om aftenen.
Fra Calvi sejlede vi til Ajaccio, en flot tur ned langs Korsikas vestkyst. Vestkysten er en rigtig flot klippekyst, hvorimod østkysten er flad og lidt kedelig.
Mens vi lå i Ajaccio, var der regatta for store gamle træskibe. Det var et flot syn, når de stille kom glidende forbi inde i havnen for sejl.
Der kører et smalsporet tog mellem Ajaccio og Bastia. Når man læser rejsebøgerne, er det et damplokomotiv; men det er for længst kørt i remise, og disse vogne er også snart historie.
Vi tog det gamle tog fra Ajaccio til Corte inde midt på øen. Det var en rigtig flot tur op over bjergpas og gennem bjergslugter.
Her udsigten fra den smalsporede jernbane mellem Ajaccio og Bastia. Toget har fået kælenavnet T.G.V. hvor V’et ikke står for vitesse (hastighed), men for vibrations.
Den flotteste strækning på jernbanen mellen Ajaccio og Bastia er strækningen fra bjerglandsbyen Bocognano til knudepunktet Leccia. Vi stod af lige før Leccia i Corte.
Den smalsporede jernbane mellem Ajaccio og Bastia var flot vedligeholdt undtagen stationerne, dem havde de ladet forfalde. Det var lidt synd.
Corte, en flot gammel by inde midt på Korsika. Corte bliver kaldt Korsikas hjerte – dels på grund af dens placering, dels fordi den har været centrum for den nationalistiske bevægelse.
Der er mange små hyggelige pladser i Corte. Her Place Gaffory med statuen af Jean Pierre Gaffory, der var guvernør på Korsika i 1730’erne.
Corte er en gammel og slidt by; men yderst charmerende. Nogle ville nok kalde den forfalden, mens andre kalder det patina.
På place Paoli i Corte står den korsikanske nationalhelt Pascal Paoli og skuer ud over byen. Han var født i bjerglandsbyen Morosaglia ikke langt fra Corte.
Vi havde lejet bil i nogle dage og på vor tur rundt på Korsika besøgte vi bl.a. Sartène, der ligger på den sydlige del af øen.
Vestkysten på den sydlige del af Korsika er helt anderledes end på den nordlige del. Her er baglandet meget fladt og kysten lavvandet med mange skær.
På vor tur rundt på det sydlige Korsika kom vi igennem mange flotte landskaber. Her er klipperne/bjergene meget bløde i kurverne.
På vej tilbage til Ajaccio kørte vi over Bevella-massivet eller Alta Rocca, som bjergene også kaldes. Store områder havde været hærget af skovbrande sidste år.
Toget kørte ikke på grund af sporarbejde, da vi skulle retur, så vi blev sendt med en bus. Det var udmærket, så kunne vi se de flotte broer, som toget kørte over; dem kunne vi ikke se fra toget.
Citadellet i Corte ligger højt hævet over byen med en 360 graders udsigt. Det ser ud til at ligge meget yderligt; men det blev bygget i 1420 og er ikke styrtet ned endnu, så….
På vor tur gennem bjergene/skovene dukkede den ene flotte bjerglandsby op efter den anden. Vi holdt i nogle af dem; men der var meget dødt.
Vi havde hørt, at en tur op til Lavu di Melu var et must. Det er en bjergsø, der ligger i 1711 meters højde. Her P-pladsen E. Gruttrelle, hvor turen starter.
Vi må indrømme, at vi ikke havde læst ordentlig på lektien, da vi skulle op til Lavu di Melu. Vi havde ikke fået det rigtige fodtøj med til turen, det var et temmelig ujævnt terræn.
Turen op til Lavu di Melu gik gennem den flotte Vallée Restonica. Bjergslugten var omkranset af høje bjerge med sne på toppen.
På turen op til bjergsøen Melu kom vi igennem områder, hvor der lå sne, så det var med at holde tungen lige i munden, så man ikke faldt.
Selv om det var koldt, og der lå sne flere steder på turen op til Lavu di Melu, stod der smukke blomster mange steder. Her nogle flotte hvide, der lignede franske anemoner.
Efter 1 time og 20 min. nåede vi vort mål – Lavu di Melu. Her står skipperinden i 1711 meters højde.
Det var et flot syn, der mødte os, da vi kom op til Melu bjergsøen. Her var helt stille, og solen skinnede fra en skyfri himmel – endnu. Floden Restonica fødes her.
Turen oppe fra Lavu di Melu og ned til P-pladsen var næsten mere besværlig end turen op; det var med at holde fast i, hvad der nu var.
Turen fra Corte og ind til P-pladsen, hvor stien op til Lavu di Melu startede, var rigtig flot. Her bruser Restonica floden gennem dalen. Det var en spændende vej, meget smal og uden autoværn.
En af de flotteste vejstrækninger på Korsika er turen fra Porto til Cargese. Her udsigten ned over Porto fra turen op til Les Calanches, det flotteste stykke.
Der var fest på kajen, når de gamle træskibe kom i havn efter en dags sejlads ude på fjorden. Det var et flot syn at se alle de velholdte skibe.
Et af de store træskibe, der deltog i regattaen i Ajaccio mens vi var der. Her blev alt pudset hver dag.
I Ponte Novu besøgte vi ”nederlagets bro” – et minde for de braste drømme om et frit Korsika. Det var her Pascal Paoli led det afgørende nederlag til franskmændene d. 8. maj 1769.
I ly af kastanjetræerne uden for landsbyen Piedicroce ligger ruinerne af Orezza-klosteret. Klosteret blev brugt som strategisk samlingspunkt under korsikanernes frihedskamp.
Orezza-klosteret i nærheden af Piedicroce. Det var her, korsikanske nationalister erklærede øen uafhængig af Genova i 1731.
Under tyskernes tilbagetog i 1944 sprængte de Orezza-klosteret i luften, og i dag står kun ruinerne tilbage.
Oppe fra Orezza-klosteret kunne vi se en meget stor kirke. Det var kirken i Piedicroce, en lille bjerglandsby godt gemt inde i kastanjeskoven.
Kirken i Piedicroce viste sig at være en meget stor og flot kirke. Det er lidt underligt at møde en så stor og flot kirke så langt ude på ”landet”. Piedicroce er en meget lille landsby.
Castagniccia (kastanjeskoven) blev indført i 1400-tallet af Genova-styret, som plantede træerne for at udvinde mel af kastanjerne. Skoven dækker stadig et meget stort område.
Bougainvilleaen stod i fuldt flor da vi besøgte Korsika, et rigtig flot syn. Her et parti fra Place de Gaulle i Ajaccio.
Oprindelig var det Bastia, der var hovedbyen på Korsika; men da Napoleon Bonaparte kom til magten, blev Ajaccio hovedby, Napoleon var født her. Her en statue af ham på Place de Gaulle.
De store gamle sejlskibe på kryds i farvandet uden for Ajaccio. Det var i forbindelse med en stor regatta, et flot syn.
Place Pascal Paoli i Sartène med Marie kirken. Sartène havde en rigtig flot gammel bymidte – Vieille Ville.
Nu vi var i Ajaccio, skulle vi også se, hvor Napoleon Bonaparte var født. Der var trængsel foran hans fødehjem. Huset er blevet udbygget flere gange, efter at Napoleon kom til magten.
Et billede inde fra Napoleons fødehjem. Det er en af de bedste audioguides, vi har oplevet; vi fik rigtig meget at vide om familien Bonaparte.
Napoleon Bonaparte’s fødehjem. Man har forsøgt at føre huset tilbage til sit oprindelige udseende og møbleret det med de originale møbler eller nogle tilsvarende.
På turen fra Ajaccio til Bonifacio fik vi besøg af en stor hval, som fulgte os et stykke tid. Skyggen midt i billedet er fra et blåst.
Fyret ved indsejlingen til havnen i Bonifacio. Man kan ikke se havnen ude fra vandet, kun fyret på klippen fortæller, at der er en indsejling. Det var en rigtig flot indsejling.
Oppe på toppen af kridtklinterne ligger Haute Ville, den gamle bydel i Bonifacio. Der er for øvrigt ikke ret meget bebyggelse, udover husene langs havnen, uden for de tykke mure.
Udsigten oppe fra Le Bastion de L’Étenard og ud over havnen i Bonifacio. Vi ligger ved anden sidste bro i styrbordsside (skal vide det for at se det).
De meget smalle gader i Bonifacios Haute Ville er fyldt med forretninger. Byen er lukket for biltrafik (næsten); men jeg ville også nødigt køre i de smalle og stejle gader.
Vandet rundt om Korsika er krystalklart. Her et kik ned på vandet oppe fra Bonifacios Haute Ville. Det ser ud til, at kajakken sejler på klipper; men der er dybt, hvor de sejler.
Oppe fra Bonifacios Haute Ville går der en trappe ned til vandet på sydsiden af klippen. L’Escalier du Roy D’Aragon har 187 trin. Legenden siger, at den blev hugget ud på en nat - de har haft travlt!
Bonifacio var en uindtagelig fæstning, og det forstår man godt. Trappen – L’Escalier du Roy D’Aragon ses tydeligt. Husene er næsten bygget ud over kanten af klinterne.